Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 76
Offentligt
1431504_0001.png
5. december 2014
J.nr. 14-4860750
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 76 - Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejen-
domme.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 3. december 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Camilla Christensen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431504_0002.png
Spørgsmål
Hvordan sikres det, at rabatten til lejerne ender hos lejerne og ikke blot går i udlejernes
lommer?
Svar
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har oplyst følgende, som jeg skal henholde mig
til:
”I alle private udlejningsboliger opført efter 1991 kan udlejer og lejer frit aftale huslejens
størrelse. Der er således ingen central regulering af huslejen.
For private udlejningsboliger, der er opført før 1991, gælder imidlertid en række regler.
Det er afgørende, om boligen er beliggende i en kommune, hvor boligreguleringsloven er
gældende eller ej. Kommunen bestemmer selv, om boligreguleringsloven skal være gæl-
dende, hvilket er tilfældet i hovedparten af landets kommuner.
I kommuner, hvor boligreguleringsloven er gældende, fastsættes huslejen som en om-
kostningsbestemt husleje.
Huslejen beregnes i forhold til de driftsudgifter, som knytter sig til ejendommen. Typiske
driftsudgifter er udgifter til skatter, afgifter, renholdelse, administration, forsikring og
vedligeholdelse. Desuden kan udlejeren medregne et kapitalafkast.
Udlejeren har pligt til at nedsætte huslejen, hvis der sker et fald i de skatter og afgifter,
som indgår i huslejen.
I de kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke er gældende, fastsættes lejen efter "det
lejedes værdi".
Der gælder særlige regler for små ejendomme og for ejendomme, der er blevet gennem-
gribende moderniseret.”
Side 2 af 2