PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 77 Bilag 2
Offentligt

Lovforslag nr.

L 77

Folketinget 2014-15

Fremsat den 19. november 2014 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)

Forslag

til

Lov om Den Danske Naturfond

§ 1.

Loven finder anvendelse på Den Danske Naturfond,

som stiftet på privatretligt grundlag af miljøministeren, VIL-

LUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond som en pri-

vat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige forvalt-

ning.

§ 2.

Den Danske Naturfond er omfattet af lov om er-

hvervsdrivende fonde, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Miljøministeren kan udpege medlemmerne af Den

Danske Naturfonds bestyrelse, herunder formanden for be-

styrelsen.

§ 3.

Kapitel 2, med undtagelse af §§ 11-14, kapitel 4 og 5,

med undtagelse af § 36, stk. 3 og 4, og §§ 37-39, i lov om

offentlighed i forvaltningen samt regler fastsat i medfør af

disse bestemmelser gælder for Den Danske Naturfond.

Stk. 2.

Kapitel 2, med undtagelse af § 5, og kapitel 6 i for-

valtningsloven gælder for Den Danske Naturfond ved be-

handlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgø-

relse af fonden. Forvaltningslovens kapitel 2, med undtagel-

se af § 5, gælder også for behandlingen af sager om indgåel-

se af kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositio-

ner. Forvaltningslovens § 3 gælder ikke for fondens besty-

relses beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer af be-

styrelsen.

Stk. 3.

De almindelige forvaltningsretlige grundsætninger

og principper om lighed, magtfordrejning og proportionali-

tet gælder for Den Danske Naturfond.

§ 4.

Lov om aktindsigt i miljøoplysninger og regler fastsat

i medfør heraf gælder for Den Danske Naturfond, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§ 4, stk. 6, og §§ 4 a og 4 b i lov om aktindsigt i

miljøoplysninger gælder ikke for Den Danske Naturfond.

Stk. 3.

Den Danske Naturfond har pligt til, efter skriftlig

anmodning fra en aktindsigtssøgende, at revurdere afgørel-

ser om aktindsigt i miljøoplysninger. En anmodning om re-

vurdering skal behandles hurtigt. Fonden kan ikke opkræve

betaling for behandling af anmodninger om revurdering.

§ 5.

Lønniveauet for ansatte i Den Danske Naturfond må

ikke overstige det til enhver tid gældende lønniveau for an-

satte i tilsvarende stillinger i staten.

Stk. 2.

Vederlag til medlemmer af bestyrelsen i Den Dan-

ske Naturfond skal fastsættes efter principper og retningslin-

jer, der svarer til de til enhver tid gældende regler om beta-

ling til medlemmer af kollegiale organer i staten. Højere ve-

derlag kan alene fastsættes helt undtagelsesvist og efter mil-

jøministerens godkendelse.

Stk. 3.

Besættelse af stillinger i Den Danske Naturfond

skal ske efter principper og retningslinjer, der svarer til de til

enhver tid gældende regler om opslag af stillinger og lønne-

de hverv i staten.

Stk. 4.

Merudgifter, der påføres ansatte og medlemmer af

bestyrelsen i Den Danske Naturfond i forbindelse med rejser

og ophold i fondsregi, skal godtgøres efter principper og ret-

ningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler

om tjenesterejser i staten.

§ 6.

Den Danske Naturfond skal give offentligheden ad-

gang til sine arealer i et omfang, der svarer til den adgang,

som gælder for offentligt ejede arealer, medmindre væsentli-

ge naturbeskyttelsesmæssige hensyn taler imod, jf. dog stk.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for arealer, som Den Danske

Naturfond midlertidigt har erhvervet med henblik på jord-

fordeling, mageskifte eller lignende.

§ 7.

Overdrager Den Danske Naturfond undtagelsesvist

arealer med en værdifuld naturtilstand m.v., er overdragel-

sen betinget af, at der mellem fonden og erhververen indgås

aftale om opretholdelse af denne naturtilstand m.v. og af den

for offentligheden gældende adgang, og at aftalen herom

tinglyses som byrde på ejendommen med fonden som påta-

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4 af 28. januar 2003 om offentlig adgang til

miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF, EF-Tidende 2003, nr. L 41, side 26.

AL003066

Miljømin., j.nr. 2014-8954

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

leberettiget. Dette gælder ikke for så vidt angår arealer som

omhandlet i § 6, stk. 2.

Stk. 2.

Sker overdragelse af arealer som omhandlet i stk. 1

i forbindelse med Den Danske Naturfonds opløsning, skal

overdragelsen godkendes af miljøministeren.

Stk. 3.

I tilfælde af Den Danske Naturfonds opløsning

indtræder miljøministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil, i fondens sted som påtaleberettiget for så vidt angår

de aftaler, der er nævnt i stk. 1.

§ 8.

§ 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber

m.m. gælder ikke for Den Danske Naturfond. Fondens regn-

skaber revideres af en eller flere godkendte revisorer, som

udpeges af fondens bestyrelse.

§ 9.

Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er

omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne

ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

§ 10.

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

§ 11.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Fondens karakter

2.2. Lov om erhvervsdrivende fonde

2.3. Forvaltningsretlige regler og principper m.v.

2.4. Løn- og pensionsvilkår m.v.

2.5. Offentlighedens adgang til fondens arealer

2.6. Sikring af naturtilstanden på og offentlighedens adgang til fondens arealer ved overdragelse

2.7. Revision

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De administrative konsekvenser for borgerne

De miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

I henhold til principaftalen skal Den Danske Naturfond ar-

bejde for at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Dan-

mark. Det er herunder et selvstændigt formål for fonden at

styrke den folkelige forankring af og opbakning til arbejdet

med naturgenopretning og -beskyttelse. Fondens aktiviteter

skal ikke erstatte, men supplere og forstærke eksisterende

offentlige og private indsatser for naturtilstanden og vand-

miljøet.

Fonden har efter aftalen både mulighed for selv at købe,

eje og udvikle arealer og for at indgå i samarbejdsprojekter

med private, andre fonde, kommuner, staten m.v. Fonden

har ligeledes mulighed for både at etablere nye naturområ-

der, sikre, forbedre og udvide eksisterende naturområder og

skabe bedre sammenhæng mellem naturområder m.v.

Vælger fonden at fokusere sine aktiviteter på køb og etab-

lering af naturområder, skønnes det, at fonden, inden for den

ved oprettelsen bevilgede ramme, kan etablere betydelige

arealer med ny natur. Disse nye naturarealer kan bl.a. med-

virke til at skabe en bedre sammenhæng mellem eksisteren-

de naturarealer og udvide og beskytte særligt værdifulde og

sårbare naturtyper. Udtagning af landbrugsarealer af drift og

etablering af naturarealer vil også kunne bidrage til at ned-

sætte udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og med-

virke til at reducere udledningen af drivhusgasser. Fondens

indsats vil således kunne bidrage til Danmarks opfyldelse af

EU-retlige forpligtelser angående natur og vandmiljø.

For at sikre at Den Danske Naturfond bliver en ny og uaf-

hængig aktør, der opleves som attraktiv i forhold til private

donationer og frivilligt engagement, og som har den fornød-

ne frihed til at kunne levere nye former for løsninger, vil

fonden blive stiftet på privatretligt grundlag af miljøministe-

ren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond som

en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige for-

valtning.

1. Indledning

Regeringen (dengang bestående af Socialdemokraterne,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) nedsatte i marts

2012 en uafhængig Natur- og Landbrugskommission, som i

sine anbefalinger til regeringen fra april 2013 bl.a. pegede

på behovet for nye aktører, nye måder at gennemføre natur-

projekter på og nye finansieringskilder. Kommissionen an-

befalede på den baggrund etablering af en national natur-

fond, der skulle finansieres gennem bidrag fra både staten

og private donorer, og som ud over eksisterende offentlige

indsatser skulle gennemføre projekter, der kunne skabe ny

natur og mere biologisk mangfoldighed i det åbne land og i

skovene til glæde for alle danskere.

Som opfølgning på anbefalingerne aftalte regeringen (den-

gang bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folke-

parti, som en del af aftalen om finansloven for 2014, at etab-

lere Den Danske Naturfond i et samarbejde mellem staten,

VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond. Staten

ville i den forbindelse stille 500 mio. kr. til rådighed.

Parallelt med finanslovsaftalen indgik regeringen (den-

gang bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti) i december 2013 en principaftale

med VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen Naturfond om

etablering af Den Danske Naturfond som et offentligt privat

partnerskab. Med aftalen stiller staten, VILLUM FONDEN

og Aage V. Jensen Naturfond henholdsvis 500 mio. kr., 250

mio. kr. og 125 mio. kr. til rådighed for fonden. Staten ind-

betaler desuden 49 mio. kr. som tilskud til fondens sekretari-

atsudgifter og udgifter forbundet med etablering af fonden.

Det forudsættes herudover, at fonden vil skulle arbejde ak-

tivt på at rejse yderligere kapital fra fonde, virksomheder og

private.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Danske Naturfond forventes at skabe naturarealer,

som vil indeholde væsentlige naturværdier, sikre levesteder

for sjældne og sårbare arter, forbedre vandmiljøet og have

stor betydning for befolkningens mulighed for at opleve na-

turen. Der er således væsentlige samfundsinteresser knyttet

til fondens virke.

Uanset fondens private karakter foreslås det derfor, at Den

Danske Naturfond skal være omfattet af en række centrale

forvaltningsretlige regler og principper, som skal sikre en

åben og god forvaltning af fonden. Desuden foreslås det, at

niveauet for løn, bestyrelsesvederlag og godtgørelse for

merudgifter i forbindelse med tjenesterejser reguleres under

hensyn til, hvad der gælder inden for den statslige forvalt-

ning, og at der stilles krav om, at stillinger i fonden opslås

offentligt m.v. svarende til, hvad der gælder inden for den

statslige forvaltning.

Endvidere foreslås det, at Den Danske Naturfond pålæg-

ges at give offentligheden adgang til sine arealer i et om-

fang, der som udgangspunkt svarer til den adgang, som gæl-

der for offentligt ejede arealer. Endelig foreslås en række til-

tag, som skal sikre opretholdelsen af naturtilstanden m.v. på

fondens arealer og offentlighedens adgang dertil, hvis area-

lerne overdrages, mens fonden er i funktion eller i forbindel-

se med en eventuel opløsning af fonden.

2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Fondens karakter

Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag af

miljøministeren, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensen

Naturfond som en privat, erhvervsdrivende fond uden for

den offentlige forvaltning. Grundlaget for fondens virksom-

hed fastsættes i fondens vedtægt, som udarbejdes af stifter-

ne. Vedtægten vil bl.a. beskrive fondens formål, fondens ka-

pitalforhold, hvordan bestyrelsen skal sammensættes og ud-

peges, bestyrelsens arbejde, fondens direktion, hvordan fon-

dens aktiver skal anbringes, hvordan dens driftsresultater

skal anvendes, og hvordan fonden kan opløses. Fondens for-

mue udskilles ved stiftelsen uigenkaldeligt fra stifternes for-

mue og vil herefter ikke kunne føres tilbage til stifterne.

Hensigten med at etablere fonden på denne vis, frem for

som en del af den offentlige forvaltning, er ønsket om at

skabe en uafhængig aktør, der i højere grad vil være i stand

til at tiltrække donationer fra andre fonde, virksomheder og

private m.fl. Uafhængigheden skal samtidig give fondens le-

delse det fornødne råderum til at udvikle og levere nye for-

mer for løsninger.

Fonden vil herefter i al væsentlighed fungere som en al-

mindelig privat, erhvervsdrivende fond med egen formue og

under ledelse af en uafhængig bestyrelse, som vil have det

overordnede ansvar for fondens organisering og drift. Det er

alene bestyrelsen, der træffer beslutning om forvaltning af

fonden og anvendelse af fondens midler inden for formålet.

Miljøministeren og de øvrige stiftere vil derfor ikke have

indflydelse på anvendelsen af de indskudte midler.

Miljøministeren vil således ikke have andre beføjelser i

forhold til fonden, end ministeren er tillagt ved denne lov og

i øvrigt måtte tillægges i fondens vedtægt. Miljøministeren

har f.eks. ingen instruktionsbeføjelse over for fonden eller

de enkelte bestyrelsesmedlemmer og vil ikke kunne afsætte

disse. Det betyder bl.a., at miljøministeren ikke vil kunne gi-

ve fonden påbud om at træffe eller ændre dispositioner –

hverken af egen drift eller på baggrund af eksterne henven-

delser. Fondens afgørelser og øvrige dispositioner vil ikke

kunne indbringes for ministeren. Idet der er tale om et privat

organ uden for den offentlige forvaltning, vil fonden endvi-

dere nyde beskyttelse over for indgreb fra statens side i form

af omorganisering eller nedlæggelse.

Rammerne for og kontrollen med Den Danske Naturfond

vil herefter som udgangspunkt svare til, hvad der gælder for

almindelige erhvervsdrivende fonde. Fonden vil skulle agere

inden for erhvervsfondslovgivningen m.v. og de rammer,

der er fastsat i fondens vedtægt, herunder formålet for fon-

den. Fondens overholdelse heraf påses af fondsmyndighe-

den, jf. afsnit 2.2.

Som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offent-

lige forvaltning vil fonden ikke være omfattet af de regler og

principper, som gælder for den offentlige forvaltning, ud-

over hvad der foreslås ved denne lov, jf. afsnit 2.3-2.6. Fon-

den vil f.eks. ikke skulle anses som en del af den offentlige

forvaltning i forhold til lov om behandling af personoplys-

ninger.

Det bemærkes, at miljøministeren alene fører almindeligt

ulovbestemt sektortilsyn med overholdelsen af denne lov,

såvel som af den øvrige natur- og miljølovgivning, og i den

forbindelse kun vil kunne afgive generelle udtalelser om lo-

vens indhold og anvendelse og konkrete vejledende udtalel-

ser over for fonden om lovligheden af enkeltstående disposi-

tioner.

2.2. Lov om erhvervsdrivende fonde

Lov om erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondsloven) er

nyaffattet ved lov nr. 712 af 25. juni 2014. I det følgende re-

fereres til den nye lov, som forventes at træde i kraft den 1.

januar 2015.

Som følge af Den Danske Naturfonds private karakter, jf.

afsnit 2.1, og dens forventede aktiviteter vil der være tale

om en erhvervsdrivende fond omfattet af erhvervsfondslo-

ven.

En erhvervsdrivende fonds første bestyrelse udpeges sæd-

vanligvis af fondens stifter efter de krav, som er fastsat i

vedtægten, hvis der ikke er andre udpegningsberettigede an-

givet i vedtægten. Efter den første udpegningsperiode kræ-

ver erhvervsfondsloven, at et vist antal bestyrelsesmedlem-

mer udpeges af andre end stifter. På grund af de væsentlige

samfundsinteresser knyttet til fondens virke, jf. afsnit 1,

foreslås det, at der ved undtagelse fra erhvervsfondsloven

skabes mulighed for, at miljøministeren – også efter den før-

ste udpegningsperiode – kan udpege alle medlemmerne af

fondens bestyrelse, herunder formanden for bestyrelsen. De

nærmere bestemmelser omkring udpegning af bestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fastsættes i vedtægten for fonden. F.eks. fastsættes det her,

hvordan udpegningsretten fordeles mellem de tre stiftere i

første udpegningsperiode, om udpegning sker efter indstil-

ling, hvem der i givet fald indstiller, hvilke personer der kan

udpeges, og for hvor lang en periode de udpeges.

Det skal understreges, at bestyrelsesmedlemmerne, herun-

der formanden, ikke skal arbejde for eller repræsentere mil-

jøministerens interesser, og at miljøministeren ikke vil have

instruktionsbeføjelse i forhold til medlemmerne og ikke vil

kunne afsætte disse. Miljøministeren vil således alene få

mulighed for at sikre, at personer, der udpeges til bestyrel-

sen, er velegnede til at varetage hvervet i kraft af de pågæl-

dendes personlige egenskaber og kvalifikationer.

Fondsmyndigheden, som efter erhvervsfondsloven udøves

af Erhvervsstyrelsen, fører et fondsretligt tilsyn med, at fon-

den ledes forsvarligt i overensstemmelse med fondslovgiv-

ningen og fondsvedtægten. Fondsmyndigheden påser ikke

fondens overholdelse af denne lov.

2.3. Forvaltningsretlige regler og principper m.v.

Den Danske Naturfond stiftes som en privat, erhvervsdri-

vende fond uden for den offentlige forvaltning og vil derfor

ikke være omfattet af de regler og principper, som gælder

for den offentlige forvaltning, herunder lov om offentlighed

i forvaltningen (offentlighedsloven) og forvaltningsloven.

På grund af de væsentlige samfundsinteresser knyttet til

fondens virke, jf. afsnit 1, lægges der vægt på at sikre en

særlig høj grad af åbenhed omkring fondens virke samt en

gennemsigtig og saglig forvaltning af dens midler. Det fore-

slås derfor, at en række centrale bestemmelser i offentlig-

hedsloven og forvaltningsloven samt en række centrale for-

valtningsretlige grundsætninger og principper skal gælde for

fonden.

Specifikt foreslås det, at offentlighedslovens bestemmel-

ser om aktindsigt samt regler fastsat i medfør af disse be-

stemmelser skal gælde for fonden. Der vil herefter være ad-

gang til aktindsigt i fondens dokumenter. Fonden vil efter de

sædvanlige bestemmelser i offentlighedsloven have mulig-

hed for at undtage visse sager, dokumenter og oplysninger

fra aktindsigt, f.eks. under hensyn til fondens forretnings-

virksomhed.

Desuden foreslås det, at forvaltningslovens bestemmelser

om inhabilitet og begrundelse skal gælde for fonden. Heref-

ter vil ansatte og bestyrelsesmedlemmer i fonden ikke kunne

deltage ved behandlingen af sager, hvori de f.eks. selv har

en særlig personlig eller økonomisk interesse, og fonden vil

skulle begrunde sine afgørelser.

Det foreslås endvidere, at de almindelige forvaltningsretli-

ge grundsætninger og principper om lighed, magtfordrejning

og proportionalitet skal gælde for fonden. Fonden vil heref-

ter bl.a. skulle forfølge saglige hensyn i sin sagsbehandling

og må ikke handle arbitrært eller diskriminere.

På baggrund af EU-Domstolens praksis vurderes det, at

fonden vil være omfattet af myndighedsbegrebet i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar

2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (miljøoplys-

ningsdirektivet) og dermed af direktivet.

For at sikre overholdelse af Danmarks EU-retlige forplig-

telser foreslås det derfor, at også lov om aktindsigt i miljø-

oplysninger (miljøoplysningsloven), som gennemfører di-

rektivet i dansk ret, og regler fastsat i medfør af denne skal

gælde for fonden, med undtagelse af § 4, stk. 6, og §§ 4 a og

4 b. Dette betyder bl.a., at der vil være en videregående ad-

gang til aktindsigt i miljøoplysninger i forhold til eventuelle

andre oplysninger i fondens besiddelse. Der henvises herom

til bemærkningerne til § 4.

Det foreslås endvidere, at fonden skal have pligt til, efter

skriftlig anmodning fra en aktindsigtssøgende, at revurdere

afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger. Dette indebæ-

rer, at fonden vil have pligt til at realitetsbehandle aktind-

sigtssagen på ny, uanset om der foreligger nye oplysninger.

Det foreslås samtidig, at fonden skal behandle anmodninger

om revurdering hurtigt, og at fonden ikke kan opkræve beta-

ling for revurderingen. Dette skal sikre overholdelse af di-

rektivets artikel 6, stk. 1.

Idet fonden skal registreres hos Erhvervsstyrelsen som er-

hvervsdrivende fond, vil der i øvrigt være adgang til oplys-

ninger om fondens vedtægt, ledelse og de indsendte årsrap-

porter.

Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med

fondens overholdelse af de foreslåede bestemmelser.

2.4. Løn- og pensionsvilkår m.v.

Den Danske Naturfond stiftes som en privat, erhvervsdri-

vende fond uden for den offentlige forvaltning og vil derfor

ikke være omfattet af de statslige regler, retningslinjer og af-

taler m.v. angående løn- og ansættelsesvilkår.

For at sikre en fornuftig anvendelse af fondens midler fin-

des det imidlertid hensigtsmæssigt at regulere niveauet for

løn, bestyrelsesvederlag og godtgørelse for merudgifter i

forbindelse med tjenesterejser under hensyn til, hvad der

gælder inden for den statslige forvaltning. Sikkerhed og

gennemsigtighed omkring disse forhold vil samtidig kunne

understøtte fondens legitimitet samt den folkelige opbakning

og økonomiske støtte til fonden.

Det foreslås derfor, at lønniveauet for ansatte i fonden ik-

ke må overstige det til enhver tid gældende lønniveau for

ansatte i tilsvarende stillinger i staten, at vederlag til besty-

relsesmedlemmer i fonden skal fastsættes efter principper og

retningslinjer, der svarer til de statslige regler herom, og at

udgifter i forbindelse med tjenesterejser skal godtgøres efter

principper og retningslinjer, der svarer til de statslige regler

herom.

For at sikre gennemsigtighed i forhold til fondens ansæt-

telse af personale foreslås desuden, at besættelse af stillinger

i fonden skal ske efter principper og retningslinjer, der sva-

rer til de statslige regler vedrørende opslag af stillinger m.v.

Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med

fondens overholdelse af de foreslåede bestemmelser men

alene med de bestemmelser angående vederlag til fondens

ledelse, som fremgår af erhvervsfondsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5. Offentlighedens adgang til fondens arealer

Den Danske Naturfond stiftes som en privat, erhvervsdri-

vende fond uden for den offentlige forvaltning, og adgangen

til dens arealer vil derfor være reguleret af de regler, der

gælder for privatejede arealer.

På grund af de væsentlige samfundsinteresser knyttet til

fondens virke, jf. afsnit 1, samt ønsket om folkelig opbak-

ning og forankring foreslås det imidlertid, at offentligheden

sikres en videre adgang til fondens arealer.

Specifikt foreslås det, at fonden skal give offentligheden

adgang til sine arealer i et omfang, der svarer til den adgang,

som gælder for offentligt ejede arealer efter lov om naturbe-

skyttelse (naturbeskyttelsesloven), medmindre væsentlige

naturbeskyttelsesmæssige hensyn taler imod en sådan ad-

gang.

Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med

fondens overholdelse af den foreslåede bestemmelse.

2.6. Sikring af naturtilstanden på og offentlighedens adgang

til fondens arealer ved overdragelse

Det forventes, at Den Danske Naturfond vil skabe natur-

arealer, som indeholder væsentlige naturværdier, sikrer leve-

steder for sjældne og sårbare arter, forbedrer vandmiljøet og

dermed også bidrager til opfyldelsen af Danmarks internatio-

nale forpligtigelser angående natur og vandmiljø, jf. afsnit 1.

Offentlighedens adgang til fondens arealer vil samtidig være

af væsentlig betydning for befolkningens mulighed for at

opleve naturen.

For at sikre at de arealer, som fonden erhverver og udvik-

ler, forvaltes under hensyn til de interesser, som fondens

formål tilsiger, foreslås det, at fonden som udgangspunkt

kun undtagelsesvist skal kunne overdrage arealer med en

værdifuld naturtilstand m.v.

Det foreslås desuden, at naturtilstanden m.v. på disse area-

ler og offentlighedens adgang dertil skal sikres i tilfælde af,

at arealerne overdrages – både hvis fonden undtagelsesvist

beslutter at overdrage arealer, mens fonden er i funktion, og

hvis overdragelsen sker i forbindelse med fondens eventuel-

le opløsning. I begge situationer foreslås det, at det skal væ-

re en betingelse for overdragelse, at der indgås aftale med

erhververen af arealet om opretholdelse af naturtilstanden

m.v. og om offentlighedens adgang, og at denne aftale ting-

lyses som byrde på ejendommen.

Sker overdragelsen i forbindelse med fondens opløsning,

foreslås det desuden, at miljøministeren skal godkende over-

dragelsen for bl.a. at sikre, at de fastsatte vilkår er tilstræk-

kelige til at sikre opretholdelsen af naturtilstanden m.v. på

arealet og offentlighedens adgang dertil.

Fondsmyndigheden fører, jf. afsnit 2.2, ikke tilsyn med

fondens overholdelse af de foreslåede bestemmelser.

2.7. Revision

Efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigs-

revisorloven) reviderer rigsrevisor regnskaber fra bl.a. fon-

de, hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes

ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i

henhold til lov. Den Danske Naturfonds regnskaber vil her-

efter som udgangspunkt skulle revideres af rigsrevisor.

Som beskrevet i afsnit 1 og 2.1 er det hensigten, at Den

Danske Naturfond i al væsentlighed skal fungere som en al-

mindelig privat, erhvervsdrivende fond. Fondens midler for-

ventes desuden på længere sigt hovedsageligt at stamme fra

private donationer. På den baggrund foreslås det, at fonden

undtages fra rigsrevisorlovens krav om revision ved rigsre-

visor, og at fondens regnskaber i stedet revideres af en eller

flere godkendte revisorer, som udpeges af fondens bestyrel-

se. Dette svarer til, hvad der gælder for sædvanlige private,

erhvervsdrivende fonde.

Samtidig vil rigsrevisor dog efter rigsrevisorloven kunne

kræve fondens regnskaber forelagt til gennemgang. Rigsre-

visor vil i den forbindelse bl.a. påse, om revisionen har væ-

ret betryggende, og om der er taget skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af midlerne, dvs. gennemføre for-

valtningsrevision. Miljøministeren vil ikke kunne give fon-

den påbud om at træffe eller ændre dispositioner m.v. på

baggrund af rigsrevisors gennemgang, jf. afsnit 2.1.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget fastsætter alene en række rammer for Den

Danske Naturfonds virke og vil derfor ikke i sig selv have

økonomiske eller administrative konsekvenser for det of-

fentlige.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af selve

oprettelsen af fonden henvises til afsnit 1.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske eller administrati-

ve konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke have administrative konsekvenser

for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget fastsætter alene en række rammer for Den

Danske Naturfonds virke og vil derfor ikke i sig selv have

miljømæssige konsekvenser.

For så vidt angår de miljømæssige konsekvenser af selve

oprettelsen af fonden henvises til afsnit 1.

7. Forholdet til EU-retten

Som nævnt i afsnit 2.3 ovenfor og nærmere beskrevet i

bemærkningerne til § 4 vurderes det på baggrund af EU-

Domstolens praksis, at Den Danske Naturfond er omfattet af

myndighedsbegrebet i miljøoplysningsdirektivet. For at sik-

re overholdelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser fast-

sættes det i lovforslaget, at miljøoplysningsloven, som gen-

nemfører direktivet i dansk ret, og regler fastsat i medfør af

denne skal gælde for fonden, med undtagelse af § 4, stk. 6,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og §§ 4 a og 4 b. Endvidere fastsættes det, at fonden skal ha-

ve pligt til, efter skriftlig anmodning fra en aktindsigtssø-

gende, at revurdere afgørelser om aktindsigt i miljøoplysnin-

ger. Dette skal sikre overholdelse af direktivets artikel 6, stk.

Efter miljøoplysningsdirektivets artikel 6, stk. 2, skal

medlemsstaterne tillige sikre, at en aktindsigtssøgende har

adgang til prøvelse af en aktindsigtsafgørelse ved en dom-

stol eller et andet ved lov oprettet uafhængigt og upartisk or-

gan. Denne forpligtelse anses for at være opfyldt ved dansk

rets almindelige adgang til at anlægge civilt søgsmål.

Ved bestemmelserne i miljøoplysningsdirektivets artikel 6

er der i EU-retten sket en gennemførelse af Århus-konven-

tionens artikel 9, stk. 1.

Det følger endvidere af konventionens artikel 9, stk. 3, at

medlemmer af offentligheden, der opfylder eventuelle krite-

rier i national ret, skal have adgang til administrative eller

retslige procedurer for at anfægte private personers og of-

fentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i

strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Og-

så denne forpligtelse anses i relation til nærværende lovfor-

slag for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang

til at anlægge civilt søgsmål.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer

omfattet af bl.a. bestemmelsens stk. 1 og 3 ikke være uover-

kommeligt dyre. Processen ved danske domstole forudsæt-

tes at leve op til kravene i Århus-konventionen. I lyset af

EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11,

Kommissionen mod Storbritannien, præciseres i forslagets §

9, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der

er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen

ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forplig-

telsen påhviler samtlige retsinstanser.

Såfremt Den Danske Naturfond udvikler tilskudsordnin-

ger m.v., der indebærer tilskud til økonomisk aktivitet, som

er omfattet af det EU-retlige statsstøttebegreb, forventes

fonden forinden at have foretaget en juridisk vurdering af

den påtænkte ordning og have sørget for at indrette ordnin-

gen efter de til enhver tid gældende regler for udbetaling af

støtte til virksomheder.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. septem-

ber 2014 til den 20. oktober 2014 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatrådet/

Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske videnskaber,

Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Akade-

misk Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fællesre-

præsentation, Anvendt Kommunal Forskning, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Arkitektforbundet, Arkitektforenin-

gen, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Biolo-

giforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Bran-

cheforeningen for Biogas, By & Havn, Bygningskultur Dan-

mark, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Center for fi-

skeri, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark

(CO-industri),

Centralorganisationernes

Fællesudvalg

(CFU), COWI A/S, Danmarks Arbejdsgiverforening, Dan-

marks Cykel Union, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-

fredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dan-

marks Vindmølleforening, Danmarks Vækstråd, Dansk

Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Blinde-

samfund, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk

Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist-

forbund, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening,

Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Er-

hvervsFremme, Dansk Falkejagtklub, Dansk Firmaidræt,

Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri,

Dansk Industri, Dansk Jagt- & Skovbrugsmuseum, Dansk

Journalistforbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk

Kano og Kajak Forbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk

Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Landskabsarkitektfor-

ening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Miljø-

teknologi, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk

Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerfor-

ening, Dansk Planteværn, Dansk Retspolitisk Forening,

Dansk Rideforbund, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening,

Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund,

Dansk Standard, Dansk Træforening, Dansk Træinformati-

on, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandre-

laug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske

Arkitektvirksomheder, Danske Biologer - FaDB, Danske

Døves Landsforbund, Danske Falkonerer, Danske Handicap-

organisationer, Danske Havne, Danske Landskabsarkitekter,

Danske Maritime, Danske Museer, Danske Revisorer, Dan-

ske Råstoffer, Danske Svineproducenter, Danske Træindu-

strier, Danske Vandløb, Datatilsynet, De Danske Skovdyr-

kerforeninger, De Danske Skytteforeninger, Den Danske

Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for

Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd,

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analy-

se og Forskning – KORA, Det Økologiske Råd, Det Økono-

miske Råd, DHI, DI ITEK, DJØF, DONG Energy, Dyrenes

Beskyttelse, Ejendomsforeningen Danmark, FAB – Forenin-

gen af byplanlæggere, Feriehusudlejernes Brancheforening,

Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, FORCE Technology,

Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske

Brøndborere, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark,

Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og dis-

ses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det of-

fentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Vand-

værker i Danmark, Foreningen Bevaringsværdige Bygnin-

ger, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for

Prydfjerkræ, Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes,

Foreningen til Svampekundskabens Fremme, Fredningsko-

miteen Lillebælt v/Bjørn Bennike, Friluftsrådet, Fritidshus-

ejernes Landsforening, GEUS, Grafisk Arbejdsgiverfor-

ening, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Fami-

lier, HedeDanmark, Hedeselskabet, Herregårdsjægerne, HK

Danmark / HK Handel, HK-Kommunal, HORESTA, Høre-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Insti-

tut for Center Planlægning - ICP A/S, Kolonihaveforbundet,

Kommunalteknisk Chefforening, Kyst, Land & Fjord, Land-

BoUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fæl-

lesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,

Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen

Danske Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Lands-

foreningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økolo-

gi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO (Landsorganisationen

i Danmark), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mejeriforenin-

gen, Miljøpartiet de Grønne, Miljøteknisk Brancheforening,

Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Thy, Nationalpark

Vadehavet, Nationalt Center for Miljø og Energi, Natur &

Samfund, Natur og Ungdom, Naturvejlederforeningen i

Danmark, Niels Elers Koch (Skovrådets formand), NOAH,

Nordisk konservatorforbund, Orbicon, Parcelhusejernes

Landsforening, Praktiserende Landinspektørers Forening,

Rambøll Danmark, RealDania, Rigsrevisionen, Rådet for

Danske Campister, Sammenslutningen af Danske Småøer,

Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsfor-

9. Sammenfattende skema

eningen Danmark, Spildevandsteknisk Forening, Statens

Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Teknologirå-

det, Teknologisk Institut, Træets Arbejdsgivere, Trælast-

handlerunionen (TUN), Turisterhvervets Samarbejdsforum,

Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Videnscenter

for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi, Videnscenter

for Landbrug, Vildtforvaltningsrådet, Vindmølleindustrien,

Visit Denmark, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Aal-

borg Universitet, Aarhus Universitet, DCA – Nationalt Cen-

ter for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet),

Arkitektskolen i Aarhus, Danmarks Tekniske Universitet,

Ellen Margrethe Basse (Aarhus Universitet), Helle Tegner

Anker (Københavns Universitet), Journalisthøjskolen,

Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet,

Peter Pagh (Københavns Universitet), RUC – Roskilde Uni-

versitetscenter, Syddansk Universitet, alle kommuner, alle

regioner, Danske Regioner, HK-Kommunal Miljøudvalg,

KL og SKI – Statens og Kommunernes Indkøbs Service

A/S.

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kom- Ingen

Ingen

muner og regioner

Administrative konsekvenser for stat,

Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervsli- Ingen

Ingen

vet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borger- Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Den Danske Naturfond er omfattet af miljøoplysningsdirektivet og skal iagttage de

EU-retlige statsstøtteregler

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter anvendelsesområdet for loven.

Som det fremgår af bestemmelsen, oprettes Den Danske

Naturfond ikke ved eller i henhold til denne lov men stiftes

på privatretligt grundlag af miljøministeren, VILLUM FON-

DEN og Aage V. Jensen Naturfond. Det forudsættes samti-

dig, at Den Danske Naturfond derved må betragtes som en

privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentlige for-

valtning. For så vidt angår konsekvenserne heraf henvises til

lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til § 2

Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag

som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentli-

ge forvaltning. Som følge heraf og af fondens forventede ak-

tiviteter vil der være tale om en erhvervsdrivende fond om-

fattet af erhvervsfondsloven, hvilket præciseres i bestem-

melsens

stk. 1.

Efter bestemmelsens

stk. 2

kan miljøministeren udpege

medlemmerne af Den Danske Naturfonds bestyrelse, herun-

der formanden for bestyrelsen.

Miljøministerens ret til at udpege samtlige bestyrelsens

medlemmer er en fravigelse af erhvervsfondslovens krav om

en i forhold til stifter selvstændig ledelse, jf. erhvervsfonds-

lovens § 1, stk. 2, 5. led. Dette bevirker imidlertid ikke, at

erhvervsfondsloven ikke i øvrigt finder anvendelse for fon-

den. Bestemmelsen hjemler endvidere ikke en generel fravi-

gelse af erhvervsfondslovens krav om en i forhold til stifter

selvstændig ledelse. Bortset fra miljøministerens særlige ud-

pegningsret gælder erhvervsfondslovens sædvanlige krav til

bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed således.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at udpegningsretten ikke medfører, at be-

styrelsesmedlemmerne, herunder formanden, skal arbejde

for eller repræsentere miljøministerens interesser. Bestyrel-

sen skal i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 38

alene varetage fondens formål og interesser. Retten til at ud-

pege giver heller ikke miljøministeren instruktionsbeføjelse

i forhold til de udpegede medlemmer eller ret til at afsætte

de udpegede medlemmer.

For så vidt angår miljøministerens ret til at udpege for-

manden for bestyrelsen er der tale om en undtagelse fra §

52, stk. 1, i erhvervsfondsloven, hvorefter bestyrelsen selv

vælger sin formand.

Til § 3

Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag

som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentli-

ge forvaltning, og offentlighedsloven og forvaltningsloven

m.fl. vil ikke gælde for fonden.

Bestemmelsens

stk. 1

fastsætter, at en række bestemmel-

ser i offentlighedsloven samt regler fastsat i medfør af disse

bestemmelser desuagtet skal gælde for Den Danske Natur-

fond. Det følger bl.a. heraf, at der vil være adgang til aktind-

sigt i fondens dokumenter efter de angivne regler i offentlig-

hedsloven. Der vil herudover være særlig adgang til aktind-

sigt i miljøoplysninger efter miljøoplysningsloven, jf. § 4.

Den Danske Naturfond vil derimod ikke være omfattet af

de øvrige dele af offentlighedsloven, herunder regler om ret

til sammenstilling af oplysninger i databaser, ret til indsigt i

databasebeskrivelsen, notatpligt, meroffentlighedsprincip-

pet, journalisering, postlister, aktiv information, klage over

afgørelser om aktindsigt m.v. og klage over sagsbehand-

lingstiden.

Det bemærkes, at selvom bl.a. offentlighedslovens § 15

om journalisering ikke gælder for fonden, forudsættes det, at

fondens dokumenthåndteringssystem skal være egnet til, at

fonden kan behandle anmodninger om aktindsigt. Fonden

vil med andre ord skulle opbevare dokumenter på en sådan

måde, at det vil være muligt at identificere og fremfinde do-

kumenterne med henblik på behandling af anmodninger om

aktindsigt heri.

Bestemmelsens

stk. 2

fastsætter, at en række bestemmel-

ser i forvaltningsloven gælder for Den Danske Naturfond.

Endvidere fastsættes disse reglers anvendelsesområde, sva-

rende til hvad der gælder efter forvaltningslovens § 2, stk. 1

og 2. Begreberne afgørelse og privatretlige dispositioner

skal i den forbindelse forstås på samme måde som efter for-

valtningsloven.

Det følger bl.a. heraf, at fonden ved behandling af aktind-

sigtsanmodninger og øvrige sager, der må anses for afgørel-

sesvirksomhed, vil skulle iagttage forvaltningslovens regler

om inhabilitet og begrundelse. Det forudsættes i den forbin-

delse, at bl.a. fondens eventuelle administration af tilskuds-

ordninger, hvorefter tilskud ydes efter ansøgning, i forbin-

delse med fondens varetagelse af sine opgaver vil være at

anse for afgørelsesvirksomhed.

Ved fondens behandling af sager om indgåelse af kon-

traktforhold og lignende privatretlige dispositioner, herunder

ved fondens indgåelse af aftaler om erhvervelse og drift af

fast ejendom og aftaler om pålæg af servitutter, som ikke må

anses for afgørelsesvirksomhed, vil fonden alene skulle iagt-

tage forvaltningslovens regler om inhabilitet.

I stk. 2,

3. pkt.,

præciseres, at forvaltningslovens § 3 om

inhabilitet ikke gælder for fondsbestyrelsens beslutninger

om vederlag m.v. til bestyrelsesmedlemmer. Dette svarer til,

hvad der gælder for regionsråd og kommunalbestyrelser ef-

ter forvaltningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt. Præciseringen er

fundet nødvendig, da bestemmelsen alene angår de specifik-

ke organer regionsråd og kommunalbestyrelser. Modsat er

det ikke fundet nødvendigt at præcisere, at f.eks. undtagel-

sen i forvaltningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., som angår kolle-

giale forvaltningsmyndigheder generelt, finder anvendelse

for fonden.

Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om

inhabilitet ikke fraviges ved denne bestemmelse men finder

anvendelse samtidig med forvaltningslovens bestemmelser

herom. Personer, der virker inden for fonden, må således

hverken være inhabile efter forvaltningslovens eller er-

hvervsfondslovens bestemmelser. Fondsmyndigheden påser

alene overholdelsen af erhvervsfondslovens bestemmelser,

ligesom fondsmyndighedens beføjelser efter erhvervsfonds-

loven og straffebestemmelserne m.v. heri alene finder an-

vendelse i tilfælde, hvor der (også) er tale om inhabilitet i

henhold til erhvervsfondsloven.

Bestemmelsens

stk. 3

fastsætter, at de almindelige forvalt-

ningsretlige grundsætninger og principper om lighed, magt-

fordrejning og proportionalitet gælder for Den Danske Na-

turfond. Det følger heraf, at fonden vil skulle iagttage disse

tre centrale grundsætninger og principper ved behandlingen

af f.eks. aktindsigtsanmodninger, personalesager og eventu-

elle sager om ydelse af tilskud i forbindelse med fondens va-

retagelse af sine opgaver. Fonden vil i den forbindelse bl.a.

skulle forfølge saglige hensyn i sin sagsbehandling og må

ikke handle arbitrært eller diskriminere. Ved fondens even-

tuelle administration af tilskudsordninger, hvorefter tilskud

ydes efter ansøgning, vil fonden f.eks. skulle sørge for, at al-

le potentielle tilskudsmodtagere har lige mulighed for at bli-

ve bekendt med tilskudsmuligheden og bedømmes efter

samme tildelingskriterier.

Det bemærkes, at for så vidt angår de regler og principper

m.v. der gælder for fonden i henhold til bestemmelsens stk.

1-3, vil fonden skulle iagttage dertil knyttede normer for god

forvaltningsskik.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens over-

holdelse af bestemmelserne i § 3, jf. afsnit 2.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag

som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentli-

ge forvaltning. På baggrund af EU-Domstolens praksis vur-

deres det imidlertid, at fonden er omfattet af myndighedsbe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grebet i miljøoplysningsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra b,

som ikke er særskilt implementeret i miljøoplysningsloven.

Da Den Danske Naturfond ikke vil være omfattet af offent-

lighedslovens regler, er det derfor nødvendigt særskilt at

fastsætte, at miljøoplysningsloven gælder for fonden.

Det fastsættes derfor i bestemmelsens

stk. 1,

at miljøop-

lysningsloven og regler fastsat i medfør af denne skal gælde

for Den Danske Naturfond. Efter bestemmelsens

stk. 2

skal

lovens § 4, stk. 6, og §§ 4 a og 4 b dog ikke gælde for fon-

den.

Fonden sidestilles herved med de myndigheder og orga-

ner, som er omfattet af miljøoplysningslovens § 1, stk. 1 og

2. Heraf følger bl.a., at enhver vil have ret til at blive gjort

bekendt med miljøoplysninger i fondens besiddelse under de

betingelser og med de undtagelser, der følger af miljøoplys-

ningsloven, jf. offentlighedsloven og forvaltningsloven. Den

Danske Naturfond vil således bl.a. blive omfattet af miljøop-

lysningslovens § 2, stk. 3, hvorefter der ved anvendelse af

offentlighedslovens og forvaltningslovens undtagelsesregler

skal foretages en konkret afvejning af offentlighedens inte-

resser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne

over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering.

Der gælder ligeledes en generel afvejningsregel, hvorefter

undtagelsesbestemmelserne i forhold til retten til aktindsigt

skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til samfundets

interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete til-

fælde. Det bemærkes, at miljøoplysningsloven henviser til

den tidligere gældende offentlighedslov, som således vil

danne grundlag for vurderingen af en anmodning om aktind-

sigt i miljøoplysninger. En sådan anmodning vil endvidere

skulle behandles efter de bestemmelser i den gældende of-

fentlighedslov, som er sat i kraft for fonden, jf. § 3, stk. 1,

således at den aktindsigtssøgende stilles bedst muligt.

For at opfylde miljøoplysningsdirektivets krav om adgang

til at få en sag prøvet, jf. direktivets artikel 6, stk. 1, fastsæt-

tes det i bestemmelsens

stk. 3, 1. pkt.,

at fonden har pligt til,

efter skriftlig anmodning fra en aktindsigtssøgende, at revur-

dere afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger. Dette inde-

bærer, at fonden vil have pligt til at realitetsbehandle aktind-

sigtssagen på ny, uanset om der foreligger nye oplysninger.

I kravet om, at en anmodning om revurdering skal indgi-

ves skriftligt, ligger alene, at anmodningen ikke kan indgi-

ves mundtligt. En elektronisk anmodning, f.eks. via e-mail,

opfylder således skriftlighedskravet.

Det følger endvidere af miljøoplysningsdirektivets artikel

6, stk. 1, at en procedure om revurdering m.v. skal være hur-

tig og enten billig eller helt gratis.

Kravet om hurtig behandling lovfæstes i bestemmelsens

stk. 3,

2. pkt.,

idet Den Danske Naturfond som privat organ

ikke er omfattet af almindelige forvaltningsretlige grundsæt-

ninger herom. En behandling vil kunne anses for at opfylde

dette krav, hvis den lever op til kravene i offentlighedslo-

vens § 37, stk. 3, hvorefter klageinstansen inden 20 arbejds-

dage efter modtagelsen af en klage over en afgørelse om

aktindsigt skal have færdigbehandlet klagen, medmindre

dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet ik-

ke er muligt, i hvilket tilfælde klageren skal underrettes om

grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår en afgørelse

kan forventes at foreligge.

Det fastsættes endelig i bestemmelsens stk. 3,

3. pkt.,

Den Danske Naturfond ikke kan opkræve betaling for be-

handling af anmodninger om revurdering. En revurdering er

dermed gratis.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens overhol-

delse af bestemmelserne i § 4, jf. afsnit 2.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 5

Bestemmelsens

stk. 1

fastsætter, at lønniveauet for ansatte

i Den Danske Naturfond ikke må overstige det til enhver tid

gældende lønniveau for ansatte i tilsvarende stillinger i sta-

ten.

Ved lønniveauet for ansatte i staten forstås de samlede

løn- og pensionsvilkår, herunder basisløn, tillæg, engangs-

vederlag, pensionsbidrag og godtgørelse m.v. i forbindelse

med fratrædelse, som gælder for statsligt ansatte i henhold

til de til enhver tid gældende overenskomster og aftaler i sta-

ten.

Spørgsmålet om, hvad der kan betragtes som en tilsvaren-

de stilling i staten, må bedømmes ud fra en konkret vurde-

ring af bl.a. stillingens ansvarsområde og medarbejderens

uddannelse, anciennitet og kvalifikationer.

Efter bestemmelsen skal det for hver enkelt ansat i fonden

vurderes, hvilket lønniveau, dvs. hvilke samlede løn- og

pensionsvilkår, der ville gælde for en ansat i en tilsvarende

stilling i staten. Den fondsansattes samlede løn- og pensi-

onsvilkår må ikke overstige dette niveau, men vil kunne

sammensættes på anden måde efter konkret aftale. Bestem-

melsen giver således f.eks. mulighed for at indplacere en

fondsansat med en basisløn, som er højere eller lavere end

det anciennitetsbestemte basisløntrin fastsat i henhold til sta-

tens overenskomster, så længe den ansattes samlede løn- og

pensionsvilkår ikke overstiger de samlede løn- og pensions-

vilkår for en ansat i en tilsvarende stilling i staten.

Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om

aflønning af ledelsesmedlemmer ikke fraviges ved denne

bestemmelse men finder anvendelse samtidig. Direktørens

lønniveau må således hverken overstige det til enhver tid

gældende lønniveau for en ansat i en tilsvarende stilling i

staten, eller hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art

og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt

i forhold til fondens økonomiske stilling, jf. erhvervsfonds-

lovens § 49. Fondsmyndigheden påser alene overholdelsen

af erhvervsfondslovens bestemmelser.

Efter bestemmelsens

stk. 2

skal vederlag til bestyrelses-

medlemmer i Den Danske Naturfond fastsættes efter prin-

cipper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid gæl-

dende regler om betaling til medlemmer af kollegiale orga-

ner i staten. De gældende regler herom er fastsat i cirkulære

nr. 9418 af 4. juli 2013 om betaling til medlemmer af kolle-

giale organer i staten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Heraf følger bl.a., at bestyrelsen skal fastsætte vederlaget

– som udgangspunkt som et beløb pr. arbejdstime – efter en

konkret vurdering under hensyn til de i cirkulæret angivne

forhold og inden for den i cirkulæret angivne ramme. Mulig-

heden i cirkulæret for at forelægge en højere betaling for

Moderniseringsstyrelsen, hvis ganske særlige forhold undta-

gelsesvist taler herfor, er erstattet med en tilsvarende mulig-

hed for helt undtagelsesvist at fastsætte et højere vederlag

efter miljøministerens godkendelse, jf. bestemmelsens 2.

pkt. Herved tænkes kun på helt særlige og som udgangs-

punkt enkeltstående tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt

og rimeligt at yde et højere vederlag.

Det bemærkes, at erhvervsfondslovens bestemmelser om

aflønning af ledelsesmedlemmer ikke fraviges ved denne

bestemmelse men finder anvendelse samtidig. Selvom et ve-

derlag er fastsat efter ovennævnte principper og retningslin-

jer, må det derfor nedsættes af bestyrelsen, hvis det f.eks.

overstiger, hvad der må anses for forsvarligt i forhold til

fondens økonomiske stilling, jf. erhvervsfondslovens § 49.

Fondsmyndigheden påser alene overholdelsen af erhvervs-

fondslovens bestemmelser og kan alene nedsætte et vederlag

i tilfælde, hvor dette findes for højt i henhold til erhvervs-

fondslovens bestemmelser.

Bestemmelsens

stk. 3

fastsætter, at besættelse af stillinger

i Den Danske Naturfond skal ske efter principper og ret-

ningslinjer, der svarer til de til enhver tid gældende regler

om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten. De gæl-

dende regler herom er fastsat i cirkulære nr. 9299 af 26. juni

2013 om opslag af stillinger og lønnede hverv i staten, jf.

bekendtgørelse nr. 302 af 26. marts 2010 om opslag af tjene-

stemandsstillinger i staten.

Heraf følger bl.a., at stillinger i fonden som udgangspunkt

skal opslås offentligt, dvs. på den måde som er bedst egnet

til at gøre offentligheden bekendt med opslaget. Ansættelse

kan ske efter internt opslag, hvis stillingen forudsætter en te-

oretisk eller praktisk uddannelse, som kun kan erhverves

ved forudgående beskæftigelse i fonden. Opslaget skal des-

uden indeholde visse i bekendtgørelsen fastsatte informatio-

ner, og ansøgningsfristen i henhold til opslaget skal være

mindst 14 dage. Endelig skal en stilling genopslås, hvis det

skønnes, at ingen af ansøgerne er tilstrækkeligt egnede til

stillingen m.v.

Bestemmelsen omfatter kun besættelse af stillinger og fin-

der således ikke anvendelse i forbindelse med udpegning af

bestyrelsens medlemmer.

Efter bestemmelsens

stk. 4

skal merudgifter, der påføres

ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Den Danske Naturfond i

forbindelse med rejser og ophold i fondsregi, godtgøres efter

principper og retningslinjer, der svarer til de til enhver tid

gældende regler om tjenesterejser i staten. De gældende reg-

ler herom er fastsat i cirkulære nr. 12212 af 30. juni 2000

om Tjenesterejseaftalen.

Heraf følger bl.a., at merudgifter til transport, måltider og

overnatning skal godgøres efter de i cirkulæret angivne ret-

ningslinjer. Dette indebærer bl.a., at der ved valg af trans-

portmiddel og rejseklasse skal lægges vægt på, hvad der i

den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og øko-

nomiske for fonden. Merudgifter til måltider o.l. skal, af-

hængig af tjenesterejsens karakter, godtgøres ved refusion af

rimelige merudgifter mod dokumentation, ved refusion af ri-

melige merudgifter mod dokumentation og samtidig pro-

centgodtgørelse til dækning af småfornødenheder m.v. eller

ved time- og dagpenge.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens over-

holdelse af bestemmelserne i § 5, jf. afsnit 2.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Den Danske Naturfond stiftes på privatretligt grundlag

som en privat, erhvervsdrivende fond uden for den offentli-

ge forvaltning. Adgangen til fondens arealer er derfor om-

fattet af de regler, som gælder for privatejede arealer efter

kapitel 4 i naturbeskyttelsesloven og regler fastsat i medfør

heraf, herunder bekendtgørelse nr. 1317 af 21. december

2011 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig

i naturen (adgangsbekendtgørelsen).

Efter gældende regler i naturbeskyttelsesloven vil fonden

– som alle andre private ejere – kunne give adgang i videre

omfang, end hvad der følger af disse regler, medmindre det-

te vil være i strid med f.eks. reglerne i naturbeskyttelseslo-

vens § 8 om klitfredning, der eksempelvis forbyder ridning

uden for veje og stier, eller er i strid med en fredning efter

lovens kapitel 6.

Bestemmelsens

stk. 1

pålægger Den Danske Naturfond at

give adgang i videre omfang, end hvad offentligheden har

ret til efter reglerne for privatejede arealer. Bestemmelsen

fastsætter således, at fonden skal give offentligheden adgang

til sine arealer i et omfang, der svarer til den adgang, som

gælder for offentligt ejede arealer efter kapitel 4 i naturbe-

skyttelsesloven og regler fastsat i medfør heraf. Bestemmel-

sen forpligter ikke fonden til at følge den praksis, som for-

skellige offentlige ejere måtte have fastlagt for tilladelse til

f.eks. visse organiserede aktiviteter efter adgangsbekendtgø-

relsen.

I praksis betyder dette, at hvis fonden f.eks. erhverver et

skovareal, vil fonden skulle fastsætte adgangsbestemmelser,

der svarer til den adgang, som gælder for offentligt ejede

skovarealer. Fonden vil således bl.a. skulle fastsætte bestem-

melser, der tillader færdsel uden for veje og stier. Fonden

skal som et led i forpligtelsen efter stk. 1 sikre, at offentlig-

heden let kan blive bekendt med de fastsatte adgangsbe-

stemmelser f.eks. ved information på fondens hjemmeside

og skiltning på stedet.

Efter bestemmelsen kan fonden helt eller delvist undlade

at udvide adgangen til et areal, hvis væsentlige naturbeskyt-

telsesmæssige hensyn taler imod udvidet adgang. Dette kan

f.eks. være relevant, hvis det vurderes at være afgørende for

sårbare dyre- eller plantearter på et konkret skovareal at be-

grænse publikums færdsel uden for veje og stier. Der skal

foretages en konkret vurdering af de pågældende arters be-

skyttelsesbehov for hvert enkelt areal eller delareal. Det be-

mærkes, at fondens beslutning om ikke at tillade udvidet ad-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gang til et areal ikke vil kunne påklages til miljøministeren

eller Natur- og Miljøklagenævnet.

Fondens mulighed for at undlade at udvide adgangen til et

areal giver ikke fonden mulighed for at begrænse den ad-

gang, som offentligheden har ret til efter reglerne for privat-

ejede arealer. Ønsker fonden dette, må fonden, som andre

private lodsejere, anmode kommunalbestyrelsen herom, jf.

naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1. Kommunalbestyrelsen

træffer herefter afgørelse om, hvorvidt særlige forhold taler

for dette. Kommunalbestyrelsens beslutning kan påklages til

Natur- og Miljøklagenævnet, jf. naturbeskyttelseslovens §

78, stk. 1.

Bestemmelsen omfatter alle arealer, som fonden ejer, her-

under arealer som fonden f.eks. har bortforpagtet m.v. Om-

vendt omfatter bestemmelsen ikke arealer ejet af andre lods-

ejere, f.eks. arealer som fonden selv forpagter eller har ind-

gået andre aftaler omkring driften af. I sådanne tilfælde vil

en udvidet adgang for offentligheden eventuelt kunne aftales

mellem fonden og den respektive lodsejer.

Efter bestemmelsens

stk. 2

gælder stk. 1 ikke for arealer,

som Den Danske Naturfond midlertidigt har erhvervet med

henblik på jordfordeling, mageskifte eller lignende. Udover

arealer erhvervet med henblik på jordfordeling og mageskif-

te kan der f.eks. være tale om arealer, som fonden har er-

hvervet som en del af en større ejendom uden hensigt om at

anvende disse dele, som derfor agtes frasolgt. For disse

arealer gælder de almindelige regler om adgang til privateje-

de arealer.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens over-

holdelse af bestemmelserne i § 6, jf. afsnit 2.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Bestemmelsen regulerer Den Danske Naturfonds overdra-

gelse af ejendomsret til arealer med en værdifuld naturtil-

stand m.v. Herved tænkes på arealer, hvis naturtilstand eller

tilstand i øvrigt har væsentlig betydning for de forhold, som

fonden har til formål at fremme eller tilgodese ifølge dens

vedtægt. Bestemmelsen omfatter således f.eks. arealer med

værdifulde naturtyper eller levesteder for beskyttelsesværdi-

ge dyr og planter, eller hvis tilstand har væsentlig betydning

for f.eks. vandmiljøet eller for tilbageholdelsen af drivhus-

gasser, herunder også på andre arealer. Arealer, hvis natur-

tilstand m.v. ikke må betragtes som værdifuld, vil ikke være

omfattet af bestemmelsens krav og vil frit kunne overdrages.

Dette kan f.eks. gælde arealer, som fonden måtte have er-

hvervet med henblik på at gennemføre et naturgenopret-

ningsprojekt, som må opgives, men også f.eks. arealer, som

fonden har arbejdet på at udvikle, og som har en vis betyd-

ning for de forhold, som fonden har til formål at fremme,

men hvor denne betydning må betragtes som uvæsentlig.

Bestemmelsen omfatter herefter færre arealer end § 6, der

omfatter alle arealer, som fonden ejer.

Bestemmelsens

stk. 1

fastsætter, at Den Danske Naturfond

kun undtagelsesvist kan overdrage arealer med en værdifuld

naturtilstand m.v. Ved undtagelsesvist forstås i denne sam-

menhæng bl.a. de særlige tilfælde, hvor de samlede natur-,

miljø- og rekreative værdier på et areal kan varetages be-

tryggende af en anden ejer, og hvor dette samtidig vil inde-

bære væsentlige driftsmæssige fordele.

Bestemmelsens stk. 1 fastsætter endvidere, at fondens

undtagelsesvise overdragelse af arealer med en værdifuld

naturtilstand m.v. er betinget af, at der mellem fonden og er-

hververen indgås aftale om opretholdelse af arealernes na-

turtilstand m.v. Dette kan f.eks. kræve fastsættelse af vilkår

om en særlig driftsform eller særlige plejeforanstaltninger.

Der skal herudover indgås aftale om opretholdelse af den

for offentligheden gældende adgang til arealerne. Erhverve-

ren af et areal vil herefter skulle pålægges at give offentlig-

heden adgang til arealet i mindst samme omfang, som fon-

den giver på overdragelsestidspunktet. Vilkårene må ikke

hindre, at erhververen giver offentligheden adgang i videre

omfang end fonden.

Endelig er det en betingelse for overdragelse, at aftalen

tinglyses som byrde på ejendommen med fonden som påta-

leberettiget.

Indgås og tinglyses en sådan aftale ikke, vil arealoverdra-

gelsen være ugyldig.

Bestemmelsen omfatter ikke overdragelse af arealer som

omhandlet i § 6, stk. 2, dvs. arealer, som fonden midlertidigt

har erhvervet med henblik på jordfordeling, mageskifte eller

lignende. Sådanne arealer vil frit kunne afhændes – uanset

om f.eks. en del af arealet måtte have en værdifuld naturtil-

stand m.v.

Bestemmelsens

stk. 2

omhandler overdragelse af arealer i

forbindelse med Den Danske Naturfonds eventuelle opløs-

ning. Det følger af de konkursretlige regler, at et konkurs-

eller likvidationsbo indtræder i fondens sted og dermed er

bundet af de samme regler, som fonden ville være, i tilfælde

af fondens almindelige overdragelse af arealer. Det følger

heraf, at boets overdragelse af arealer med en værdifuld na-

turtilstand m.v., som fonden ikke har erhvervet midlertidigt,

er betinget af, at der mellem boet og erhververen indgås af-

tale om opretholdelse af denne naturtilstand m.v. og af den

for offentligheden gældende adgang, og at aftalen herom

tinglyses som byrde på ejendommen med fonden som påta-

leberettiget.

Bestemmelsens stk. 2 fastsætter i tillæg hertil, at miljømi-

nisteren skal godkende overdragelse af arealer som omhand-

let i stk. 1, dvs. arealer med en værdifuld naturtilstand m.v.,

som fonden ikke har erhvervet midlertidigt, når overdragelse

sker i forbindelse med fondens opløsning. Ministeren skal

særligt sikre, at der fastsættes vilkår, som er tilstrækkelige

til at sikre opretholdelsen af naturtilstanden m.v. på arealer-

ne og offentlighedens adgang dertil. Det forudsættes, at mi-

nisteren alene godkender overdragelsesaftaler, som opfylder

betingelserne i stk. 1, og vil kunne håndhæve sådanne afta-

ler efter aftaleretlige regler.

Boet vil, som fonden selv efter stk. 1, frit kunne afhænde

arealer, hvis naturtilstand m.v. ikke må betragtes som værdi-

fuld samt arealer, som fonden midlertidigt har erhvervet

med henblik på jordfordeling, mageskifte eller lignende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opløses fonden, fastsætter bestemmelsens

stk. 3,

at miljø-

ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, indtræ-

der i fondens sted som påtaleberettiget for så vidt angår de

aftaler, der er nævnt i stk. 1, herunder aftaler indgået af et

konkurs- eller likvidationsbo. Bestemmelsen skal sikre, at

de af bestemmelsen omhandlede arealer fortsat administre-

res under hensyn til de natur- og miljømæssige samt rekrea-

tive interesser, som fonden har til formål at fremme.

Fondsmyndigheden fører ikke tilsyn med fondens over-

holdelse af bestemmelserne i § 7, jf. afsnit 2.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Bestemmelsen fastsætter, at § 2, stk. 1, i rigsrevisorloven

ikke gælder for Den Danske Naturfond. Det følger heraf, at

rigsrevisor ikke forestår revisionen af fondens regnskaber. I

stedet skal fondens regnskaber efter bestemmelsen revideres

af en eller flere revisorer, der er godkendt efter reglerne her-

om i lov om godkendte revisorer, og som udpeges af fon-

dens bestyrelse. Det bemærkes, at fonden aflægger regnskab

efter reglerne i årsregnskabsloven, jf. dennes § 3, stk. 1, nr.

Undtagelsen fra § 2, stk. 1, i rigsrevisorloven og den fast-

satte revisionsordning gælder for Den Danske Naturfond

som institution, herunder også for fondens sekretariat. Revi-

sionsordningen omfatter således både omkostninger til fon-

dens projekter og drift, som staten støtter med et tilskud på

500 mio. kr., og omkostninger forbundet med fondens se-

kretariatsbetjening og etablering af fonden, som staten støt-

ter med et tilskud på 49 mio. kr.

Da der ved loven er fastsat revisionsbestemmelser, som

afviger fra rigsrevisorloven, vil rigsrevisor kunne kræve fon-

dens regnskaber forelagt til gennemgang, jf. § 4, stk. 1, nr.

3, i rigsrevisorloven.

Rigsrevisor påser i den forbindelse navnlig, at regnskabet

er undergivet betryggende revision, at vilkårene for tilskud

m.v. er opfyldt, at midlerne er anvendt i overensstemmelse

med givne bestemmelser, og at der i øvrigt er taget skyldige

økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne, jf. rigs-

revisorlovens § 6, stk. 1.

Rigsrevisor kan i den forbindelse bl.a. forlange sig med-

delt alle oplysninger m.v. af betydning for rigsrevisors hverv

og kan til enhver tid foretage regnskabsgennemgang på det

sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige ma-

teriale i øvrigt findes, jf. rigsrevisorlovens §§ 12 og 13.

Miljøministeren vil ikke kunne give fonden påbud om at

træffe eller ændre dispositioner m.v. på baggrund af rigsre-

visors gennemgang, jf. afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 9

Med bestemmelsen sikres, at retten ved søgsmål om for-

hold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse,

at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje

for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstan-

ser. Bestemmelsen finder anvendelse på søgsmål om afgø-

relser om aktindsigt i miljøoplysninger såvel som andre

søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af

denne lov.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende

regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i loven er, at den ta-

bende part erstatter de udgifter, som den vindende part har

afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvar-

lige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes

med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt

ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 2, kan retten dog

af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun

delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis sær-

lige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne forelig-

ge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være

uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i hen-

hold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v.,

er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være

uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammen-

hæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. rets-

hjælp og fri proces.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kra-

vet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler

ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal der-

for forstås i overensstemmelse med konventionen og miljø-

oplysningsdirektivet samt EU-Domstolens praksis, der knyt-

ter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af hen-

holdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallika-

ropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissio-

nen mod Storbritannien.

Til § 10

Bestemmelsen fastsætter, at loven træder i kraft den 1. janu-

ar 2015.

Til § 11

Bestemmelsen fastsætter, at loven ikke gælder for Færøerne

og Grønland.