Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1428463_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2014
Asyl- og Visumkontoret
Morten Duus
2014-0037-0090
1398092
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 94 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 26. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 94 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af
realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået be-
skyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72):
”Vil ministeren redegøre for det logiske i, at både statsministe-
ren og justitsministeren har fremhævet, at krigsflygtninge skal
være her midlertidigt, samtidig med at ministeren i forslaget
fremhæver, at flygtningen skal have ret til permanent ophold?”
Svar:
Regeringen foreslår, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens § 7, stk. 3, skal meddeles tidsbegrænset og med hen-
blik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen kan i første omgang for-
længes efter 1 år og herefter efter 2 år fra tidspunktet for en eventuel for-
længelse, i hvilken forbindelse det vil blive vurderet, om de generelle for-
hold fortsat er af en sådan karakter, at udlændingen har behov for beskyt-
telse.
På den måde vil de danske asylregler i højere grad tage højde for det be-
skyttelsesbehov, som sådanne asylansøgere har, og som sådan afspejle be-
skyttelsens midlertidige karakter.
Regeringen finder det dog ikke rimeligt, at meddelelse af midlertidig op-
holdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7,
stk. 3, skal medføre, at udlændingen skal leve i permanent uvished om sin
status. Hvis beskyttelsesbehovet viser sig at være langvarigt, foreslås det
derfor, at udlændingen – ligesom efter de gældende regler – efter 5 eller 8
år skal kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt betingel-
serne herfor i øvrigt er opfyldt.
2