Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 76:

Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme. (Vurderingerne i årene 2015 og 2016).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 19.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører i rækken er hr. Torsten Schack Pedersen.

Sidste år valgte regeringen at suspendere ejendomsvurderingerne for 2013 og 2014. Regeringen ville opbygge et helt nyt ejendomsvurderingssystem, og en ekspertgruppe blev sat på opgaven, og så ville en ny model være klar til 2015-vurderingen. Det fik vi jo så tidligere i år konstateret ikke kunne lade sig gøre. Der var ikke udsigt til en løsning, og derfor står vi nu med det her lovforslag, hvor regeringen foreslår, at ejendomsvurderingerne skal suspenderes med yderligere 2 år. De danske boligejere må altså fortsat vente på mere præcise vurderinger.

Forslaget fastholder den beskedne rabat, som regeringen indførte sidste år på 2½ pct. af ejendomsvurderingen. Vi skal lige huske, at den rabat altså kun har betydning for en meget beskeden andel af de danske boligejere. Det er nemlig kun de boligejere, der i dag betaler ejendomsskatter ud fra den aktuelle vurdering, og det er måske 5-10 pct. Så fra Venstres side foreslog vi allerede sidste år, og vi står ved det princip, at rabatten skal være større og være en rabat, der omfatter langt flere boligejere, så den usikkerhed, der er rejst, ikke fører til, at boligejerne risikerer at skulle lege kassekredit for statskassen. Det synes vi ville være rimeligt, når vurderingerne suspenderes.

At regeringen – indrømmet – kommer med et par små udvidelser i forhold til de lavest vurderede ejendomme og en lempelse for lejere og folk i andelsbolig, er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, og eksempelvis det med lejere og folk i andelsboligforeninger har vi jo også foreslået fra Venstres side. Men konsekvensen af forslaget er samtidig, at danske boligejere fortsat afskæres adgang til at klage over vurderingerne. Måske er der et nyt klagesystem klar i 2017 – måske. Hvornår og i hvilket omfang danskerne så kan klage over de nye ejendomsvurderinger, er mildest talt uklart, og også i hvilket omfang. Ja, man må sige, at den seneste tid jo med al tydelighed har understreget, at det er der usikkerhed om, hvis det er regeringen, der må bestemme.

Fra Venstres side er det skuffende, at der er gået endnu et år og vi ikke er kommet nærmere en løsning. Ekspertudvalgets anbefalinger til et nyt system er ikke mere præcise end de gamle. Ekspertudvalgets anbefalinger om grundvurderingerne har regeringen blankt afvist.

Til gengæld vil regeringen arbejde videre med udvalgets anbefalinger om bl.a. en afskaffelse af den såkaldte bondegårdsregel. Det vil så betyde, at landbrugets ejendomsbeskatning skal sættes i vejret, og man kan vel sige, at hvis man følger en lille smule med i, hvad der sker i verden omkring os, og hvad det har af betydning for det danske fødevareerhverv, kan man se, at så er der jo rigelig med udfordringer for dansk landbrug, og at svaret så er, at det kan være, at der kommer en stramning på skatten ud i fremtiden, tror jeg de færreste kan se noget konstruktivt og fremadrettet hjælpsomt i.

Som sagt synes vi fra Venstres side ikke, at regeringen kommer med et klart svar til landets boligejere. Vi synes ikke, at der bliver taget den fornødne sikkerhed, i forhold til at boligejerne ikke skal agere kassekredit for statskassen, og indtil der er en afklaring på, hvornår der er mere præcise vurderinger klar, synes vi, at det ville være rimeligt, at man valgte at være på borgernes side og valgte at lægge en større rabat ind, som rammer betydelig flere boligejere end det, som regeringen lægger op til.

Men vi må jo så konstatere, at det mener regeringen ikke er nødvendigt, og vi kan ikke forstå, at regeringen på den måde ikke forholder sig til den usikkerhed og utryghed, der er mange steder, ved at give en passende rabat, når nu de vurderinger, som regeringen sidste år sagde nok kommer lige om lidt, bliver udskudt yderligere mindst 2 år – muligvis i 2017 er der et nyt system.

Vi mener, at regeringen kunne gå mere offensivt til værks og sikre en større tryghed for boligejerne, og det sker ikke med det her lovforslag, og derfor kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er først en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Hold nu op, det var godt nok den helt store klinge, vi var oppe på dér. Venstre siger, at de er optaget af borgernes tryghed, og kaster sig så mageligt op i hængekøjen igen. Jeg vil bare bede Venstres ordfører om at bekræfte over for mig, at ikke færre end fire skatteministre fra ordførerens eget parti har siddet med ansvaret for ejendomsvurderingssystemet, vel vidende at det ikke fungerede. Det er det første, jeg gerne vil spørge om, før det løber helt af med ordføreren i hans store optagethed af danskernes tryghed. Kunne man ikke have løst det under en af de fire skatteministre, man selv havde, og som med åbne øjne sad og havde det her problem på deres bord?

Så vil jeg bare høre ordføreren, om man kan komme lidt tættere på, hvad det så er, der vil være en passende rabat, som jeg kan høre Venstre vil ud i. Kan vi få det konkretiseret lidt nærmere?

Ordføreren.

Jamen vi har jo fra Venstres side fra starten af sagt, at vi selvfølgelig står ved, hvad der er foregået på vores vagt – sådan er det. Og jeg må sige, at hvis man bare tager lidt af mere historien med, bliver billedet måske lidt mere nuanceret end det, Socialdemokratiet har travlt med at fremstille.

I 2011 var der her i Folketinget en diskussion om, hvorvidt der skulle ske en fastlåsning af vurderingerne, og at der alene skulle foretages en skematisk fremskrivning, så man ikke skulle bruge tid og kræfter på ejendomsvurderingen, fordi vi jo alligevel havde et skattestop. Det var egentlig med udgangspunkt i den vurdering, der lå på daværende tidspunkt, og den var fra 2009. Og der må jeg sådan bare som almindelig forbrugeroplysning sige, at der ikke var en massiv kritik af den daværende 2009-vurdering, og tankerne om, hvorvidt man skulle fastfryse eller undlade at komme med nye ejendomsvurderinger og alene lave en skematisk fremskrivning, var i hvert fald tanker, som Socialdemokratiet og SF på daværende tidspunkt faktisk syntes så godt om, at de støttede det pågældende beslutningsforslag.

Fru Astrid Krag.

Det var så i hvert fald ikke svar på spørgsmålet om, hvad det er, Venstre mener er en passende rabat. Så lad mig prøve at spørge igen: Hører jeg Venstres ordfører sige, at man fra Venstres side mener, at der skal gives rabat til nogle, der ikke betaler efter den aktuelle vurdering? Er det dét, der er Venstres forslag? Hvad er afgrænsningen? Hvordan afgrænser Venstre sit forslag, og har Venstres ordfører noget bud – et slag på tasken eller en ædruelig beregning – på, hvad det vil koste?

Ordføreren.

Vi synes ikke, det er tilstrækkeligt, at man siger, at det alene skal gælde de boligejere, der betaler efter den aktuelle vurdering. Det burde, som jeg sagde, for at være på borgernes side være en rabat, der gjaldt flere. Og jeg er med på, at det selvfølgelig bliver til et større beløb end det, regeringen har lagt op til, men hvis man kigger på lovforslaget, kan man se, at den varige finansiering, der er behov for til det her forslag, er på 45 mio. kr., så selv hvis rabatten skulle være betydelig større, er der jo trods alt tale om et finansieringsbehov, der er overkommeligt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg synes måske nok, man kunne tage lidt mere ansvar for det her, tage det lidt mere alvorligt med hensyn til sit eget ansvar for de sager, vi er kommet ud i, fordi ejendomsvurderingssystemet fuldstændig degenererede i de år, hvor Venstre havde regeringsmagten og havde skatteministre på skift. Det synes jeg sådan set godt man kunne.

Derfor kan jeg heller ikke forstå, at man ikke har været meget aktiv med hensyn til at gå ind og lave en aftale om, hvordan det her problem kunne løses, for hvis det ikke bliver løst, som et flertal af partierne vil gøre i dag, men uden Venstre, så vil der jo være endnu mere usikkerhed for borgerne på grund af den misere, Venstre har været med til at skabe.

Så har jeg et ganske enkelt spørgsmål: Hvis man giver en større rabat, vil det så ikke være sådan, at det typisk vil være de husejere i Nordsjælland, som i forvejen nok betaler mindre i skat, end de ellers skulle have betalt, fordi deres huse bliver undervurderet, der vil få den største rabat?

Ordføreren.

Vi har haft diskussionen før, og jeg gentager gerne, at vi i Venstre står ved, hvad der sker, når vi har ansvaret. Det er vores ansvar. Vi vil sådan set gerne være med til at finde en løsning, vi må bare sige, at vi ikke synes, at det, som regeringen lægger op til, er brugbart. Vi synes ikke, at det er hensigtsmæssigt, at det nu tager yderligere mindst et par år, inden der er et nyt system. Vi kan ikke forstå, hvorfor regeringen er så fokuseret på at sige, at vi skal lave noget helt nyt i stedet for at få repareret på de fejl, der måtte være. Så jeg synes måske, at hr. Frank Aaen giver et falsk billede af, hvad der har været af muligheder fra vores side.

Jeg må sige, at jeg synes, at når der er den tvivl, som Rigsrevisionen har rejst, så bør vi lægge en sikkerhedsbuffer ind til alle boligejere, og derfor synes jeg, det bør være en generel rabat, som ikke kun gælder dem, der i dag betaler i forhold til den aktuelle vurdering.

Hr. Frank Aaen.

Nu kritiserer Venstre, at der skulle komme et nyt system. Alternativet til en ny måde at lave ejendomsvurderinger på er jo at lave en ny forkert vurdering. Så enkelt er det jo i virkeligheden. Så Venstre foreslår altså bare en ny forkert vurdering.

Mit egentlige spørgsmål var, om ikke det er korrekt, at Venstres forslag betyder de største skattelettelser til dem, der er allerrigest, og som i forvejen er mest begunstigede på grund af undervurderinger af deres huse og skattestoppet.

Ordføreren.

At Enhedslisten er imod skattestoppet er velkendt, og det understreges jo så også i den her sag. Jeg synes bare, at når der er rejst en tvivl, bør man være på borgernes side, og det gør vi ved at sikre, at alle boligejere får andel i den rabat.

Jeg må jo sige, at der er mange diskussioner om, hvad den rette løsning er. Jeg er bare ked af, at der nu er gået et år med et ekspertudvalg, som er kommet med nogle anbefalinger, som regeringen i et vist omfang har taget til sig, noget er hældt helt af brættet, og man skal starte på et blankt stykke papir. Og det er jo ikke noget, jeg alene står og finder på; der er boligøkonomer, der har været ude at sige, at der nok var mere musik i at få rettet op på de fejl, der måtte være i det gamle system, i stedet for at etablere noget nyt. Det er der endnu større usikkerhed forbundet med, og det er jo også det, der ligger i, at regeringen heller ikke tør give et håndfast tilsagn på, at der er et nyt system klar i 2017.

Tak. Så er der en sidste kort bemærkning fra hr. Nadeem Farooq.

Der er jo sket så meget i fortiden, men lad fortiden være fortid. Det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge Venstres ordfører om, er: Hvor stor skal den rabat, som Venstre gerne vil give boligejerne, egentlig være?

Ordføreren.

Jeg er sådan set klar til at være på boligejernes side. Om det skal være en rabat, der hedder 5 pct. eller 10 pct., kan man jo altid diskutere. Jeg tror, at hvis man ser på det tal, der ligger i lovforslaget her, er det omkring 3 mia. kr. som engangsbeløb over en årrække, og det kræver ifølge lovforslaget, at der skal findes varig finansiering for 45 mio. kr. Så hvis man valgte at være på borgernes side og sagde, at det skulle være 5 pct. eller 10 pct., og hvis beløbet så blev dobbelt eller tre gange så stort, så taler vi altså om, at der samtidig skal tilvejebringes finansiering ikke for 45 mio. kr. i varig finansiering, men 90 mio. kr. eller 135 mio. kr. Det må jeg sige at jeg betragter som en overkommelig opgave i forhold til at give boligejerne den sikkerhed.

Hr. Nadeem Farooq.

Hvis jeg forstår det korrekt, er det minimum 5 pct., Venstre taler om.

Jeg synes, at en generel lettelse på 5 pct. ville være en rigtig god start på at undgå, at boligejerne kan risikere at betale for meget i skat, som regeringen så lægger op til at boligejerne måske kan få tilbage i 2017 eller 2018. Der mener jeg at det vil være at lægge en sikkerhedsventil ind, hvor der, når man ser på, hvad det koster i forhold til det udspil, som regeringen har lagt frem – det koster 45 mio. kr. i varig finansiering – er tale om et finansieringsomfang af beskeden karakter, som vi i fællesskab burde kunne finde i stedet for bare at skubbe tingene, for regeringen har jo ikke nogen formel finansiering i sit forslag. Der bliver finansieringen taget af de offentlige investeringer, men der er ikke noget til at sikre den varige finansiering på de 45 mio. kr.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er Astrid Krag, Socialdemokraterne.

Tak for det. Sagen, som vi står med her, om de fejlagtige ejendomsvurderinger er en alvorlig sag, og vi står jo ikke her på en glædelig baggrund. Vi står sådan set her, fordi vi ikke er nået i mål endnu med et nyt vurderingssystem. Det har ligget på mangen en skatteministers bord, og jeg må bare i parentes bemærke, at jeg synes, det er en bemærkelsesværdig måde, Venstre står ved deres ansvar på. Jeg kan godt høre, at Venstres ordfører siger, at det gør man, men intet af det, han efterfølgende siger, bekræfter så, at man står ved det ansvar, man selv havde under de fire skatteministre, hvor man ikke løste det her.

Med forslaget, som vi behandler nu, ønsker vi at gennemføre de ændringer i vurderingsloven, der skal til, for at vi fortsat har det nødvendige grundlag for beskatning af fast ejendom, indtil det nye vurderingssystem er på plads. Grundlæggende handler sagen om to væsentlige ting. For det første skal vi sikre borgerne et ejendomsvurderingssystem, som de kan have tillid til, og for det andet skal vi skabe et grundlag for, at vi fortsat kan opkræve ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld og kommunal dækningsafgift her i landet. Det drejer sig om ca. 40 mia. kr. om året, nogenlunde det samme beløb, som vores folkeskole koster. Det her er altså ikke en ligegyldig diskussion.

Der arbejdes på højtryk på sagen. Det nye system skal være et ordentligt system, og derfor skal vi tage den tid, der skal til, for at sikre et ejendomsvurderingssystem, man som borger kan have tillid til. Sidste år nedsatte vi et eksternt ekspertudvalg, Engbergudvalget, som nu er kommet med anbefalinger til et nyt vurderingssystem. De anbefalinger arbejdes der videre med. Vi har søsat et særligt center, der kun skal arbejde med det her: udvikle modeller og et nyt it-system og forberede den nødvendige lovgivning.

Lovforslaget her er som sagt et udslag af, at der ikke er et nyt vurderingssystem, der kan bruges ved vurderingerne pr. 1. oktober 2015. Derfor har vi brug for lovforslaget her, altså for at have et grundlag for at beskatte fast ejendom frem til 2017 på ejerboliger og frem til 2018 på andre ejendomme, hvor vi venter at det nye vurderingssystem kan være parat.

Når sager er alvorlige, ja, så ønsker man sig ofte, at alle ansvarlige gør deres til at få bragt orden i tingene. Og da jeg sad og forberedte mig til lovforslaget her, kom jeg til at tænke på de her skilte, der hænger på mange arbejdspladser – I kender dem sikkert alle sammen: Ryd op efter dig selv, din mor arbejder ikke her. Det er måske nogle lidt nævenyttige skilte, men de fleste synes vel, det er en god idé at stille sin beskidte kaffekop ind i opvaskeren, inden den begynder at samle fluer og lugte ulækkert. Det er en slags almen dannelse, som det nogle gange er en god idé lige at minde hinanden lidt om.

Nogle gange kan man godt have lyst til at være den der nævenyttige kollega, der hænger det der skilt op. Sådan har jeg det altså lidt med Venstre og ejendomsvurderingerne, og jeg har ikke fået det mindre sådan efter at have hørt Venstres ordfører i dag. Det var fire Venstreskatteministre, der på forskellig vis blev gjort opmærksom på, at der var noget galt med ejendomsvurderingerne, men de skred ikke til handling, og på den måde arvede den nuværende regering en lidet ønsket gave.

Nu rydder vi så op, og jeg vil sige, at det ville klæde Venstre og de øvrige borgerlige partier, at de gav en hånd med. Jeg kan så forstå, at der ikke helt hersker enighed blandt de borgerlige om, hvad man har tænkt sig med et nyt vurderingssystem. Nogle vil bare ikke det, regeringen vil, og fred være med det; andre vil lappe lidt på det, der ellers har været bred enighed om er fuldstændig kaput; og så er der nogle, der vil bruge det her som en anledning til at give store skattelettelser – endnu en gang – til dem, der har mest. Og tilbage på bundlinjen står jo, at problemet består.

At vi så har skullet igennem et forløb her i efteråret, hvor oppositionen i stedet for at sætte sig til forhandlingsbordet lækker notater til pressen med spørgsmål, man selv har bedt om at få belyst, så regeringen pludselig skal stå til ansvar for det ene og det andet, vi ikke selv har haft gang i, er jo både useriøst og, tror jeg, også relativt uhørt – og ikke mindst tarveligt over for de borgere, som man står her i dag og siger ligger en så utrolig meget på sinde.

Nu kan vi så høre på Venstres ordfører, at han mener, at man skal give rabatter til alle boligejere, uafhængigt af om de betaler efter de gældende vurderinger eller ej, og at det kun kan koste lidt håndører. Det tror jeg ikke umiddelbart er rigtigt, men nu er jeg ikke økonom, og derfor håber jeg, at skatteministeren eller måske hans ministerie kan svare os på det. Jeg synes, det lyder som noget, der koster milliarder, men det kan vi jo få svar på.

Så vil jeg bare give hr. Frank Aaen ret i, at der er noget socialt skævt i det, jeg hører de borgerlige partier gå og drømme om. Det er dem, der i forvejen har de største formuer i deres boliger, der vil få glæde af det. Og det er helt modsat det, som Engbergudvalget nemlig viste os: at hvis der er tale om noget, er der tale om en social skævhed, når vi kigger på, hvem der har boliger, der har været vurderet for højt og for lavt. Det vil jeg ikke være med til at forstørre, og jeg må sige, at jeg har en mavefornemmelse af, at det, Venstres ordfører har stået her og sagt på talerstolen, både er dyrt og socialt skævt – men det kan vi forhåbentlig få belyst yderligere.

Jeg håber selvfølgelig, at vi kan nå dertil, hvor alle ansvarlige partier stemmer for, at vi får sikret et grundlag for, at vi fortsat kan opkræve ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld og kommunal dækningsafgift her i landet, og at vi også kan det, indtil det nye vurderingssystem er på plads – af den grundlæggende årsag, at man som borger selvfølgelig skal kunne have tillid til sine ejendomsvurderinger.

Derfor stemmer Socialdemokraterne selvfølgelig for forslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak, og det affødte en række korte bemærkninger, først fra hr. Brian Mikkelsen.

Forslaget her er jo Systemdanmark, når det er værst, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge den socialdemokratiske ordfører om, hvad hun vil sige til det pensionistægtepar fra Roskilde, som ved, at deres bolig er vurderet for højt, som regner på, hvor lang tid de kan blive boende i boligen, men som ved, at de ikke kan få lov til at klage over ejendomsvurderingen før om 4 år. Så det kan være, de bliver nødt til at flytte fra hus og hjem. De ved, de bor i en alt for dyr bolig i forhold til vurderingen, men de kan ikke få lov til at klage over det.

Er det rimeligt i et retssamfund, at man ikke må klage over en for høj vurdering, når man ved, at prisen reelt set er lavere?

Ordføreren.

Jeg har hørt rigtig mange spændende tænkte eksempler fra Konservative i den her debat, og jeg vil faktisk gerne bede De Konservatives ordfører om at stille det spørgsmål skriftligt, så vi kan få et svar fra ministeriets side. Jeg bliver jo nødt til at spørge De Konservatives ordfører tilbage, hvorfor det her ægtepar i Roskilde – jeg ved ikke, om de bor på Drosselvej, eller hvor de bor – skulle blive nødt til at flytte fra hus og hjem.

Altså, jeg har aldrig før prøvet at stå på Folketingets talerstol og skulle lave sådan en live udgave af Luksusfælden, hvor vi forholder os til konkrete personers økonomi, men jeg kan se, at De Konservative i den her debat har brugt utrolig meget krudt på at puste til en frygt og en skræk derude, som jeg mener er ubegrundet. Og jeg mener, det er utrolig uklædeligt for et parti, der sådan set sad i regering, mens man burde have løst det her problem. Men man lod stå til. Jeg synes ikke, det klæder Det Konservative Folkeparti, hverken at man lod stå til dengang, eller at man på den her måde puster til en frygt og en bekymring.

Hr. Brian Mikkelsen.

Jeg forstår egentlig ikke helt polemikken og den underlige form for retorik her, for her taler vi om 60 pct. af danskerne – hvoraf mange sandsynligvis stemmer på et af regeringspartierne – som bor i egen bolig, og som oplever, at de har en regering, der nu vil fratage dem retten til at klage over deres ejendomsvurdering i de næste 4 år, på trods af at man fra Rigsrevisionens undersøgelse, for øvrigt også fra Engbergudvalget, ved, at mange af boligerne er vurderet for højt. Nogle er vurderet for lavt, men mange er vurderet for højt.

Så derfor er mit spørgsmål igen – og skræl polemikken og retorikken væk – til den socialdemokratiske ordfører, og det er et konkret spørgsmål, om det er foreneligt med et retssamfund, at man ikke får lov til at klage over sin ejendomsvurdering, når man vurderer, at den er sat for højt, og man derved kommer til at betale for meget i ejendomsskat, i hvert fald de næste 4 år.

Tak. Ordføreren.

Men hr. Brian Mikkelsen må altså enten tale imod bedre vidende eller ikke have sat sig ordentligt ind i stoffet. Det her har jo ikke noget at gøre med de 60 pct. af danskerne, der bor i egen bolig. Det har noget at gøre med de danskere, som betaler efter de nye ejendomsvurderinger, og det er et langt lavere tal. Det er jeg sikker på ministeren også kan redegøre for. Jeg tror, Venstres ordfører sagde, at det var 5-10 pct. – det er vist 5 pct. – i forhold til ejendomsværdiskatten og 20 pct. i forhold til grundskylden, hvis jeg husker ret, hvad der kom fra Engbergudvalget. Og så siger De Konservatives ordfører, og det skal han da have, at vurderingen er, at de fleste har fået vurderet deres bolig for lavt.

Derfor vil jeg bare sige, at jeg ikke forstår den her trang til at gøre diskussionen skæv, i forhold til hvad det faktisk er, der er op og ned i den. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, for vi må jo kunne bruge den til så at få ryddet en hel masse af de misforståelser af vejen, som Konservative enten velvidende eller på grund af misforståelser har været med til at proppe ind i den her debat. Det vil jeg se rigtig meget frem til.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er positivt, at man specielt har fået de billigste huse med med en ekstra rabat. Jeg synes også, det er rigtig positivt, at man har fået andelsboliger og lejeboliger med i den her omgang. Det havde man jo ikke, sidste gang man lavede rabatten, og jeg vil starte med at sige, at det er positivt. Men det, jeg ikke forstår i forhold til andelsboliger og lejeboliger, er, at de først skal have en rabat fra 2017. Jeg synes jo som sagt, det er positivt, at man får en ligestilling, og at de også får en rabat ligesom de almindelige boligejere, men hvorfor skal de vente med at få en rabat til 2017? Det synes jeg jo ikke ligefrem signalerer en ligestilling på det her område.

Ordføreren.

Jeg afslører ikke for meget, hvis jeg siger, at jeg ikke har siddet med inde ved forhandlingsbordet, når man har forhandlet en fælles forståelse af det her. Så jeg må hellere lade være med at udtale mig noget, hvor jeg kunne komme til at sige noget forkert til ordføreren.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det svar må jeg jo så leve med, og så må jeg eventuelt bede om svar fra skatteministeren på det, for han må i hvert fald formodes at have siddet med ved bordet.

Men så vil jeg spørge om de billigste huse. Fru Astrid Krag sagde selv, at Engbergudvalget har sagt, at de huse, der har kostet under 500.000 kr., typisk er vurderet 20 pct. eller mere for højt. Nu kommer man så frem til, at de kan få en yderligere rabat på 2½ pct., altså i alt 5 pct. rabat. Hvordan står det, at de typisk er vurderet 20 pct. for højt, mål med, at man kun giver dem en rabat på 5 pct.? Altså, spørgsmålet er, om Astrid Krag ikke godt kan se, at der nok kunne være behov for en noget større rabat end de potentielle 5 pct., når man nu fra Engbergudvalget ved, at deres huse er vurderet over 20 pct. forkert.

Fru Astrid Krag.

Det tal, som Dansk Folkepartis ordfører kommer med, er jeg ikke helt sikker på at jeg genkender. Altså, de 20 pct., man har hørt mig omtale her fra Folketingets talerstol, er jo de 20 pct., som Engbergudvalget vurderer kan være ramt af fejlvurderinger i forhold til grundskyld, og det kan både være over og under. Så jeg vil ikke rode mig ud i at svare i forhold til et procenttal, men bare sige, at der jo har været kritik af, at beløbet, når vi snakker kroner og øre, ikke er meget højt i forhold til de boligejere, som har de allerbilligste boliger. Og det er jo en helt rigtig betragtning, at når boligen ikke har en meget høj værdi, bliver rabatten i kroner og øre heller ikke så højt et beløb. Men jeg vil gerne kvittere for, at Dansk Folkepartis ordfører også er enig i, at det sådan set er rimeligt, at vi tilgodeser de folk.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Det bliver jo næsten en dårlig vane, at vi skal have sådan en historisk gennemgang af forløbet. Igen kommer den socialdemokratiske ordfører og siger, at fire Venstreskatteministre sad på hænderne. Altså, det er notorisk forkert. Der blev lavet en stribe justeringer af særlig det, der hed fradrag for grundforbedringer, fordi det var teknisk meget vanskeligt, og der blev rettet til undervejs.

Jeg vil bare gerne vide og have forklaret af den socialdemokratiske ordfører, hvis det var så åbenbart for Socialdemokratiet i 2011, at ejendomsvurderingerne var helt håbløse, hvorfor Socialdemokratiet og SF for den sags skyld kunne stemme for et beslutningsforslag i Folketingssalen, som sagde, at nu holder man fast i den ejendomsvurdering, der lå, 2009-vurderingen, og så ville man alene lave en skematisk fremskrivning på baggrund af den konstaterede prisudvikling. Det var ikke noget med at lave nye vurderinger; man holdt fast i 2009-vurderingen. Hvis 2009-vurderingen var så skingrende vanvittig og tåbelig, hvordan kunne Socialdemokratiet så støtte det tilbage i 2011?

Ordføreren.

Altså, vi kommer igennem det her gentagne gange med at have udrulninger af det historiske forløb. Grunden til, at jeg følte trang til at nævne det, var, at jeg flere gange her fra talerstolen skulle høre Venstres ordfører sige: Vi står selvfølgelig ved, hvad der er foregået på vores vagt, og vi tager ansvaret. I øvrigt ser man nu, at Venstre ikke vil være med til at løse det meget grundlæggende problem, at vi har et ejendomsvurderingssystem, der er kaput. Så begynder man at lade, som om man kan lappe på det og justere det lidt, og så vil alt være i sin skønneste orden. Det synes jeg ikke er at leve op til ens ansvar. Jeg synes, det ville klæde Venstre at gøre det.

Vi må bare sige, efter at Engbergudvalget er kommet med sin rapport, at der ikke er noget quick fix. Det kan ikke gå ekstremt hurtigt. Vi bliver nødt til at have et ejendomsvurderingssystem, som man kan have grundlæggende tillid til som borger, som i øvrigt er til at forstå som borger, som er gennemskueligt og gennemsigtigt, og som har nogle parametre, der er til at forholde sig til. Vi har fået en rigtig god grundskitse eller plantegning. Det arbejde er der allerede sat gang i. Det skal foregå for fuld kraft, men kan alligevel ikke gennemføres hurtigere end som så. Det er enormt vigtigt, og jeg ville synes, det var rigtig klædeligt, hvis Venstre ville bakke op om det.

Hvis man må spørge tilbage, selv om formanden har rejst sig i stolen, vil jeg spørge: Hvad har Venstre egentlig tænkt sig at gøre, hvis regeringsmagten skulle skifte? Skal alt det arbejde, der foregår i det sekretariat, der er nedsat nu, skrottes fuldstændig, eller hvad?

Tak. Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det, der er afgørende i politik, når man skal lave aftaler, er, at man laver gode aftaler. Det er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt man skal lave en aftale for aftalens skyld. Jeg kan ligesom forstå, at det er budskabet fra Socialdemokratiet. Fordi der har været noget, som er opstået, mens Venstre havde regeringsansvaret, skal vi også lave en aftale om at gøre noget ved det. Sådan er det altså ikke i min optik. Jeg laver ikke en aftale for at lave en aftale. Jeg laver en aftale for at lave en god aftale, som jeg kan genkende mig selv i.

Jeg må bare konstatere, at vi ikke synes, det er tilfredsstillende med de elementer, som det her forslag bygger på. Det gjorde vi klart sidste år. Regeringen har valgt at køre med mere af det samme. Så kan det ikke overraske, at vi stadig væk ikke synes om det.

Ordføreren.

Jeg kan bare konstatere, at efter vi har haft et ekspertudvalg til at sidde og arbejde i et år, og efter at udvalget har peget på den vej, vi skal gå, og vi har sat gang i arbejdet med det samme, står Venstre tilbage, de ligger i hængekøjen og siger: Æv, bæv, bu, det kan vi ikke lide.

Jeg synes da, det er meget relevant for danskerne at vide, om arbejdet i det implementeringscenter, der arbejder der lige nu, blive bremset, hvis regeringsmagten skifter. Hvad vil man sætte i stedet for? Hvad vil man egentlig fra Venstres side ud over at sige, at vi skal give nogle skatterabatter til nogle, der i øvrigt ikke betaler efter den aktuelle vurdering, og det kan da koste håndøre. Jeg synes, vi mangler utrolig mange svar fra Venstre på et spørgsmål, som jo kan ende med at være utrolig dyrt for vores samfund, hvis vi ikke får løst det ordentligt. Vi kan bare konstatere, at man tidligere fra Venstres side har kunnet sidde på hænderne, selv om jeg godt ved, at Venstres ordfører ikke kan lide det udtryk.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Regeringen vil have en rabat på vurderingen på 2½ pct. plus nogle steder 2½ pct. Til det siger vi andre, at det simpelt hen er for lidt, for nogle steder ved vi, at ejendommene er vurderet mere end 2½ pct. plus 2½ pct. for højt. Det skal være mere; rabatten skal være større.

Til det siger fru Astrid Krag så, at det er asocialt, det er skævt, for andre steder er ejendommene ikke vurderet for højt, og hvis deres ejere også skal have rabat osv., får de en meget stor gevinst ud af det, uden at det egentlig er fortjent, fordi deres ikke er for høj.

Jeg vil gerne oplyse om, at i hvert fald Liberal Alliance aldrig nogensinde har sagt, at rabatten skal være ens alle steder i landet. Vi har sagt, at der skal være et forsigtighedsprincip, og dette forsigtighedsprincip kan godt resultere i en større rabat i nogle egne af landet end i andre egne af landet, og jeg er helt med på, at os, der f.eks. bor i Københavns Kommune, ikke har vurderinger, der er for høje – de er måske tværtimod lidt i den lave ende – mens andre i Udkantsdanmark har vurderinger, der er for høje, og derfor skal rabatten være passende der.

Hvorfor er fru Astrid Krag imod det?

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at det lyder rigtig godt, hvis Liberal Alliance faktisk for en gangs skyld er mere økonomisk ansvarlig end Venstre og siger, at det her ikke skal være en generel skattelettelse til boligejerne. Det er da dejligt. Så vil jeg sige, at det er spændende, hvis Liberal Alliance ser sig i stand til at lave en rabatmodel, der rammer meget, meget nøjagtigt og præcist.

Jeg synes, det er en fornuftig model, som vi er landet på med den aftale, vi har lavet, hvor man siger, at det må være dem, der har de billigste boliger, fordi vi kan se, at der er en indbygget skævhed, og at det er dem, der har haft de højeste vurderinger. Det er en god måde at gøre det på, synes jeg. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan skrue det sammen, som hr. Ole Birk Olesen foreslår, nemlig en gennemførelse af de her meget præcise nålestiksrabatter, der geografisk rammer, lige som de skal, men hr. Ole Birk Olesen skal være meget velkommen til at fremsende forslag til vores videre diskussion om, hvordan man kan indrette det på den måde. Det er da spændende at diskutere.

Hr. Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance er bestemt meget økonomisk ansvarlig og efter vores egen opfattelse også mere økonomisk ansvarlig end Venstre og alle andre partier i Folketinget.

Det udelukker så ikke, at vi også mener, at ejendomsskatterne skal lettes i landet. Det har vi finansieret i en økonomisk plan, der hænger sammen.

Men nu taler vi om vurderingerne. Vurderingerne skal være korrekte; de skal i hvert fald ikke være for høje. Det står faktisk i vurderingsloven, at de ikke må være for høje. Hvis fru Astrid Krag er villig til at lave rabatten større, kan hun jo bare gøre det ved at sige, at de 2½ pct. ekstra til de billige boliger ikke skal være 2½ pct. Det skal være 10 pct. eller 15 pct. eller 20 pct., hvad der nu anses for passende. Modellen ligger der jo; det er bare procentsatsen, der skal være højere.

Ordføreren.

Men når vi nu er blevet så meget klogere, at vi ved, at når vi kigger på det over en kam, er der ikke blevet vurderet til skade for boligejerne, så er der ikke blevet vurderet for højt, men snarere for lavt, synes jeg sådan set, at det er den forkerte indfaldsvinkel til det, som hr. Ole Birk Olesen har. Jeg vil jo sige, at der ikke er nogen, der står her og siger – jeg gør det i hvert fald ikke – at de her rabatter er en løsning i sig selv. Det kan jo sagtens vise sig, når vi får det nye system på plads, at der faktisk er nogle, der skal have nogle penge tilbage, der går ud over de her rabatter. Jeg tror heller ikke, at jeg har hørt ministeren sige, at rabatterne er en løsning i sig selv. Den løsning får vi ikke, før vi har et nyt system, der fungerer.

Der står vi bare stadig tilbage med det meget store ubesvarede spørgsmål om, hvad der skal ske, hvis magten skifter i det her land. Hvad skal der helt konkret ske med det implementeringscenter, der er i gang med at lave et nyt ejendomsvurderingssystem? Hvad er det, man vil sætte i stedet for? Jeg spørger ikke for at være polemisk. Jeg spørger, fordi jeg simpelt hen ikke ved det. Hvad er det, de borgerlige partier kan blive enige om de vil sætte i stedet for? Jeg ved det ikke. Svaret blafrer i vinden, men jeg synes, danskerne fortjener et svar.

Tak. Så er der ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, og den næste taler i ordførerrækken er hr. Dennis Flydtkjær fra DF.

Baggrunden for det her lovforslag var jo, at Rigsrevisionen kom med en aldeles kritisk rapport om ejendomsvurderingssystemet, som sagde, at 75 pct. af vurderingerne var forkerte – nogle for høje og nogle for lave. Det problem havde været der igennem rigtig mange år, og derfor fik man så nedsat Engbergudvalget, som skulle komme med en model til et nyt vurderingssystem. Det viste sig så, at det system desværre var stort set lige så skævt. Nok noget mere gennemsigtigt, men i hvert fald stadig væk skævt. Men det, der nok var mest overraskende – i hvert fald i forhold til det, jeg havde forventet – var, at man ikke fik et færdigt system, som man havde bestilt og håbet på. Og derfor står vi nu i den situation, at man skal finde ud af, hvordan vi så kommer videre.

Forslaget handler derfor om at vurderingen for 2011 videreføres til 2017, hvad angår ejerboliger, og vurderingen for 2012 videreføres til 2018 for andre ejendomme, bl.a. erhvervsejendomme. Den tidligere rabatordning for ejerboliger på 2,5 pct. bliver videreført, men den udvides, så beboelsesejendommene med mere end tre ejendomme, kommer med i det. Dog med det in mente, at de først får rabatten fra 2017. De billigste ejendomme får også ekstra 2,5 pct rabat af den del, der er under 500.000 kr., og det aftrappes så opad.

Jeg vil sige, at der både er positive og negative ting i den model, der nu er fremlagt. Det positive er, at man helt klart får flere med, og specielt det, at de billigste huse får en ekstra rabat, synes vi er rigtig positivt – bl.a. fordi man i Engbergudvalgets rapport kan se, at de billigste huse typisk var for højt vurderet, og derfor giver det naturligvis også god mening, at der så gives en ekstra rabat til dem.

Det er også positivt, at man både får andels- og lejeboliger med. Det kan jeg huske flere partier også efterlyste, sidste gang vi behandlede udskydelsen af ejendomsvurderingerne, så det er trods alt positivt, at man har fået det med. Så vi synes, at selve modellen sådan set er okay.

Man kan så tale om, hvad niveauet for rabatten så skal være, og der synes jeg ikke, at de 2,5 pct. helt er nok. Specielt ikke, når vi kan se af Engbergudvalgets rapport, at de billigste boliger faktisk har været noget højere vurderet end det, der potentielt er 5 pct. i rabat. Der kunne vi godt tænke os, at man f.eks. der fik sat med en noget højere rabat til dem for at undgå, at de agerer kassekredit for staten.

Jeg synes også, at det er lidt overraskende at se, at andelsboligerne først får en rabat fra 2017. Som jeg bl.a. sagde i mit tidligere spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører, er det jo positivt, at man trods alt får dem med, men jeg havde håbet på, at det mere var blevet en ligestilling med ejerboligen, så de fik en rabat noget tidligere. Men det kan vi jo prøve at bore i under udvalgsbehandlingen, og når ministeren kommer på talerstolen, kan han evt. redegøre for, hvorfor man har foreslået modellen sådan.

En anden del af det her forslag er, at klageadgangen fortsat suspenderes. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at behandle samtlige klager nu, hvor man ikke har et vurderingssystem at behandle klagerne ud fra, men jeg synes dog, det er ærgerligt, hvis man ikke på den måde kan få lavet en model, hvor man kan tage hånd om de vurderinger, som er helt skæve. Jeg tror, de fleste af os ordførere her i salen har prøvet at få mails fra borgere, som måske har en vurdering på 2 mio. kr., men har købt huset for 1. mio. kr. Det er bare et tænkt eksempel, for jeg kan ikke huske de konkrete tal, og man skal ikke bruge enkeltsager. I nogle af de tilfælde, hvor man tydeligt kan se og dokumentere, at vurderingsprisen er fuldstændig skæv i forhold til handelspriserne, synes jeg, at man må finde en model for, hvordan man håndtere dem, frem til at vi får et nyt vurderingssystem.

Så vil jeg også sige noget om en ting, som ikke er en del af det her forslag, men som var en del af regeringens plan for klagemulighederne fremadrettet. Her har man sagt, at det fremadrettet ikke skal være muligt at klage til Landsskatteretten, men kun være muligt at få sin sag behandlet ved Vurderingsankenævnet. Den del støtter Dansk Folkeparti ikke, og det nævnte vi også sidste gang, der blev behandlet et lovforslag om det her, men jeg ville lige nævne det igen.

Jeg vil også nævne et par få ting, som jeg synes mangler i lovforslaget. Jeg synes jo, at man godt kunne have slået fast, at når vi har et nyt system, får man automatisk det beløb tilbage, man har betalt for meget. Det har man også signaleret fra flere partier, men jeg synes godt, man kunne slå fast, at det både gælder for leje-, andels- og ejerboliger. Som jeg har forstået det ud fra det, jeg har læst i det her lovforslag, gælder det ikke for alle tre dele, og det synes jeg jo man lige så godt kunne få slået fast.

Jeg er også lidt skeptisk over for, at man har meldt ud – jeg mener ikke, det står i det her lovforslag – at man kun vil betale tilbage i forhold til vurderingen fra 2011. Det vil sige, at det, man får tilbage i boligskat, er kun det, man har betalt for meget fra 2013 og frem. Der er jo folk, der potentielt har betalt for meget i skat helt tilbage fra 2007, og derfor synes vi, det er for lidt, at man kun kigger på 2013.

På det grundlag kan jeg sige, at vi ikke kan støtte lovforslaget, som det foreligger nu, men vi ser selvfølgelig frem til en god udvalgsbehandling, hvor det måske kan lykkes at få ændret på noget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Nadeem Farooq fra Radikale Venstre.

Tak. Helt basalt handler det her lovforslag, L 76, om, at boligejerne skal have tillid til de offentlige ejendomsvurderinger. Der er sagt og skrevet meget om de fejlagtige vurderinger, men det, der står tilbage, og det, det i bund og grund handler om, er tillid til systemet.

Jeg ville ønske, at vi slet ikke skulle behandle dette lovforslag, forstået på den måde, at det ideelle naturligvis havde været, hvis der allerede var styr på ejendomsvurderingerne. Det er der ikke. Men det er samtidig vigtigt at fastslå, at det er svært, hvis ikke direkte umuligt at nå frem til en ideel løsning, forstået på den måde, at der ikke er et facit på ejendomsvurderinger, af den simple årsag, at der er tale om en vurdering. Derfor handler det om at komme så tæt på som muligt, når det offentlige skal vurdere en borgers bolig. Der er brug for et nyt vurderingssystem. Vi skal have et system, der er bedre end det nuværende.

Den gældende lovgivning bygger på en forudsætning om, at alle ejendomme skal vurderes pr. 1. oktober 2015 efter et nyt vurderingssystem. Det kan imidlertid desværre ikke lade sig gøre. På baggrund af Engbergudvalgets anbefalinger bliver der arbejdet på højtryk på et nyt system. Engbergudvalgets arbejde har vist, at det rent faktisk er muligt at etablere et vurderingssystem, som er baseret på bedre data, og som er mere transparent. Det er meget opløftende. Men udvalgets arbejde har også vist, hvor komplekst og kompliceret vurderingsopgaven er, ligesom udvalget peger på en række udfordringer, der skal håndteres.

Det er vitalt, at vi får vedtaget den fornødne lovgivning, så vi kan tilvejebringe det påkrævede grundlag for beskatning af fast ejendom, alt imens vi venter på et nyt vurderingssystem, formentlig fra og med 2017 for ejerboliger og året efter for øvrige ejendomme.

Som jeg begyndte med at sige, handler det her om tillid til systemet og i særdeleshed til ejendomsvurderingerne. Tak.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Det er afgørende, at vi kan have tillid til, at SKATs vurderinger er retvisende som grundlag for, hvor meget man skal betale i ejendomsskatter. Derfor må vi også erkende, at der fortsat venter et stort arbejde forude med analyser og løsningsforslag, hvis borgeren skal have en ejendomsvurdering, de kan have tillid til.

Derfor har det desværre været nødvendigt at videreføre de tidligere vurderinger frem til henholdsvis 2017 og 2018. Samtidig videreføres en tilsvarende forlængelse af rabatten på de 2½ pct. af vurderingen. I forbindelse med videreførelsen af de tidligere vurderinger lægges med lovforslaget op til en ny ekstra rabat til de grunde og ejendomme, som er vurderet lavest. Alt i alt er der derfor tale om nogle solide rabatter til rigtig mange ejere af fast ejendom.

I SF er vi selvfølgelig glade for, at yderligere nedslag i boligskatten kommer ejerne af de lavest vurderede grunde og ejendomme til gode. Det kan bl.a. være med til at lette byrderne for mange i landets yderområder.

Det er på den måde fint, at regeringen tager borgernes retssikkerhed alvorligt ved både at videreføre og udvide de gældende vurderinger og nedslag, men det er tilsvarende ærgerligt, at det viser sig både svært og meget dyrt for de offentlige kasser at foretage korrekte vurderinger.

Et nyt og mere præcist system vil sørge for, at vi alle i højere grad kommer til at betale den skat, vi skal. Det ændrer jo ikke ved det faktum, at det får store konsekvenser for skatteprovenuet i de kommende år, når en videreførelse af de gamle vurderinger med rabatter kommer til at koste de offentlige kasser over 2,5 mia. kr. efter tilbageløb i perioden fra 2015 til og med 2022. Det er beklageligt, at vi på den måde er nødt til at give rabatter på boligskatten for at sikre boligejerne en tilstrækkelig retssikkerhed, men det er den virkelighed, vi står med.

Derfor skal det heller ikke være nogen hemmelighed, at vi i SF ser meget frem til, at vi kan få et bedre og mere præcist ejendomsvurderingssystem. SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er hr. Frank Aaen, som kommer dér. Værsgo.

Alle og enhver kan jo se, at der er brug for at få et nyt vurderingssystem. Måske skulle man en dag botanisere lidt mere i, hvordan det kunne gå så galt, som det er gået. Altså, det var jo i løbet af små 10 år, det fuldstændig degenererede under VK's regeringer med Venstreskatteministre som ansvarlige. Jeg må sige, at det er min opfattelse, at man havde en klar politik i den periode, der sagde, at det ikke gjorde noget, at vurderingssystemet degenererede, så det måske kunne laves dramatisk om. Man havde heller ikke noget imod, at det var vennerne oppe i Nordsjælland og andre rige områder, som havde den største fordel af de forkerte vurderinger, herunder også havde store fordele af de former for skattestop, som man indførte på det her område. Jeg tror ikke, man skal sige, at det bare var, fordi de var duelige – de der ministre, der sad i den periode – jeg tror, man er nødt til sige, at de forfulgte en meget klar politik til fordel for Venstres overordnede politiske mål, herunder målet om at gavne de rigeste her i samfundet på samme måde, som man har gjort det på andre områder.

Vi synes selvfølgelig, det er nødvendigt at lave en midlertidig løsning. Vi er meget forundrede over, at Venstre er så afvisende over for selv at tage ansvar i den her sag. Det er lidt underligt, at det er Enhedslisten, som sådan set har været imod de her systemer og gennem tiderne faktisk har foreslået noget helt andet, og det skal jeg vende tilbage til, der skal være det ansvarlige politi og sikre, at der kommer nye ejendomsvurderinger, og at man ikke bare laver en ny forkert ejendomsvurdering – at man ikke bare lader tingene sejle, sådan at dem, der ejer deres egen bolig, skal være i usikkerhed i lang tid fremover.

Altså, i virkeligheden vil jeg sige, at det jo er en ansvarlig regering på det her punkt, og at dem, der støtter regeringen, faktisk her tager ansvar i modsætning til Venstre og Konservative, som ellers har ansvaret for, at det er gået så frygtelig galt – men det gør vi altså. Vi er glade for, at der bliver skabt tid til at lave en ny, bedre vurdering – vi håber den bliver bedre. Vi er glade for, at man også har taget de almene boliger og andelsboligerne med ind i den rabatordning, der blev indført allerede tidligere. Og vi er også glade for, at man laver en særlig rabat for dem, som vi ved er blevet mest uretfærdigt behandlet i systemet, nemlig dem, der har de billigste boliger, altså bor i de egne af landet, hvor der er mindst økonomi – det var jo der, man havde de største overvurderinger af boligpriserne – hvorimod dem, der havde flest penge, var dem, der nød godt af, at der var en undervurdering af boligpriserne. Så det synes vi selvfølgelig også er fint er kommet med.

Vi vil stille nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen om, om der nu er sket den ligestilling mellem almene boliger, andelsboliger og ejerboliger. Hvornår træder rabatten f.eks. i kraft, og er den tilstrækkelig? Er det ikke sådan, at man også kunne indføre en ekstra rabat til dem, der har en almen bolig på de billigste grunde, på samme måde, som man har det med ejerboliger op på de billigste grunde, og hvor der er de laveste ejendomsværdier? Det har vi stillet spørgsmål om, så dem får vi taget op i udvalgsbehandlingen.

Så er vi ærgerlige over, at ejerne af erhvervsejendomme får en lille milliard kroner i skattelettelse. Altså, i virkeligheden er det jo sådan, at ejere af erhvervsejendomme formentlig også hører til dem, der har fået de største lempelser i den hidtidige lovgivning. Det jo ikke, fordi rabatordningen giver ejere af erhvervsejendomme en meget stor ekstra gevinst. Det er jo, fordi det er ejere af erhvervsejendomme, der, når man i så mange år har udskudt vurderingerne og dermed ikke sat vurderingerne op, virkelig har tjent rigtig meget på det, og det synes vi ikke er retfærdigt. Og det vil vi derfor prøve at forfølge i udvalgsarbejdet.

Vi er heller ikke helt tilfredse med finansieringen. Den ser godt nok meget tilforladeligt ud, og vi kan nok også godt ende med at stemme for den, men det med bare at tage finansieringen ved at sænke de offentlige investeringer, som er det, der er lagt op til, er vi ikke helt tilfredse med. Så vil vi sådan set måske hellere prøve at se, om ikke vi kan finde pengene hos dem, der har allerflest. Det er dem, der har flest penge i det her samfund, der har fået de største gevinster ved skattestop og ved en degenereret ejendomsvurdering. Der skulle vi måske også finde pengene, og det vil vi tage op i forhandlingerne med regeringen i det fremtidige. Så vi regner med at stemme for lovforslaget, men vi er bestemt ikke tilfredse med det, som det ligger.

Tak til hr. Frank Aaen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Ejendomsvurderingssystemet har spillet fallit. Det fungerer ikke. Det har vi Rigsrevisionens ord for, og det har alle erkendt. Men vi har ikke behov for et nyt ejendomsvurderingssystem, vi har behov for at afskaffe ejendomsvurderingen. Det kan vi helt uproblematisk gøre i forhold til ejendomsværdiskatten, som jo er fastfrosset, og derfor har vi ikke behov for at vide, om ejendommene stiger i værdi i de kommende år, fordi ejendomsværdiskatten er underlagt et skattestop, og uanset hvor meget ejendommene stiger i værdi, skal folk ikke betale mere i ejendomsværdiskat. Det sikrer skattestoppet.

I dette Folketing sidder der et bredt, bredt flertal, som ikke mener, at skattestoppet for ejendomsværdiskatten skal ophæves. Det siger regeringen. Den går ikke ind for at afskaffe skattestoppet. Det siger den borgerlige opposition. Den går heller ikke ind for at afskaffe ejendomsværdiskattestoppet. Tilbage er kun Enhedslisten og måske Det Radikale Venstre, og det er jo kun et lille mindretal, som vi ikke behøver at etablere et nyt dyrt ejendomsvurderingssystem for at tilfredsstille, for de får formentlig aldrig nogen sinde flertal i dette land.

Tilbage står så grundskylden, og grundskylden er der jo ikke noget skattestop for, men det kan Folketinget beslutte der skal være. Det synes vi i Liberal Alliance der skal være. Vores håb er, at når der forhåbentlig efter næste valg kommer en ny regering, vil der være flertal i dette Folketing for også at fastfryse grundskylden. Så har vi heller ikke behov for et vurderingssystem for grundværdierne, og så kan vi også afskaffe det.

Det, vi bare skal gøre, er at tage udgangspunkt i 2011-vurderingen. Så kigger vi på de områder, hvor den er for høj, og etablerer et forsigtighedsprincip der, og vi nedsætter vurderingen med 20-30 pct. De andre steder, hvor vi ved, at vurdering ikke er for høj, lader vi den blive, hvor den er, og så fastfryser vi ellers grundskylden fremover, ligesom vi i dag har fastfrosset ejendomsværdiskatten. Det er det, vi har behov for – intet andet.

Derfor støtter vi heller ikke dette lovforslag fra regeringen, som vil videreføre en 2011-vurdering med en alt for lille rabat i nogle af de områder af Danmark, hvor vurderingen er alt for høj, og dermed vil den sørge for, at der bliver beskattet for hårdt i de områder. Det kan vi ikke støtte, og vi kan derfor heller ikke støtte en videreførsel af den forkerte vurdering.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Krag.

Ja, tak for det. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg jo igen hører milliarderne rulle. Det tror jeg sådan set også godt Liberal Alliances ordfører vil være ved, altså i forhold til de forslag, man har på banen her. Så det vil jeg egentlig ikke spørge så meget ind til. Det prøvede jeg at få svar på fra Venstres ordfører, og det må vi arbejde videre med. Men det spørgsmål, jeg så har til Liberal Alliances ordfører, er: Hvor hårdt vil man stå på det her i forhold til en eventuel ny regering efter et valg? Nu ved jeg godt, at man ikke snakker så meget om ultimative krav på den måde i dansk politik, men hvis man kan tale om en grad af det alligevel, hvor hårdt vil Liberal Alliance så stå på det her konkrete krav i forhold til grundskyld f.eks.?

Ordføreren.

Ja, altså, milliarderne ruller jo i regeringens 2020-plan. Regeringen planlægger at bruge 20 mia. kr. mere i 2020 end i 2014. Hvis regeringen blot kunne nøjes med at bruge 10 mia. kr. mere i 2020 end i 2014, så ville man kunne fastfryse grundskylden, for det koster ikke mere. Så hvis man bare ikke skulle bruge så mange ekstra penge i den offentlige sektor hele tiden, som regeringen vil, så behøver man ikke at ribbe boligejerne.

Hvor fast vi vil stå på det her? Jamen vi vil stå ganske fast, men det vil vi også på de andre ting, vi går ind for, så det kan jo ikke siges entydigt, hvad vi får gennemført, og hvad vi ikke får gennemført. Vi synes, det er meget vigtigt at sørge for, at man ikke overbeskatter boligejerne. Vi synes ikke, det er rimeligt, at det er boligejerne, der skal betale to tredjedele af den forbrugsvækst i den offentlige sektor, som regeringen lægger op til. Det er jo sådan, at grundskylden skal stige med 14 mia. kr. frem til 2020, og det er, fordi regeringen vil bruge 20 mia. kr. mere på den offentlige sektor.

Fru Astrid Krag.

Ja, nu håber jeg, at vi kan blive enige om, at også mennesker, der bor i egen bolig, har glæde af forbedret kræftbehandling, af ordentlige vilkår i hjemmeplejen, når vi bliver gamle, at vi er i gang med at få Danmarks mest veluddannede generation, så vi også har noget at leve af i fremtiden. Så jeg synes, det er en lidt falsk modsætning, som man hører Liberal Alliances ordfører stiller op, men vi kan jo sige, at på bundlinjen er det jo rigtigt. Der er tale om politiske prioriteringer, om, hvad man vil bruge pengene til, og derfor vil jeg bare høre, om jeg kan forstå det sådan, at hvis man kan tale om, at Liberal Alliance har en toptre over, hvad der skal til, for at de støtter en ny borgerlig regering, så vil det her – og så kan vi diskutere, om det er en meget stor eller en lidt stor skattelettelse til boligejerne og særlig dem, der har de dyreste boliger – være på den toptreliste fra Liberal Alliance.

Ordføreren.

Jeg kan oplyse fru Astrid Krag om, at folk, der bor i egen bolig, også betaler indkomstskat og moms og punktafgifter på de varer, de køber, osv. osv. ligesom folk, der ikke bor i egen bolig. Derfor betaler folk i egen bolig i forvejen for alle de ydelser, der kommer fra den offentlige sektor. Spørgsmålet er: Hvorfor skal de betale ekstra i forhold til folk, der i stedet for at prioritere bolig f.eks. prioriterer at tage på ferie fire gange om året? Der er jo ikke nogen særskilt ferieskat, men der er en boligskat. Og jeg forstår ikke, hvorfor der skal være den diskrimination af de forskellige forbrugsvalg, som familier og borgere i Danmark kan tage.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Forslaget her konserverer et ubrugeligt system, som både Rigsrevisionen og Engbergudvalget har karakteriseret som mangelfuldt, og som ekstremt fejlbehæftet, og det efterlader mange danske familier med nogle store økonomiske udfordringer.

Sagen er jo den, at af de 60 pct. af danskerne, der bor i egen bolig, oplever en meget stor del af dem, både ifølge Engbergudvalget og Rigsrevisionen, at deres bolig er blevet vurderet for højt. Det vil sige, at vi accepterer en situation i det danske samfund, hvor nogle igennem en længere periode betaler for meget i ejendomsskat. At der ikke er større forargelse over det, at der ikke er større indignation over det i alle Folketingets partier, er jo dybt urimeligt. Og man kan forbavses, og man kan forundres, for hvad er lovgivers primære opgave? Det må jo trods alt være at beskytte borgerne imod statsmagten, i forhold til at de ikke bliver flået – heller ikke i skat – urimeligt.

Så det har ikke noget at gøre med, hvor høj skatten skal være osv., men her er der altså en erkendelse af, at man har et system, som man ved er fejlbehæftet og ved betyder, at mange boligejere betaler for meget i ejendomsskat. Vi ved også ud fra de mange tilkendegivelser, der har været, at mange af familierne i øjeblikket sidder og vurderer, hvor mange år de kan blive boende i deres lejlighed eller deres hus. Og det er også en helt urimelig situation, men alligevel vælger regeringen sammen med deres støttepartier at konservere et system, som er fejlbehæftet, mangelfuldt, og som betyder, at det efterlader helt almindelige danskere med en ekstrem grad af utryghed.

Vi oplever altså her et system, som bygger videre på nogle forkerte vurderinger, så det første skridt, man egentlig burde have taget, hvis man ikke havde et bedre system, var at give en større rabat end de 2½ pct., som regeringen lægger op til.

Den anden del af forslaget, som jeg i øvrigt ikke kan forstå regeringen og støttepartierne kan acceptere i deres eget forslag, er, at man nægter boligejere adgang til at klage over deres vurdering i op til 4 år. Man giver simpelt hen ikke boligejere mulighed for at klage over en vurdering, som man ved er forkert. De må ikke klage over den. Altså, hvad er det for en retstilstand? Det ville vi jo ikke acceptere på andre områder. Tænk, hvis man blev så ringe behandlet af en virksomhed efter at have købt et produkt: Jeg er blevet låst fast i forhold til den bil, jeg havde købt; jeg kunne simpelt hen ikke klage over den; den skulle jeg fastholde i de næste 4 år, fordi jeg simpelt hen ikke måtte klage over den. Man måtte altså ikke klage over bilen, uanset at der var et eller andet i vejen med den. Men alligevel accepterer man altså, fordi man ikke har fundet et nyt ejendomsvurderingssystem, at boligejere ikke må klage over deres bolig i op til 4 år. Og det er selvfølgelig ikke en acceptabel situation i et retssamfund. Der skal være en indbygget klageret, som betyder, at man kan få prøvet sin sag og kan få vurderet sit hus eller sin lejlighed på en rimelig og anstændig måde.

Så forslaget her går i alle henseender strukturelt set i den helt forkerte retning. Den ekstra rabat, der bliver givet, er jo sådan set rimelig nok. Men det er jo småpenge. Det er ikke særlig mange boligejere, der bliver ramt af det, når det kommer til stykket, og i den samlede vurdering i forhold til en finanslov er det ingen penge overhovedet – det er det ikke, når man ser på en helårsvirkning af det, sådan i et finanslovsperspektiv. Så derfor er det altså ud over at være mangelfuldt og problematisk også uambitiøst i forhold til at løse boligejernes problemer. Derfor kan Det Konservative Folkeparti kun stemme nej til et sådant forslag.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Tak for en grundig debat om dette lovforslag. Der har været mange indlæg, og der har været mange bemærkninger, hvoraf nogle har været positive, mens andre har været knap så positive, og det er naturligvis også, hvad der må forventes, sagen og ikke mindst dens forhistorie taget i betragtning. Først og fremmest vil jeg sige tak til de ansvarlige partier, som har indikeret, at de er klar til at lægge stemmer til det konkrete lovforslag, der ligger nu, sådan at vi ikke står i den situation, at der ikke er et lovgrundlag at arbejde videre på, når vi passerer årsskiftet.

Jeg vil gerne gøre det klart, at det er en meget alvorlig sag, som vi er i gang med at behandle. Grundlæggende handler den jo om, at borgerne skal have nogle ejendomsvurderinger, som de kan have tillid til. Det er det langsigtede mål; uagtet at vi altså her er i gang med en behandling, som handler om en foreløbig udskydelse af ejendomsvurderinger, så er det langsigtede mål, at vi skal kunne lave nogle retvisende ejendomsvurderinger. Beklageligvis kan vi ikke nå det så hurtigt, som vi gerne ville, men i løbet af nogle få år skal vi nok komme i mål med det.

I et andet perspektiv er sagen lige så alvorlig. Det handler i yderste konsekvens om, at vi skal sikre grundlaget for, at der fortsat kan opkræves ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld og kommunal dækningsafgift i Danmark. Det handler også om, at der i perioden frem til det nye ejendomsvurderingssystem skal kunne opkræves et beløb, der samlet set udgør omkring 40 mia. kr. om året. Det svarer til, hvad det koster at holde den danske folkeskole i gang.

Som der er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, bygger den gældende lovgivning på en forudsætning om, at alle ejendomme skal vurderes pr. 1. oktober 2015 med et nyt vurderingssystem, men det kan desværre ikke lade sig gøre. Det vidste vi ikke sidste år, da loven blev ændret; dengang havde vi ikke samme viden, som vi har i dag. Hvad er der sket i mellemtiden? Der er sket det, at det eksterne ekspertudvalg, som regeringen nedsatte sidste år, nu har gjort sit arbejde færdigt. Det eksterne ekspertudvalg – det, der også, som flere ordførere har været inde på, benævnes Engbergudvalget – er kommet med en lang række anbefalinger, som vi nu arbejder videre med.

Engbergudvalgets arbejde har vist, at det faktisk er muligt at etablere et vurderingssystem, som er baseret på bedre data, og som er mere gennemsigtigt. Det er meget positivt. Men udvalgets arbejde har også vist, hvor kompleks vurderingsopgaven er, ligesom udvalget peger på en række udfordringer, der skal løses. Som et eksempel har udvalget i sit arbejde primært fokuseret på vurderingen af ejerboliger, og hermed udestår der fortsat et stort arbejde med vurderingen af andre ejendomme.

Engbergudvalget har med sit arbejde givet os et godt fundament, som vi kan arbejde videre på, og det gør vi. Regeringen har således etableret et særligt center, som vi kalder ICE – det står for Implementeringscenter for Ejendomsvurdering. Dette center skal udvikle de nødvendige modeller for ejendomsvurdering, udvikle et nyt it-system og forberede den nødvendige lovgivning på området. Som allerede nævnt betyder det også, at det ikke er muligt at etablere et nyt vurderingssystem, der kan anvendes allerede ved en vurdering pr. 1. oktober 2015. Det må man beklage, men jeg kan kun konstatere, at sådan ser virkeligheden ud. Der er desværre ikke nogen nemme løsninger. Hvis der var en nem løsning, havde vi selvfølgelig valgt den.

Det bringer mig så tilbage til det, som jeg indledte med, nemlig sagens alvor. Det er helt nødvendigt, at vi får vedtaget den nødvendige lovgivning, sådan at der også vil være et grundlag for beskatning af fast ejendom i den tid, der går, indtil et nyt ejendomsvurderingssystem kan tages i anvendelse. Vi forventer, at det vil kunne ske fra vurderingen i 2017 af ejerboliger og vurderingen i 2018 af andre ejendomme.

Derfor har jeg en forventning om, at Folketingets partier vil være deres ansvar bevidst og være med til at bære dette lovforslag igennem. Jeg kan ikke, og jeg skal heller ikke stå her og drive politisk polemik – det er sagen for alvorlig til – men jeg vil ikke undlade at nævne, at det problem, som vi her er i gang med at løse, er et problem, som den nuværende regering har arvet. Og så er det vel heller ikke for meget forlangt, at de partier, som tidligere har været i regering, også er med til at løse det.

Som sagt har jeg en forventning om, at Folketingets partier vil bakke op dette helt nødvendige lovforslag. Jeg medvirker selvsagt gerne til opklaringen af de spørgsmål, der måtte blive stillet under udvalgsarbejdet, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for den konstruktive udvalgsbehandling. Der har været et par enkelte kommentarer undervejs, som jeg gerne vil kommentere allerede nu.

En af bemærkningerne kom fra Venstre og handlede om de bemærkninger, der står i lovforslaget om eksempelvis bondegårdsreglen. Det er et af de spørgsmål, som Engbergudvalget har gjort bemærkninger om i deres anbefalinger, uden at vi jo af den grund tager stilling til det på nuværende tidspunkt. Der er en lang række anbefalinger i Engbergudvalgets rapport, som der ikke bliver taget stilling til på nuværende tidspunkt. Så hvordan den langsigtede løsning måtte blive, hvad angår det spørgsmål, er ikke noget, vi forhandler om i dag, men det er selvfølgelig klart, at man jo godt kunne have forestillet sig den situation, at vi kunne have lagt nogle principper ud, i forhold til hvordan man kunne have tænkt det ind i et fremtidigt system. Det ville selvfølgelig kræve, at der var en interesse i at lave en bred politisk aftale omkring dette spørgsmål.

Fra Socialdemokraternes ordførers side blev der konkret spurgt ind til de rabatønsker, som Venstres ordfører kom ind på. Det er lidt komplekst, men jeg skal alligevel gøre et forsøg på at svare på det. Der var flere forskellige modeller i spil, og jeg skal efter bedste evne forsøge at ridse det op. Det er selvfølgelig med forbehold for den usikkerhed, der er for beregninger, i forhold til de konkrete skøn i forhold til forskellige rabatter.

Hvis vi forestiller os det scenarie, at man tager de 2,5 pct., som ligger i det konkrete lovforslag, og ikke blot spreder dem ud til de 20 pct. af ejendommene, som betaler efter den aktuelle vurdering – altså de vurderinger, der potentielt vil kunne være fejlbehæftede – men også spreder dem ud til de resterende ca. 80 pct., som ikke betaler efter den aktuelle ejendomsvurdering, og som dermed heller ikke er i farezonen for at have en forkert vurdering, vil det være et ikke ubetydeligt merbeløb på ca. 2,6 mia. kr., som man skal ud at finde, efter tilbageløb af et beløb på, skal jeg skynde mig at sige, på ca. 1,9 mia. kr. Det er selvfølgelig klart, at der er en vis usikkerhed i de her skøn, men det er oppe i det lag.

Jeg hørte også, at Venstres ordfører kom ind på nogle andre mulige rabatsatser på henholdsvis 5 og 10 pct., og regner man de potentielle rabatsatser ind, så taler vi altså ved 5 pct. om et beløb på 6,5 mia. kr., og ved en generel rabat på 10 pct. taler vi om op mod 15,2 mia. kr. Det er altså relativt store beløb, vi i givet fald skal ud at finansiere ekstra, og det er vel at mærke beløb, som jo så ikke alene vil komme til gavn for ejendomme, hvor der ganske givet vil kunne sættes spørgsmålstegn ved, om der er tale om den korrekte vurdering, men også for en meget, meget større del af ejendomme, hvor man ikke vil være i den situation, altså simpelt hen fordi man ikke betaler efter den aktuelle vurdering. Så derfor er det selvfølgelig nogle ikke ubetydelige beløb, man i givet fald ville give i rabat til nogle ejendomme, hvor det i hvert fald ikke kan siges, at der ville være et potentielt problem, hvis det var sådan, at man havde en aktuel vurdering at arbejde ud fra.

Også fra Dansk Folkeparti var der et par spørgsmål. Et af dem gik på det her med, hvornår en vurdering får effekt i forhold til disse ejendomme, som kommer ind, altså leje- og andelsboliger. Og der er det jo sådan, at når man laver en værdiansættelse, er der en tidsforskydning, altså så en vurdering i 2011 havde effekt i 2013 og i 2014. Det vil altså med andre ord sige, at når man laver en grundværdi, laver en værdiansættelse for 2015, så har den effekt i 2017 og 2018. Men jeg vil meget gerne uddybe det yderligere, også i svaret på de skriftlige spørgsmål, som ordføreren bebudede. Jeg tror også, at hr. Frank Aaen fra Enhedslisten var inde på nogle af de spørgsmål, og det skal selvfølgelig forklares nærmere – det er klart – hvornår det her har de forskellige effekter.

Dansk Folkepartis ordfører var også inde på spørgsmålet om, hvad det egentlig er, man så vil kunne klage over på baggrund af det gamle system; for det nye system har vi jo af indlysende årsager ikke taget stilling til endnu. Det vil være sådan, at alle vurderinger, som er en videreførelse af en tidligere vurdering, kan påklages på det tidspunkt, hvor der kan klages over vurderingen. Det er i 2017, for så vidt angår ejerboliger, og i 2018, for så vidt angår andre ejendomme. Hvis vi som et eksempel tager en ejerbolig, som er vurderet i 2011, og som ikke er ændret siden, så er 2011-vurderingen videreført som en 2013-vurdering og en 2015-vurdering, og dem vil man så kunne klage over i foråret 2018. Hvis der f.eks. er foretaget en tilbygning i 2014, altså i år, så vil ejendommen være omvurderet i 2014, og denne omvurdering kan påklages indtil den 1. juli 2015. Omvurderingen i 2014 vil så blive videreført som en 2015-vurdering, og denne 2015-vurdering vil man kunne klage over i foråret 2018. Det håber jeg sådan nogenlunde giver et svar på det, men det er klart nok, at det her også er komplekse spørgsmål.

Godt, jeg tror, at det umiddelbart er, hvad jeg havde fået skrevet ned på blokken. Men som sagt vil jeg meget gerne vende tilbage til de spørgsmål, der måtte være, i den videre udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Brian Mikkelsen.

Tak for svarene, men de var meget teknokratiske, så derfor synes jeg, at man skal fokusere på, hvad det her betyder for den enkelte familie. Derfor kunne det jo være interessant at høre, hvad regeringen og ministeren har af svar til de familier derude, der sidder og tænker: Mit hus er vurderet til x antal penge for meget, vi bliver nødt til at blive ved med at betale den forhøjede ejendomsskat og også grundskyld, som er for høj, for det hænger også lidt sammen med selve ejendomsvurderingen. Hvad er svaret til dem, når man sådan sidder på regeringsmagten og har mulighed for at gøre noget for at hjælpe de hundredtusindvis af familier, der bor i lejligheder og huse og får fastlåst deres vurdering i 4 år, selv om de ved, at det er en urimelig vurdering?

Skatteministeren.

For ganske mange er det jo faktisk sådan, at man slet ikke betaler efter den aktuelle vurdering. Lad os skynde os med lige at slå det fast. 80 pct. af boligejerne i Danmark betaler ikke en grundskyld efter deres aktuelle vurdering. 95 pct. af boligejerne betaler ikke ejendomsværdibeskatning efter den aktuelle vurdering. Så det indsnævrer jo altså allerede feltet en del.

Det er klart, at der vil være og er mennesker, som har en forkert vurdering, og det er jo så også derfor, at vi er nødt til at lave et nyt ejendomsvurderingssystem. Det, der er det interessante aspekt i Engbergudvalgets undersøgelse, er jo, at det altovervejende er de huse, som er i den billigste ende, som er blevet mest fejlvurderet. Det er ikke sådan, at Engbergudvalget når frem til, at der generelt har været en overvurdering af huse. Tværtimod ser det ud, som om systemet har haft en tendens til at undervurdere de dyreste huse og overvurdere de billigste. Det er jo selvfølgelig også derfor, at vi bevidst i dette lovforslag, der ligger nu, giver en øget rabat til de billigste huse, altså for at modvirke noget af det, men jeg vil gerne understrege, at den dag, hvor der findes nye vurderinger, vil der også ske en automatisk tilbagebetaling til boligejerne.

Hr. Brian Mikkelsen.

Der sidder stadig væk rigtig mange familier derude, som tænker: Hvad med os? Hvad med os, der sidder i vores hus eller vores lejlighed? Vi ved, at vi har en regering, som vil konservere et system, som, uanset hvad der bliver forklaret oppe fra talerstolen – vi kan konstatere det ud for Rigsrevisionens undersøgelse, fra Peter Engberg-udvalgets undersøgelse – viser, at en meget stor del af husene og lejlighederne er vurderet for højt, i forhold til hvad den reelle salgspris er. Er der slet ikke noget, der skurrer i ørerne hos en minister, som trods alt også må være ansvarlig for, at borgerne bliver behandlet ordentligt i det her land, at der er en form for retssikkerhed? Hvor er retssikkerheden henne, hvis man accepterer i 4 år, at familierne kommer til at betale for meget i ejendomsskat?

Ministeren.

Der er ikke noget, jeg hellere ville, end at have en ejendomsvurderingssystem, der virkede. Det ville jo være det bedste, for så ville vi rent faktisk kunne gå ind og lave en vurdering, som var retvisende, og så ville vi automatisk kunne sørge for, at de folk, der måtte have en for høj vurdering, også fik deres penge tilbage, ligesom vi ville være sikre på, at de, som betalte for lidt, ville komme til at få den rigtige betaling. Den gode nyhed er her, at den dag, hvor vi kan det, så får folk, der måtte have betalt for meget, automatisk pengene tilbage, og dem, der har betalt for lidt, får ikke en ekstraregning. Så her får man altså en sikring for, at det, man kommer til at betale i de kommende år, er det, som vi kender til, men indtil vi har et vurderingssystem, der virker, som vi kan matche det op imod, bliver vi nødt til at acceptere den her forsinkelse. Det sker ikke med min gode vilje, men systemerne er desværre sådan, at vi ikke er klar til at kunne lave en retvisende vurdering i år.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Skatteministeren jonglerer på talerstolen med nogle forholdsvis store milliardbeløb, som det vil koste at indfri det, som Venstre angiveligt har foreslået i forbindelse med at sikre, at den her overgangsperiode ikke går for hårdt ud over boligejerne. Det må være et noget mindre milliardbeløb, måske endda et millionbeløb, som det vil koste, hvis regeringen i stedet for en rabat på 2½ pct. på den del af ejendomsværdien, der ligger under 500.000 kr., og 2½ pct. på den del af grundværdien, som ligger under 100.000 kr., foreslog, at det var 10 pct. eller 15 pct. eller 20 pct., altså efter regeringens model.

Hvorfor har regeringen foreslået så lille, så sølle en rabat på 2½ pct., når regeringen ved, at der er folk derude, som får opkrævet ejendomsskatter og har en vurdering, der ligger betydeligt over de 2½ pct., som regeringen giver i rabat?

Ministeren.

Det er selvfølgelig altid svært at finde det nøjagtige snit på disse ting, og der er ikke noget, jeg hellere vil end at regne efter og give Folketinget og hr. Ole Birk Olesen bud på, hvad det i givet fald ville koste. Det er selvfølgelig klart, at det så også skal finansieres, men vi vil meget gerne vende tilbage med konkrete bud på, hvad det i givet fald ville koste at sætte en sådan rabatsats højere.

Når vi har lagt os på det, er det, fordi skønnet er, at der altså er en generel overvurdering af de billigste huse, huse, der typisk koster under ½ mio. kr., og at det på den måde samler op på nogle af de her spørgsmål. Det er klart, at der også vil være huse, hvor fejlen ligger ud over de 5 pct. Det vil der ganske givet være. Der vil også være nogle, hvor den ligger betydeligt under. Der vil også være huse i den her kategori, som måske endda er vurderet for lavt. Så man kan sige, at det er sådan et skøn ud fra en alt andet lige-betragtning, men det er altså der, hvor vi har valgt at lægge vores snit.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg er helt med på, at overvurderingen er størst på de billigste huse, og jeg er helt med på, at regeringen imødegår det med en rabat på 2½ pct. på de billigste huse. Jeg spørger bare, hvorfor det kun skal være 2½ pct., når vi ved, at det er alt for lidt i forhold til at sikre, at de billigste huse ikke er overvurderet. Så dyrt er det jo ikke at hæve den procentsats. Men regeringen er åbenbart så glad for de penge, man får i statskassen, at man absolut hellere vil have nogle penge for meget end nogle penge for lidt, også selv om de penge, der kommer for lidt, eventuelt ikke er så mange endda som de tal, skatteministeren jonglerede med, da han skulle tale om Venstres forslag.

Ministeren.

Jeg vil meget gerne vende tilbage med de præcise bud på, hvad det ville koste; det er klart. Men jeg vil også gerne understrege, at i alle tilfælde vil det jo være sådan, at når en boligejer får 2017-vurderingen og kan se, at her er en vurdering, som er lavere end den, som man har haft, og som man har betalt sin ejendomsskat og sin grundskyld efter, så behøver den boligejer overhovedet ikke bekymre sig, for så kommer der også automatisk penge retur, også det, der måtte ligge ud over rabatten.

Den anden gode nyhed er selvfølgelig, at i det tilfælde, hvor der er en af de her husejere, som får en ejendomsvurdering, hvor man kan se, at man sådan set har fået en rabat, som ikke var nødvendig, fordi ens ejendomsvurdering var korrekt eller måske endda for lav, så får man omvendt heller ikke en regning, som skal betales tilbage. Så på den måde får vi altså en sikring af, at der i hvert fald sker en vis grad af kompensation. Og i alle tilfælde vil de mennesker, der konkret har betalt for meget, få pengene tilbage.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Skatteministeren understregede jo egentlig meget klart, hvorfor vi synes det er utilstrækkeligt. For ministeren understregede jo, at det er et beskedent fåtal, der betaler efter den aktuelle vurdering, og at langt de fleste ikke betaler ejendomsskatter efter den aktuelle vurdering. Og de får ikke glæde af rabatten.

Så siger ministeren, at det jo skal finansieres. Jo, jo, men så må ministeren også bekræfte, at der ikke er nogen finansiering i det forslag, som regeringen har lagt frem. Man tager dem af kassen og siger så, at det er de offentlige investeringer, der skal holde for. Men der er jo ikke et forslag, der frembringer nye penge til at finansiere det her.

Jeg skal bare lige forstå det, ministeren siger om, at hvis der engang, måske i 2017, kommer en vurdering, der er lavere, så får man som boligejer automatisk for meget betalt ejendomsskat tilbage. Jeg skal bare høre, om ministeren kan bekræfte, at det kun er til 2011-vurderingen, til trods for at vi kan høre på den socialdemokratiske ordfører, at problemerne jo har været velkendte for alt og alle flere år tilbage. Jeg skal bare høre, om ministeren er indstillet på, at der så også skal ryddes op fra for længere tid tilbage, eller hvorfor ministeren har valgt en skæringsdato ved 2011-vurderingen.

Ministeren.

Det er jo en videreførelse af den ordning, som har eksisteret indtil nu, og der har man jo altså lagt sig på det her 2011-snit. Man kan være lidt fri og sige, at den nuværende regering tager ansvar for sin egen del af den her problemstilling. Men det ændrer jo altså ikke på det helt grundlæggende, at det, som Venstre og hr. Torsten Schack Pedersen er inde på, altså er, at det ikke blot skal være de ejendomsvurderinger, hvor der kan være nogle fejl behæftet, som skal have en rabat, men altså alle ejendomme. Jeg forstår ikke helt den tankegang, at man skal sprede rabatten så bredt ud, og det er fuldstændig rigtigt, at det selvfølgelig vil være ganske mange penge, op imod på den anden side af 10 mia. kr., man i givet fald ville skulle finde i form af færre offentlige investeringer. Det mener jeg ikke vil være sundt eller gavnligt.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Men ministerens svar forudsætter jo bare, at ministeren ved, hvor fejlene er henne, og hvis ministeren vidste, hvor fejlene var henne, kunne vi jo lige så godt få dem rettet. Altså, det er jo det, der er udfordringen, nemlig at det ikke er til at identificere. Der er nogle indikatorer, hvor noget måske er mere udsat end andet, og der kan jeg da sagtens forstå, hvorfor hr. Ole Birk Olesen spørger ind til, hvorfor regeringen har valgt at lægge sig, hvor den har valgt det.

Men virkeligheden er jo, at skatteministeren ikke kan sige, hvor vurderingerne rammer skævt, og derfor er det jo sådan, at når regeringen vælger kun at lave noget, der rammer få boligejere, er der altså ikke et svar til dem, jeg tror ministeren brugte tallet over 80 pct. af boligejerne, som ikke betaler skat efter den aktuelle vurdering. Hvis de er sat skævt i skat, er der jo ikke noget at hente med det forslag her.

Ministeren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at hvis man betaler efter en 2011-vurdering, som man må antage der kan være fejl ved – det er der en relativ sandsynlighed for at der kan være – er vi også interesserede i at prøve at se, om vi ved hjælp af det her rabatsystem kan tage højde for det. Hvis man ikke betaler efter en 2011-vurdering, men er låst fast på et langt tidligere niveau, er problemet der jo ikke, al den stund at en fejlbehæftet 2011-vurdering ikke ligger til grund for ens beregning. Og alligevel er Venstre så interesseret i at give milliardstore rabatter til netop de grupperinger. Det kan jeg sådan set ikke helt følge logikken i, men det må Venstre jo selv forklare, og de må især også forklare, hvorfor man skal ud at finde op imod 11,2 mia. kr. efter tilbageløb til det her område – og hvordan de i øvrigt vil få det ind i deres finansielle og økonomiske planer. Det kan jeg måske ikke helt gennemskue, men det må man selv rode med at forklare.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Angående tilbagebetaling vil jeg sige, at når vi har et nyt ejendomsvurderingssystem, får man penge tilbage fra 2011-vurderingen, og det er vi nogle i den borgerlige fløj der synes ikke ligger langt nok tilbage. Men det, jeg egentlig vil spørge om, er, om det også kommer til at gælde for andelsboligerne, for lejeboligerne og for erhvervsejendommene – om de også automatisk får det tilbage, eller om de selv skal gøre en indsats for at få de her penge tilbage. Jeg håber jo meget, at de får lov til at få det automatisk tilbage, for det vil trods alt lette administrationen noget for dem, der ejer de her boliger.

Så vil jeg også lige spørge angående det med klageadgangen: Er ministeren indstillet på, at man ser, om man kan finde en model for de steder, hvor det er åbenlyst forkert? Hvis et hus eksempelvis er vurderet til 2 mio. kr., men lige er handlet for 1 mio. kr., skulle man så eventuelt kunne sige, at det er den gældende handelspris, som man lige har handlet for, der bliver den gældende ejendomsvurdering, indtil man har et nyt system. Så er det klart, at det kan blive rettet til derefter, men så er man i hvert fald sat i en situation, hvor man ikke betaler for meget, frem til det nye system kommer.

Ministeren.

I forhold til de professionelle aktører – kan man kalde det – ligger der ikke en automatik i det. Og i forhold til den præcise afgrænsning af disse professionelle aktører, altså herunder erhvervsejendomme m.v., vil jeg godt vende tilbage med et skriftligt svar på, hvordan det afgrænses helt præcist. For man har jo en forventning om, at professionelle aktører også er i stand til at handle i forhold til et krav om tilbagebetaling, hvorimod vi i forhold til den enkelte boligejer gerne vil sikre, at der sker en automatisk tilbagebetaling. Det er det, der er lagt ind i forslaget. Det, der er lagt op til, er, at man i tilfælde af omvurderinger – altså der, hvor der f.eks. sker en markant ombygning af en ejendom – vil kunne gå ind og klage over den konkrete omvurdering, som måtte blive foretaget, som jeg også redegjorde for i min tidligere besvarelse.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg synes jo, vi må kunne have en interesse i som offentlig myndighed, at der også bliver automatisk tilbagebetaling for de professionelle aktører. Det vil i hvert fald mindske klagetilgangen, vil jeg vurdere. For hvis man siger, at de alle sammen skal ringe ind og klage, vil der komme mange, mange flere, end hvis man automatisk selv tog fat i sagen og sagde: Okay, nu undersøger vi, så får du pengene tilbage.

Så vil jeg også høre skatteministeren angående professionelle aktører: Det er vel også en udlejningsejendom, altså dem, der bor i lejeboliger? De kan jo også være professionelle. De kommer så heller ikke til at få det automatisk tilbage, må jeg forstå på det.

Og i forhold til det med klageadgangen, for også lige at følge op på den del, så er jeg med på, at der er de regler, som ministeren også nævnte i sin tale, i forhold til omvurderinger, eller hvis man har lavet en tilbygning. Men mit spørgsmål gik egentlig mere på de huse, der bliver handlet i dag, hvor man kan se, at vurderingen ligger langt højere end det, man handler for – om man ikke så i stedet kunne sige, at så er det handelsprisen, man sætter ind som vurdering. For så får man det i hvert fald rettet til på en simpel måde.

Ministeren.

Med hensyn til det første vil jeg gerne vende tilbage med sådan en mere generel gennemgang af, hvad det så helt præcist er, man kan klage over, og i givet fald, hvornår man kan gøre det. For der vil jo være en mulighed for at klage på sigt i alle tilfælde – men bare sådan, at vi er helt klar på, hvad det er, man kan, og hvornår man kan det. For jeg er sådan set enig med spørgeren i, at det er meget relevant at få det uddybet.

Det andet, jeg også gerne vil vende tilbage til, er spørgsmålet om de professionelle aktører, altså præcis hvor stor en forening skal være, en andelsforening f.eks., førend den henregnes som en professionel aktør. For det er klart, at meget store boligselskaber m.v. også er at opfatte som professionelle aktører.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til ministeren. Så tak til ministeren. Så er det hr. Frank Aaen i anden omgang.

Bare lige en enkelt bemærkning til den debat, der lige har været: Det, jeg synes er nok så vigtigt, er, at der, hvor det er en privat udlejer, der måtte få penge tilbage, fordi der er betalt for meget i ejendomsværdiskat, er det jo meget vigtigt at sikre, at de penge kommer ud til lejerne og ikke bare kommer i den private udlejers egen lomme, som man godt kan have en frygt for er det, der vil ske.

Men jeg tog ordet for noget helt andet. For jeg forholdt mig i mit første indlæg til selve lovforslaget, som det ligger i dag, og som er en nødvendighed for at sørge for, at vi får tid til at lave et nyt ejendomsvurderingssystem. Men jeg synes, at regeringen bør overveje, om man skal fortsætte princippet fra den gamle ejendomsvurdering, eller om man måske skal indføre det princip, som vi kender fra en del af vores nabolande, sågar fra USA, at man i højere grad beskatter værdistigningerne i stedet for at lave løbende beskatning. Det er jo sådan, at værdistigningerne, når man har et hus eller en ejerlejlighed, er skattefri i dag, og det er jo penge, man bare putter i lommen og så går ud og kan bruge til forbrug. Det var måske meget klogere at beskatte disse værdistigninger, når de realiseres – ikke når man har dem i sine mursten, for hvad skal folk gøre for at kunne betale, når de har pengene, om jeg så må sige, stående i det, de bor i? Men i stedet for at det bare en skattefri gevinst, man scorer, skulle man beskattes på det tidspunkt, man realiserer en værdistigning – og det kan være i form af, at man optager et tillægslån, hvor man bruger pengene til forbrug, eller den dag, man forlader boligmarkedet, f.eks. når man tager på plejehjem og realiserer en stor gevinst på det hus, man har haft i nogle år.

Det synspunkt – at man laver beskatning af værdistigningen i stedet for at lave beskatning af bare det at bo – er vi faktisk store tilhængere af i Enhedslisten. Det siger jeg også, fordi der har været nogle bemærkninger om, at vi bare går ind for at hæve skatten for det at bo. Sådan er det faktisk ikke. Vi synes, det er meget vigtigere at beskatte pengene, når det er arbejdsfri indkomst, som man på et eller andet tidspunkt realiserer i forbrug – så synes vi skatten skal betales.

Så er der en kort bemærkning fra Dennis Flydtkjær.

Åbenbart lyder det jo sikkert meget tillokkende for mange at lave sådan en ordning, hvor man kun bliver beskattet af fortjenesten, men hr. Frank Aaen glemmer meget belejligt at nævne nogle af de ulemper, der også ville være ved sådan et system. Bl.a. kan man så måske komme ud for, at folk giver penge under bordet i stedet for. Så er fortjenesten jo noget mindre, og på den måde kan man snyde i skat. Eller hvad med mobiliteten? Folk har jo en mindre interesse i at flytte i forbindelse med arbejde, fordi de så bliver nødt til at sælge deres hus og måske har en potentiel kæmpe skatteregning liggende, og så bliver de måske boende. Altså, det er jo også en ulempe, man er nødt til at have med i de her overvejelser.

Så er der det, jeg nok synes er sværest at få med i det: Hvordan havde hr. Frank Aaen tænkt sig, at man skulle gøre i forhold til en overgangsordning, altså hvis man skulle gøre det i dag? For hvis man havde startet helt fra bunden af og ikke havde nogen beskatning af ejendomme, var det jo forholdsvis simpelt at gå i gang med, men nu har vi jo et ejendomsvurderingssystem, og man har løbende betalt skat – skal det så modregnes? Eller hvad nu, hvis man løbende har lavet forbedringer på huset? Det bliver umiddelbart lidt svært at indføre sådan et system nu, vil jeg i hvert fald vurdere.

Ordføreren.

Det der med, at der kan blive givet penge under bordet, er selvfølgelig en fare, men der er jo den fordel ved det system, jeg foreslår, at hvis man officielt betaler en relativt lav sum og så betaler lidt penge under bordet, bliver man, når man så sælger huset næste gang, jo beskattet af en meget større værdistigning, for man kan jo ikke få modregnet pengene under bordet. Så jeg tror, det problem løser sig nogenlunde.

Hvad angår spørgsmålet om mobilitet, så har vi det forslag, at hvis det er sådan, at man har en fortjeneste, som man bruger til at købe nyt hus, kan man tage skatten med og indefryse den i det nye hus. For det er korrekt, at det ellers ville være meget svært for folk at flytte et nyt sted hen. Så jeg tror godt, vi kan løse problemerne nogenlunde. Vi kender det jo på andelsboligmarkedet, hvor man også kan få fradrag for, at man har lavet forbedringer, så systemet er ikke ganske nyt, og det er altså efter vores opfattelse kun værdistigningen, der så skal beskattes.

Men det er klart, at man ikke bare kan fjerne den nuværende beskatning – den kan man fastfryse – for hvis man bare fjerner den nuværende beskatning, giver man jo bare en kæmpemæssig skattelettelse til dem, der er så heldige, at de allerede i dag har et hus.

Så er kommet en kort bemærkning fra fru Astrid Krag. Var det en misforståelse? ( Astrid Krag (S): Ja).

Nå, så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.