Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 77
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr.
Den 8. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 25. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til L77, forslag til lov om Den Danske Naturfond, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 1 (L77 Forslag til lov om Den Danske Naturfond)
Vil ministeren oplyse, hvor mange offentlige midler der i dag anvendes på
naturgenopretningsprojekter o. lign.?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
kan henholde mig til:
”Det er vanskeligt at give et præcist tal for hvor mange offentlige midler, der
anvendes specifikt på naturgenopretning. Det skyldes dels, at både staten og
kommunerne gennemfører indsatser på området, og dels at indsatserne ofte har et
flersidigt formål, hvor det f.eks. er vanskeligt i de offentlige regnskaber at adskille
den kontinuerlige pleje af eksisterende natur fra genopretning og skabelse af ny
natur. Naturstyrelsen har i nedenstående valgt at tage udgangspunkt i
regnskabsåret 2013.
Miljøministeriets egen indsats for naturgenopretning, etablering af ny skov og
natur, vandmiljøprojekter og lignende indsatser, som rækker udover og adskiller
sig fra egentlig pleje af eksisterende natur, omfatter flere konkrete initiativer, jf.
nedenstående tabel. Tallene stammer fra Statens Regnskab og viser, at der i 2013
blev anvendt 544,9 mio. kr.
Indsats
Naturforvaltning gennem LIFE projekter og bidrag til Natura 2000
Forbedring af vandmiljø gennem vandløbsindsatser og opfyldelse
af vandrammedirektivet, bl.a. forbedringer af forhold i vandløb
Vådområder og ådale - tilskud til kommunale vådområde- og
ådalsprojekter som en del af vandmiljøindsatsen
Statslige vådområder som en del af vandmiljøindsatsen
Statslig skovrejsning (ny bynær skov)
Engfugleprojekter
SUM, brutto
Mio. kr.
93
66
148
162
74
1,9
544,9
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk