Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 77
Offentligt
1431359_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-9784
Den 5. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. november stillet følgende spørgsmål nr.
18 til L 77, forslag til lov om Den Danske Naturfond, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 18 (L 77)
Statsministeren sagde i sin åbningstale i Folketinget den 7. oktober 2014, at
naturen blev nedslidt i 00’erne. Rapporter viser, at udviklingen i naturen generelt
har været negativ gennem flere årtier, og særligt naturen i skovene, den lysåbne
natur og naturen i landbrugslandet er truet af blandt andet tilgroning, manglende
pleje og fragmentering. Ministeren bedes redegøre for argumenterne bag at
omlægge yderligere arealer til natur, når de der allerede er, trænger så voldsomt
til forbedringer?
Svar
Der er behov for, at vi plejer vores eksisterende natur bedre, men der er også
behov for, at vi etablerer mere natur.
Nye naturarealer kan f.eks. være med til at gøres små naturarealer større og skabe
en bedre sammenhæng mellem eksisterende naturområder og dermed også være
med til at mindske sårbarheden og forbedre kvaliteten af den eksisterende natur.
Den Danske Naturfond vil være med til at forøge de samlede muligheder for at
gøre en indsats for både eksisterende natur og ny natur.
Fonden vil både kunne gennemføre projekter, som skaber ny natur, og projekter
som sikrer og forbedrer eksisterende natur. Inden for rammerne af sit formål vil
fonden selv skulle vælge og prioritere sine indsatsområder.
Kirsten Brosbøl
/
Flemming Nielsen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk