Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af ret til folkepension for flygtninge).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 19.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Fru Tina Nedergaard som Venstres ordfører.

Tak for det. Dette lovforslag, L 79, er fremsat af regeringen som en del af regeringens finanslovsaftale for 2015 med Enhedslisten og SF. Forslaget er sådan set et meget klart eksempel på, at vi vil følge forskellige veje i rød og blå blok. Forslaget betyder nemlig, at flygtninge med lovforslagets vedtagelse fra dag et, efter at de har opnået opholdstilladelse, vil få fuld adgang til førtids- og folkepension, uden at de i øvrigt skal leve op til de regler, der gælder for danskere og også for indvandrere, om at opfylde meget præcise og faktisk også skrappe krav til bopæl i Danmark.

Med forslaget fjerner regeringen med sit flertal den ligestilling, der blev indført mellem flygtninge, danskere og indvandrere af VK-regeringen tilbage i 2010, som betyder, at gældende ret er, at man i dag skal leve op til de samme krav om at have boet i Danmark i minimum 3 år, fra man fylder 15 år til pensionstilkendelsesalderen; og yderligere fjerner regeringen for flygtningenes vedkommende det krav, der gælder, for at opnå fuld pension. I dag er det sådan, at pensionen udregnes efter, hvor længe man har været bosat i landet.

Danske skatteborgere kan se frem til, at en for 2015 beskeden udgift på 13 mio. kr. i løbet af den kommende snes år vil stige til 400 mio. kr. pr. år. Vi synes, det er beklageligt, at regeringen ikke i lovforslaget har redegjort for, hvordan regeringen også på længere sigt agter at finansiere de betydelige merudgifter.

Udover at pålægge danskere en stor merudgift, tager regeringen med dette forslag endnu et skridt mod at gøre det mere attraktivt at tilvælge Danmark som asylland. Er man godt oppe i årene, er det da oplagt at tage til et land, hvor man uden videre får fuld adgang til den pension, som en dansker får som en beskeden tak for de mange skattekroner, han eller hun har indbetalt gennem et langt arbejdsliv i Danmark.

Billedet forværres efter Venstres opfattelse af, at flygtninge med forslaget også stilles bedre end indvandrere, der kommer til Danmark for at yde en indsats, rent faktisk udfører et stykke arbejde, og som betaler skat under deres ophold i Danmark. Flygtningene vil med forslaget også blive stillet bedre end danskere, der er taget til udlandet og har høstet værdifulde erfaringer på udenlandske arbejdsmarkeder, som de bruger, og som vi kan nyde godt af, når de vender tilbage til danske arbejdspladser.

Venstre støtter ikke forslaget, som på sigt dels er meget dyrt, dels fjerner den sidestilling af danskere, indvandrere og flygtninge, som den tidligere VK-regering gennemførte med et lovforslag i 2010.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

I dag behandles lovforslag L 79, der er en ændring af lov om social pension til udlændinge med opholdstilladelse. Lovforslaget er en del af fællesskabets finanslovsaftale for 2015 mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

Grundlæggende finder Socialdemokraterne det rimeligt, at ældre mennesker efter et langt og ofte hårdt arbejdsliv kan få en værdig alderdom. Det er eksempelvis fundamentet for den danske folkepension. For de mennesker, der kommer til Danmark i en sen alder, kan der gælde særlige forhold; især flygtninge fra krig og ufred har ikke altid haft mulighed for at få deres optjente pension med til landet. Nogle har haft et langt arbejdsliv i det land, de kommer fra, andre har måske ikke, men uanset hvad har de behov for en indtægt og et forsørgelsesgrundlag, når de befinder sig i Danmark. Med de nugældende regler bliver flygtninge nærmest pr. definition stillet dårligere end alle andre i forhold til deres økonomiske situation som folkepensionister, og det ønsker vi at lave om på.

Som Socialdemokraternes udlændingeordfører synes jeg, at det er vigtigt at få sagt, at der naturligvis skal være balance i reglerne. Vi skal altid være på vagt over for, om Danmark går hen og udvikler sig til et land, hvor sociale ydelser er det primære trækplaster; samtidig er det også vigtigt, at reglerne i Danmark er socialt retfærdige, rimelige og ikke efterlader folk i fattigdom.

Med det her lovforslag genindføres reglerne som sagt, som de var før 2010. Det kommer konkret til at betyde, at vi sidestiller bopælstiden i oprindelseslandet med bopælstiden i Danmark for visse udlændinge. Det er faktisk en retstilstand, der på det tidspunkt, da reglerne blev ændret i 2010, havde været i kraft siden 1984, så man må sige, at det var en meget langvarig praksis, der dengang havde fundet sted.

Det kommer til at gælde både ved tilkendelse af førtidspension og folkepension, og dermed kan kravet om mindste bopælstid i Danmark på 3 år være opfyldt, allerede inden man kommer til Danmark. En gruppe mennesker, der ankommer til Danmark, mens de nuværende regler gælder, vil således også få ret til at få ændret deres beregning og få forhøjet deres folkepension. Dermed holder vi faktisk hånden under nogle potentielt sårbare mennesker i Danmark, og vi vil forbedre omkring 500 menneskers situation årligt på kort sigt.

Det synes jeg sådan set godt vi kan være bekendt, og ud fra høringssvarene virker det bl.a., som om særligt også Ældre Sagen er meget positiv stemt over for det. Og så skal lovforslaget naturligvis ses som en lille, men god del af en meget stærk finanslov, så derfor støtter Socialdemokraterne forslaget.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Alex Ahrendtsen.

Tak. I foråret 2013 var der et beslutningsforslag i salen fra Enhedslisten om fuld folkepension til flygtninge. Socialdemokraterne stemte imod. Nu fremsættes nøjagtig samme forslag som lovforslag. Hvordan kan det være, at Socialdemokraterne i løbet af ganske kort tid nu synes, det er en god idé med fuld folkepension til flygtninge?

Ordføreren.

Jeg er faktisk meget tilfreds med, at regeringen, Enhedslisten og SF i forbindelse med en meget stærk finanslovsaftale er blevet enige om at sikre flygtninge bedre vilkår, når de nu engang går på folkepension i Danmark. I forhold til flygtninges situation på daværende tidspunkt og frem til i dag vil jeg sige, at det er således, at vi fra Socialdemokraternes side – selvfølgelig sammen med Enhedslisten og SF – i den nuværende finanslovsaftale har valgt at sikre flygtninge, således at de ikke kommer til at skulle imødese en fattigdom, som er på et niveau, som man ganske enkelt ikke kan leve på.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo en zigzagkurs. For lidt over et år siden stemte I imod, men nu fremsætter I det selv. Nu bliver ordføreren altså nødt til i stedet for udenomssnak at oplyse mig om, hvad der er sket.

Ordføreren.

Det er ikke udenomssnak, som jeg beretter om i øjeblikket, vil jeg sige til hr. Alex Ahrendtsen. Jeg beretter om en meget stærk finanslov, der faktisk sikrer, at en gruppe mennesker, som er sårbare, nu endelig kan få udsigt til at skulle kunne få en alderdom på fuldstændig samme niveau som andre danske folkepensionister. Det synes jeg er rimeligt, jeg synes, det er retfærdigt, og jeg synes, den måde, vi gør det på, er anstændig, således at man nu faktisk gør op med den politik fra 2010, der hidtil har været gældende.

Fru Tina Nedergaard for en kort bemærkning.

Tak. Det er jo et meget interessant spørgsmål, som DF's ordfører stiller, og det kunne være interessant at få et svar. Men vi kommer det måske nok ikke nærmere.

Derfor vil jeg forholde mig til noget andet, og det er, at regeringen jo har påstået, at den med finanslovsaftalen får strammet reglerne, således at det ikke bliver mere attraktivt at komme til Danmark som asylansøger.

Mener ordføreren for Socialdemokraterne, at det gør Danmark mere attraktivt som asylland eller mindre attraktivt som asylland, at man, når man har fået opholdstilladelse, straks får adgang til fuld folkepension eller fuld førtidspension, hvis det måtte vurderes nødvendigt?

Ordføreren.

Jeg bemærkede godt, at Venstres ordfører i sin tale om lovforslaget bl.a. talte om, at netop det forhold, at reglerne nu blev ændret, så man kan få folkepension på samme måde som danske folkepensionister, i sig selv ville være et stærkt incitament for personer, som flygter fra krig, terror og trussel på eget liv. Altså at lige præcis det at komme til Danmark og få en folkepension så ville være noget, man lagde grundlæggende vægt på.

Det er jeg simpelt hen ikke enig med Venstres ordfører i. Og jeg mener ikke, at Venstres ordfører eller for den sags skyld Venstre på noget som helst tidspunkt har dokumenteret en årsagssammenhæng, når man fra Venstres side har turneret rundt med de påstande som bl.a. at flygtninge, der flygter for at bringe sig selv og deres familie i sikkerhed, sidder med et menukort, hvor der er en liste over forskellige velfærdsydelser, som Danmark kan tilbyde.

Så nej, jeg er ikke enig med Venstres ordfører, fru Tina Nedergaard, når hun påstår, at den her ændring vil betyde, at vi kommer til at se en bølge af flygtninge i en pensionsmoden alder søge mod Danmark.

Fru Tina Nedergaard.

Jeg har overhovedet ikke noget imod at blive refereret, men omvendt synes jeg bare, det skal gøres tilnærmelsesvis korrekt. Det var på ingen måde det ordvalg, jeg anvendte.

Men for mig at se er der jo på ingen måde tvivl om, at når Danmark modtager så relativt mange asylansøgere, er det jo ikke, fordi vi har gjort os enormt attraktive og har gjort alt for at få asylansøgere hertil, men fordi asylansøgere vel formodentlig er, som mennesker er flest, og tænker sig grundigt om og ser på, hvilke muligheder der er for, at de og deres familier kan få de bedst mulige betingelser.

Derfor skal jeg igen spørge ordføreren – ikke om Venstres mening, for den interesserer det mig sådan set ikke at høre ordførerens udlægning af – men om Socialdemokraternes mening. Mener Socialdemokraterne, at forslaget gør det mere attraktivt at komme til Danmark eller mindre attraktivt?

Ordføreren.

Nu vil jeg så undlade at citere Venstres ordfører her, men simpelt hen svare kort: Jeg mener, at når man er på flugt, er man på flugt fra noget. Så er det ikke, om man kan få en folkepension i det pågældende land eller ej, som er det afgørende for, hvor man flygter til eller ved et tilfælde risikerer at ende. Det er ikke sådan – og jeg mener ikke, at det på et tidligere tidspunkt er dokumenteret af Venstre eller fru Tina Nedergaard – at der er en direkte årsagssammenhæng her. Så svaret er nej.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Regeringen og Enhedslisten og SF indfører nu med indgåelsen af finanslovsaftalen og med dette lovforslag fuld folkepension til flygtninge. Enhedslisten havde et beslutningsforslag, B 93, i salen i foråret 2013 om dette emne. Det handlede om nøjagtig det samme som lovforslaget. Kun Enhedslisten stemte for. Nu er der pludselig et rødt flertal. Hvad er der dog sket i mellemtiden? Nu er det pludselig blevet anstændigt, siger fru Mette Reissmann. Der var det altså så ikke i 2013. Vi har endnu ikke fået svar på hvorfor.

Det var ellers Dansk Folkeparti, der under den borgerlige regering fik gjort op med den positive særbehandling af flygtninge på pensionsområdet. Konkret kan flygtninge atter tælle deres bopælstid i oprindelseslandet med som optjening til dansk folkepension, og aftalen gælder kun for flygtninge og altså ikke for indvandrere eller udlandsdanskere, der måtte vende hjem til Danmark igen. Så hvis en dansker altså opholder sig i udlandet i nogle år, mister danskeren retten til fuld folkepension. De regler gælder i dag så også for flygtninge.

Men når regeringen nu ændrer reglerne, indfører de reelt en positiv særbehandling af flygtninge og omvendt en negativ særbehandling af danskere. Danskerne skal altså igen diskrimineres i deres eget land, og det mener jeg er ganske uheldigt, og derfor vil Dansk Folkeparti arbejde for at rulle regeringens beslutning tilbage, såfremt muligheden opstår.

Vi ved, at der i forvejen foregår såkaldt asylshopping – asylansøgere søger de steder hen, hvor de har de bedste forhold. Om dette vil få betydning i forhold til det, er naturligvis vanskeligt at vurdere, men det kan ikke udelukkes, at når det rygtes, at reglerne for pension er blevet lavet om, er vi som land blevet en endnu større asylmagnet, end vi var før.

Men grundlæggende mener vi i Dansk Folkeparti, at det er uforståeligt, at udefrakommende skal være bedre stillet. Denne del af finanslovsaftalen sender det uheldige signal, at vore egne kommer i anden række, og vi kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Nu kan man ikke selv vælge at blive flygtning og få flygtningestatus i Danmark. Altså, det er jo helt vildt at argumentere på den måde.

Men mit spørgsmål er: Går Dansk Folkeparti ind for, at andre grupper, der er omfattet af reglerne om brøkpension, skal have fuld pension?

Ordføreren.

Nu handler det her lovforslag om fuld folkepension til flygtninge. Den der diskussion må vi så tage et andet sted.

Hr. Frank Aaen.

Når man står og siger, at problemet med det er, at der sker en forskelsbehandling for nogle personer, så må man da også have gjort sig overvejelser over, om alle de øvrige grupper i Danmark, som kun får en brøkdel af folkepensionen, skal have fuld folkepension. Det er da en del af sådan en debat som den her, og hvis ikke man kan svare på det, ja, så er det sådan. Men det viser jo bare, hvor overfladisk et indlæg det i virkeligheden var.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Om jeg er overfladisk, eller om det er ordføreren, der er, må det jo være op til lytterne at vurdere. Jeg henholder mig bare til lovforslaget, som handler om, at man giver fuld folkepension til flygtninge. Og så vil jeg henvise til lovbemærkningerne, hvor der står, at kravet om 3 års bopæl her i riget før folkepensionsalderen kan være opfyldt allerede ved ankomsten til Danmark. Det er da en absurd situation, og jeg kan ikke forstå, at Enhedslisten kan støtte noget sådant.

Tak til ordføreren. Fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Tak for det. Flygtninge skal behandles lige så godt som andre mennesker i Danmark, når de engang går på folkepension. Derfor skal flygtninge have mulighed for at få fuld folkepension igen. Sådan plejede det at være, indtil VKO ændrede vilkårene i 2010. Jeg er som radikal glad for, at vi i regeringen sammen med Enhedslisten og SF er enige om at sikre flygtninge bedre vilkår og tilbagerulle de forringelser, som VKO lavede.

Folkepensionen optjenes efter antallet af bopælsår i Danmark, og efter forslaget får flygtninge igen godskrevet antallet af bopælsår i oprindelseslandet, sådan som de tidligere fik. I modsætning til danskere og andre udlændinge har flygtninge jo ikke mulighed for at få supplerende pension fra hjemlandet. Andre udlændinge og danskere vil jo normalt selv have valgt at flytte til Danmark eller arbejde i andre lande, og de vil som regel have optjent pensionsrettigheder for de år, hvor de ikke har boet i Danmark. Men sådan er situationen jo ikke for flygtninge.

Med det her forslag ligestiller vi, og derfor vil Radikale Venstre gerne støtte forslaget.

Der er et par korte bemærkninger, først fru Tina Nedergaard.

Tak. Jeg synes, det er interessant, at ordføreren siger, at flygtninge skal have de samme vilkår som danskere, men det er jo ikke tilfældet her. Altså, flygtninge, der kommer til Danmark og får ophold, får nu en lettere adgang til førtidspension og folkepension, end danskere har og end andre indvandrere har. Men lad det nu ligge, der er argumenteret legitimt nok for den del i lovforslaget som sådan, så pyt med det.

Fru Lotte Rod mener, at det er et godt forslag, så kan ordføreren ikke løfte låget for, hvor de 400 mio. kr., som det her forslag vil koste, når det er fuldt indfaset, skal hentes henne?

Ordføreren.

Det indgår jo som en del af vores finanslovsforslag.

Fru Tina Nedergaard.

Det er jo så det, det ikke gør. Det fremgår heller ikke af lovforslaget, hvor man agter at hente de 400 mio. kr., som måske, måske ikke vokser sig større – det kan vi jo ikke forudse endnu, for vi ved faktisk ikke, hvilke flygtningestrømme der kommer ind i landet. Så jeg skal lige spørge igen: Hvordan mener Det Radikale Venstre man skal finansiere de 400 mio. kr.? Skal det være andre pensionister, der skal skæres ned i forhold til, eller skal det være skatter, der skal op? Altså, vil den radikale ordfører ikke prøve sådan at løfte sløret for, hvordan man agter at finansiere forslaget?

Ordføreren.

Det her er fuldt finansieret i vores finanslovsforslag. Og det, der jo er fornøjelsen ved at forhandle finanslov, er, at det ikke kun er et spørgsmål om at åbne én dåse og flytte nogle penge hen i en anden dåse, men også et spørgsmål om, at den samlede finanslov hænger sammen – og det gør den.

Hr. Alex Ahrendtsen for en kort bemærkning.

I 2013 var der et beslutningsforslag fra Enhedslisten om samme emne, fuld folkepension til flygtninge. Det Radikale Venstre stemte imod. I dag stemmer de for. Hvorfor?

Ordføreren.

For nu har vi fundet pengene sammen med Enhedslisten og SF.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så det handler for De Radikale kun om penge. Man var i regering sidst, i 2013. Man kunne ikke finde nogen penge der. Hvad er der sket? Fru Mette Reissmann taler om anstændighed i dag, i 2013 var hun ikke anstændig. I 2013 havde De Radikale ingen penge, nu har de pludselig fundet nogle penge. Det bliver ordføreren nødt til at forklare mig.

Ordføreren.

Nej, det sagde jeg ikke. Men det er jo sådan, at når man stiller et beslutningsforslag, kan man jo som regering godt tænke, at der sådan set er noget fornuft i det, arbejde videre på det og så faktisk komme igennem med det ved en senere forhandling. Og det er jo det, der er sket her, nemlig at vi i finanslovsforhandlingerne sammen med Enhedslisten og SF er blevet enige om, at det er en god idé, og så har finansieret det.

Tak til ordføreren. Fru Trine Mach som SF's ordfører.

SF var, sammen med resten af den daværende opposition og et bredt felt af ngo'er og faglige eksperter, meget bekymrede og kritiske, da VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti i 2010 gennemførte, hvad vi opfatter som helt urimelige stramninger af flygtninges optjeningsmuligheder for ret til folkepension. Der foregik meget op igennem 00'erne, men det at man valgte at ramme en lille og meget udsat gruppe så hårdt, at de ikke kunne få en ordentlig folkepension, var i SF's øjne bare endnu et lavpunkt for den daværende regering. Og det understreger, hvad min kollega fru Tina Nedergaard sagde tidligere i debatten, nemlig at vi vil noget grundlæggende forskelligt.

Vi fandt det dengang også særlig bekymrende, at reglerne ifølge bl.a. Institut for Menneskerettigheder balancerede på kanten af et brud med flygtningekonventionen og andre internationale menneskerettighedskonventioner. Jeg er derfor oprigtig glad for det foreliggende forslag om at genindføre de tidligere regler for optjening af ret til fuld folkepension for flygtninge. Det er kun rimeligt, at flygtninges bopælstid i det oprindelige hjemland medregnes, når de skal have vurderet deres ret til pension. Flygtninge er jo pr. definition mennesker på flugt. De har ikke selv valgt, hvor de vil bo, det er mennesker, der ikke har haft mulighed for at tilrettelægge den økonomiske ramme om deres alderdom, og hvis de har, så er den efter al sandsynlighed blevet splittet i stumper og stykker, da de måtte flygte.

Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Enhedslisten og regeringen har truffet et valg, et valg om rimelighed og menneskelighed, også for de flygtninge, der skal blive gamle i Danmark. De skal ikke, sådan som situationen er nu, nærmest med sikkerhed leve en alderdom i fattigdom. Jeg er glad for, at vi har indgået en finanslovsaftale, hvor der også er plads til at sikre flygtninge et økonomisk fundament, så det faktisk er muligt for dem at leve i Danmark og leve værdigt. Med andre ord er det her lovforslag for os at se ikke bare et fordelingspolitisk tiltag, det er også et værdipolitisk tiltag. Det handler grundlæggende om menneskelig værdighed, ligeværd og fællesskab, og SF støtter derfor helhjertet forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Formanden lyder meget træt, og det gør jeg efterhånden egentlig også, men jeg vil forsøge mig igen. I 2013 havde Enhedslisten et beslutningsforslag om nøjagtig det samme, som vi diskuterer i dag. Ordføreren sagde, at hun ville noget andet, og at det handler om værdighed, men SF stemte imod Enhedslistens beslutningsforslag. Var SF ikke værdig på det tidspunkt? Ville man ikke noget andet på det tidspunkt?

Ordføreren.

Tak. Det anede mig, at ordføreren ville stille præcis det spørgsmål. Jo, det var SF, der gjorde det, men den her type diskussioner, den her type beslutninger, er noget, man klarer netop i en forhandling, og jeg er rigtig glad for, at vi sammen med regeringen og Enhedslisten har lavet det som en del af vores fælles finanslovsaftale for 2015.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo helt fantastisk, at man ikke kan få et ordentligt svar på sine spørgsmål. Nu har jeg forsøgt med Socialdemokraterne, med De Radikale og nu også med SF, og det er samme sniksnak. Der må da snart kunne komme et ordentligt svar på, hvorfor man for lidt over et år siden kunne stemme imod noget og så et år efter kunne sige ja til nøjagtig det samme. Er man blevet mere værdig i den periode, der har været? Jeg bliver nødt til at få en ordentlig forklaring på det. Jeg synes egentlig, at jeg stiller nogle pæne spørgsmål.

Jeg vil gerne bekræfte, at ordføreren stiller nogle pæne spørgsmål, men hvis det pæne og gode svar kun er et, som ordføreren kan være enig i, så kan jeg desværre ikke levere det. Jeg mener faktisk, at vi alle sammen står for den politik, som vi også stod for i 2013, men den her type politiske beslutninger er nogle, man træffer i en forhandling, og jeg er som SF-ordfører rigtig glad for, at vi har truffet den beslutning i den fælles finanslovsaftale, vi har lavet med regeringen og Enhedslisten.

Fru Tina Nedergaard for en kort bemærkning.

Jeg kan godt forstå, at Dansk Folkepartis ordfører spørger lidt ind til det her, for det, der nok provokerer os en lillebitte smule og som undrer os, er, at man grundlæggende kan ændre holdning på et par år, fordi man sætter sig til et nyt forhandlingsbord. Jeg vil blot sige, at det har vi alle sammen oplevet. Det er jo ganske naturligt, at det sker, men så ville det bare klæde SF's ordfører og i øvrigt også de andre ordførere at sige, at de ikke fandt det så vigtigt, da de tre partier sad i regering og lavede finansloven for 2013 eller for den sags skyld for 2014, at tage det med dengang. Det, der jo er situationen, er, at man har ændret mening eller fundet nogle penge, man mener man kan bruge nu, nemlig 13 mio. kr. i 2015.

Men hvis det ikke er tilfældet, må det være Enhedslistens fortjeneste alene, at forslaget er kommet igennem med disse finanslovsforhandlinger, for de tre partier, der i øvrigt står bag – Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF, samtlige tre partier – har stemt imod forslaget tidligere. Det er kun Enhedslisten, der har stået fast på synspunktet.

Ordføreren.

Ordføreren er jo i sin ret til at tale frit om, hvad ordføreren måtte mene om det her. Jeg mener ikke, at vi har ændret holdning, og jeg mener i øvrigt heller ikke, at de partier, som vi har indgået den her fælles aftale med, har gjort det. Vi har siden 2011 og valget dengang, hvor regeringsmagten i mine øjne heldigvis skiftede, bid for bid taget af de ting, som har kunnet lade sig gøre med den økonomi, der har været i Danmark, og ændret på nogle af de meget store værdipolitiske og fordelingspolitiske skævheder, som den tidligere regering har stået fadder til.

Her i efteråret 2014 har vi indgået en finanslovsaftale, hvor der også er plads til, at vi nu kan genindføre den ret for flygtninge til at kunne modtage fuld folkepension. Det er jeg rigtig glad for, både fordi det fordelingspolitisk er vigtigt, og fordi det værdipolitisk er vigtigt, at vi faktisk anerkender, at borgere, der bor i Danmark, har ret til fuld folkepension og ikke skal leve en alderdom i fattigdom.

Fru Tina Nedergaard.

Ellers forholder det sig simpelt hen sådan, at da man selv sad i regering sammen med de to øvrige partier, der var med til at stemme Enhedslistens forslag ned, skelede man til, hvad dette forslag ville koste.

Det, der jo er karakteristisk ved dette forslag som ved så meget andet, der kommer igennem i den her finanslov, er, at det første år, efter ændringen kommer, er det ret beskedne beløb. For dette forslags vedkommende er det 13 mio. kr. Man skal være en ret dårlig finansminister for ikke at kunne finde dem i en skuffe et eller andet sted. Det vil formanden kunne bekræfte. 13 mio. kr. kan man altid finde. Udfordringen bliver at finde de 400 mio. kr., når ordningen er fuldt indfaset.

Det vil jeg gerne spørge SF om: Af hvem og hvordan skal forslaget finansieres på længere sigt?

Ordføreren.

Med al respekt for fru Tina Nedergaard tror jeg ikke, at lige præcis partiet Venstre har noget at lade nogen høre, når det handler om at forvalte statsfinanserne ansvarligt.

Når det er sagt, vil jeg sige, at der måske er den grundlæggende forskel, at vi faktisk betragter de mennesker, der har flygtningestatus, og som skal blive gamle i det her land, som ligeværdige borgere. Derfor handler det grundlæggende om, hvordan vi sikrer folkepension til de borgere, der er her i landet, i den periode, hvor de har ret til en sådan. Det er det, det handler om. Det er ikke, fordi vi skal ud at finde særlige penge til særlige grupper af pensionister. Vi vil gerne finde penge til, at den folkepension, som vi tror på som en grundlæggende rettighed, også skal gælde for de flygtninge, der er anerkendt som sådanne.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Det er på høje tid, at flygtninge igen får ret til fuld folkepension. Enhedslisten stemmer selvfølgelig ja til det her forslag. Vi har arbejdet for det meget længe, og det er der nogle partier der har hjulpet os med at fremdrage i dag, og det er vi selvfølgelig glade for.

Da et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance i november og december 2010 hastede et lovforslag igennem, som indførte brøkpension for flygtninge, var det et lovindgreb, der med kirurgisk præcision ramte en af de grupper af mennesker i vores samfund, som har haft et ekstremt vanskeligt liv. Vi har at gøre med mennesker, der har været nødt til at forlade deres hjem, deres land, fordi de var forfulgte. De har været nødt til at forlade deres hjemland, fordi de ikke kunne blive der længere. Det siger sig selv, at de, hvis de skulle have været i besiddelse af pensionsopsparing, ikke har nået at tage den med ud af landet under flugten. Mange flygtede væk fra det, de ejer og har, måtte sælge alt det, de måske ejede, for overhovedet at få råd til at flygte.

Alligevel bestemte VKO og Liberal Alliance i 2010, at flygtninge skulle tilbringe deres sidste leveår på kontanthjælp eller måske den såkaldte starthjælp, som vi heldigvis afskaffede i 2012. Den daværende regering afsatte i 2010 så kort tid til høring, at de fleste organisationer ikke nåede at reagere, inden loven var vedtaget, men det lykkedes under udvalgsbehandlingen at få insisteret på, at FN's Højkommissariat for Flygtninge, UNHCR, skulle høres. De vurderede ganske enkelt, at lovændringerne om at fratage flygtninge retten til fuld folkepension ikke levede op til kravene i flygtningekonventionen fra 1951, eftersom de ikke i tilstrækkelig grad tager flygtningenes specifikke situation i betragtning og fører til ulige behandling og ulige ret til social sikkerhed, som der stod i aftalen. Den er derfor i strid med princippet om ikkediskriminerende lovgivning. Men FN's klare dom om, at lovforslaget var diskriminerende og ikke levede op til flygtningekonventionens krav, fik altså ikke VKO og Liberal Alliance til at bibeholde flygtninges ret til fuld folkepension. Nu genindfører et flertal i Folketinget denne ret, og det er, som vi sagde i starten, på høje tid.

Egentlig er det ganske uforståeligt, at der skulle gå mere end 3 år efter folketingsvalget i 2011, for under folketingsdebatten i 2010 udtalte ordførerne fra både de nuværende regeringspartier, som i dag begge er ministre, og fra SF og Enhedslisten sig i særdeles skarpe vendinger mod lovforslaget. Den her sag er en, der burde have været ordnet, da der i foråret 2012, som det også er blevet nævnt i debatten, blev gjort op med den såkaldte fattigdomsydelse. Brøkpensionen til flygtninge er en del af det samme problemkompleks, nemlig at den tidligere regering ønskede at fastholde nogle af samfundets mest udsatte i fattigdom. Vi er altså meget glade for, skulle jeg hilse at sige fra vores ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, at vi nu kan gøre op med den uret, der blev begået dengang.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Liberal Alliance stemte for at ændre reglerne tilbage i 2010. Vi stemte nej til at lade reglerne vende tilbage i 2013, og det påtænker vi også at gøre i 2014. Jeg vil sige, at vi altså har stemt det samme indholdsmæssigt, hver gang det her forslag er blevet behandlet.

Under behandlingen af Enhedslistens beslutningsforslag i 2013 nævnte ordførerne fra såvel Socialdemokratiet, SF, De Radikale som den daværende minister Karen Hækkerup, at der var tale om et sympatisk forslag, men at man ikke have økonomien til det. Man kan sådan set sige, at begge disse betragtninger stadig gælder. Det kan da være et meget sympatisk forslag, men man har ikke økonomien til det. Det er et forslag i en finanslov, som leverer et dundrende underskud i det kommende år.

Så har jeg lyst til at sige lidt om nogle af de bemærkninger, som hr. Frank Aaen kom med. Der var spørgsmålet om, hvorvidt der bliver forskelsbehandling af flygtninge og herboende. Vi har i hvert fald bemærket, at første gang man behandlede dette forslag, fik man i et svar på spørgsmål 511 af 26. november 2010 stillet af fru Johanne Schmidt-Nielsen at vide af daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, at det ikke var tilfældet. Under debatten om Enhedslistens beslutningsforslag af 25. maj 2013 sagde Socialdemokraternes daværende ordfører, fru Maja Panduro, der nu er politisk ordfører hos Socialdemokraterne, at det ikke var tilfældet, og hun var glad for at have fået bekræftet, at det forholdt sig sådan. Jeg kan sige, at vi er helt på linje med vurderingen fra den daværende regering og fra Socialdemokratiets nuværende politiske ordfører i det spørgsmål.

Liberal Alliance glæder sig over, at der fortsat, hvis man havde beholdt de her regler, ville være et forsørgelsesgrundlag til de flygtninge, der kommer til landet, og som daværende justitsminister Karen Hækkerup også gjorde rede for under behandlingen af Enhedslistens beslutningsforslag i 2013, er der, hvis der er særlige økonomiske udfordringer, der gør sig gældende, mulighed for at blive tildelt supplerende forsørgelse af forskellig art i forhold til tilskud og lignende.

Liberal Alliance stemmer imod forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det er bare den korte bemærkning, at jeg nok vil være lidt forsigtig med at henvise til fortolkningen af en konvention, begået af en minister, som senere måtte gå af, fordi pågældende minister ikke kunne finde ud af at fortolke konventioner.

Ordføreren.

Det kan man have mange holdninger til. Det blev bekræftet af den senere regering, som jeg har forstået at hr. Frank Aaens parti støtter.

Hr. Frank Aaen.

Nu var det altså ikke mig, der henviste til den tidligere minister, som kom så uheldigt af sted i forhold til fortolkning af konventioner, og derfor synes jeg måske nok, man skal være lidt tilbageholdende med at bruge det som sandhedsvidne. Det ville jeg ikke gøre, hvis det var mig, der var ordfører.

Ordføreren.

Man kan jo lave sådan nogle sammenligninger i kategorien for platheder, som jeg synes man hører her. Sagen er den, at det er blevet slået fast af to på hinanden følgende regeringer, herunder en regering, som har et vist sammenfald med den siddende, at det er sådan, som jeg gjorde rede for, og jeg vil så henholde mig til de svar, vi har fået fra de to regeringer.

Tak til ordføreren. Hr. Daniel Rugholm som konservativ ordfører.

Tak for det. Da den konservative ordfører, Mai Mercado, desværre ikke kan være her i aften, har jeg lovet at læse hendes tale op.

I dag er retten til sociale pensioner for udlændinge som hovedregel betinget af, at modtageren har en tilknytning til Danmark, og det bifalder vi. Regeringen har med finansloven besluttet at ændre reglerne for optjening af sociale pensioner for udlændinge, hvilket samlet set koster 170 mio. kr. årligt på langt sigt, og det er netop dette lovforslag, vi behandler i dag.

I Det Konservative Folkeparti er vi fortsat optaget af, at folk, som modtager sociale pensioner, også har en tilknytning til landet, og det virker uforståeligt for os, at hvis man kommer til landet, kan man måneden efter modtage fuld folkepension eller førtidspension på lige fod med alle de danskere, der har slidt for retten til at oppebære pension gennem et helt liv på arbejdsmarkedet, hvor de har bidraget til velfærdssamfundet.

Derfor stemmer vi imod regeringens lovforslag.

Tak til ordføreren. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Jeg vil sige tak til jeres bemærkninger. Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens aftale om finansloven for 2015, som flere har været inde på. Med lovforslaget skal alle flygtninge med opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller 8 i udlændingelovgivningen igen have muligheden for ret til fuld folkepension. Folkepensionen optjenes efter antallet af bopælsår i Danmark, og efter forslaget får flygtninge igen godskrevet antallet af bopælsår i oprindelseslandet, sådan som de fik tidligere. Forslaget sikrer flygtninge en mere lige behandling med andre borgere i Danmark, da flygtninge ikke kan antages at have supplerende pension fra hjemlandet.

Jeg vil også afslutningsvis gerne takke Folketinget for en velvillig behandling af det her lovforslag, og jeg ser selvfølgelig frem til udvalgsarbejdet, som jeg plejer.

Der er en kort bemærkning fra fru Tina Nedergaard.

Tak. Jeg skal bare forhøre mig om, hvorfor regeringen i sin tid stemte imod det forslag fra Enhedslisten, som ville have nøjagtig samme formål som det lovforslag, som nu fremsættes af ministeren.

Ministeren.

Det glæder mig, at fru Tina Nedergaard kommer før hr. Alex Ahrendtsen, der fik trykket på knappen før; det var et fuldstændig identisk spørgsmål. Jeg ser ikke noget odiøst i, at der er nogle bevægelser, det er ikke første gang, det sker. Alle politiske forhandlinger og tiltag skal altid ses i en bestemt kontekst i en bestemt situation, og det skal det her også. Så derfor ser jeg egentlig ikke noget odiøst i det.

Fru Tina Nedergaard.

Tak. Så vil jeg vende mig mod et lidt andet spørgsmål, for jeg har nemlig mistanke om, at når man vælger at gøre det med den sidste finanslov i en valgperiode, er det, fordi det første år, hvor det lovforslag har effekt, er merudgiften beskedne 13 mio. kr., men det vokser jo dramatisk og rigtig hurtigt. Så derfor kan man sige, at det jo er en lidt billig omgang for regeringen at spise Enhedslisten af med det, det er sidste udkald inden et folketingsvalg, og sige: Okay, de 13 mio. kr. afsætter vi.

Men regeringen må jo også have forholdt sig til, at beløbet stiger til over 400 mio. kr. over de kommende år. Hvad mener regeringen om, hvordan man skal finansiere det? Er det andre velfærdsydelser, der skal skæres tilsvarende ned, eller skal man eventuelt lade skatterne stige tilsvarende?

Ministeren.

Jeg synes, det er en meget, meget fæl mistanke, som fru Tina Nedergaard kommer med, med hensyn til at spise nogen af. Altså, vi spiser ikke nogen af. Vi har nogle fornuftige forhandlinger, som vi i øvrigt også har haft tidligere med Venstre, da vi forhandlede finanslov med Venstre, og med andre, og der har vi ikke spist nogen som helst af med noget som helst. Det handler jo om seriøse forhandlinger.

I øvrigt er udgifterne, der er forbundet med genindførelsen, som det også blev sagt en del gange, fuldt finansieret med aftalen om finansloven for 2015. Udgifterne afholdes inden for rammerne af udgiftslofterne for 2015-18, og i den efterfølgende periode afholdes udgifterne inden for de samlede udgiftsrammer i regeringens mellemfristede fremskrivning. Så som det blev sagt en del gange af andre ordførere, er det fuldt finansieret. Men den fæle mistanke kan jeg på ingen måde genkende.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll, en kort bemærkning.

Jeg vil bare bede ministeren bekræfte, at det stadig er regeringens vurdering, at til trods for de uenigheder, der måtte være om forslaget, ligger også den nugældende lovgivning inden for rammerne af FN's konvention om ligebehandling.

Ministeren.

Altså, jeg er helt sikker på, at den lovgivning, som vi lægger for dagen, selvfølgelig er inden for rammerne af FN's konvention, det er klart. Men med det her skal vi huske på – og det synes jeg lidt glemmes med de spørgsmål, der kommer, om, hvorvidt man har ændret position, og hvad der er sket med de mellemregninger – at det her også er ligebehandling af de mennesker, der kommer til Danmark. Jeg tror, det var SF's ordfører, som var inde på det, men den økonomiske armod kan, som jeg tolker det, føre til social armod og til, at en gruppe mennesker, som i den grad er udsatte, risikerer at blive endnu mere udsatte på grund af økonomien. Det råder vi bod på med det her, og det er jeg rent faktisk rigtig stolt af.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg har fuld respekt for, at ministeren repræsenterer et synspunkt, som er et andet end vores. Men jeg er glad for at få bekræftet det faktuelle.

Ministeren, ikke flere bemærkninger?

Nej. Det var bare en kvittering.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet.

Jeg siger tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.