Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1428489_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2014
Asyl- og Visumkontoret
Morten Duus
2014-0037-0090
1398508
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 105 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 26. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 105 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-
grationspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændinge-
loven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvis-
ning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har op-
nået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72):
”Ministeren bedes med eksempler tydeliggøre forskellen på de
personer og grupper, der med forslaget vil få asyl efter hen-
holdsvis § 7, stk. 1, stk. 2 og stk. 3.”
Svar:
For så vidt angår anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 1 og
§ 7, stk. 2 – samt eksempler på praksis vedrørende de to bestemmelser –
kan der henvises til Flygtningenævnets formandskabs 22. beretning fra
2013, s. 29 ff.
Som eksempler på situationer, der vil være omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, kan der, som anført i de speciel-
le bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 (udlændingelovens § 7, stk. 3),
nævnes de sager vedrørende asylansøgere fra Mogadishu, som i perioden
fra 2011-2013 fik meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 2, under henvisning til, at den generelle vold i Mogadishu aktuelt hav-
de nået et niveau, hvor enhver, der vendte tilbage til byen, som udgangs-
punkt ville være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af
den blotte tilstedeværelse, medmindre vedkommende havde tilstrækkeligt
gode relationer på højeste niveau til magtfulde aktører i byen, der gjorde
det muligt for den pågældende at opnå beskyttelse, jf. Sufi og Elmi-
dommen.
Flygtningenævnets praksis vedrørende sager fra det centrale og sydlige
Somalia er omtalt i Flygtningenævnets formandskabs 21. beretning fra
2012, side 62 ff.
For en beskrivelse af Flygtningenævnets praksis i sager vedrørende perso-
ner, der som asylmotiv alene har henvist til de generelle forhold i Syrien,
henvises til Flygtningenævnets formandskabs 22. beretning fra 2013, s.
425 ff.
De omtalte beretninger fra Flygtningenævnets formandskab er tilgængeli-
ge på Flygtningenævnets hjemmeside.
2