L 72 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 27: Tillægsbetænkning afgivet den 27. januar 2015

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72 Bilag 27
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 72

Folketinget 2014-15

Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 27. januar 2015

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren

har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)

[af justitsministeren (Mette Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. november 2014 og var

til 1. behandling den 20. november 2014. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Ud-

lændinge- og Integrationspoltik. Udvalget afgav betænkning

den 17. december 2014. Lovforslaget var til 2. behandling

den 19. december 2014, hvorefter det blev henvist til fornyet

behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspol-

tik.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-

get stillet 15 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig be-

svarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

flertal

i udvalget (V, S, RV og KF) indstiller lovforsla-

get til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2.

behandling.

mindretal

i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (SF og EL) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse.

4. Politiske bemærkninger

Venstres, Enhedslistens, Socialistisk Folkepartis, Liberal

Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget har noteret sig, at en række høringssvar rejser al-

vorlig tvivl om, hvorvidt lovforslaget vedrørende udskydel-

sen af familiesammenføring for flygtninge i den nye katego-

ri er i overensstemmelse med Danmarks internationale for-

pligtelser. Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen

alene bærer ansvaret for vurderingen af, at lovforslaget ikke

er i modstrid med bl.a. den europæiske menneskerettigheds-

konventions artikel 8 om retten til familieliv.

Selv om partierne er uenige om konventionernes fremti-

dige status og Danmarks flygtningepolitik, er de enige om,

at Danmark skal overholde de internationale aftaler, som

Danmark er en del af. Og for at sikre, at fortolkningen af

lovforslaget ikke kommer til at ske i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser, er det partiernes ønske, at der i

vurderingen af, om der i en konkret sag er krav på familie-

sammenføring allerede inden for det første år, skal lægges

afgørende vægt på hensynet til familiens enhed og hensynet

til personer, som har et ganske særligt behov for beskyttelse

i form af en hurtig familiesammenføring. Der skal således

gives familiesammenføring allerede inden for det første år,

hvis et afslag herpå vil være særligt indgribende.

Der skal i den forbindelse lægges afgørende vægt på, om

der er risiko for overgreb på ansøgeren uden for et konflikt-

område eller i et konfliktområde, om ansøgeren lider af al-

vorlig sygdom eller har nedsat funktionsevne, om ansøgeren

er et uledsaget mindreårigt barn, eller om andre særlige

grunde taler afgørende for hurtigt at give familiesammenfø-

ring.

Der er ikke tale om en udtømmende opremsning af de si-

tuationer, hvor familiesammenføring skal meddeles inden

for det første år, idet der skal foretages en konkret vurdering

i hvert enkelt tilfælde.

Partierne oplyser, at følgende medlemmer af Folketinget,

som ikke er medlem af udvalget, Uffe Elbæk (UFG) og Ed-

AX017001

L 72 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 27: Tillægsbetænkning afgivet den 27. januar 2015

mund Joensen (SP), ligeledes har tilkendegivet at støtte den-

ne henstilling.

Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af

udvalget mener, at forslaget i en ekstraordinær situation

rammer den rigtige balance i asylpolitikken. Det er en afgø-

rende forudsætning for S og RV, at Danmarks internationale

forpligtelser overholdes, og S og RV har noteret sig, at Ju-

stitsministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstem-

melse med Danmarks internationale forpligtelser. S og RV

finder i lyset af bemærkningerne fra Institut for Menneske-

rettigheder og instituttets foretræde for udvalget anledning

til at understrege, at de to eksempler, der fremgår af de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.4.2.1 og

5.1, er eksempler på situationer, hvor der kan være særlige

grunde, som kan føre til, at der skal gives tilladelse til fami-

liesammenføring, allerede inden den herboendes opholdstil-

ladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-

vens § 7, stk. 3, eventuelt måtte blive forlænget efter 1 år.

Eksemplerne er ikke udtømmende, men er netop blot ek-

sempler, jf. også besvarelsen af spørgsmål 144 og 148 til

lovforslaget.

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at antallet af

asylansøgere, der har søgt mod Danmark, er vokset år for år

– fra 3.806 i 2011 til 14.815 i 2014 – siden regeringen til-

trådte. Det højeste antal asylansøgere, der er registreret i

Danmark i mere end 15 år, har skabt et voldsomt pres på

asylsystemet, kommunerne og ikke mindst skatteyderne, der

alene næste år kan se frem til en ekstraregning på over 4

mia. kr. som følge af den øgede tilstrømning.

Regeringen har efter Venstres opfattelse igennem valgpe-

rioden konsekvent overhørt de mange advarsler om, at ud-

lændingepolitikken igen under en socialdemokratisk ledet

regering er kommet ud af kontrol. Regeringen har afvist alle

forslag om nødvendige stramninger af udlændingepolitikken

med en systematik og ildhu, der kun overgås af den, regerin-

gen har udvist i de tilsyneladende endeløse bestræbelser på

at gennemføre nye lempelser, der har gjort det betydeligt

mere attraktivt at søge til Danmark som asylansøger.

En del af stigningen i antallet af asylansøgere, der kom-

mer til Danmark, kan til dels forklares med et stigende antal

asylansøgere i Europa og resten af verden, men også kun til

dels. Skiftende socialdemokratiske justitsministre har over

for Folketinget fastslået, at der finder såkaldt asylshopping

sted i Europa, og at asylansøgere kigger på de samlede for-

hold, når de vurderer, hvor de vil søge hen. Og det er et fak-

tum, at regeringens lempelser har betydet, at forholdene i

Danmark er blevet væsentligt mere attraktive.

Alene afskaffelsen af starthjælpen, kontanthjælpsloftet og

optjeningsprincippet på børnepenge har betydet, at en flygt-

ningefamilie med tre børn i dag samlet modtager over

450.000 kr. årligt, som det fremgår af besvarelserne på UUI

alm. del – spørgsmål 62 og 63. Det er 10.000 kr. mere må-

nedligt end i 2011. Alligevel hævder regeringen, at de man-

ge lempelser og vilkårsforbedringer ingen betydning har for

det stigende antal asylansøgere. Det er for Venstre ganske

enkelt uforståeligt, hvordan regeringen på den ene side kan

anerkende, at der finder asylshopping sted i Europa, og på

den anden side benægte, at en månedlig stigning i ydelsesni-

veauet på 10.000 kr. har nogen betydning overhovedet. Der-

til kommer en række andre lempelser som f.eks. muligheden

for at bo og arbejde uden for asylcentrene, afskaffelsen af

optjeningsprincip på børnepenge og folkepension og lempe-

ligere regler for permanent ophold, der alle har betydning

for, hvor attraktivt Danmark er som asyldestination.

Da det over sommeren stod klart for selv regeringen, at

situationen var ude af kontrol, foreslog regeringen at indføre

en ny, midlertidig status for flygtninge, der var flygtet fra

generelle forhold i hjemlandet og dermed ikke opfylder

flygtningekonventionens betingelser. Da den daværende ju-

stitsminister og ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold præsenterede lovforslaget, hed det i øv-

rigt, at størstedelen af asylansøgerne ville være omfattet af

forslaget, og at der ikke ville blive gjort indgreb i retten til

familiesammenføring. Begge ting har siden hen vist sig at

være forkerte, som det også fremgår af en række svar på

spørgsmål til dette lovforslag.

Regeringen har nu præsenteret Folketinget for dette lov-

forslag, der indeholder en ny, legal flygtningekategori og en

ændring i muligheden for familiesammenføring for flygtnin-

ge, der er omfattet af den nye kategori. Det er dog efter lov-

forslagets behandling uklart, hvad der egentligt er formålet

med lovforslaget ud over at fremmane et indtryk af en hand-

lekraftig regering.

Regeringen fremsatte lovforslaget med et ønske om ha-

stebehandling. Venstre ønsker at bidrage konstruktivt til, at

asyltilstrømningen til Danmark begrænses hurtigt. Men end-

nu vigtigere er det, at Folketinget lovgiver på et sagligt og

fagligt forsvarligt grundlag, og regeringen har, trods mange

spørgsmål og samråd, ikke redegjort for lovforslagets konse-

kvenser. Hverken i forhold til, om lovforslaget reelt begræn-

ser tilstrømningen af asylansøgere, hvad de økonomiske

konsekvenser af forslaget er, eller hvordan regeringen agter

at sikre den tvangsmæssige hjemsendelse af asylansøgere,

som lovforslaget bygger på. Derfor har en hastebehandling

desværre ikke været mulig. Ligeledes er der i høringsvarene

rejst meget kraftig kritik fra bl.a. Advokatrådet og Advokat-

samfundet af, at der ikke synes at være saglige grunde til at

indføre den nye status.

Regeringen fremhæver, at den nye, legale flygtningekate-

gori, der i realiteten er rettet mod de syriske asylansøgere,

vil sikre mere midlertidighed med en opholdstilladelse, der i

første omgang tidsbegrænses til 1 år. Ændringen skal føre

til, at flygtninge kan hjemsendes, når »de værste uroligheder

er overstået«, som statsministeren sagde i sin åbningstale.

Dermed skaber statsministeren et indtryk af, at de syriske

asylansøgere kun skal være i Danmark i ganske kort tid.

Dette bestyrkes af den socialdemokratiske udlændingeordfø-

rer, Mette Reissmann, der udtaler at Danmark kan sende sy-

rere tilbage til »fredelige lommer« i Syrien. Det lader dog

ikke til at have gjort synderligt indtryk på økonomi- og in-

denrigsministeren, der har fremhævet, at »der er jo ikke no-

gen, der tror på, at de syriske flygtninge, der kommer til

Danmark, kan vende hjem inden for en kort periode«.

Det er desuden uklart, om ændringen af tidsbegrænsnin-

gen, der kunne være gennemført administrativt, reelt vil ha-

ve en betydning ud over en økonomisk belastning af Udlæn-

L 72 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 27: Tillægsbetænkning afgivet den 27. januar 2015

dingestyrelsen og Flygtningenævnet henset til, at alle op-

holdstilladelser til flygtninge allerede er tidsbegrænsede, og

at der i lovgivningen allerede i dag er mulighed for at ind-

drage opholdstilladelser til flygtninge, når forholdene i

hjemlandet har ændret sig, uanset længden på opholdstilla-

delsen. Det er desuden svært at se formålet, når ministeren

for børn, ligestilling, integration og sociale forhold ønsker at

lade flygtninge omfattet af den nye, midlertidige kategori

omfatte af et 3-årigt integrationsprogram og justitsministe-

ren udtrykkeligt fremhæver, at der fortsat vil være adgang til

at opnå permanent ophold efter henholdsvis 5 og 8 år.

Venstre finder det desuden problematisk, at der indføres

en ny, legal flygtningekategori på basis af en praksisændring

i Flygtningenævnet, der baserer sig på en fortolkning af en

dom fra den europæiske menneskerettighedsdomstol, uden

at justitsministeren over for Folketinget vil tage stilling til,

om Flygtningenævnets fortolkning og anvendelse af dom-

men er korrekt. Det er desuden uafklaret, om den nye kate-

gori vil betyde en reel udvidelse af flygtningebegrebet, når

det skal anvendes i praksis.

Det andet element i lovforslaget indeholder en udskydel-

se af retten til familiesammenføring det første år for flygt-

ninge, der er omfattet af den nye kategori. Indgreb i retten til

familiesammenføring særligt for flygtninge skal ske med en

stor grad af varsomhed henset til den manglende mulighed

for, at flygtninge kan udøve familielivet i hjemlandet.

Venstre har noteret sig, at en række høringssvar rejser al-

vorlig tvivl om, hvorvidt lovforslaget på dette punkt er i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel-

ser. Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen alene bæ-

rer ansvaret for vurderingen af, at lovforslaget ikke er i

modstrid med bl.a. den europæiske menneskerettighedskon-

ventions artikel 8 om retten til familieliv.

Bestemmelsen er udformet således, at der overlades et

betydeligt, men uklart funderet skøn til myndighederne i

forbindelse med dispensationer fra reglen. Det vil formentlig

føre til, at en række flygtninge, der er omfattet af reglerne,

vil ende med at søge om familiesammenføring to gange og

dermed øge sagsomkostningerne i Udlændingestyrelsen.

Forslaget skaber desuden en meget betydelig forskel i

rettighederne for flygtninge med konventions- og beskyttel-

sesstatus og flygtninge omfattet af den nye kategori. Det vil

med al sandsynlighed betyde en stigning i antallet af klager

over statusvalget, hvis konsekvenser ikke ses at være hånd-

teret i lovforslaget.

Venstre finder det helt utilfredsstillende, at justitsministe-

ren ikke under et lovforslags behandling vil redegøre for re-

geringens forventning til, hvor mange der vil være omfattet

af forslaget, især henset til, at regeringen ved præsentationen

af forslaget ingen problemer havde med at fortælle offentlig-

heden, at størstedelen af asylansøgerne ville være omfattet.

Det står dog klart, at forslaget efter al sandsynlighed vil om-

fatte en meget lille gruppe af asylansøgere og således have

en særdeles begrænset effekt.

Venstre ønsker en strammere udlændingepolitik, der kan

dæmme op for den voldsomme tilstrømning af asylansøgere,

der er fulgt i kølvandet på regeringens lempelser. Venstre

finder, at nærværende lovforslag er helt utilstrækkeligt i en

situation med det højeste antal asylansøgere i mere end 15

år, og har derfor løbende foreslået en række stramninger af

udlændingepolitikken, der skal gøre Danmark mindre attrak-

tivt som asyldestination, ved bl.a. at afskaffe muligheden for

at bo og arbejde uden for centrene og indføre en ny integra-

tionsydelse på SU-niveau. Regeringen har afvist Venstres

forslag. Venstre finder det bizart, at regeringen på den ene

side forsvarer flygtninges ret til fuld kontanthjælp fra første

færd, mens regeringen på den anden side ingen problemer

har med at gøre indgreb i flygtninges ret til familieliv.

Det står efterhånden klart, at regeringen trods forsikrin-

ger om det modsatte ikke har vilje eller evne til at føre en

stram udlændingepolitik, og at nærværende lovforslag mere

er motiveret af ønsket om at fremstå handlekraftig end af

ønsket om at gennemføre reelle stramninger, der effektivt

kan dæmme op for antallet af asylansøgere. Det er Venstres

forventning, at lovforslaget vil have en særdeles begrænset

effekt, og at antallet af hjemsendelser af flygtninge ikke vil

stige mærkbart som følge af lovforslaget. Dermed er rege-

ringen atter en gang ved at stille befolkningen noget i udsigt,

som regeringen efter valget næppe kan eller vil levere.

I 2014 var antallet af asylansøgere det højeste i mere end

15 år, og både asylsystem, kommuner og statskassen oplever

et betydeligt pres som følge af den ukontrollerede tilstrøm-

ning. Nærværende lovforslag indeholder en i hvert fald for-

mel stramning for en lille gruppe af asylansøgere, og det kan

ikke udelukkes, at en manglende vedtagelse vil have betyd-

ning for tilstrømningen til Danmark. Venstre noterer sig i

den forbindelse, at regeringen har fremhævet, at lovforslaget

allerede kan have haft en betydning for tilstrømningen i

kraft af signalværdien. Det er dog nærmest utopisk at tro på,

at signalværdien vil have den samme betydning som signal-

værdien af regeringens over 30 lempelser.

Venstre bemærker endvidere, at regeringen kategorisk

nægter at medvirke til reelle og effektive stramninger af ud-

lændingepolitikken, hvorfor nærværende lovforslag må be-

tragtes som det bedst og eneste opnåelige i den nuværende

parlamentariske situation. Venstre vil på den baggrund

stemme for lovforslaget ved tredjebehandlingen. Venstre

henviser i øvrigt til samtlige svar på de stillede spørgsmål til

lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

antallet af asylansøgere er historisk højt, og det samme gæl-

der antallet af dem, der får en opholdstilladelse på asylområ-

det. Det er et stort problem. Der er ingen tvivl om, at rege-

ringen bærer et stort ansvar for udviklingen. Sammen med

sine støttepartier har regeringen siden 2011 lempet asyl- og

udlændingepolitikken med det resultat, at de dele af indvan-

dringen, som giver de største problemer, er steget. DF har

flere gange advaret regeringen. Påstanden fra regeringens si-

de har været, at den politik, som Folketinget fører, ikke har

nogen afgørende indflydelse på antallet af asylansøgere, der

kommer til Danmark. Det er – efter DFʼs opfattelse – en for-

kert påstand, og med lovforslaget erkender regeringen, at

den har taget fejl. Det er skuffende, at der skulle gå så lang

tid, før dette stod klart for regeringen. Det er DFʼs overbe-

visning, at regeringens forslag først og fremmest er udtryk

for en regering, som ansvarsløst og uden omsorg for det

L 72 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 27: Tillægsbetænkning afgivet den 27. januar 2015

folk, som den påstår at repræsentere, har lempet asyl- og ud-

lændingepolitikken og nu – som en desperat handling inden

et folketingsvalg – forsøger at vise handlekraft. Det er ikke

en ordentlig måde at udvikle politik på.

DF anser det for problematisk, at der i forhold til dele af

lovforslaget er skabt berettiget tvivl om rækkevidden af æn-

dringerne. DF har noteret sig, at regeringen meget klart har

tilkendegivet, at der ikke er tale om en udvidelse af mulig-

heden for at opnå asyl i Danmark. Dette vil DF selvsagt føl-

ge op på. DF vil fortsat følge området tæt. Ingen skal være i

tvivl om, at der – efter DFʼs opfattelse – er brug for tiltag,

som omfatter mere end et lille mindretal af de udlændinge,

som kommer her til landet. Derfor er dette lovforslag util-

strækkeligt og på ingen måde nok til effektivt at begrænse

den alt for voldsomme asyltilstrømning. Helt overordnet er

der brug for en udlændingepolitik, som begrænser den ikke-

vestlige del af indvandringen. Der er simpelt hen ikke plads

til, at Danmark fortsætter med en så massiv og voldsom til-

strømning, som vi ser for øjeblikket. Det handler om at føre

en politik, der gør, at vores land hænger sammen. Det hand-

ler om at bevare dansk kultur, at bevare vores fælles traditi-

oner og at sikre holdbarhed i dansk økonomi.

Vores erfaring siger os – og andres erfaring bør også sige

dem – at især indvandringen via asylsystemet skaber en lang

række integrationsproblemer. Derfor er der behov for mere

end det, som regeringen har lagt op til. Der er brug for en

helt ny asyl- og udlændingepolitik.

DF har bl.a. derfor fremsat beslutningsforslag nr. B 13,

ligesom DF har stillet en række ændringsforslag til lovfor-

slaget.

Efter vores opfattelse er der brug for en omlægning af

dansk asylpolitik, så udlændinge, der opnår asylstatus, hjæl-

pes i udlandet – gerne i nærområderne – i stedet for via en

opholdstilladelse i Danmark. I forlængelse af dette lovfor-

slag opfordrer DF regeringen og Folketinget til at forhandle

en ny asyl- og udlændingepolitik på plads, der rækker videre

end regeringens lovforslag, hvis ændringer risikerer at have

en yderst begrænset effekt.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at dette

lovforslag er det helt forkerte svar på det forhold, at flere

mennesker end på noget andet tidspunkt siden anden ver-

denskrig er fordrevet på grund af krig og undertrykkelse.

I stedet for at gøre anerkendte flygtninges opholdsstatus i

Danmark mere usikker og i stedet for at indlægge kunstige

forsinkelser i deres muligheder for at få familiesammenfø-

ring burde regeringen og Folketinget vælge at holde fast i

FN’s normer om, at anerkendte flygtninge kun kan fratages

opholdstilladelsen, hvis der er stabile og varige forandringer

i hjemlandet, og samtidig sørge for, at flygtninge hurtigst

muligt kan få deres nære familie hertil til gavn for både fa-

milien og det danske samfund, der ville opleve en mere har-

monisk integration, hvis hele familien var samlet hurtigt her

i landet.

Ifølge lovforslaget skal krigsflygtninge, der hidtil rutine-

mæssigt har fået 5 års opholdstilladelse, fremover kun have

opholdstilladelse i 1 år, hvorefter myndighederne igen nøje

skal overveje, om de skal have lov at blive i Danmark.

I løbet af det første år, efter at der er givet opholdstilla-

delse, har krigsflygtningene ikke ret til at få deres ægtefæller

og børn familiesammenført til Danmark. Hvis de er heldige,

har familien bragt sig i relativ sikkerhed uden for Syrien

sammen med millioner af andre syriske flygtninge i nærom-

rådet. Hvis de er uheldige, kæmper den anden ægtefælle og

børnene for at overleve i en krigszone i Syrien og risikerer

ikke at overleve den ekstra ventetid på 1 år, som regeringen

har bygget ind i lovforslaget. Det er efter Enhedslistens op-

fattelse hverken et rigtigt eller et ansvarligt svar på den glo-

bale flygtningekrise.

Ifølge lovforslaget skal flygtninge fremover – medmindre

de har været så heldige at blive anerkendt som konventions-

flygtninge – kunne få inddraget deres opholdstilladelse og

blive sendt tilbage til hjemlandet til forhold, der »fortsat er

alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigeli-

ge«.

Ikke kun nytilkomne krigsflygtninge vil fremover havne i

denne usikre situation, hvor det bliver lettere at tage op-

holdstilladelsen fra dem. Det understreges i bemærkninger-

ne til lovforslaget, at Udlændingestyrelsen og Flygtnin-

genævnet også fremover skal sende flygtninge med beskyt-

telsesstatus efter den gældende § 7, stk. 2, i udlændingelo-

ven hjem, hvis forholdene i hjemlandet er blevet bare lidt

bedre, selv om de stadig er både alvorlige, skrøbelige og

uforudsigelige.

Stramningen rammer altså ikke kun de mennesker fra Sy-

rien, der i den senere tid er søgt til Danmark, men en lang

række flygtninge fra andre lande – mennesker, som er kom-

met inden for den seneste årrække, og som er godt i gang

med integrationen i Danmark og har indstillet sig på, at de-

res fremtid ligger her. De får med denne lovstramning en

langt mere usikker tilværelse. De må fra nu af hver dag

overveje, om de og deres børn fortsat er velkomne her i

Danmark.

Enhedslisten ønsker at påpege, at den nye, usikre status

er dybt skadelig for integrationen af flygtninge i Danmark.

Tusindvis af flygtninge må spørge sig selv, om det kan beta-

le sig at blive god til dansk eller at tage en dansk uddannel-

se, hvis de alligevel inden for en overskuelig fremtid skal

sendes hjem til alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige for-

hold.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(LA):

Til § 1

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 17

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

L 72 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 27: Tillægsbetænkning afgivet den 27. januar 2015

»Stk. 3.

Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og 2,

bortfalder en opholdstilladelse altid, når udlændingen rejser

tilbage til sit hjemland, når det for udlændingen er muligt at

få udstedt pas i hjemlandet og udlændingen har benyttet sig

af dette, eller når udlændingen har anmodet om at få udleve-

ret pas eller rejselegitimation deponeret hos Udlændingesty-

relsen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.«

[Bortfald af opholdstilladelse som følge af hjemrejse, mulig-

hed for at få udstedt pas i hjemlandet og udleveret pas eller

rejselegitimation]

Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»02.

I § 52 b, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., ændres »jf. §

17, stk. 3« til: »jf. § 17, stk. 4«.«

[Konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Justitsministeriet har oplyst, at Rigspolitiet og Udlændin-

gestyrelsen har oplevet, at flere såkaldte flygtninge efter at

have fået asyl i Danmark ønsker at få udleveret deres oprin-

delige, syriske pas. Formålet skulle angiveligt være at tage

tilbage til Syrien og deltage i den syriske borgerkrig. Formå-

let med forslaget er således at sikre, at hvis man har fået asyl

i Danmark og så alligevel vender tilbage til det land, man

angiveligt er flygtet fra, ophører opholdsgrundlaget.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Karen J. Klint (S) René Skau Björnsson (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S)

Jeppe Bruus (S) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Pernille Vigsø Bagge (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Jakob Engel-Schmidt (V) Martin Geertsen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V)

Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF)

nfmd.

Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Anders Samuelsen (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 72 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 27: Tillægsbetænkning afgivet den 27. januar 2015

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 72

Bilagsnr.

Titel

Betænkning afgivet den 17. december 2014

Bilag er tilbagetaget

Udkast til tidsplan for udvalgets fornyede behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalget fornyede behandling af lovforslaget

Udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 72

Spm.nr.

181

182

183

Titel

Spm. om, hvor mange ikke færdigbehandlede asylsager, der forelå pr.

31. oktober 2014, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor længe de 10 pct. længstliggende sager har ligget pr. 31.

oktober 2014, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for asylsager for

henholdsvis januar kvartal, april kvartal og juli kvartal 2014, til justits-

ministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren vil oversende en datasammenskrivning af hele

udlændingeloven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om muligheden for hjemsendelse af syriske asylansøgere, til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. er tilbagetaget

Spm. om ministerens talepapir fra samrådet den 17/12-14 om L 72, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorledes det forholder sig med sagsbehandling af asylsa-

ger, der måtte kunne henføres under lovforslaget, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm., om asylsøgninger lovligt kan stilles i bero, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om kommentar til artiklen fra Ritzau den 17. december 2017 »S:

Venstres asyltøven er inhumant stemmefiskeri«, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange syrere der har fået afslag på asyl i 2014, til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om baggrunden for, at der er indført stop for tilbagesendelse af

asylfamilier til Italien, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvilken konsekvens Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstols dom af 4. november 2014 i sagen Tarakhel mod Schweiz

(292217/12) og de danske myndigheders praksis får for nærværende

lovforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor mange asylsøgere der i henholdsvis 2011, 2012, 2013

og første halvdel af 2014 er rejst igennem Italien for at nå Danmark,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om tilladelse til familiesammenføring inden for det første år ef-

ter at en flygtning første gang har fået opholdstilladelse, til justitsmini-

steren, og ministerens svar herpå

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

194

195