Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 8 Bilag 4
Offentligt
1424600_0001.png
Kære,
Lige nu behandler Folketinget Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) med Ghana.
Andenbehandlingen af DBO’en er planlagt til d. 4. december hvilket betyder, at Folketinget lige nu har
muligheden for at kræve, at aftalen kan ændres, så den ikke underminerer Danmarks bestræbelser på at
opnå kohærens mellem vores udviklingspolitik og skattepolitik.
I denne sammenhæng har IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Denmark lavet en kort analyse
af, hvilken betydning denne slags aftaler har for udviklingslande som Ghana. Danmark kan ikke vide
om DBO’er som denne underminerer dens politikkohærens uden at først at foretage en vurdering af om
og i så fald hvilke positive økonomiske fordele, aftalen måtte have for parterne, samt om aftalen kunne
få negative konsekvenser for skatteindtægterne hos de to parter. Mellemfolkeligt Samvirke og IBIS
anbefaler derfor at ratificeringen af Danmarks DBO med Ghana udsættes, og at der i mellemtiden
foretages en spilloveranalyse af de konsekvenser DBO’en måtte have i både Ghana og Danmark.
Denne analyses indhold underbygges af nyudgivet rapporter fra Mellemfolkeligt Samvirke (Denmark’s
tax treaties - Time for change)
og Eurodad i samarbejde med IBIS (Hidden
profits: The EU's role in
supporting an unjust global tax system).
Lars Koch
Politik- og kampagnechef, IBIS
Frans Mikael Jansen
Generelsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424600_0002.png
Dobbeltbeskatningsaftaler med udviklingslande: Når
Danmark giver med den ene hånd og tager med den anden
Ingen anden DBO, som Danmark har underskrevet med et udviklingsland sætter skattesatserne så lavt
som dem i aftalen mellem Ghana og Danmark. Og kun to DBO’er underskrevet af Ghana, sætter satser
lige så lavt. Da flere af aftalens skattesatser er lavere end Ghanas nationale satser, betyder det, at
Ghana på en række områder mister sin beskatningsret til fordel for Danmark (Mellemfolkeligt
Samvirke 2014:14-15). Det er paradoksalt, at denne DBO og dens restriktioner på Ghanas evne til at
beskatte danske selskaber, er blevet forhandlet fuldstændig samtidigt med, at Danmark påbegynder sit
fire-årige udviklingsprogram, der skal hjælpe det ghanesiske skattevæsen med at udvide Ghanas
beskatningsgrundlag (ibid.:17). Dermed er der ikke kohærens mellem Danmarks udviklingspolitik og
skattepolitik.
Opfører Danmark sig skidt? - Ghana har jo generelt lave skattesatser i deres aftaler.
● Ja, Danmark opfører sig skidt og bidrager til ‘kapløbet
mod bunden’
○ Erfaringer viser, at aftaler som disse bruges af andre lande, som benchmark i fremtidige
forhandlinger, hvor de henviser til aftalens
lave skattesatser for at presse
udviklingslande som Ghana
til at underskrive en lignende aftale (ibid.:8)
○ Denne aftale er
et historisk lavpunkt for Danmark,
der tidligere har haft mere
progressive DBO’er med udviklingslande.
○ Tidligere aftaler lader også døren stå åben for aggressiv skatteplanlægning, og denne
aftale giver danske multinationale selskaber flere muligheder for at undgå
skattebetalinger i Ghana end andre danske aftaler med ulande gør (ibid.:14-15, 17).
●
Kapløbet mod bunden:
Overordnet set lader det til, at Danmark meget aktivt benytter sig af
dobbeltbeskatningsaftaler til at forhandle lavere kildebeskatningssatser med dens
forhandlingspartnere i udviklingslande (Eurodad 2014:40).
● Danmarks kildebeskatningsaftaler med udviklingslande er i gennemsnit
3.6 % lavere end de
lovbestemte skattesatser
i disse udviklingslande. Det er
langt over den gennemsnitlige
reducering på 2.8 % blandt de 15 Europæiske lande
omfattet i Eurodad’s seneste rapport.
○ Dette udgør en potentiel risiko for at underminere mobiliseringen af skatteindtægter i de
udviklingslande som Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med. (ibid.:40-41)
Skatteministeriet siger at denne DBO også er til fordel for Ghana, men er den nu også det?
● Kildebesktningssatserne i aftalen er lavere end Ghanas nationale satser, hvilket betyder, at
Ghana mister beskatningsretten til fordel for Danmark på de områder, hvor skattesatsen er
blevet reduceret i aftalen (Mellemfolkeligt Samvirke 2014:14).
●
DBO’en vil særligt gavne danske virksomheder, der i forvejen opererer i Ghana, med en
lavere beskatning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424600_0003.png
○ DBO’er som denne gør, at lande som Ghana mister retten
til at beskatte kapitalgevinsten på salg af aktier i virksomheder (fx salget af en profitabel
mine). Denne ret gives i stedet til investorens ‘residens land’, hvilket forhindrer
kildebeskatning.
Dette er udelukkende til fordel for multinationale selskaber
(MNC’er) - det bidrager ikke til Danmarks egne skatteindtægter
og ej heller til
eliminering af dobbeltbeskatning, da gevinst fra salg af substantielle aktieposter i
udenlandske datterselskaber i forvejen er undtaget beskatning i Danmark (ibid.:15-16).
○
Yderligere er de 9 måneder
(tiden før en virksomheds foretagender i Ghana kan
defineres som dets ‘faste driftssted’) meget lang tid og
endnu engang til fordel for
MNC’er,
da det er muligt at finde på kreative løsninger for, at undgå skattebetalinger på
diverse høj-værdi servicer og konstruktionsarbejde -
det er derfor i deres interesse, at
denne periode er så lang som mulig
(ibid.:16).
■
Tidsperioden begrænser Ghanas beskatningsret mere end nogen anden
dansk DBO med et udviklingsland og Ghanas grænse på faste driftssteder
er på 90 dage,
men skatteministeriet udtaler, at dette er til Ghanas fordel, da
OECD anbefaler 12 måneder (Spørgsmål 3 til Skatteudvalget fra Lisbeth Bech
Poulsen (SF) og Frank Aaen (EL))
●
Skatteministeriet
hævder, at de sikrer DBO’er er på linje med udviklingslandes prioriteter ved
at afholde forhandlingerne på samme vis som med ethvert udviklet land (Eurodad 2014:40).
○ Det kan diskuteres om forhandlinger mellem underskrivere af en DBO sikrer, at aftalen
automatisk bliver jævnbyrdig og afbalanceret.
○ Yderligere kan
magtrelationer forbundet med handelsinteresser eller donor-
modtagerrelationer potentielt påvirke forhandlingerne.
(ibid.:40)
● Selvom Skatteministeriet mener, at aftalen er i overensstemmelse med både Danmarks og
Ghanas interesser, så skal der tages højde for de langsigtede og ofte store konsekvenser disse
aftaler kan have for udviklingslande.
Derfor bør der altid udføres en spilloveranalyse/
konsekvensanalyse.
○ Alene beskatningen af en enkelt
stor virksomhed kan betyde enormt meget i en lille
udviklende økonomi
(Mellemfolkeligt Samvirke 2014:8). Selskabsskatteprovenuet er
af langt mere betydning i mange udviklingslande end personskatter, der også risikerer at
være mindre progressive.
○ Desuden er der en række eksempler på, at
tabte skatteindtægter, grundet DBO’ers
skattehuller, udgør mere end den bistand det enkelte lande modtager
(ibid.:7).
Hvilke konkrete anbefalinger giver IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke til vores politikere?
● Konsekvensanalyser/spillover-analyser:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424600_0004.png
● Udsæt
ratificeringen af Ghana-Danmark DBO’en
og
udfør en spillover analyse
af denne samt eksisterende DBO’er med udviklingslande
(ligesom Holland allerede har gjort)
-
for dermed at sikre kohærens mellem den danske
udviklings- og skattepolitik.
○ Danmark kan ikke vide om dens DBO’er underminerer dens politikkohærens uden at
vurdere (i), hvilke positive økonomiske fordele, der er for aftalens partnere og (ii)
DBO’ernes negative konsekvenser for skatteindtægter hos disse partnere
(Mellemfolkeligt Samvirke 2014:19).
○
Bred international enighed om forslag:
FN, IMF, Verdensbanken og OECD
anbefaler, at ethvert rigt land udfører denne slags spillover analyser
for alle større
ændringer af deres skattesystemer, der kan påvirke udviklingslande.
■ Danmark kan med fordel følge den hollandske model, men der er grund til at
videreudvikle og forbedre denne (ibid.:19-20).
●
FN model frem for OECD model:
○ Ifølge skatteministeren støtter Danmark ideen om at forhandle skattestandarder i OECD
som det førende forum, når det kommer til at træffe beslutninger på de globale
skatteforhold. Dermed støtter Danmark eksklusionen af verdens fattigste lande fra
beslutningsprocesser på skatteområdet (Eurodad 2014:40-41)
Danmark bør i stedet
følge FN’s model, da den i højere grad tilgodeser udviklingslandene
og sikrer, at en
profit beskattes der, hvor den er genereret. Det vil i tilfældet med Ghana sige, at
profitten af de aktiviteter, der er udført af et dansk selskab eller datterselskab i Ghana
beskattes i Ghana.
■ Dette er med til at forhindre at virksomheder undgår skat (Mellemfolkeligt
Samvirke 2014:11)
Litteratur
Eurodad (2014), Hidden Profits: The EU’s role in supporting the global tax system,
http://www.eurodad.org/hiddenprofits
Mellemfolkeligt Samvirke (2014), Denmark’s tax treaties - Time for change,
http://www.ms.dk/rapport/denmarks-tax-treaties-time-change