Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 73
Offentligt
1433067_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
10. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 1 af L 73 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 2. december 2014 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 1/12-14 fra Nets Danmark
A/S, jf. L 73 - bilag 3.
Svar:
Lad mig indledningsvis slå fast, at selv med indførslen af betalingstjene-
stelovens § 79 er udgangspunktet ikke, at det er op til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen at fastsætte virksomhedernes priser. Som altid er det
klare udgangspunkt, at det er op til virksomhederne selv at beslutte, hvil-
ke produkter eller ydelser, de vil udbyde, og hvad prisen skal være for
disse.
Formålet med lovforslaget er således ikke at sætte faste prislofter, men
derimod alene at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for
at gribe ind over for enhver virksomhed, der måtte anvende urimelige
priser og avancer i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktio-
ner med et betalingsinstrument (kortbetalinger), til fordel for både for-
brugere og erhvervsliv.
Det er min vurdering, at det ikke bør være afgørende for Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens indgrebsmuligheder over for urimelige priser og
avancer, hvordan en virksomhed er organiseret, og hvilke funktioner, de
måtte varetage i forbindelse med gennemførsel af kortbetalinger
Med hensyn til de konkrete bemærkninger fra advokatfirmaerne Gorissen
Federspiel og LETT har jeg følgende kommentarer:
1) Den historiske baggrund for gebyrreguleringen i § 79
Baggrunden for i sin tid at indføre denne særregulering var at hindre uri-
melig prisdannelse i en overgang fra et særligt reguleret marked til et frit
og konkurrencepræget marked. Det fremgår af lovens bemærkninger, at
”Bestemmelsen anses for nødvendig, i hvert fald indtil der er skabt fuld
og reel konkurrence på betalingskortmarkedet…”.
Dette må forstås derhen, at fuld og reel konkurrence er en forudsætning
for senere at fjerne reguleringen igen.
2) Begrundelsen for lovændringen
§ 79 blev indført i 1999, og bestemmelsen forbyder, at virksomheder op-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/3
kræver urimelige priser og vederlag i forbindelse med gennemførsel af
kortbetalinger. Bestemmelsen er udformet generelt og omfatter enhver
virksomhed, der fastsætter gebyrer og vederlag i forbindelse med kortbe-
talinger. Herved er der oprindeligt taget højde for, at betalingssystemer
kan organiseres på mange forskellige måder, og at funktioner kan foregå i
forskellige virksomheder.
I forbindelse med en ændring af betalingstjenesteloven i 2009 blev så-
kaldte
tekniske tjenester
undtaget fra loven. Herved blev der skabt et
modsætningsforhold mellem på den ene side § 4, nr. 10, der undtager
tekniske tjenester og derved udbyderen af disse tjenester generelt, og på
den anden side § 79, der efter lovens forarbejder omfatter prisfastsættel-
sen hos enhver virksomhed, som fastsætter gebyrer og vederlag i forbin-
delse med kortbetalinger. Det har skabt tvivl om afgrænsningen mellem §
79 og § 4, nr. 10, og derved tillige også tvivl om rækkevidden af § 79.
Praksis fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at styrelsen i en
konkret sag fra 2014 vurderede, at lovændringen betød, at den pågælden-
de virksomheds prisfastsættelse af tekniske tjenester ikke var omfattet af
lovens forbud mod anvendelse af urimelige priser og avancer, jf. § 79,
bl.a. fordi varetagelsen af denne opgave var udskilt i et særskilt selskab.
Hverken i loven ellen dens forarbejder synes der imidlertid at være
grundlag for at antage, at lovgiver ved ændringen af loven i 2009 har haft
et ønske om, at tekniske tjenester skulle undtages fra § 79’s anvendelses-
område og derved begrænse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ind-
grebsmuligheder over for urimelige priser og avancer.
Tværtimod fremgår det klart af bemærkningerne til § 79, at bestemmelsen
er en videreførelse af den regulering, der var gældende indtil da i beta-
lingsmiddellovens § 15, og som betød, at Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen kunne gribe ind over enhver virksomhed, der måtte anvende urime-
lige priser og avancer i forbindelse med kortbetalinger. I overensstem-
melse med den tidligere gældende regulering, understreges det samtidig
flere steder i de samme bemærkninger, at bestemmelsen omfatter alle
virksomheders prisfastsættelser, og derved ikke kun fx udbydere af beta-
lingstjenester eller andre særlige grupper.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at reguleringen i
§ 79 fortsat er nødvendig, og at det herunder sikres, at der er overens-
stemmelse mellem det praktiske anvendelsesområde for bestemmelsen og
det oprindelige formål med bestemmelsen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse fra 2014 viser samtidig, at
det er nødvendigt at skrive udtrykkeligt i lovgivningen, at § 79 også regu-
lerer prisfastsættelsen af tekniske tjenester.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/3
3)Konsekvensen af lovforslaget
Jeg deler ikke bekymringerne om, at lovforslaget vil kunne have betyde-
lige konkurrenceskadelige følger, herunder risikere at kvæle udviklingen.
Med forslaget vil det fortsat være muligt for virksomheder at tilbyde ren-
table produkter samt udvikle nye produkter. Det vil altid være en konkret
vurdering om et gebyr er urimeligt højt, og udviklingsomkostninger m.v.
vil blive inddraget i denne vurdering. Herudover er § 79 ikke er en pris-
loftbestemmelse, som sætter faste grænser for virksomheders priser og
derved også deres indtjening.
Det er alene en bestemmelse, der giver Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen mulighed for at gribe ind over for virksomheder, der helt konkret
måtte anvende urimelige priser og avancer. Ved urimelige priser og avan-
cer forstås priser og avancer, der er højere end det ville være tilfældet
under virksom konkurrence. En indgriben fra Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsens side forudsætter således den helt særlige situation, at en
virksomhed anvender urimelige priser og avancer.
Jeg er i øvrigt enig i, at det som udgangspunkt bør være virksomhederne
selv, der fastsætter deres egne priser, hvilket lovforslaget heller ikke vil
ændre ved.