Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 77
Offentligt
1429349_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2014-9784
Den 2. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. november stillet følgende spørgsmål nr.
11 til L 77, forslag til lov om Den Danske Naturfond, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 11 (L 77)
Er denne konstruktion den administrativt mindst tunge måde at styrke
naturindsatsen på?
Svar
Det har ikke været et selvstændigt mål for konstruktionen at skabe den
administrativt mindst tunge administration. Det er derimod et vigtigt mål med
etableringen af Den Danske Naturfond, at virksomheder, fonde og borgere får
bedre muligheder for at bidrage til arbejdet med at forbedre den danske natur og
vandmiljøet.
Etableringen af en ny, uafhængig fond skal derfor forøge de frivillige bidrag til
indsatsen for natur og vandmiljø og styrke den samlede indsats. Dette vil ikke på
samme måde være muligt inden for de eksisterende konstruktioner, der bidrager
til at styrke naturindsatsen.
Hertil kommer, at selv om indsatsen kunne gennemføres i f.eks. offentligt regi,
ville dette indebære øgede offentlige udgifter.
Kirsten Brosbøl
/
Flemming Nielsen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk