Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 78
Offentligt
1432612_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
I forbindelse med behandlingen af (L 78) Forslag til Lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov
om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk
eksamen (htx), lov om erhvervsuddannelser og lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats m.m. (socialt tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner på bag-
grund af andelen af frafaldstruede elever) har Børne- og Undervisnings-
udvalget i brev af 5. december 2014 efter ønske fra Peter Juel Jensen (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 10:
”Hvor mange elever, vurderer ministeren, ville kunnet have kommet ind
under dette lovforslag i skoleåret 2014-15?”
Svar:
Det sociale taxameter ydes på baggrund af uddannelsesinstitutionernes
samlede elevgrundlag inden for de forskellige uddannelsesretninger (dvs.
stx, hf, hhx, htx, teknisk, merkantilt og SOSU-grundforløb).
Det sociale taxameter vil blive givet til skoler, hvor over 43 pct. af ele-
verne vurderes at være frafaldstruede. Skoler, der har mellem 43-50 pct.
frafaldstruede elever, vil få udbetalt 4.460 kr. pr. årselev i socialt taxame-
ter, skoler med ml. 51-60 pct. frafaldstruede elever vil få udbetalt 4.950
kr. pr. årselev, og skoler, hvor over 60 pct. af eleverne er frafaldstruede
vil få udbetalt 5.350 kr. pr. årselev.
Samlet set forventes det, at ca. 45.000 årselever vil udløse socialt taxame-
ter i finansåret 2015.
Med venlig hilsen
09-12-2014
Christine Antorini