Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 77
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-9784
Den 2. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 25. november stillet følgende spørgsmål nr.
8 til L 77, forslag til lov om Den Danske Naturfond, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 8 (L 77)
Hvorfor vil man ikke ”nøjes” med at rigsrevisionen revidere regnskaberne?
Svar
Den foreslåede regnskabs- og revisionsmodel for Den Danske Naturfond vil i høj
grad svare til, hvad der gælder for sædvanlige private, erhvervsdrivende fonde.
Dette indebærer, at fonden aflægger regnskab efter årsregnskabsloven, og at
fondens regnskaber skal revideres af en eller flere godkendte revisorer, som
udpeges af fondens bestyrelse.
Pga. de væsentlige samfundsmæssige interesser, men også de offentlige midler i
fonden, foreslås det dog samtidig fastholdt, at rigsrevisor også skal kunne kræve
fondens regnskaber forelagt til gennemgang.
Revisionsmodellen er dermed udtryk for en balance mellem ønsket om at etablere
fonden som en privat, erhvervsdrivende fond og ønsket om mulighed for offentlig
revisionsmæssig kontrol.
Kirsten Brosbøl
/
Flemming Nielsen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk