PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72 Bilag 5
Offentligt

Justitsministeriet

Asyl- og Visumkontoret

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 32698979

MOBIL 32698979

[email protected]

MENNESKERET.DK

J. NR.

540.10/31282/PVK/TGH/EMKI

HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (MIDLERTIDIG

BESKYTTELSESSTATUS FOR VISSE UDLÆNDINGE MV.)

Justitsministeriet har ved e-mail af 24. oktober 2014 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast

til lovforslag om ændring af udlændingeloven (Midlertidig

beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af

realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået

beskyttelse i et andet EU-land mv.).

Med lovforslaget foreslås indført en midlertidig beskyttelsesstatus for

udlændinge, der har behov for beskyttelse på baggrund af generelle og

alvorlige forhold i hjemlandet. Med lovforslaget indføres en sondring

mellem udlændinge, hvor særlige individuelle forhold giver behov for

beskyttelse, og udlændinge, hvis behov for beskyttelse hidrører fra de

generelle forhold i hjemlandet. Førstnævnte gruppe vil fortsat opnå

beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2, mens

sidstnævnte vil opnå midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede

bestemmelse i § 7, stk. 3.

Udlændinge, der omfattes af reglerne om midlertidig

beskyttelsesstatus, vil efter lovforslaget blive meddelt opholdstilladelse

med henblik på midlertidigt ophold, som kan forlænges efter 1 år og

herefter 2 år fra tidspunktet for en eventuel forlængelse.

For udlændinge, der opnår midlertidig beskyttelsesstatus efter den

foreslåede § 7, stk. 3, vil muligheden for familiesammenføring,

medmindre særlige grunde gør sig gældende, forudsætte, at

opholdstilladelsen efter 1 år er blevet forlænget.

Endelig medfører lovforslaget ændringer af reglerne om behandling af

asylansøgninger, hvor udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et

andet land.

7. NOVEMBER 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger:

1. SAMMENFATNING

Institut for Menneskerettigheder har fundet anledning til at

fremkomme med bemærkninger til flere dele af lovforslaget. Centralt

står spørgsmålet om kriterierne for at give afslag på forlængelse eller at

inddrage den midlertidige opholdstilladelse på baggrund af forbedrede

forhold i udlændingens hjemland. Der består en række uklarheder om,

hvorvidt selv kortvarige forbedringer vil kunne medføre afslag på

forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelsen, ligesom der rejses

tvivl om, hvorvidt der i sådanne tilfælde vil være mulighed for

udsendelse af de pågældende udlændinge.

Institut for Menneskerettigheder rejser i den forbindelse bekymring for,

at en større gruppe personer vil befinde sig i en udsendelsesposition,

uden det er muligt at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse.

Udlændinge i udsendelsesposition er omfattet af en række

begrænsninger og krav i forhold til indkvartering, uddannelse,

beskæftigelse mv., der har stor betydning for deres grundlæggende

levevilkår. Såfremt situationen igen forværres i hjemlandet, vil denne

gruppe igen kunne tildeles midlertidig beskyttelsesstatus og ikke

længere være omfattet af begrænsningerne i forhold til udlændinge i

udsendelsesposition. Denne usikkerhed og mulige ændring inden for en

meget kort tidsperiode, finder Institut for Menneskerettigheder

uhensigtsmæssig.

Institut for Menneskerettigheder noterer sig i relation til lovforslagets

begrænsning af familiesammenføring inden for det første år, at der

består en undtagelse hertil, når afvisning af familiesammenføring i det

konkrete tilfælde ville begrunde en krænkelse af den pågældende

udlændings ret til familieliv. Institut for Menneskerettigheder er

bekymret for, om lovforlagets beskrivelse er tilstrækkeligt rummelig til

at kunne omfatte de situationer, der i praksis vil kunne opstå, navnlig i

tilfælde af opsplittede familier med yngre børn.

Institut for Menneskerettigheders anbefalinger til lovforslaget kan

sammenfattes således:

Vedrørende statusvalg og klageadgang anbefaler Institut for

Menneskerettigheder – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at



Regeringen er særligt opmærksom på at sikre

tilstrækkelig klagevejledning til asylansøgere, der får

2/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, på et sprog den enkelte

ansøger forstår.

Vedrørende forlængelse og inddragelse af midlertidig opholdstilladelse

anbefaler Institut for Menneskerettigheder – med henblik på at fremme

den enkeltes menneskerettigheder – at



Der ved behandling af sager om forlængelse af

midlertidig opholdstilladelse tillige tages stilling til, om

ændrede forhold kan begrunde opholdstilladelse efter §

7, stk. 1, eller § 7, stk. 2.

Regeringen er særligt opmærksom på, at Danmarks

menneskeretlige forpligtelser inddrages i

afgørelsesgrundlaget, uanset om afgørelsen vedrører

forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse.

Lovforslaget præciseres, således at inddragelsen af

hensynet til børns rettigheder tydeliggøres ved

behandlingen af sager om forlængelse og inddragelse af

midlertidig opholdstilladelse.

Det afklares, om der i tilfælde, hvor mindreårige gives

afslag på forlængelse eller får inddraget midlertidig

opholdstilladelse, skal ske automatisk oversendelse til

Udlændingestyrelsen med henblik på, at sagen

behandles efter § 9 c, stk. 1.



Vedrørende vurderingen af ændrede forhold i hjemlandet anbefaler

Institut for Menneskerettigheder – med henblik på at fremme den

enkeltes menneskerettigheder og imødekomme internationale

anbefalinger – at



Kriterierne, for hvornår forholdene i hjemlandet må

anses for tilstrækkeligt forbedret, tydeliggøres.

Vedrørende ændrede forhold i hjemlandet uden mulighed for

udsendelse anbefaler Institut for Menneskerettigheder – med henblik

på at fremme den enkeltes menneskerettigheder – at



Der alene gives afslag på forlængelse af midlertidig

beskyttelsesstatus eller sker inddragelse af

opholdstilladelse i tilfælde, hvor det må anses for muligt,

at der rent faktisk kan ske udsendelse af de pågældende

inden for en rimelig tidsfrist.

3/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende generhvervelse af midlertidig beskyttelsesstatus anbefaler

Institut for Menneskerettigheder – med henblik på at fremme den

enkeltes menneskerettigheder – at



Det i lovforslaget præciseres, hvorledes sager om fornyet

beskyttelsesbehov ved efterfølgende forværring af

situationen i hjemlandet skal behandles.

Vedrørende familiesammenføring anbefaler Institut for

Menneskerettigheder– med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at



Det uddybes og tydeliggøres, i hvilke situationer der vil

kunne ske familiesammenføring inden for det første år

på baggrund af § 9 c, stk. 1.

Ansøgerne vejledes om adgangen til at søge

familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1.



Vedrørende revision af loven anbefaler Institut for

Menneskerettigheder – med henblik på at fremme den enkeltes

menneskerettigheder – at



Der forud for lovrevisionen i Folketingssamlingen 2017-

18 foretages en vurdering af forudsætningen om, at

personer, der tildeles midlertidig beskyttelsesstatus,

reelt har et mere midlertidigt beskyttelsesbehov,

herunder hvor stor en andel der har fået forlænget den

midlertidige opholdstilladelse af én eller flere omgange.

2. GENERELLE BEMÆRKNING ER

Lovforslaget er begrundet i en væsentlig stigning i antallet af

asylansøgere i 2014. Lovforslaget har som nævnt til formål at give en

gruppe asylansøgere et mere midlertidigt opholdsgrundlag samt at

begrænse adgangen til familiesammenføring for denne gruppe.

Lovforslaget må forventes at lægge et forøget pres på

sagsbehandlingen, idet opholdstilladelser skal vurderes oftere, ligesom

der kan forventes et øget antal klagesager til Flygtningenævnet

vedrørende, hvilken beskyttelsesstatus den pågældende asylansøger

tildeles. Dette skyldes den væsentlige betydning de forskellige former

for beskyttelsesstatus med lovforslaget får for asylansøgerens samlede

situation.

4/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan frygtes, at det øgede sagsbehandlingspres vil påvirke hele

asylsystemet med forlænget sagsbehandlingstid mv. til følge for alle

grupper af asylansøgere.

Lovforslaget medfører, at en gruppe udlændinge, der er flygtet fra

ekstreme tilfælde af voldsudøvelse, vil få tildelt et mere midlertidigt

opholdsgrundlag, end det er tilfældet i dag. Det lægges i lovforslagets

bemærkninger til grund, at personer, der er på flugt fra generelle

forhold i hjemlandet, generelt må antages at have et mere midlertidigt

beskyttelsesbehov end personer, hvor der foreligger særlige

individuelle forhold. I lyset af de nuværende og historiske erfaringer

med konflikter, der giver anledning til international beskyttelse på

grund af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, kan man stille

spørgsmålstegn ved denne formodning. Det må antages, at der i mange

tilfælde ikke vil kunne konstateres tilstrækkeligt forbedrede forhold

indenfor en 1-årig eller 2-årig periode, men dette må belyses nærmere i

forbindelse med den fastsatte revision af loven i 2017-18.

3. ASYL

3.1 STATUSVALG OG KLAGEADGAN G

Ved indsættelsen af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, skelnes

mellem ansøgere, hvis individuelle forhold giver beskyttelsesstatus

efter § 7, stk. 2, og ansøgere, hvor alene den generelle situation i

hjemlandet giver midlertidig beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3.

Afgørelsen af, hvilken beskyttelsesstatus den enkelte ansøger tildeles,

får stor betydning for ansøgerens situation, både hvad angår længden

af opholdstilladelse, betingelserne for forlængelse og inddragelse af

opholdstilladelse samt adgangen til familiesammenføring.

Lovforslaget indeholder derfor tillige adgang til at påklage afgørelsen af,

hvilken beskyttelsesstatus ansøgeren tildeles. Selv om en ansøgning om

opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, ifølge

lovforslagets bemærkninger tillige skal anses som en ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, betragtes en afgørelse om

opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, ikke som et afslag på opholdstilladelse

efter § 7, stk. 1, med den konsekvens, at afgørelsen medfører

automatisk påklage til Flygtningenævnet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme

den enkeltes menneskerettigheder – at



Regeringen er særligt opmærksom på at sikre

tilstrækkelig klagevejledning til asylansøgere, der får

5/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, på et sprog den enkelte

ansøger forstår.

3.2 FORLÆNGELSE OG INDDRAGELSE AF OPHOLDSTILLADELSE

Lovforslaget medfører, at ansøgere med midlertidig opholdstilladelse

efter den foreslåede § 7, stk. 3, skal have behandlet spørgsmålet om

forlængelse af opholdsgrundlaget efter 1 år og herefter 2 år efter

tidspunktet for forlængelsen.

Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, om der i

forbindelse med behandlingen af ansøgning om forlængelse af

midlertidig beskyttelsesstatus tages stilling til, hvorvidt der i den

mellemliggende periode er sket ændringer, der kan begrunde et ændret

statusvalg. Dette vil kunne være tilfældet både for så vidt angår

ændringer i forholdene i hjemlandet og for så vidt angår ændringer i

ansøgerens personlige forhold.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme

den enkeltes menneskerettigheder – at



Der ved behandling af sager om forlængelse af

midlertidig opholdstilladelse tillige tages stilling til, om

ændrede forhold kan begrunde opholdstilladelse efter §

7, stk. 1, eller § 7, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at opholdstilladelse

efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, gives med henblik på

midlertidigt ophold i henhold til udlændingelovens § 11, stk. 1. Det

betyder, at forlængelse af midlertidig beskyttelsesstatus ikke omfattes

af § 11, stk. 2, hvorefter opholdstilladelse skal forlænges, medmindre

der efter udlændingelovens § 19 er grundlag for at inddrage

opholdstilladelsen. Det betyder endvidere, at beskyttelsen mod

inddragelse af opholdstilladelse i § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6, ikke finder

anvendelse ved afslag på forlængelse.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at personer med

midlertidig beskyttelsesstatus som følge heraf skal ”starte forfra i

forbindelse med hver enkelt ansøgning om forlængelse”, jf.

bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.3.1.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at en

ansøger med midlertidig beskyttelsesstatus ikke vil skulle have

forlænget sin opholdstilladelse, såfremt de generelle forhold i

hjemlandet, der førte til opholdstilladelsen, ikke længere kan begrunde

beskyttelse, jf. nedenfor pkt. 3.4 om ændrede forhold i hjemlandet.

6/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udlændingelovens § 26, stk. 1, opregner en række forhold, der skal

tages hensyn til ved vurderingen af, om udvisning eller inddragelse af

opholdstilladelse må antages at være særligt belastende for

udlændingen, herunder blandt andet personens tilknytning til Danmark

og hjemlandet, alder, helbredsforhold og nære familierelationer. Som

det fremgår af § 26, stk. 2, refererer disse hensyn til Danmarks

menneskeretlige forpligtelser, dog således at § 26, stk. 1, yder en

bredere beskyttelse end den almindelige menneskeret.

Selv om § 26, stk. 1, ikke finder anvendelse ved afgørelse om

forlængelse, vil de relevante menneskeretlige forpligtelser dog fortsat

skulle inddrages i afgørelsesgrundlaget i fornødent omfang. Det angives

som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, at udlændingen skal

”starte forfra i forbindelse med hver enkelt ansøgning om forlængelse”,

jf. bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.3.1, men opholdets varighed vil

kunne have betydning, når menneskeretten inddrages i

afgørelsesgrundlaget.

Det er muligt, at betydningen af det hidtidige, midlertidige ophold kan

begrænses i forbindelse med afgørelse efter § 11, men det må i hvert

fald inddrages i afgørelsen om opholdstilladelse på baggrund af

udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Såfremt der gives afslag på forlængelse,

bør der sikres fornøden vejledning om muligheden for at søge

opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.

Særlig opmærksomhed bør rettes mod børns selvstændige

beskyttelsesstatus i relation til FN’s Børnekonvention og

udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i tilfælde, hvor en ansøger med børn

gives afslag på forlængelse af midlertidig beskyttelsesstatus, eller hvor

der er tale om en uledsaget mindreårig asylansøger. Det bør i den

forbindelse afklares, om der i relevante tilfælde skal ske automatisk

oversendelse af sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på

afgørelse efter § 9 c, stk. 1, jf. praksis ved afslag på humanitær

opholdstilladelse.

Med lovforslaget foretages tillige ændring af udlændingelovens § 19,

stk. 1, nr. 1, samt indsættelse af ny § 19, stk. 1, nr. 2, med den

betydning, at det tydeliggøres, at der er en væsentlig forskel på

inddragelse af opholdstilladelse, når denne er givet på baggrund af § 7,

stk. 1, eller på baggrund af § 7, stk. 2 og 3. Herved forudsættes, at

inddragelse kan ske i tilfælde, hvor der er sket visse forbedringer i

hjemlandet, men hvor situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og

uforudsigelig, altså samme situation som kan begrunde afslag på

forlængelse af beskyttelsesstatus.

7/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Imidlertid finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse i sager om

inddragelse af opholdstilladelse modsat ved afslag på forlængelse.

Beskyttelsen i § 26, stk. 1, kan dog blive illusorisk, såfremt en vurdering

efter § 26, stk. 1, fører til, at opholdstilladelsen ikke inddrages, men der

efterfølgende træffes afgørelse om afslag på forlængelse af den

midlertidige beskyttelse, da § 26, stk. 1, efter lovforslaget ikke vil finde

anvendelse i forlængelsessager.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme

den enkeltes menneskerettigheder – at



Regeringen er særligt opmærksom på, at Danmarks

menneskeretlige forpligtelser inddrages i

afgørelsesgrundlaget, uanset om afgørelsen vedrører

forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse.

Lovforslaget præciseres, således at inddragelsen af

hensynet til børns rettigheder tydeliggøres ved

behandlingen af sager om forlængelse og inddragelse af

midlertidig opholdstilladelse.

Det afklares, om der i tilfælde, hvor mindreårige gives

afslag på forlængelse eller får inddraget midlertidig

opholdstilladelse, skal ske automatisk oversendelse til

Udlændingestyrelsen med henblik på, at sagen

behandles efter § 9 c, stk. 1.



3.3 ÆNDREDE FORHOLD I HJ EMLANDET

Opholdstilladelse på baggrund af de generelle forhold i hjemlandet kan

alene gives efter § 7, stk. 3, i ”ekstreme tilfælde”, hvor selve

tilstedeværelsen i landet eller området medfører, at enhver vil være i

reel risiko for overgreb i strid med blandt andet Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 (forbuddet mod

tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf).

Det forudsættes, at der efter lovforslaget skal gives afslag på

forlængelse, og at der vil kunne ske inddragelse af midlertidig

opholdstilladelse, såfremt sådanne forhold ikke længere er til stede.

Dette vil også være tilfældet, selv om situationen i hjemlandet fortsat er

alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. Det fremgår dog vedrørende

inddragelse af opholdstilladelsen, at det kræves, at forbedringerne i

hjemlandet må antages ikke at være af ”helt midlertidig karakter”, jf.

bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.5.2.

8/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er på denne baggrund uklart, hvor markant en forbedring der skal

til, samt hvornår en forbedring kan siges ikke at være ”helt midlertidig”,

når situationen dog stadig er ”uforudsigelig”.

Det bemærkes i den forbindelse, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i

NA mod Storbritannien,

som også omtalt

i lovforslagets bemærkninger, fastslog, at en vurdering i henhold til

EMRK’s artikel 3 skal ske i lyset af de forudsigelige konsekvenser ved

udvisning af asylansøgeren, jf. præmis 113.

EU’s Kvalifikationsdirektiv, der på baggrund af retsforbeholdet dog ikke

finder anvendelse for Danmark, kræver, at medlemsstaterne ved

inddragelse af subsidiær beskyttelsesstatus på baggrund af forbedrede

forhold i hjemlandet skal sikre sig, at ændringerne er af en så væsentlig

og ikke-midlertidig karakter, at personen ikke længere ”faces a real risk

of serious harm”.

UNHCR har om ophør af midlertidig beskyttelsesstatus uden for

Flygtningekonventionens område anbefalet, at dette bør ske på

baggrund af offentligt tilgængelige, klare og objektive kriterier.

Det

bemærkes endvidere, at selv om betingelserne i

Flygtningekonventionens artikel 1, litra C, ikke finder direkte

anvendelse for sådanne beskyttelsesordninger, vil de

procedurestandarder, der er udviklet vedrørende

Flygtningekonventionens artikel 1, litra C, kunne tjene som

retningslinjer for sådanne kriterier.

Heraf følger tilsvarende, at en

positiv udvikling må kunne observeres over en vis periode.

UNHCR’s udtalelser og EU’s Kvalifikationsdirektiv er ikke juridisk

bindende for Danmark, men det giver anledning til væsentlig

bekymring, såfremt lovforslaget tilsigter at indføre en væsentlig lavere

beskyttelse ved ophør af midlertidig beskyttelsesstatus, end hvad der

følger af UNHCR’s anbefalinger og de EU-retlige forpligtelser for de

øvrige EU-medlemslande.

Det kan tillige på baggrund af retssikkerhedsmæssige betragtninger

anføres, at afgørelser om forhold af så afgørende betydning for den

enkelte udlænding bør ske ud fra klare kriterier.

Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af

tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver

international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, artikel 16.

UNHCR Executive Committee, ‘Conclusions on International Protection’, No. 103 (LVI) – 2005 med

reference til den i lovforslagets bemærkninger omtalte UNHCR Handbook on Procedures and Criteria for

Determining Refugee Status, afsnit 135-36.

Ibid.

9/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår som nævnt af lovforslagets bemærkninger, at inddragelse

af opholdstilladelsen vil kræve, at forbedringerne i hjemlandet må

antages ikke at være af ”helt midlertidig karakter”, jf. bemærkninger til

lovforslaget pkt. 2.5.2.

Det må i den forbindelse bemærkes, at man i tilfælde af for smidige

kriterier for inddragelse og ikke-forlængelse risikerer, at udlændinge

med midlertidig beskyttelsesstatus hurtigt vil kunne miste deres

opholdsgrundlag, såfremt selv kortvarige forbedringer anses for at

opfylde kriterierne, ligesom en efterfølgende forværring igen vil kunne

begrunde midlertidig beskyttelsesstatus. Man risikerer således at have

en gruppe udlændinge, hvis opholdsgrundlag hurtigt kan skifte, såfremt

der ikke opretholdes internationale standarder ved ophør af

beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3.

Det er i den forbindelse værd at notere sig, at der, formentlig i sådanne

situationer med skiftende forbedringer og forværringer af ikke helt

midlertidig karakter, ofte vil være praktiske udsendelsesforhindringer,

der forhindrer en tvangsmæssig udsendelse.

Institut for Menneskerettigheder antager, at det hverken er tilsigtet

eller hensigtsmæssigt at indføre en sådan retstilstand, hvorfor det bør

overvejes at udelade ordet ”helt” og tydeliggøre, at forbedringerne skal

have en vis stabilitet eller lignende for at kunne begrunde ophør af

beskyttelsesstatus.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme

den enkeltes menneskerettigheder og imødekomme internationale

anbefalinger – at



Kriterierne, for hvornår forholdene i hjemlandet må

anses for tilstrækkeligt forbedret, tydeliggøres.

3.4 ÆNDREDE FORHOLD I HJ EMLANDET UDEN MULIGH ED FOR

UDSENDELSE

Det følger af lovforslaget, at der sker inddragelse af eller meddeles

afslag på forlængelse af opholdstilladelse i tilfælde af forbedringer af

ikke (helt) midlertidig karakter, selv om situationen i hjemlandet fortsat

er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. I sådanne situationer kan det

imidlertid være praktisk umuligt at udsende de pågældende.

Det vil kunne medføre, at en større gruppe personer befinder sig i

udsendelsesposition, uden at det er muligt at udsende de pågældende,

hvilket rejser en række spørgsmål om disse personers forhold, mens de

10/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

befinder sig i udsendelsesposition efter at have haft lovligt, midlertidigt

ophold i Danmark.

Udlændinge i udsendelsesposition befinder sig i en særlig sårbar

position på baggrund af usikkerheden omkring det fortsatte ophold.

Hertil kommer en række begrænsninger i deres rettigheder i Danmark,

f.eks. i forhold til uddannelse og beskæftigelse, ligesom der stilles krav

til indkvartering på asylcentre.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme

den enkeltes menneskerettigheder – at



Der alene gives afslag på forlængelse af midlertidig

beskyttelsesstatus eller sker inddragelse af

opholdstilladelse i tilfælde, hvor det må anses for muligt,

at der rent faktisk kan ske udsendelse af de pågældende

inden for en rimelig tidsfrist.

3.5 GENERHVERVELSE A F MIDLERTIDIG BESKYT TELSESSTATUS

Det fremgår ikke klart af lovforslaget, om efterfølgende forværrede

forhold i hjemlandet kan føre til en genoptagelse af inddragelsessagen,

eller om man vil behandle en ny ansøgning om midlertidig

beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at man ikke ønsker en

situation, hvor en udlænding skal leve i permanent uvished om sin

status, og at udlændingen derfor vil kunne meddeles tidsubegrænset

opholdstilladelse efter 5 eller 8 år, såfremt beskyttelsesbehovet viser

sig at blive langvarigt, og udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne

for tidsubegrænset opholdstilladelse.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme

den enkeltes menneskerettigheder – at



Det i lovforslaget præciseres, hvorledes sager om fornyet

beskyttelsesbehov ved efterfølgende forværringer af

situationen i hjemlandet skal behandles.

4. FAMILIESAMMENFØ RING

Lovforslaget medfører ændringer i adgangen til familiesammenføring

for personer med midlertidig beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3, idet

Se blandt andet Institut for Menneskerettigheder, Afviste asylansøgere og andre udlændinge i

udsendelsesposition i Danmark, Udredning nr. 6, 2009, tilgængelig på:

http://menneskeret.dk/udgivelser/afviste-asylansoegere-andre-udlaendinge-udsendelsesposition-danmark

11/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

familiesammenføring som udgangspunkt alene er muligt, når en sådan

opholdstilladelse er blevet forlænget.

Personer med midlertidig beskyttelsesstatus kan som udgangspunkt

alene søge familiesammenføring efter de almindelige regler i § 9, når

opholdstilladelsen er blevet forlænget.

I løbet af det første års ophold kan personer med midlertidig

opholdsstatus derfor alene få familiesammenføring efter reglerne i § 9

c, stk. 1, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed eller barnets tarv, taler derfor. Det bemærkes dog, at der 2

måneder før forlængelse af opholdstilladelsen kan ansøges om

familiesammenføring efter § 9 med henblik på hurtigere

realitetsbehandling efter en forlængelse.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, kan det af EMD’s

praksis udledes, at artikel 8 ikke indebærer en generel eller ubetinget

ret til familiesammenføring. En klar vurdering af, om den med

lovforslaget forbundne udskydelse af adgangen til familiesammenføring

er i overensstemmelse med artikel 8, forudsætter en konkret vurdering

af omstændighederne i det enkelte tilfælde.

Vurderingen forudsætter en afvejning af hensynet til den enkelte

ansøger over for hensynet som angivet i artikel 8, stk. 2.

Justitsministeriet fremhæver i den forbindelse Danmarks interesse i

bl.a. ”at kontrollere indvandringen”, jf. bemærkninger til lovforslaget

pkt. 5.1, og hensynet til ”landets økonomiske velfærd”, jf.

bemærkninger til lovforslaget pkt. 5.1.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at § 9 c, stk. 1, skal

fortolkes i overensstemmelse med EMD’s praksis, således at ansøgere

med midlertidig beskyttelsesstatus alene vil kunne opnå

familiesammenføring, såfremt det følger af EMRK’s artikel 8 eller FN’s

Børnekonvention, at ansøgeren har krav på familiesammenføring.

Det fremgår dog ligeledes af bemærkningerne, at det er

Justitsministeriets opfattelse, at de forhold, at ansøgeren alene har

opnået midlertidig beskyttelse af 1 års varighed og har været kort tid i

Danmark, vil indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om den

pågældende efter EMRK’s artikel 8 vil have krav på

familiesammenføring.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at karakteren og omfanget

af tilknytningen til Danmark vil indgå i en sådan vurdering, men som et

ud af flere hensyn. Der skal også tages hensyn til de særlige forhold, der

12/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gælder for personer med behov for international beskyttelse, herunder

at sådanne ikke har mulighed for at udøve familielivet i

oprindelseslandet.

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det fremgår af

lovforslaget, at udgangspunktet om, at begrænsningen i adgangen til at

søge familiesammenføring for ansøgere med midlertidig beskyttelse

efter udlændingelovens § 9, ikke er absolut, idet der fortsat kan søges

familiesammenføring på et tidligere tidspunkt efter udlændingelovens §

9 c, stk. 1.

Ansøgerne bør efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse

tydeligt vejledes om denne mulighed.

Institut for Menneskerettigheder er enigt med Justitsministeriet i, at

der på baggrund af EMD’s nuværende praksis ikke er grundlag for at

hævde, at det vil være uproportionalt, at personer med midlertidig

beskyttelsesstatus som udgangspunkt afskæres adgang til

familiesammenføring efter de almindelige regler i § 9, idet der henses

til det forhold, at der fortsat er mulighed for familiesammenføring efter

§ 9 c, stk. 1, når hensynet til familien vejer tungere.

Instituttet finder det imidlertid helt afgørende, at Justitsministeriet i

lovforslaget redegør nærmere for, hvornår Justitsministeriet forestiller

sig, at det inden for det første år vil kunne komme på tale at meddele

opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af lovforslaget, at det

vil kunne komme på tale, såfremt en person i Danmark før afrejsen fra

hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle, eller hvis den

herboende har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet.

Institut for Menneskerettigheder er bekymret for, om denne

beskrivelse er tilstrækkelig rummelig til at kunne omfatte de

situationer, der i praksis vil kunne opstå, navnlig i tilfælde af opsplittede

familier med yngre børn.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme

den enkeltes menneskerettigheder – at



Det uddybes og tydeliggøres, i hvilke situationer der vil

kunne ske familiesammenføring inden for det første år

på baggrund af § 9 c, stk. 1.

13/14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Ansøgerne vejledes om adgangen til at søge

familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1.

5. REVISION

Det lægges som nævnt i lovforslagets bemærkninger til grund, at

personer, der er på flugt fra generelle forhold i hjemlandet, generelt må

antages at have et mere midlertidigt beskyttelsesbehov end personer,

hvor der foreligger særlige individuelle forhold.

Der kan rejses tvivl om, hvorvidt så ekstreme situationer, der giver

anledning til international beskyttelse på grund af vilkårlig

voldsudøvelse og overgreb på civile, i praksis vil have en sådan

midlertidig karakter.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme

den enkeltes menneskerettigheder – at



Der forud for lovrevisionen i Folketingssamlingen 2017-

18 foretages en vurdering af forudsætningen om, at

personer, der tildeles midlertidig beskyttelsesstatus,

reelt har et mere midlertidigt beskyttelsesbehov,

herunder hvor stor en andel der har fået forlænget den

midlertidige opholdstilladelse af én eller flere omgange.

Der henvises til sagsnr.: 2014-941-0040.

Med venlig hilsen

Jonas Christoffersen

DIREKTØR

Korrekturrettet den 10. november 2014.

14/14