PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 78 Bilag 6
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 78

Folketinget 2014-15

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. december 2014

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, lov om uddannelserne til højere handelseksamen

(hhx) og højere teknisk eksamen (htx), lov om erhvervsuddannelser og lov om

betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats m.m.

(Socialt tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner på baggrund af andelen af frafaldstruede elever)

[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2014 og var

til 1. behandling den 2. december 2014. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-

visningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring. Den

26. november 2014 sendte undervisningsministeren de ind-

komne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 28.

november 2014 sendte undervisningsministeren supplerende

høringssvar til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til undervisningsmini-

steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 10 af

udvalgets spørgsmål og ministerens svar heraf er optrykt

som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkeparti støtter lovforslaget og ambitionen

om at skabe mere lighed i ungdomsuddannelsessystemet.

Lovforslaget bidrager til at sikre flere ressourcer til de ud-

dannelsesinstitutioner, der har de største udfordringer med at

bekæmpe frafald og fremme social mobilitet.

Socialistisk Folkeparti understreger vigtigheden af, at af-

talepartierne inddrages i den planlagte monitorering, og at

denne grundigt gennemgår, hvordan de omfordelte midler er

kommet de frafaldstruede elever til gode, og hvad effekten

har været. For SF er det vigtigt, at institutionerne selv har

friheden til at vurdere, hvordan de bedst bekæmper frafald,

og at institutionerne skal godtgøre, at midlerne faktisk er

brugt med det klare formål.

mindretal

i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

finder ikke, at lovforslaget er acceptabelt, af den grund, at

hvis man insisterer på, at social baggrund og dårlige karak-

terer altid er sammenfaldende, abonnerer man også på en

teori om, at det ikke kan være anderledes, at børn fra dårlige

kår ikke kan klare sig godt statistisk set. Og det er en trist

manøvre, hvor alt håb lades ude.

Desuden betyder sådan en model, at man honorerer ud-

dannelsesinstitutioner, der optager elever, der har ringe for-

udsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det mener V,

LA og KF er den forkerte vej at gå. Forudsætningerne skal

være på plads.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

er bekymret for, at man med dette lovforslag fremmer en

forkert incitamentsstruktur. Fokus bør være på at løfte ele-

AX016755

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

verne mest muligt læringsmæssigt og ikke på at optimere en

elevsammensætning for at få et større økonomisk tilskud.

Når regeringen vil indføre et socialt taxameter uden yder-

ligere ressourcer, betyder det desværre også, at de gymnasi-

er og erhvervsskoler, hvor eleverne kommer fra folkeskolen

med de højeste karaktergennemsnit, vil blive straffet økono-

misk. Det er hverken rimeligt eller ambitiøst.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

havde hellere set et såkaldt fagligt taxameter, der belønner

uddannelsessteder, der er særlig dygtige til at løfte eleverne

fra det udgangspunkt, de har, og hvor uddannelsesstederne

bliver belønnet efter, hvor gode de er til at få eleverne på en

videregående uddannelse eller i job eller sikre eleverne en

praktikplads. Et fagligt taxameter vil, til forskel fra det soci-

ale taxameter, trække fagligheden og eleverne op. Det vil

være et incitament til at gøre det godt og belønne dem, der

gør det godt, uanset hvilket udgangspunkt de kommer fra.

Dansk Folkeparti bemærker, at det kan undre, at regerin-

gen fremsætter dette lovforslag, for i kommissoriet til analy-

sen af ungdomsuddannelsesområdet indgår en forenkling og

omlægning af taxameterstrukturen, herunder om dette kan

bidrage til en mere hensigtsmæssig uddannelsesadfærd.

Hensigten med lovforslaget er, at institutionerne ved hjælp

af det sociale taxameter får flere penge til indsatser over for

frafaldstruede elever, og det er jo ædelt, men man gør et i

forvejen indviklet taxametersystem endnu mere indviklet,

når man indfører endnu et incitamentstaxameter.

Dansk Folkeparti foreslår i stedet et øget grundtilskud til

institutioner med sociale udfordringer, og at man afventer

analysen. Det er selvfølgeligt godt, at erhvervsskolerne får

lidt flere midler omprioriteret fra gymnasierne, fordi de har

mange frafaldstruede, men samlet set kan Dansk Folkeparti

ikke støtte lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV)

nfmd.

Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV)

Annette Vilhelmsen (SF)

fmd.

Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)

Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V)

Tina Nedergaard (V) Jens Ejner Christensen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF)

Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 78

Bilagsnr. Titel

Talepapir fra samrådet 4/11-14 om socialt taxameter på ungdomsud-

dannelserne, jf. BUU alm. del – samrådsspm. I, fra undervisningsmini-

steren

Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

Supplerende høringssvar, fra undervisningsministeren

1. udkast til betænkning

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 78

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvilken evidens der underbygger regeringens forhåbninger

om, at L 78 vil føre til et højere fagligt niveau for udfaldstruede unge,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilke skadevirkninger regeringen forventer, som følge af at

det sociale taxameter tildeles skoler med et vist antal unge med et dår-

ligt karaktersnit, til undervisningsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvilke parametre regeringen vil anvende for at påvise, om

det sociale taxameter fører til de ønskede forbedringer, til undervis-

ningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil redegøre for regeringens bevæggrunde for at

anvende karakterer som indikator på, at eleverne kommer fra uddan-

nelsesfremmede hjem, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvilken sikkerhed der ligger i det nuværende system for, at

de elever, der medregnes i taxameteret, rent faktisk kommer fra ud-

dannelsesfremmede hjem, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

Spm., om regeringen i sine overvejelser om det sociale taxameter har

medtaget lignende erfaringer fra folkeskolen om eksempelvis mag-

netskoler og den påviste sparsomme sammenhæng mellem øgede mid-

ler og fagligt niveau, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvorfor regeringen vil indføre et incitamenttaxameter som

det sociale taxameter, inden analysen af ungdomsuddannelsesområdet

er blevet færdig, til undervisningsministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om, hvorfor de 3-årige gymnasiale uddannelser vurderes forskel-

ligt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at skoler, der ikke umiddelbart

har elever, der er frafaldstruede ved indgangen til uddannelsen, men

som oplever elever, der undervejs i uddannelsesforløbet bliver fra-

faldstruede, får den nødvendige støtte og opbakning, når lovforslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cementerer, at man kun er frafaldstruet ved indgangen til uddannelsen,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange elever ministeren vurderer ville kunnet have

kommet ind under dette lovforslag i skoleåret 2014-15, til undervis-

ningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der findes evidens fra andre lande for, at lige netop initiati-

ver som lovforslagets har en virkning, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange penge ministeren vurderer der bliver flyttet

mellem uddannelserne i det kommende skoleår, til undervisningsmini-

steren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

10 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra V, LA og KF.

Spørgsmål 1:

Hvilken evidens underbygger regeringens forhåbninger om, at L 78 vil føre til et højere fagligt niveau

for »frafaldstruede unge? «

Svar:

Som oplyst i min besvarelse af 7. oktober 2014 på udvalgets spørgsmål 258 (Alm. del) har elevernes

baggrund desværre stadig alt for stor betydning for, hvordan eleverne klarer sig. De manglende færdighe-

der betyder, at alt for mange ikke kommer i gang med eller falder fra ungdomsuddannelserne – særligt

erhvervsuddannelserne.

Det koster ekstra at gøre noget ekstra. Derfor vil regeringen gerne omfordele på tværs af skolerne, sådan

at skoler med relativt stærke elevgrundlag, bidrager til de skoler, der har de største udfordringer.

På den måde kan sikres forskellige løsninger til forskellige unge – og derigennem sikre lige muligheder

for alle. De unge skal løftes langt videre med uddannelse, selvom de ikke kan få hjælp hjemmefra. Det

kan konkret ske ved at arbejde med eksempelvis vejledning, mentorer og nye undervisningsformer.

Undervisningsministeriet har gennemført et stort projekt for at afdække gymnasiefremmede elevers sær-

lige udfordringer.

Slutrapporten findes på:

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Forsoegog-udvikling/Udviklingsplanens-

foerste-fase/Gymnasiefremmede-elever

Det fremgår heraf, at mere relevant og autentisk indhold i undervisningen, en tydeligere styring af un-

dervisningsforløb, skriftligt arbejde med lærervejledning, en stærkere lærer-elev-kontakt og periodisk ni-

veaudeling af eleverne er nogle af de »greb«, som kan virke.

Spørgsmål 3:

Hvilke parametre vil regeringen anvende for at påvise, om det sociale taxameter fører til de ønskede

forbedringer?

Svar:

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget og det fremsendte høringsnotat (L78 -

bilag 2), vil der blive foretaget systematisk opfølgning på uddannelsesinstitutionernes indsatser og resul-

tater i forhold til at nedbringe frafaldet. Endvidere vil der i forbindelse med evalueringen af ordningen

blive foretaget en kortlægning af indsatsen på de enkelte institutioner i form af fx lektiecafeer, mentorord-

ninger mv. Indsatsen vil blive sammenholdt med en række pejlemærker for fx gennemførelse og faglige

resultater, herunder i forhold til i dag. Pejlemærkerne vil blive vurderet for institutioner, der modtager so-

cialt tilskud, og institutioner, der ikke modtager socialt tilskud.

Spørgsmål 4:

Vil ministeren redegøre for regeringens bevæggrunde for at anvende karakterer som indikator på, at ele-

verne kommer fra uddannelsesfremmede hjem?

Svar:

Som det fremgår af det tekniske notat, der er oversendt i forbindelse med min besvarelse af 3. november

2014 på udvalgets spørgsmål 19 (Alm. del), og oplyst i min besvarelse af 1. oktober 2014 på udvalgets

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spørgsmål 247 (Alm. del), er der i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilken variabel det sociale taxame-

ter baseres på, lagt vægt på, at der er evidens for variablens evne til at forudsige frafald.

Analyser viser, at grundskolekarakterer opfanger betydningen af sociale karakteristika som fx forældres

uddannelsesbaggrund, indkomst, etnicitet mv. Grundskolekarakterer opfanger dermed forældres uddan-

nelsesbaggrund.

For en nærmere beskrivelse af de analyser og rapporter, der ligger til grund for det sociale taxameter

henvises til bilag 1 i det foran nævnte tekniske notat samt mit brev af 28. november 2014 om supplerende

høringssvar (L78 – bilag 3).

Spørgsmål 5:

Hvilken sikkerhed ligger der i det nuværende system for, at de elever, der medregnes i taxameteret, rent

faktisk kommer fra uddannelsesfremmede hjem?

Svar:

Der henvises til mit svar på spørgsmål 4.

Spørgsmål 6:

Har regeringen i regeringens overvejelser omkring det sociale taxameter medtaget lignende erfaringer

fra folkeskolen om eksempelvis »magnet-skoler« og den påviste sparsomme sammenhæng mellem øgede

midler og fagligt niveau?

Svar:

Jeg har i min besvarelse lagt til grund, at der med »magnetskoler« henvises til de skoler, som fx findes i

Aarhus Kommune, der skal tiltrække og fastholde skoledistriktets elever og styrke kvaliteten i skolernes

undervisningstilbud.

Erfaringerne fra »magnetskoler« som i Aarhus Kommune har ikke indgået i udarbejdelsen af det sociale

taxameter for ungdomsuddannelser.

De rapporter og analyser, der ligger til grund for det sociale taxameter på ungdomsuddannelserne frem-

går af min besvarelse af 3. november 2014 på udvalgets spørgsmål 19 (Alm. del) og mit brev af 28. no-

vember 2014 om supplerende høringssvar (L78 – bilag 3).

Spørgsmål 7:

Hvorfor vil regeringen indføre et incitamentaxameter som det sociale taxameter, inden analysen af ung-

domsuddannelsesområdet, jf. kommissorium fra erhvervsuddannelsesaftalen, hvori der indgår en forenk-

ling og omlægning af taxameterstrukturen, og om en sådan kan bidrage til mere hensigtsmæssig uddan-

nelsesadfærd, er blevet færdig?

Svar:

Jeg er grundlæggende ikke enig i, at det sociale taxameter er et »incitamenttaxameter«.

Det skyldes, at det ikke er den enkelte frafaldstruede elev, der lægges til grund for tilskuddet, men insti-

tutionens samlede elevgrundlag. Hertil kommer, at skoler har begrænset indflydelse på deres optag af ele-

ver. Hverken gymnasier eller erhvervsskoler har mulighed for at fravælge optagelsesberettigede elever

alene på baggrund af deres grundskolekarakterer.

Formålet med det sociale taxameter er at sikre en mere retfærdig fordeling af ressourcerne. Det sociale

taxameter gennemføres som en udgiftsneutral omlægning af undervisningstaxameteret på 200 mio.kr.

De igangsatte analyser af ungdomsuddannelserne har som bekendt et andet formål. Som det fremgår af

eud-aftalen er hensigten at finde finansiering på 435 mio. kr. i 2017, 426 mio. kr. i 2018 og 2019 og 355

mio. kr. varigt herefter. I den forbindelse har aftalepartierne (regeringen, V, K, DF, LA og SF) igangsat

en samlet budgetanalyse, der skal understøtte en effektiv institutionsdrift og målrettet uddannelsesadfærd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg synes på den baggrund ikke, at der er grund til, at det sociale taxameter skal afvente de igangsatte

analyser af ungdomsuddannelserne.

Spørgsmål 8:

Vil ministeren forklare, hvorfor de 3-årige gymnasiale uddannelser vurderes forskelligt? Det er sam-

menligelige uddannelser, og derfor kan det kun undre, at hvis en elev søger ind på stx med et gennemsnit

på 6,75 eller derunder, vil eleven blive betragtet som frafaldstruet, men hvis den samme elev søger ind på

f.eks. hhx, vil den samme elev ikke være frafaldstruet, da gennemsnittet for at blive frafaldstruet på hhx er

6,0.

Svar:

Som det fremgår af det fremsendte høringsnotat (L78 – bilag 2), bygger modellen for socialt taxameter

på, at en elev defineres som frafaldstruet ud fra den enkelte uddannelses gennemførelsesprocent. Dermed

tages der højde for, at uddannelserne har forskellige gennemførelsesprocenter. Fx er gennemførelsespro-

centen på stx ca. 85 pct. med et karakterskillepunkt på 6,75, mens gennemførelsesprocenten for teknisk

grundforløb er ca. 64 pct. med et karakterskillepunkt på 3,5.

Spørgsmål 9:

Hvordan vil ministeren sikre, at skoler, der ikke umiddelbart har elever, der er frafaldstruede ved ind-

gangen på uddannelsen, men som oplever elever, der undervejs i uddannelsesforløbet, bliver frafaldstrue-

de (sygdom, psykiske udfordringer m.m.), får den nødvendige støtte og opbakning, når lovforslaget ce-

menterer, at man kun er frafaldstruet ved indgangen til uddannelsen?

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af 9. december 2014 på udvalgets spørgsmål 2 samt det fremsendte

høringsnotat (L78 – bilag 2), er det samlet set vurderingen, at regeringens foreslåede løsning udgør en

balanceret model for det sociale taxameter. Institutioner, der får andel i taxameteret, får en reel mulighed

for at iværksætte målrettede, ekstra indsatser mod frafald, samtidig med at konsekvenserne for de institu-

tioner, der vil modtage færre midler, ikke er uoverkommelige.

Både skoler, der får andel i taxameteret, og skoler, der modtager færre midler, vil også fremover skulle

sikre, at alle frafaldstruede elever får den nødvendige støtte og opbakning.

Spørgsmål 10:

Hvor mange elever, vurderer ministeren, ville kunnet have kommet ind under dette lovforslag i skole-

året 2014-15?

Svar:

Det sociale taxameter ydes på baggrund af uddannelsesinstitutionernes samlede elevgrundlag inden for

de forskellige uddannelsesretninger (dvs. stx, hf, hhx, htx, teknisk, merkantilt og SOSU-grundforløb).

Det sociale taxameter vil blive givet til skoler, hvor over 43 pct. af eleverne vurderes at være frafalds-

truede. Skoler, der har mellem 43-50 pct. frafaldstruede elever, vil få udbetalt 4.460 kr. pr. årselev i so-

cialt taxameter, skoler med ml. 51-60 pct. frafaldstruede elever vil få udbetalt 4.950 kr. pr. årselev, og

skoler, hvor over 60 pct. af eleverne er frafaldstruede vil få udbetalt 5.350 kr. pr. årselev.

Samlet set forventes det, at ca. 45.000 årselever vil udløse socialt taxameter i finansåret 2015.

Spørgsmål 12:

Hvor mange penge, vurderer ministeren, bliver flyttet mellem uddannelserne i det kommende skoleår?

Der ønskes en opgørelse fordelt på skoletyper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svar:

Indførelsen af et socialt taxameter indebærer, at der omfordeles ca. 200 mio. kr. Samlet udbetales ca. 23

mio. kr. i socialt taxameter til stx, 31 mio. kr. til hf, 23 mio. kr. til hhx, 15 mio. kr. til htx, 57 mio. kr. til

teknisk grundforløb, 50 mio. kr. til merkantilt grundforløb og 1 mio. kr. til sosu-grundforløb.

Det forventes endvidere, at der med indførelsen af et socialt taxameter vil blive flyttet ca. 60 mio. kr. fra

institutioner, der udbyder almene gymnasiale uddannelser til erhvervsskolerne.