Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 73
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
10. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 3 af L 73 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 3. december 2014 efter ønske fra Brian Mikkelsen
(KF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der lige præcis på området for
tekniske tjenester, der understøtter udbuddet af betalingstjenester er be-
hov for at indføre mulighed for prisregulering i tillæg til den almindelige
konkurrencelovgivning, der jo stiller klare begrænsninger på prissætnin-
gen for virksomheder, der forsøger at misbruge en dominerende markeds-
stilling? Kan ministeren i den forbindelse desuden redegøre for de for-
hold der tilsiger, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventes at være
bedre til at fastsætte priserne for tekniske tjenester, der understøtter ud-
buddet af betalingstjenester end markedet for betalingstjenester? Kan
ministeren endelig garantere, at risikoen for prisregulering ikke vil have
nogen negativ indvirkning på betalingsmarkedet og innovationen på dette
marked, når man med f.eks. MobilePay, SWIPP og ApplePay tænker på,
hvor rivende en udvikling, betalingsmarkedet er i?
Svar:
Som lovgivningen er i dag, er der allerede i § 79 et generelt forbud mod,
at virksomheder, der fastsætter gebyrer og vederlag i forbindelse med
gennemførelse af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument
(kortbetalinger) anvender urimelige priser og avancer. Der er derfor ikke
tale om, at der på området for tekniske tjenester, indføres et særligt for-
bud mod anvendelse af urimelige priser og avancer. Derimod er formålet
med forslaget at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for
at gribe ind over for enhver virksomhed, der måtte anvende urimelige
priser og avancer i forbindelse med kortbetalinger, herunder også udby-
dere af tekniske tjenester.
§ 79 ændrer ikke ved, at det klare udgangspunkt er, at det er op til virk-
somhederne selv at beslutte, hvilke produkter de vil udbyde, og hvad pri-
sen skal være for disse. Formålet med lovforslaget er således ikke at ind-
føre faste prislofter og derved faste begrænsninger for virksomheders
indtjeningsmuligheder, eller at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gene-
relt skal fastsætte priserne for så vidt angår tekniske tjenester. Formålet er
alene at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at gribe
ind i den helt særlige situation, hvor en virksomhed anvender urimelige
høje priser og avancer, hvorved forstås priser, som er højere, end det ville
være tilfældet under virksom konkurrence.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk