Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse. (Forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter og beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i Grønland og på Færøerne).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 19.11.2014).

Den første taler er Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Hvis man skal finde et ord, der kendetegner den her regering, så er den jo hurtigt blevet døbt, og det hænger jo stadig væk ved, som en løftebrudsregering, for den har virkelig været leveringsdygtig i talrige løftebrud.

Jeg ved godt, at valget i 2011 åbenbart for mange ligger et stykke tilbage, så derfor lige lidt historieskrivning, for der var faktisk ikke grænser for, hvor store og milde gaver der ville vælte ud over danskerne, hvis blot vi fik en ny regering. Jeg tror, at de fleste kan huske tolærerordning i skolerne, færre børn i klasserne, pensionstillægget skulle øges med 5.000 kr., alle overførselsindkomster skulle hæves med 2.000 kr., dagpengereformen skulle rulles tilbage, efterlønsordningen skulle der ikke røres ved, ulandsbistanden skulle hæves til 1 pct. af BNI, og kommuner og regioner havde udsigt til bugnende budgetter.

Da VK-regeringen som en del af genopretningspakken lagde et loft over fradragsretten for faglige kontingenter på 3.000 kr., var Socialdemokratiet og SF rødglødende. I det glitrende valgpapir »Fair Løsning 2020« var der derfor heller ikke nogen slinger i valsen. Denne stramning skulle rulles tilbage hundrede procent. Forslaget fra S og SF var et løfte til 900 mio. kr. Nu ved jeg godt, at penneføreren på »Fair Løsning 2020«, den nuværende finansminister, jo har måttet indrømme, at det var underfinansieret med et sted mellem 22 og 39 mia. kr., og så var det selvfølgelig svært at indfri løfterne.

Det er måske den virkelighed, der så også har ramt regeringen på det her område, når man så rent undtagelsesvis forsøger at indfri et valgløfte, for så kan regeringen ikke engang gøre det fuldstændigt, for forhøjelsen af fradragsloftet beløber sig til 255 mio. kr. i varig virkning, og det er dog alligevel et stykke fra de 900 mio. kr., som Socialdemokratiet og SF lovede i sidste valgkamp. Men løftet var selvfølgelig også at afskaffe loftet og ikke bare at forhøje det. Men alt det må regeringen jo selv ligge og slås med.

I Venstre synes vi, at det her forslag er en dårlig måde at give en skattelettelse på, for det virker ganske enkelt, som om regeringen har mere travlt med at betale tilbage til fagbevægelsen i sidste øjeblik inden det forestående folketingsvalg end at gøre noget, der kan være hjælpsomt for danskerne og dansk økonomi. I stedet for at give en skattelettelse til folk, der er medlem af en dyr fagforening, var der altså i vores optik i Venstre langt mere ræson i at give alle danskere på arbejdsmarkedet en lettelse. Det ville være med til at sikre, at det bedre kunne betale sig at arbejde, og det er der absolut brug for, men regeringen synes åbenbart, at det er vigtigere, at det bedre kan betale sig at være medlem af en dyr fagforening, end at det bedre kan betale sig at arbejde.

I Venstre synes vi, at der er alt for mange danskere, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde. Vi synes, at det er et stort problem, og vi har foreslået en jobreform, som med et moderniseret kontanthjælpsloft og nedsættelse af skatten for folk med små arbejdsindkomster øger forskellen på at være på passiv forsørgelse og i aktiv beskæftigelse. Det er der brug for, det viser de seneste mediehistorier jo med al tydelighed også. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde for at få flere i beskæftigelse, men også fordi vi altså også i al beskedenhed skylder det i respekt for de mange danskere, der hver dag går på arbejde med ingen eller kun meget beskeden gevinst ud af det, for de skal nemlig mærke, at det gør en forskel, at de hver dag går på arbejde; det skal kunne mærkes på pengepungen.

Som sagt synes vi i Venstre, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Vi synes ikke, at det bedre skal kunne betale sig at være medlem af en dyr fagforening, så vi bruger i stedet for pengene fra det her lovforslag til vores prioriteringer på skatteområdet, som vi har i vores finanslov, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det vedrører sådan en lille bemærkning, jeg også har hørt før fra Venstre: at det her er sådan en slags betaling til fagbevægelsen. Så er mit spørgsmål jo bare, om det, dengang Venstre og Konservative sammen med Dansk Folkeparti beskar fradraget og dermed jo var med til at svække en del af fagbevægelsen, så var Venstre og Konservatives betaling til arbejdsgiverne og et forsøg på at få de enormt store tilskud, man jo fik i sidste valgkamp fra arbejdsgiverne.

Ordføreren.

Nu har vi det sådan i Venstre, at vi ikke laver kontrakter med nogen. Men det har vi jo været vidne til at fagbevægelsen har gjort med Socialdemokratiet, SF og også med Enhedslisten i en række kommuner. Helt konkret har man modtaget valgbidrag, betinget af at man førte en bestemt politik, og det er noget, hr. Frank Aaen må være meget bekendt med. Det er vi ikke i Venstre; der mener vi at politikken må stå for egen regning. Men det er fair nok, at Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten laver aftaler med fagbevægelsen for at føre en bestemt politik.

Hr. Frank Aaen.

Enhedslisten har ikke indgået aftaler om at lave en bestemt politik. Vi har en bestemt politik, og dem, der støtter den, kan støtte os; det er fint.

Men nu spurgte jeg altså efter – når man nu har bragt det der bestikkelseselement ind i diskussionen – om det, at Venstre og Konservative beskar skattefordelen for medlemmer af en fagforening og dermed svækkede fagbevægelsen, var en slags betaling til erhvervslivet, til virksomhederne. Det udløste i hvert fald enormt store bidrag til blå blok; det har vi jo set.

Ordføreren.

Det har ikke været betaling for noget som helst, og jeg tror, at enhver, der husker genopretningspakken, ved, at det var en vanskelig øvelse, og at der var mange steder, der blev fundet finansiering. Og for mig at se er det bare påfaldende, at et løfte, der blev givet meget klart af Socialdemokratiet og SF forud for sidste valg, om, at det skulle rulles tilbage med det samme, har vi ikke set noget til, men så kommer det pudsigt nok her med regeringens sidste finanslov inden et folketingsvalg. Det er da påfaldende.

Fru Astrid Krag.

Tak for det. Jeg har et meget konkret spørgsmål, og når man har det, har jeg efterhånden efter flere år i Folketinget lært, at man skal lade være med at kommentere alt muligt, som man ellers kunne have lyst til at kommentere. Så nu kommer det meget konkrete spørgsmål: Hvad kan vi forvente at der vil ske med fradraget for fagligt kontingent, hvis det skulle gå så galt, at Venstre får nøglerne til statsministerkontoret efter næste valg?

Ordføreren.

Som jeg sagde, har vi i det finanslovsudspil, som Venstre har lagt frem for 2015, sagt, at vi vil bruge pengene på noget andet. For vi mener sådan set, at der er et større behov for at genindføre en boligjobordning, som regeringen afskaffer, at afskaffe NO x -afgiften og sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Og det bruger vi pengene til i vores finanslovsudspil for 2015, for vi må konstatere, at det finanslovsudspil, som regeringen har fremlagt, er fuldstændig blottet for nye vækstinitiativer.

Fru Astrid Krag.

Det er jo meget klar tale til de 1,3 millioner danskere, eller hvor mange det lige præcis er, der står til at kunne få glæde af det her forslag, at det vil blive rullet tilbage. For sådan hører jeg Venstres ordfører sige det, altså at man fra Venstres side vil fremsætte et lovforslag, der ruller den her forbedring tilbage, når man får magten. Er det korrekt forstået, ja eller nej?

Ordføreren.

Nej, det er ikke korrekt forstået, at hver gang vi i Venstre stemmer nej til et lovforslag, hvor regeringen laver det ene og det andet på skatteområdet, er det ensbetydende med, at vi lover at rulle det tilbage. Det ville jo i givet fald betyde, at vi skulle bruge enormt store summer af vores råderum til bare at fjerne en række af regeringens ulykker, og derfor forbeholder vi os jo altid retten til at lave en skattepolitik oven på den, der er gældende, i det øjeblik, magten måtte skifte.

Men jeg må bare sige, at det jo er fair snak, at man hellere vil prioritere, at folk kan få et større fradrag for at være medlem af en dyr fagforening end at tage initiativer, der skaber vækst og private arbejdspladser i Danmark. Det er det, vi fra Venstres side prioriterer.

Tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg kan jo fornemme, at vi ordførere, som har skullet sidde og forberede os på det her lovforslag, indtil videre er blevet hensat lidt i den samme stemning, nemlig sådan en erindringsstemning. Jeg indleder i hvert fald også min ordførertale her i dag med at dvæle lidt ved den tidligere regerings bedrifter, selv om det er ved at være noget tid siden. Da Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti havde magten, gav de af flere omgange både store og skæve skattelettelser til de mest velhavende i landet. De var enten under- eller ufinansierede, i hvert fald betød det, at der blev slået et stort hul i statskassen, samtidig med at de rigeste kunne se skattelettelser langt større end dem, de helt almindelige danskere kunne modtage. Det siger sig selv, at det sikkert var festligt for nogle. Med rødvinsreformen fra 2009 fik de rigeste en skattelettelse på 2,7 mio. kr. om året, mens pensionisten fik 150 kr. om måneden, altså en stor fest for nogle og knap til småkagerne for andre. På bundlinjen stod, at det var rigtig dårligt for fælleskassen.

Den økonomiske krise buldrede derudaf, vi kender det alle sammen, vi var dårligt rustet til krisen, de gode tider var blevet soldet op, og det betød, at vi stod med en meget stor regning, der skulle betales. Det har Venstres ordfører jo også været inde på i den forstand, at han selv omtalte den såkaldte genopretningsaftale, som blev indgået mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i maj 2010, og hvor mennesker med helt almindelige lønninger så blev sat til at betale den regning, som lå ubetalt tilbage, bl.a. ved forslaget, som vi behandler her i dag, nemlig om en begrænsning af deres fradrag for kontingent til de faglige organisationer.

Det var både en uretfærdig og en forkert måde at betale kriseregningen på, og derfor er jeg glad for, at vi nu i dag retter op på det med det lovforslag, vi behandler. Jeg kan forstå på Venstres ordfører, at han har været utålmodig efter, at det skulle ske, og så meget desto større kan glæden jo så være, når vi faktisk behandler lovforslaget i dag. Det er nemlig en del af aftalen om finansloven for 2015 mellem regeringen, SF og Enhedslisten, at vi hæver loftet over fradrag for fagforeningskontingenter fra VKO's 3.000 kr. til 6.000 kr. fra og med 2015.

Blodpenge har vi hørt Venstres hr. Torsten Schack Pedersen kalde det, og jeg må bare i parentes bemærke her fra talerstolen, at jeg synes, det er lidt af en gangsterretorik at bruge om det at give en skattelettelse til cirka 1,3 millioner lønmodtagere. Jeg vil gerne sige det meget klart: Blodpenge er altså ikke noget, den her regering bruger. Måske forholder det sig anderledes i Venstre, ja, jeg ved det ikke rigtig, jeg har aldrig rigtig kunne blive klog på Venstres omgang med penge eller den modvilje, man har mod, at mennesker organiserer sig om at skabe et bedre arbejdsliv for sig selv og hinanden.

Det, vi som socialdemokrater er optaget af, er at styrke den måde, vi organiserer vores arbejdsmarked på. Det kræver et jævnbyrdigt samarbejde mellem lønmodtager, arbejdsgiver og det offentlige, og derfor er en høj organisationsprocent, gode, aktive fagbevægelser og arbejdsgiverorganisationer rigtig vigtigt for den måde, vores samfund fungerer på. At fjerne VKO's loft over lønmodtagernes fradrag for det faglige kontingent styrker samarbejdet om netop den model, som danske finansministre gennem tiden har rejst rundt i verden og fortalt om. Det er også et vink med en vognstang om, at det er en rigtig god idé at melde sig ind i den del af fagbevægelsen, der påtager sig et stort samfundsansvar, og som hver eneste dag kæmper mod social dumping, mod løntrykkeri og for ordentlige arbejdsvilkår på byggepladser, plejehjem, og hoteller rundtomkring i hele landet. Et godt arbejdsmarked og den danske model, som vi bryster os af rundtomkring i verden, kommer ikke af sig selv.

Siden 2011 har regeringen afsat over en halv milliard til kampen mod social dumping, og med finansloven for 2015 har vi afsat yderligere 120 mio. kr. frem til 2018, bl.a. til at SKAT, Arbejdstilsynet og politiet i 2015 kan fordoble antallet af kontrolbesøg ude på arbejdspladserne. Vi sætter ind mod ulovlig cabotage og social dumping ved store infrastrukturprojekter, og vi styrker informationsindsatsen i forhold til den danske model, fordi det netop er det stærkeste værn mod social dumping.

Derfor ligger det her lovforslag i oplagt forlængelse af hele den indsats for stærke fagbevægelser i Danmark og den danske model. Og så indeholder lovforslaget også et helt andet element, som jeg lige vil nævne her til sidst. Vi foreslår nemlig at fremrykke virkning af lov nr. 1398 af 23. december 2012 med 1 år. Det betyder, at perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland og Færøerne bliver sidestillet med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark, når man skal have beregnet børne- og ungeydelse eller ydelse efter børnetilskudsloven fra 2012. Det er, som jeg forstår det, sådan, som det bør gælde i rigsfællesskabet på det her område, som det i øvrigt gælder på mange andre områder, nemlig at vi betragter det som noget, der er parallelt. Det er der en rimelighed i, og det er der jo så, hvis jeg skal opsummere nu, hvor tiden er ved at være gået, samlet set i det her lovforslag altså rigtig meget rimelighed i.

Jeg må sige, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg rigtig blev klogere på, hvad der så vil ske med fradraget for det faglige kontingent, hvis regeringsmagten skifter. På den ene side vil Venstre gerne bruge pengene til noget helt andet, men på den anden side vil man måske, måske ikke tilbagerulle det. I hvert fald stemmer Socialdemokraterne for, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at det her ikke bliver rullet tilbage efter et kommende valg.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg kunne godt tænke mig, at Socialdemokratiets ordfører ville forklare, hvorfor man alligevel ikke indfrier det valgløfte, man kom med. Altså, hvorfor er det kun noget af det? Nu har man jo ligesom skubbet det her i 3 år, i forhold til hvad man lovede, og så kommer man jo ikke i mål med det, man lovede. Det vil jeg egentlig gerne have et svar på.

Så kunne jeg også godt tænke mig at vide, hvor mange arbejdspladser der kommer ud af det her forslag, og hvilken gavnlig effekt det har på danskernes lyst til at arbejde mere. For jeg ved ikke, om det er det her forslag, der skal betragtes som noget, der fremmer vækst og beskæftigelse; vi har i hvert fald ikke set andre ting fra regeringen i den her finanslovsaftale.

Ordføreren.

Jamen det er jo en næsten rørende omsorg, som man forstår man skal føle fra Venstres ordførers side, og tak for det.

Jeg vil sige, at det forslag, vi lægger frem, er jeg glad for bliver til virkelighed nu. Har der været forhandlet om det tidligere? Ja, det er vel ikke nogen hemmelighed, at der har været det. Det er ikke noget, Venstre har haft nogen lyst til at være med til at indgå en aftale om. Og som jeg sagde i min ordførertale, lærer jeg nok aldrig helt at forstå Venstres modvilje mod noget af det, der er helt grundlæggende i det danske samfund, nemlig at mennesker organiserer sig for at skabe et bedre arbejdsliv for sig selv og for andre. Og det er jo det, der er kernen her. Det her er det bedste værn, altså at sørge for, at vi har en stærk fagbevægelse, at vi har de kollektive modeller, vi har i Danmark. Og det er det bedste værn mod social dumping, mod, at der er nogen, der slår bunden ud af det danske arbejdsmarked, mod arbejds- og lønvilkår, som man ellers for årtier siden har kæmpet sig væk fra.

At Venstre har den modvilje mod det, efterlader i hvert fald mig med en tvivl om, hvor meget man skal lægge i, at hr. Claus Hjort Pedersen, tror jeg det var, for nogle år tilbage kom til at drømme om muligheden for at konkurrere med tyske lønninger. Og jeg vil bare sige, at det aldrig nogen sinde kommer til at stå på Socialdemokraternes program at nærme os en tilstand, hvor man kan være »arm trotz Arbeit«. Og det er det her altså med til at sikre os imod. Måske er det det, Venstre mener der skal til. Det synes jeg er en uhyggelig vision.

Tak. Inden hr. Torsten Schack Pedersen får ordet igen, skal jeg lige gøre opmærksom på, at den omtalte person hedder Claus Hjort Frederiksen og ikke Claus Hjort Pedersen – bare sådan, at det bliver rigtigt.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jamen jeg tror, at hvis fru Astrid Krag har undladt at lytte til, hvad hendes både tidligere og nuværende partikollega hr. Ole Sohn siger, kan man jo selvfølgelig godt have det synspunkt, at hvad der sker i verden omkring os, har ikke nogen betydning. Men jeg må bare konstatere, at Socialdemokratiets ordfører jo så heller ikke kan sige, at det her forslag på nogen måde bidrager til, at vi får flere i beskæftigelse, at det gør det mere attraktivt at være i arbejde. Og jeg synes bare, det er ærgerligt, at regeringen har en finanslovsaftale på 31 sider, som er klinisk renset for vækstinitiativer, og så vælger man det her. Og jo, så kan det da godt være, at det er polemisk sagt, at man ikke engang indfrier sine egne valgløfter, men det må fru Astrid Krag jo så selv stå ved og forklare de folk, der stemte på Socialdemokratiet og SF, hvorfor dette løfte ej skulle tages helt så bogstaveligt.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, hvilken del af forslaget hr. Torsten Schack Pedersen er meget sur over. Hvis man kigger på, hvad forslaget koster, som var det, jeg indledningsvis ligesom kunne høre der var stor omsorg for, vil jeg sige, at det her vil medføre et mindre provenu på 810 mio. kr. i 2015, og det bliver så et lavere beløb efter tilbageløb. Men hvis det er det, hr. Torsten Schack Pedersen er meget ked af, vil jeg sige, at jeg egentlig synes, det tal ligger relativt tæt på det, vi tidligere har talt om.

Så vil jeg bare sige, at det da er paradoksalt, at vi på en dag, hvor vi netop har behandlet en udvidelse af den skatteordning, der gør, at danske virksomheder kan konkurrere globalt om de klogeste hjerner til nøglemedarbejderpositioner og forskeropgaver i danske virksomheder, skal have at vide, at vi ikke er optaget af, hvad der sker i verden omkring os, og at det ikke har nogen betydning. Det er altid sjovt at høre, hvilke ord man skal have lagt i munden af Venstres ordfører. Og havde jeg haft lidt mere tid og formanden ikke havde rejst sig, ville jeg også gerne have fortalt lidt mere om, hvad det er i finansloven, der er med til at sikre vækst og job, men det må vi så tage i en anden sammenhæng.

I anden omgang har man kun 30 sekunder, men jeg er sikker på, at ordføreren er velkommen til at gå op i anden runde og tage ordet.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Med det her lovforslag hæver man loftet for, hvor højt et fagforeningskontingent man kan fradrage i sin skattebetaling, fra 3.000 kr. til 6.000 kr., og det er i absolutte tal. Så går der noget tid, og så kommer inflationen. Den kommer jo hvert år, og så er 6.000 kr. ikke længere 6.000 kr. værd. Det her fradrag bliver mindre og mindre værd, og om 10 år vil det måske være 10-20 pct. mindre værd end i dag. Jeg vil høre, om Socialdemokraterne til den tid så vil hæve det igen. Altså, vil Socialdemokraterne til den tid regulere det opad, sådan at det ikke bliver udhulet af inflationen?

Ordføreren.

Om ikke andet må jeg sige til de borgerlige, at jeg synes, det er fantastisk med den detaljerede interesse for, hvordan vi har valgt at skrue det her sammen. Det her er jo et forslag, som ruller den forringelse, som man valgte at gøre til en del genopretningspakken, tilbage. Der sendte man kriseregningen til helt almindelige danske lønmodtagere. Det er det, vi her retter op på.

Hvad der ellers skal til for at styrke og sikre den danske model 10 år frem i tiden tror jeg ikke at hr. Ole Birk Olesen kan få nogen til at stå og lave en udtømmende liste over.

Men noget, man kan se meget, meget tydeligt, hvis man kigger på indsatsen under den borgerlige regering med Dansk Folkeparti som støtteparti og på den nuværende regering, er, at vi er dybt optaget af at kæmpe for et ordentligt dansk arbejdsmarked uden social dumping og uden asocialt løntrykkeri. Det vil vi blive ved med at være. Og i modsætning til det, man kunne se under den borgerlige regering, følger vi det også op med en økonomisk prioritering af området, så SKAT sammen med andre myndigheder kan gennemføre langt flere kontrolbesøg ude på arbejdspladser landet over og jo næste år over dobbelt så mange som i år.

Så ordføreren kan ikke få en udtømmende liste fra mig, men ordføreren kan være helt tryg ved, at det her er et område, hvor vi vil følge udviklingen og stå vagt om den danske model, der har været med til at gøre Danmark til så stærkt et land, som det er i dag.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er jo imponerende, så lange svar man kan komme med uden at svare på spørgsmålet. Men det må man jo nogen gange acceptere i politik. Det, der bare er interessant, er: Hvis man synes, det er meget vigtigt, at der er en fradragsmulighed på op til 6.000 kr. i 2015, så må man jo også gøre sig klart, at i 2016 er 6.000 kr. ikke det samme værd som i 2015, og i 2017 er det endnu mindre værd og i 2018 endnu mindre igen.

Det, der er lagt frem i lovforslaget, er jo, at værdien af det her fradrag skal falde år for år på grund af inflationen, og derfor siger man, at det kun koster 250 mio. kr. Men det første år koster det altså 570 mio. kr., og så koster det 535 mio. kr., og det er inflationen, der gør, at det falder i værdi.

Jeg vil bare høre, om Socialdemokraterne synes, det er i orden, at den her fradragsmulighed over årene bliver udhulet af inflationen.

Ordføreren.

Jamen jeg kommer ikke til at stå her på talerstolen og fremlægge en samlet liste 10 år frem i tiden, som der blev spurgt om, over, hvad vi mener der skal til for at sikre, at vi også har den danske model i fremtiden, og at vi har et dansk arbejdsmarked, hvor man i fællesskab kan være med til at tage hånd om ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det giver ikke mening; det kan ikke lade sig gøre.

Så vil jeg sige om omsorgen for PL-reguleringer og inflation i det her forslag: Forslaget ser ud, som det ser ud, og det er finansieret i det finanslovsforslag, der ligger. Hvad der så vil blive en del af finanslovsforhandlingerne om 10 år, kan jeg ikke forudse.

Men jeg kan give en garanti, som jeg allerede har givet en gang, nemlig at kampen mod social dumping og for, at vi har en ordentlig dansk model med nogle stærke fagbevægelser, som kan løfte lønmodtagernes interesser, vil hr. Ole Birk Olesen også se Socialdemokraterne stå i spidsen for næste år, næste år igen, året efter det og sågar også om 10 år.

Tak til ordføreren. Så må vi se, om ordføreren er den samme på det her område om 10 år.

Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Det her lovforslag udspringer af finansloven for 2015, og i den kan vi jo tydeligt se, at vi et folketingsvalg nærmer sig. Nu har man igennem de sidste mange år generet sine venner i fagbevægelsen, og her står vi så med den sidste finanslov før et valg, og så skal der deles nogle gaver ud. Det er en ret normal taktik, lige meget hvilken regering der nu sidder, at man lige før et valg skal lave en finanslov, som giver et godt afsæt. Jeg vil egentlig bare sige tak, fordi det er så befriende let gennemskueligt, at det er det, man har gang i.

Forslaget handler jo konkret om, at man vil forhøje loftet over fradrag for fagforeningskontingenter fra i dag 3.000 kr. til 6.000 kr., og det er jo for at understøtte en høj organisationsgrad på arbejdsmarkedet.

I Danmark er vi rigtig glade for den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter med arbejdsgiverne på den ene side og arbejdstagerne på den anden side selv forhandler overenskomster, lønforhold og i det hele taget vilkårene på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at der er en god balance i styrkeforholdet imellem de to, og vi har jo igennem en årrække set, at et stort antal personer har meldt sig ud af fagforeningerne, og det har altså skabt en ubalance. I andre lande er det politikerne, der sidder og forhandler overenskomster, og sådan synes jeg ikke det skal være i Danmark.

Men skal den danske model give mening, er vi også nødt til at have en balance i det her, så der også er en styrke i fagforeningen. Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det giver god mening, at man nu politisk vil give et incitament og pege på, at det er godt at være medlem af en fagforening, så vi kan bevare den gode model.

En anden god grund, synes vi, er spørgsmålet om velfærdsturisme og social dumping, hvor fagforeningerne spiller en meget markant rolle i at undgå og bekæmpe det. Det synes jeg også er et væsentligt og godt argument for nu at hæve fradraget for fagforeningskontingenterne igen.

Så vil jeg lige kort nævne, at vi også kan støtte lovens andet element, som der ikke er så mange, der har været inde på, nemlig en ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for så vidt angår Færøerne og Grønland. Overordnet vil jeg sige, at vi også er ganske positivt indstillet over for det her lovforslag.

Tak. Det er fru Astrid Krag.

Tak for det. Som jeg også sagde til Venstres ordfører, så er det jo ikke sådan, at det her forslag pludselig er poppet op i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, som jeg giver ordføreren ret i at vi må antage er de sidste inden et valg. Det er jo faktisk noget, regeringen også har forhandlet tidligere. Det var ikke noget, som Venstre ønskede at indgå en aftale om, og så har vi forhandlet det nu.

Mit spørgsmål er egentlig meget kort: Skal jeg forstå ordførerens melding sådan, at Dansk Folkeparti i fremtiden ikke vil lægge stemmer til at reducere fradraget for fagligt kontingent, sådan som man ellers gjorde det i forbindelse med genopretningsaftalen, hvor man jo støttede de borgerlige partiers reduktion af fradraget for det faglige kontingent?

Ordføreren.

Jeg synes, at det ville give rigtig god mening, hvis Socialdemokraterne spurgte Venstre om det, i og med at Venstre ikke støtter det her forslag. Men Dansk Folkeparti støtter faktisk, at fradraget bliver sat op, så derfor vil det naturligvis heller ikke være os, der bærer en nedsættelse ind til forhandlingsbordet. Alt andet ville være fuldstændig ulogisk. Men man kan jo aldrig spå om, hvad fremtiden vil komme til at bringe.

Da man satte det ned sidste gang, var det, fordi Danmark stod i en hård krise. Man skulle lave en genopretningspakke, og der skulle findes 24 mia. kr. Kommer Danmark igen i en tilsvarende hård krise, vil vi ikke frede nogen områder.

Dermed ikke sagt, at det her vil stå først for, for det vil det ikke, men jeg kan ikke sige, hvad alle andre partier bringer til forhandlingsbordet, og hvad der indgås kompromiser om. Men det bliver altså ikke Dansk Folkeparti, der kæmper for at få fradraget for fagforeningskontingentet sat ned.

Fru Astrid Krag.

Det var et relativt interessant svar, for der var jo ikke nogen garanti for, at man vil være imod det. Man vil ikke selv bære det ind til forhandlingsbordet, bliver der sagt, men det kan man jo risikere at andre gør. Og det kan altid være svært at vide, hvem der egentlig bærer hvad hvorhen.

Den regning, der skulle betales, var jo en regning efter bl.a. en skattereform, hvor de rigeste fik skattelettelser på, ja, knap 3 mio. kr. om året, mens pensionisten kunne kigge på 150 kr. om måneden. Det var derfor, der var en exceptionelt stor regning, der skulle betales, og det var altså en politik, som Dansk Folkeparti lagde stemmer til. Det skal man huske.

Jeg vil så bare prøve at se, om jeg kan få et eller andet pejlemærke af, hvor stor modstanden så vil være fra Dansk Folkepartis side, hvis nogle andre skulle bære det her forslag ind til bordet igen. Sidst var man villig til at støtte en halvering af fradragsretten for faglige kontingenter. Kan hr. Dennis Flydtkjær sige noget om, hvad hans mavefornemmelser er, i forhold til hvor svært eller let man vil have ved at acceptere det igen? For jeg kan forstå, at det så afgjort ikke er udelukket, at Dansk Folkeparti igen vil kunne støtte en reduktion af et fradrag for fagligt kontingent.

Ordføreren.

Det med at give stålfaste garantier kan jeg jo godt forstå at Socialdemokratiet er ret interesserede i. Vi har jo ret dårlige erfaringer med det, man lovede inden sidste valg, og det, man så gjorde efterfølgende. Jeg tror, man gør klogest i ikke at komme med meget bombastiske garantier.

Men jeg kan sige, at vi i Dansk Folkeparti kun har en interesse, og det vil jeg gerne slå fast. For jeg er godt klar over, at Socialdemokratiet sikkert vil bruge den her debat til at lave et eller andet spin i medierne om, at Dansk Folkeparti vil afskaffe det her om 10 år, men det vil vi ikke.

Vi har kun den samme interesse som Socialdemokraterne i at have en stærk fagbevægelse i Danmark. Vi synes, det er et godt redskab, vi har, bl.a. til at bekæmpe social dumping. Det er godt i forhold til den danske model, at der er en høj organisationsgrad i fagbevægelsen, så derfor støtter vi også det her forslag.

Det ville ærgre mig meget og ikke undre mig, hvis Socialdemokraterne prøver på at lave et eller andet spin efterfølgende om, at nu kan Dansk Folkeparti ikke garantere noget som helst. Vi støtter det her forslag. Vi er sådan set enige i budskabet. Og så synes jeg, det er lidt ærgerligt, hvis man efterfølgende vil komme med alle mulige drillebudskaber, men det er jo det, vi kender jer for.

Hr. Frank Aaen.

Jeg synes da, det er fint. Dansk Folkeparti stemte jo for forringelsen i sin tid, men det er godt, man så nu stemmer for, at det bliver rettet op. Det støtter vi. Så vil jeg bare håbe, at de løfter om det, vi har hørt i dag, holder lidt bedre end løftet om, at man ikke ville forringe dagpengene for de arbejdsløse, men senere altså foreslog en halvering af dagpengeperioden. Eller løftet om, at man ikke ville røre ved efterlønnen, hvor man så alligevel var med til at fjerne efterlønnen. Altså, jeg håber, det går lidt bedre med det her løfte.

Ordføreren.

Bare lige for at genopfriske historien: Da man forringede – eller nedsatte – fradraget for kontingenter til fagforeninger, var det jo ikke et eller andet ideologisk korstog om, at nu skulle man efter dem, der var medlem af en fagforening. Det var sådan set, fordi man stod i en krise, hvor der skulle findes 24 mia. kr. Og der var altså ikke nogen steder, som man lige kunne sige skulle fredes sådan bredt, over en kam. Da tog man sådan set fra rigtig mange forskellige grupper for at få styr på økonomien.

Ud over at det kostede noget for medlemmer af fagforeninger, blev arbejdsgiverne sådan set også ramt, for de kom til at betale i længere tid, når folk er syge. Altså, jeg tror, det var sådan, at virksomheden efter 3 ugers sygdom hos en medarbejder fik refunderet deres omkostninger. Nu er det så oppe på 1 måned. Så det var sådan set begge parter i den danske model, som man valgte at tage penge fra, og dengang var der altså ikke nogen, man kunne frede.

Hr. Frank Aaen.

Nu udtalte jeg bare, at jeg håbede, det ville gå bedre med det her løfte end med de løfter, der var i sin tid, om ikke at røre ved retten til dagpenge og om ikke at røre ved efterlønnen. Men så må jeg spørge om en anden ting, når nu ordføreren selv er inde på det med arbejdsgiverne: Er det ikke lidt underligt, at dengang man gennemførte forringelsen af fradraget for fagforeningskontingent, lovede man, at man også ville forringe fradraget for arbejdsgivernes kontingenter til deres foreninger. Men det sidste blev aldrig gennemført. Hvordan kan det være?

Ordføreren.

Jeg var ikke i Folketinget dengang, så jeg kan ikke svare detaljeret på det, men kun ud fra det, jeg kender til sagen. Så vidt jeg ved, valgte man faktisk, som jeg også prøvede at svare i den sidste runde, jeg havde, at tage noget fra arbejdsgiverne, så arbejdsgiverne selv kom til at bære en større del af de økonomiske omkostninger, når de har medarbejdere, der er syge. Hvor de før fik refusion, når medarbejderen havde været syg i 3 uger, blev det så til efter 4 uger. Og det var altså anselig mange millioner. Jeg mener, det var noget, der tilnærmelsesvis lignede den regning, man så gav til den anden part, altså hvor man fjernede fradraget for fagforeningskontingenterne. Så man tog faktisk, så vidt jeg er orienteret, også noget på den anden side af ligningen, hvis man kan sige det – altså arbejdsmarkedets parter.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i rækken, og den næste ordfører er Nadeem Farooq, Radikale Venstre.

Tak for det. Dette lovforslag, L 74, er en udmøntning af finanslovsaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Med lovforslaget øger vi loftet over fradrag for fagforeningskontingenter, og som tilhænger af den danske arbejdsmarkedsmodel er jeg ganske tilfreds med dette lovforslag.

Det, som er utrolig vigtigt for den danske model, er, at der på begge sider er en høj organisationsgrad, og jeg mener, der er en tæt sammenhæng mellem på den ene side, hvilke vilkår der er for at melde sig ind i fagforeninger, og på den anden side organisationsgraden. Det er ikke sikkert, man vil kunne se forskydningerne sådan på den korte bane, men jeg mener, der er en sammenhæng.

Set ud fra at vi har en arbejdsmarkedsmodel, som på nogle områder er udfordret, så er det utrolig vigtigt, at vi tilpasser den, men det er grundlæggende en god model. Det Radikale Venstre støtter den, og vi støtter derfor også dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Det er jo i grunden et meget sådan illustrativt eksempel på, at blå blok har en underliggende dagsorden, der går ud på, at kan man svække dansk fagbevægelse, så gør man det. Det har vi også set med organiseringen af arbejdsformidlingen, hvor man bevidst flyttede opgaven længere væk fra fagbevægelsen og over i kommunerne, på trods af at man vidste, at kommunernes evne til at skaffe folk arbejde var ringere, end arbejdsformidlingens f.eks. var. Det var også det, der var baggrunden for det forslag, som VK-regeringen gennemførte sammen med Dansk Folkeparti, hvor man forringede fradraget for fagforeningskontingent. Det var selvfølgelig for at svække fagbevægelsen, og man kan tage en hel del andre eksempler på, hvordan blå blok har en klasseren politik i forhold til at svække de ansattes organisering.

Derfor kvitterer jeg for, at Dansk Folkeparti har ændret mening, og at man ikke går imod at genoprette muligheden for at fradrage kontingent til fagbevægelsen.

Vi støtter selvfølgelig det her. Det har vi gjort i forbindelse med finanslovsaftalen, og det gør vi også i forbindelse med selve det her lovforslag – naturligvis.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, som ordfører.

Jeg spurgte tidligere Socialdemokraternes ordfører, fru Astrid Krag, om man har tænkt sig, at det her skal inflationsreguleres over tid. Det var jo, fordi jeg gerne vil vide, hvad det her egentlig kommer til at koste. Jeg tænker da, at når man foreslår sådan noget her og synes, at der skal være et fradrag på 6.000 kr. i 2015, vil man da også mene, at der skal være et fradrag på 6.000 kr. korrigeret for inflation i de kommende år. Man vil vel ikke bare lade det være ingenting værd efter 20 år, fordi man ikke har inflationsreguleret det?

Så den omkostning, som det her forslag har, og som er sat til at være 255 mio. kr. i varig virkning, er vel ikke den reelle omkostning, som partierne bag forslaget har tænkt sig at det skulle have? For jeg tror, at partierne bag forslaget vil inflationsregulere på et tidspunkt, og derfor tror jeg, at den varige omkostning nok nærmere er de 550 mio. kr., som det vil koste i 2016.

Det synes jeg er interessant, for 550 mio. kr. er jo også en slags penge. Det er faktisk så mange penge, at hvis man i stedet brugte de 550 mio. kr. på at hæve beskæftigelsesfradraget, ville det med lidt hovedregning betyde, at enhver dansker i arbejde ville kunne slippe med en skatteregning, der var 200 kr. billigere, end den er i dag. De 200 kr. får hver dansker i arbejde så ikke, fordi regeringen beslutter sig for, at det kun er folk, der har medlemskab i en dyr rød fagforening, som skal have skattelettelsen. Folk, der ikke har medlemskab i en dyr rød fagforening, skal ikke have nogen lettelse overhovedet.

Dermed er vi også kommet ind på Liberal Alliances prioriteter. Vi har det sådan, at hvis man kan give en lettelse på 200 kr. til alle i arbejde, foretrækker vi klart det, frem for at man giver en større lettelse til folk, der har medlemskab af en dyr rød fagforening. Derfor støtter vi ikke det forslag her, og vi støtter det heller ikke, fordi vi har en forventning om, når vi kommer efter næste valg, at vi da gerne vil være med til at foreslå, at det her bliver afskaffet igen og vi i stedet kan bruge den samme halve milliard på at hæve beskæftigelsesfradraget, så alle får gavn af den her lettelse af skatten og ikke kun folk, der er medlem af en dyr rød fagforening.

Der er også en anden grund til, at vi ikke støtter forslaget, og det er, at der ikke er finansiering til det. Regeringens finanslov er jo heftigt underfinansieret og har et underskud på foreløbig 60 mia. kr., men det er kun under forudsætning af, at man har en høj vækst i det danske samfund, og oliepriserne er alt for høje, i forhold til hvordan de i virkeligheden forventes at være, så det underskud bliver endnu større end 60 mia. kr. Så det her er en fradragsmulighed for røde fagforeningskontingenter, som der slet ikke er finansiering til i regeringens planer, så også af den grund støtter vi det ikke.

Der er en kort bemærkning. Fru Astrid Krag.

Nu kunne man jo først og fremmest have lyst til at spørge hr. Ole Birk Olesen om, hvor stærkt et krav det vil være fra Liberal Alliances side at få rullet det her tilbage. Nu kunne vi høre fra Dansk Folkepartis ordfører, at det da ikke er noget, man vil bære ind til bordet, men sker det, at andre gør det, kunne det komme dertil, at man vil stemme for igen at reducere fradrag for fagligt kontingent. Så det er interessant at høre Liberal Alliances ordfører sige her, hvis han kan sige det, om man vil bære det ind til bordet, og hvor meget vægt man vil lægge på, at det bliver til noget, for det kan jo give os et lille praj om, hvilken vej den slags ting falder ud.

Nu ved jeg godt, at tiden er knap, men jeg får sådan en lyst til at høre hr. Ole Birk Olesen, om han overhovedet ikke anerkender forskellen på de overenskomstbærende fagforeninger, som er i hovedorganisationerne, som har medlemsdemokrati, som har infrastruktur i kollektive overenskomster, som arbejder i trepartssamarbejde, som har en infrastruktur, der går helt ud på arbejdspladserne, og så de gule fagforeninger. Anerkender hr. Ole Birk Olesen slet ikke, at der er en væsentlig forskel på de to typer?

Ordføreren.

Det første spørgsmål er, hvor stærkt vi vil kræve efter et valg at det her skal rulles tilbage. Det er svært at sige. Det, vi står stærkt på, er, at skatten skal lettes for folk, der er i arbejde. Det vil sige, at der skal være et højere fradrag i bunden, og vi vil også gerne lette skatten og helt afskaffe topskatten. Så det skal vi bruge noget finansiering til. Hvis det her kan bruges som en del af finansieringen og de andre partier i det flertal, der måtte lette skatten, er enige om det, er vi meget glade for det. Hvis de andre partier hellere vil noget andet, må vi acceptere det. Det væsentlige for os er, at skatten bliver lettet for folk i arbejde.

Så spørges der til, om jeg ikke anerkender, at der er forskel på gule fagforeninger og røde fagforeninger. Jo, det gør jeg. Noget af det, som de røde fagforeninger står for, er jo fint og udmærket, men der er også noget, som de røde fagforeninger står for, som er dårligt. F.eks. synes jeg, det er dårligt, at de giver en masse tilskud til Socialdemokraterne, fordi det ikke fremmer, at vores samfund udvikler sig i en positiv retning, for jeg mener, at Socialdemokraterne fører en forkert politik.

Fru Astrid Krag.

Den økonomiske støtte eller mangel på samme har der vist været kørt mange avisforsider på, men jeg skal bare forstå, så jeg kan konkludere helt klart, at det her bliver altså et af de forslag, man vil lægge på bordet fra Liberal Alliances side som et finansieringsforslag til nogle af de skattelettelser, man ønsker? Det synes jeg jo er rigtig interessant, hvis hr. Ole Birk Olesen vil nikke til det, for så er vi ude over den hypotetiske diskussion, jeg havde med Dansk Folkepartis ordfører tidligere, hvor han sagde: hvis det bliver lagt på bordet. Nu ved vi så med hr. Ole Birk Olesens ord, at det vil blive lagt på bordet fra Liberal Alliance side. Har jeg forstået det korrekt?

Ordføreren.

Næh, egentlig ikke. Man kan ikke sige, præcis, hvad der vil blive lagt på bordet som finansieringsforslag, når vi sidder i forhandlinger i et muligt blåt flertal efter næste valg. Det eneste, man kan sige, er, at det, der i hvert fald vil blive lagt på bordet, er et krav fra Liberal Alliances side om, at skatten på arbejde i både toppen og bunden af indkomstskalaen skal sænkes. Det her kan være med til at finansiere det, men det kan også være, at man vil fremlægge nogle andre forslag. Sagen er jo, at de skattelettelser, som vi foreslår, er betydelig større, end det her lille isolerede forslag vil kunne give finansiering til, så vi skal under alle omstændigheder ud at finde en masse, og det her vil kun være en lille brøkdel af det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Konservative.

Fagforeninger gør et vigtigt stykke arbejde i Danmark. De forsvarer lønmodtagernes rettigheder, de har været med til at udbygge det danske samfund. Men derfor behøver man jo ikke at favorisere medlemskab af bestemte typer fagforeninger økonomisk ved at hæve fradraget. Det synes jeg er diskriminerende og forskelsbehandlende over for alle de lønmodtagere, som ikke vælger at være medlem af en socialdemokratisk fagforening. Det er jo realiteten. Det er jo dem, man vælger at ville støtte ved at hæve fradraget, nemlig socialdemokratisk styrede fagforeninger, som for øvrigt gør det ganske udmærket på de områder, hvor de forvalter lønmodtagernes interesser, men hvor de netop ikke bare bedriver politik. Så man forskelsbehandler altså her de lønmodtagere, som ikke vil være medlem af en rød fagforening, i forhold til dem, som er medlem af en rød fagforening.

Vi synes, at man skal bruge pengene til at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde, så man f.eks. hæver beskæftigelsesfradraget og i det hele taget kigger på, hvad der forhindrer folk i at give den en ekstra skalle og yde en ekstra indsats for at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi har set mange eksempler på, at det for nogle i hvert fald ikke kan betale sig at arbejde – vi har set det så sent som i går aftes i tv på DR. Så hvis man fik hævet beskæftigelsesfradraget, ville vi sikre, at det for flere kunne betale sig at arbejde.

Vi er imod forslaget her. Vi er for fagforeninger og også for, at de har nogle gunstige, fornuftige vilkår, men ikke for, at man favoriserer nogle lønmodtagere frem for andre, bare fordi de vil melde sig ind i nogle bestemte fagforeninger.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Sjúrður Skaale. Sidste gang kom jeg galt af sted med at nævne, hvilket parti hr. Sjúrður Skaale hører til, så det lader vi hr. Sjúrður Skaale selv sige heroppe. Så kan det være, jeg lærer det til næste gang.

Jeg kan da give formanden en lektion: Javnaðarflokkurin.

Jeg skal ikke sige så meget. Jeg skal kun knytte nogle få kommentarer til den del af forslaget, som drejer sig om beregning af ydelser i 2012 ved bopæl eller beskæftigelse i Grønland eller på Færøerne. Det her er jo en sag, som startede for nogle år siden ved en misforståelse, tror jeg. Det var sådan, at den forhenværende regering indførte optjeningsprincippet for EU-borgere. Man skal have boet i Danmark i 2 år for at få visse ydelser, men man glemte, at Danmark kun betyder Danmark, ikke riget. Derfor blev færinger og grønlændere også ramt af optjeningsprincippet, uden at det var den gamle regerings hensigt.

Siden blev det ændret, således at fra 1. januar 2013 blev færinger og grønlændere undtaget fra det her optjeningsprincip. Nu går man så videre og giver kompensation for 2012. Jeg vil bare kvittere for den meget fine håndtering af den her sag, som regeringen har vist, både ved at man først gik ind og ændrede det, den gamle regering havde gjort, og ved at man nu endda giver kompensation. Det synes jeg er fornemt, så tak for det. Det er en fornem løsning på den her sag. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Tak for bemærkningerne til forslaget. Det er jo, i hvert fald hvad angår forhøjelsen af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter, et utrolig kort lovforslag, som dog har ført til en relativt lang debat. Jeg skal ikke gøre den unødigt meget længere, men blot konstatere, at jeg er glad for, at vi med dette lovforslag udfører i praksis, hvad regeringen, SF og Enhedslisten er blevet enige om i forhold til at få en god og fornuftig finanslovsaftale for 2015, hvor sundhed, velfærd og arbejdsmarked prioriteres.

I forhold til hr. Sjúrður Skaales bemærkninger skal jeg selvfølgelig understrege, at det er klart, at denne del af forslaget jo netop er blevet drøftet, ikke blot med færøske politikere, som er medlemmer af Folketinget, men også grønlandske. Det har der været lagt meget vægt på, og jeg også glad for den løsning, som vi har fundet frem til.

Med disse bemærkninger skal jeg sige, at jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling.

Tak til skatteministeren. Nej, undskyld, skatteministeren bedes lige blive stående, for der er et par korte bemærkninger. Det havde jeg lige overset, beklager. Hr. Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Jeg prøvede at spørge den socialdemokratiske ordfører, og det fik jeg ikke noget svar ud af, så nu vil jeg prøve at spørge ministeren. For jeg har med en tættekam gennemgået de 31 sider, som udgør regeringens finanslovsaftale med SF og Enhedslisten, og er endnu ikke faldet over vækstfremmende initiativer, noget, der skaber nye private danske arbejdspladser. Så jeg skal bare høre, hvor mange arbejdspladser skatteministeren forventer der kommer med det her lovforslag.

Skatteministeren.

Selve det at give et incitament til at være i arbejde er jo i sig selv en gevinst. Jeg synes da, at det, at vi på dette punkt er i stand til at give et forøget fradrag til rigtig mange danskere, er en positiv ting, som er med til netop at sikre, at det at være i arbejde kan svare sig. Det kan jeg forstå er noget, som også spørgerens parti går relativt meget op i, endskønt jeg også godt har forstået, at det ikke er et forslag, som spørgerens parti ønsker at fremme.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Sandheden er jo, at det her forslag ikke gør, at det bedre kan betale sig at arbejde, for det er jo et fradrag, der bliver givet til alle fagforeningsmedlemmer, uanset om de er i beskæftigelse eller ej – mens folk på arbejdsmarkedet med små indkomster, som er medlem af en fagforening, og som ikke rammer loftet, eller som har valgt ikke at være medlem af en fagforening, ikke får noget ud af det.

Så jeg er glad for, at ministeren bekræfter, at det her forslag intet gør i forhold til at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Så er det slået fast, og det er sådan set også ganske fint, at det nu er sagt fra Folketingets talerstol af ministeren.

Skatteministeren.

Der er jo en masse tiltag i finanslovsforslaget, som jeg også er ret sikker på at man under tredjebehandlingen af finanslovsforslaget nok skal få nogle gode drøftelser af. Det ændrer ikke ved det faktum, at jeg synes, det er ganske fornuftigt, at vi giver nogle incitamenter til og fordele ved, at man støtter op om den danske model.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil gerne spørge skatteministeren, om regeringen agter at lade dette loft for fradrag af fagforeningskontingent udhule af inflationen i de kommende år. Det her tal på 6.000 kr. er jo ikke inflationsreguleret. Det er et absolut tal, og jeg vil høre, om det er regeringens hensigt, at det her fradrag skal blive mindre og mindre værd, efterhånden som inflationen tærer på pengene.

Skatteministeren.

Hvad man vælger at gøre i forbindelse med fremtidige finanslovsforslag kan jeg naturligvis ikke foruddiskontere. Men jeg synes selvfølgelig, at ordførerens omsorg er ret slående, al den stund at det jo var sådan, at man heller ikke under den tidligere regering – hvor man havde sat en grænse på 3.000 kr. – lod det indeksere og regulere med pris- og lønudviklingen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jamen jeg har jo ikke spurgt skatteministeren om, hvad man vil gøre i fremtiden. Jeg spurgte skatteministeren om hans holdning. Synes skatteministeren og dermed regeringen, at sådan et loft over fradrag for fagforeningskontingent over årene bør udhules af inflationen, eller synes regeringen det ikke?

Skatteministeren.

Som lovforslaget ligger her, er det fuldstændig rigtigt, at det er et fastlagt beløb. Men det er også klart, at man i fremtiden vil kunne regulere det i finanslovsaftaler, og det umiddelbare mindreprovenu som følge af dette konkrete forslag vil i 2015 blive 810 mio. kr. Og indregner man så tilbageløb og adfærd, drejer det sig om 570 mio. kr.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.