Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 8
Offentligt
1424240_0001.png
21. november 2014
J.nr. 10-0214295
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 8 - Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mel-
lem Danmark og Ghana.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 19. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Frank Aaen (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Benny Engelbrecht
/ Ivar Nordland
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424240_0002.png
Spørgsmål
Af svaret på spørgsmål 1 fremgår det, at Ghana har sikret sig beskatningsrettigheder i
overensstemmelse med egne interesser i forhold til at beskatte udbytter, renter og hono-
rarer for teknisk bistand. Når Danmark ikke vælger at beskatte disse ting, undrer det, at
satserne er sat lavere end de normale satser i Ghana. Hvordan kan det være?
Svar
Det er helt almindeligt i dobbeltbeskatningsoverenskomster - også i overenskomster mel-
lem i-lande og u-lande - at kildeskattesatserne er lavere end i national lovgivning. Dob-
beltbeskatningsoverenskomster er udtryk for et kompromis. De er ikke udtryk for den
ene parts ensidige interesser.
Hvis Danmark ønsker en skattesats på 0, og Ghana ønsker en højere sats, kan enhver sats
over 0 betragtes som en indrømmelse, som fra dansk side er givet for at nå et kompromis.
Herved har Ghana sikret sig beskatningsrettigheder i overensstemmelse med egne inte-
resser.
Danmark har som kildestat ingen interesse i f.eks. at kunne beskatte honorarer for teknisk
bistand betalt til en modtager i Ghana, i og med at Danmark ikke beskatter en sådan beta-
ling. Danmark har tværtimod en interesse i, at Ghana som kildestat heller ikke gør det,
hvis et sådant honorar betales til en modtager i Danmark. Men det gør Ghana, og det har
Danmark accepteret.
Ghana kan hermed beskatte sådanne honorarer med 8 pct. - og vel at bemærke af brutto-
beløbet - hvis en dansk virksomhed leverer sådanne ydelser til en modtager i Ghana. Den
danske virksomhed har ikke ved denne beskatning fradrag for de udgifter, der er forbun-
det med leveringen af ydelsen.
Det vil i praksis afhænge af forholdene, om den danske virksomhed vil kunne få nedslag
for den ghanesiske skat ved beskatningen i Danmark. Hvis det ikke er tilfældet, må den
danske virksomhed selv bære skatten, og så må det alt andet lige formodes, at den danske
virksomhed vil sætte prisen på sin ydelse tilsvarende op.
Det vil ikke nødvendigvis være en fordel for Ghana, men det er et valg, som Ghana selv
må træffe.
Side 2 af 2