Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 77
Offentligt
1429354_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014 - 9784
Den 2. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 25. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 77, forslag til lov om Den Danske Naturfond, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 5 (L 77)
Der er tale om en privat fond, som vil nyde beskyttelse over for indgreb fra statens
side i form af omorganisering eller nedlæggelse. Hvordan hænger det sammen
med ministerens bemyndigelse til at udpege alle bestyrelsesmedlemmer?
Svar
Som nævnt i mit svar på spørgsmål nr. 3 (L 77) indebærer miljøministerens ret til
at udpege medlemmerne af Den Danske Naturfonds bestyrelse ikke, at
bestyrelsesmedlemmerne skal arbejde for eller repræsentere miljøministerens
interesser, ligesom miljøministeren ikke vil have instruktionsbeføjelse i forhold til
de udpegede medlemmer og ikke vil kunne afsætte disse. Miljøministeren har med
andre ord indflydelse på,
hvem
der udpeges til bestyrelsen, men den udpegede
bestyrelse vil kunne agere og prioritere frit inden for rammerne af fondens vedtægt
og den foreslåede lov – uafhængigt af miljøministeren.
Jeg mener på den baggrund ikke, at der er et modsætningsforhold mellem at
etablere en uafhængig fond, som er beskyttet mod omorganisering og nedlæggelse
og samtidig fastsætte en udpegningsret for miljøministeren. Jeg mener tværtimod,
at vi har fundet en konstruktion, som både giver den nødvendige grad af
uafhængighed og samtidig tilgodeser behovet for at sikre, at personer, der udpeges
til bestyrelsen, er velegnede til at varetage forvaltningen af bl.a. de betydelige
statslige midler i fonden.
Kirsten Brosbøl
/
Flemming Nielsen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk