Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72 Bilag 3
Offentligt
SOS mod Racisme
Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N
www.sosmodracisme.dk
Tlf.: 42331969
København, d. 19. november 2014
Høringssvar fra SOS mod Racisme på L72
- som fremsat d. 14. november 2014 af Justitsministeren
SOS mod Racisme beklager, at vi har fremsendt høringssvaret efter udløbet af høringsfristen. Det er
også grunden til at vi sender det direkte til udvalgsmedlemmerne i UUI, idet forslaget skal
førstebehandles i morgen i Folketinget.
Vi har sammenholdt nogle vigtige punkter i forslaget med bl.a. UNHCRs høringssvar (uden dato,
november 2014), som der ikke ses taget tilstrækkeligt hensyn til i lovforslaget - måske kan det
skyldes at UNHCR's svar kan være kommet efter fristens udløb, der er i hvert fald ikke refereret til
det eller dets mange anbefalinger og forbehold i lovbemærkningerne, ligesom UNHCR's
høringssvar ikke indgår i høringsoversigten. Danmark skal jo efter Protokollen til
Flygtningekonventionen i 1967 samarbejde med UNHCR.
UNHCR beklager at forslaget har til formål at begrænse antallet af syriske flygtninge i Danmark, da
der med det rekord store antal flygtninge i verden netop er behov for at også de europæiske lande
viser solidaritet med flygtningene og bærer deres del af ansvaret for at hjælpe dem. 95% af de
syriske flygtninge befinder sig i nabolandene, og 86% af verdens flygtninge bor i
udviklingslandene.
UNHCR beklager indførelsen af en ny tidsbegrænset subsidiær beskyttelsesstatus
(Udlændingeloven § 7,3) på et år, og derefter en revurdering mhp. forlængelse i to år og uden ret til
familiesammenføring det første år. Specielt da der slet ikke er udsigt til at Syrien vil være et sikkert
land at komme hjem til om et år. UNHCR godtager ikke regeringens argument om, at
man kan
sende flytgningene efter § 7,3 tilbage, når de værste uroligheder er overstået.
UNHCR mener
desuden at det må antages af de fleste flygtninge fra Syrien vil være berettiget til konventionsstatus,
§ 7,1.
UNHCR frygter desuden at personer, der tidligere ville have fået beskyttelsesasyl efter § 7,2 nu vil
få det efter § 7,3, da det kan være svært at godtgøre, at man er i særlig risiko for at være individuelt
forfulgt. UNHCR minder i høringssvaret om, at folk kan være udsatte og berettigede til
konventionsstatus, uanset at de ikke er direkte og personligt forfulgt. Desuden at der ikke foreligger
et egentligt krav om at man skal bevise herpå efter Flygtningekonventionens definition af en
flygtning, art. 1a, som lyder:
[en person, der] som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion,
nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig
udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af
sådan frygt, ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse;"
1