Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72 Bilag 2
Offentligt
1420805_0001.png
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. november 2014
Asyl- og Visumkontoret
Morten Duus
2014-941-0040
1370995
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af
realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået
beskyttelse i et andet EU-land m.v.)
I. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret,
Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité
for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,
Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes
Landsstyre,
Naalakkersuisut
(Grønlands
Selvstyre),
Indvandrermedicinsk Klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes
Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Vestre Landsret,
Østre Landsret, samtlige byretter, RCT, Red Barnet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for
Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS
mod Racisme, Sø- og Handelsretten, Udlændingestyrelsen, UNHCR og
Ægteskab Uden Grænser.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Advokatrådet,
Amnesty
International,
Børnerådet,
Dansk
Flygtningehjælp, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,
Færøernes
Landsstyre,
Institut
for
Menneskerettigheder,
Kommunernes Landsforening, Vestre Landsret, Østre Landsret,
samtlige byretter, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Oasis, RCT-
Jylland, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske
Minoriteter, Udlændingenævnet, Udlændingestyrelsen og Ægteskab
Uden Grænser.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelle bemærkninger
Østre
Landsret,
Vestre
Landsret,
samtlige
byretter,
Dommerforeningen,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen,
Datatilsynet,
Færøernes
Landsstyre,
Rigsadvokaten
og
Udlændingestyrelsen
har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Dansk Flygtningehjælp
har anført, at udkastet til lovforslag ikke
harmonerer med regeringens ønske om en human tilgang til asylpolitikken,
idet et historisk højt antal mennesker har behov for beskyttelse. Antallet er
imidlertid ikke højere, end at Danmark, herunder de danske kommuner, er
i stand til at modtage og integrere disse mennesker.
Institut for Menneskerettigheder
stiller i lyset af de nuværende og
historiske erfaringer med konflikter, der giver anledning til international
beskyttelse på grund af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile,
spørgsmålstegn ved formodningen om, at personer, der er på flugt fra
generelle forhold i hjemlandet, generelt må antages at have et mere
midlertidigt beskyttelsesbehov end personer, hvor der foreligger særlige
individuelle forhold. Det må antages, at der i mange tilfælde ikke vil kunne
konstateres tilstrækkeligt forbedrede forhold inden for en 1-årig eller 2-
årig periode, men dette må belyses nærmere i forbindelse med den
foreslåede revision af loven i 2017-18.
Red Barnet
er generelt kritisk over for lovforslaget og mener ikke, at
lovforslaget bør gennemføres.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Refugees Welcome
advarer mod de foreslåede lovændringer. Et højt antal
asylansøgere i en periode ikke kan begrunde lovændringer eller
begrænsninger i den generelle beskyttelse af flygtninge i Danmark.
Retspolitisk Forening
er ikke overbevist om, at der er sket en så markant
stigning i antallet af asylansøgere i Danmark, der vil kunne opnå ophold, at
der er behov for lovændringer. Foreningen er tilfreds med, at loven tages
op til revision, men ser gerne, at dette sker før folketingsåret 2017-2018.
Rådet for Etniske Minoriteter
finder, at forslaget er en klar forringelse af
flygtninges vilkår og rettigheder og endnu et skridt mod en mindre human
flygtningepolitik.
2. Midlertidig beskyttelsesstatus
Advokatrådet
finder, at det vil være vanskeligt at afgøre, hvilke ansøgere
der kan opnå opholdstilladelse med beskyttelsesstatus efter gældende § 7,
stk. 2, og hvilke ansøgere der alene vil kunne få opholdstilladelse med
midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede § 7, stk. 3. Endvidere
§ 7,
stk. 3,
være
overflødig
eller
udtryk
for
en
rettighedsindskrænkning, hvis den ikke udvider muligheden for at få asyl i
Danmark.
Amnesty International
finder det ikke sandsynligt, at borgerkrigen i
Syrien kan afsluttes inden for de næste fire år.
Dansk Flygtningehjælp
har bl.a. anført, at det forekommer hensynsløst
og unødigt ressourcetungt for udlændingemyndighederne at skulle
forlænge midlertidige opholdstilladelser, hvis der ikke er udsigt til nogen
bedring af situationen i hjemlandet. Endvidere er der grund til at tro, at de
foreslåede regler om bl.a. korte, midlertidige opholdstilladelser kan være i
strid med diskriminationsforbuddet i artikel 14 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), idet beskyttelsesbehovet i
udlændingelovens § 7, stk. 2, og den foreslåede § 7, stk. 3, er helt
sammenlignelige.
OASIS, RCT-Jylland
og
DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur
finder
det tvivlsomt, om den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk.
3, er i overensstemmelse med forbuddet mod refoulement i artikel i 3 i
henholdsvis EMRK og FN’s torturkonvention, idet formuleringen i den
foreslåede bestemmelse er baseret på en indskrænkende fortolkning af
retspraksis fra EMD, herunder afgørelsen
Sufi og Elmi mod Storbritannien.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420805_0004.png
Refugees Welcome
finder, at den foreslåede bestemmelse om midlertidig
beskyttelsesstatus er en forringelse af den eksisterende mulighed for
beskyttelse. Der er endvidere ikke udsigt til en forbedring af situationen i
Syrien inden for de næste mange år. De midlertidige opholdstilladelser vil
blive forlænget, og der er således ikke vundet noget i forhold til
situationen i dag, hvor der kan gives opholdstilladelser af 2 års varighed. I
øvrigt bør alle udlændinge, der ikke frivilligt har valgt at være i Danmark i
en afgrænset periode (au pair, studie, arbejde mv.), have opholdstilladelse
med mulighed for varigt ophold.
Røde Kors
finder ikke behov for den foreslåede bestemmelse om
midlertidig beskyttelsesstatus, da der i den eksisterende lovgivning er
mulighed for at give opholdstilladelse for 2 år. Endvidere er der i dag
mulighed for at inddrage opholdstilladelser, hvis forholdene i hjemlandet
ændrer sig. Herudover er det ikke sandsynligt, at situationen i de lande,
som udlændingene flygter fra, vil ændre sig markant inden for 1 år. Den
væsentligste konsekvens af forslaget vil således sandsynligvis være, at der
skabes øget utryghed blandt flygtninge med midlertidigt ophold.
Retspolitisk Forening
er stærkt kritisk over for, at opholdstilladelsen i
første omgang gives for 1 år. Dette sætter asylansøgere i en konstant
presset og usikker situation med mulige voldsomme psykiske
konsekvenser.
Rådet for Etniske Minoriteter
finder det meget usandsynligt, at der
bliver så fredeligt i eksempelvis Syrien, at de personer derfra, der
meddeles midlertidig opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse,
kan nægtes forlængelse af opholdstilladelsen efter et år i Danmark.
Ægteskab Uden Grænser
finder ikke behov for de foreslåede ændringer
om midlertidig beskyttelsesstatus, da justitsministeren efter de gældende
regler i udlændingeloven administrativt kan fastsætte nærmere regler om
varigheden af tidsbegrænsede opholdstilladelser. Endvidere betvivler
Ægteskab Uden Grænser Justitsministeriets vurdering af, at en del af bl.a.
de syriske flygtninge hurtigt vil kunne sendes hjem.
Adgang til beskyttelse
De gældende regler tager ikke højde for den særlige situation, som
asylansøgere, der er på flugt fra generelle forhold i hjemlandet, er i.
Denne gruppes behov for beskyttelse er generelt mere midlertidigt, idet
beskyttelsen har baggrund i en særlig alvorlig generel situation, som efter
omstændighederne vil kunne ændre sig over kort tid. F.eks. vil en særlig
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
alvorlig situation i forbindelse med en væbnet konflikt, som gennem en
periode skaber store asylstrømme, kunne udvikle sig på en sådan måde, at
en større eller mindre del af disse asylansøgere vil have mulighed for at
vende tilbage til hjemlandet. Med lovforslaget foreslås der således indført
en midlertidig beskyttelsesstatus, som er tilpasset beskyttelsesbehovet for
udlændinge, som opnår asyl på grund af en særlig alvorlig situation i
hjemlandet.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, udvider ikke
adgangen til at opnå beskyttelse i Danmark. Det vil også fremover være en
forudsætning for at opnå opholdstilladelse, at udlændingen enten er
omfattet af flygtningekonventionen eller har krav på beskyttelse efter de
andre internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder
som følge af en reel risiko for overgreb i henhold til artikel 3 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Afgrænsningen af, om en person fremover omfattes af den gældende § 7,
stk. 2 (beskyttelsesstatus), eller den foreslåede § 7, stk. 3 (midlertidig
beskyttelsesstatus), vil bero på en vurdering af, om den pågældendes
individuelle forhold giver grundlag for beskyttelse efter stk. 2, eller om der
i hjemlandet foreligger en situation, som beskrevet i den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 3, og den pågældende udlænding kan anses for
omfattet af denne situation. Udgangspunktet vil således fortsat være, at en
generel voldstilstand og den blotte mulighed for overgreb som følge af en
ustabil situation eller en generel voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i
sig selv vil kunne begrunde beskyttelse. Kun i de mest ekstreme tilfælde af
generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i
kraft af en tilstedeværelse i området, vil udgangspunktet kunne fraviges.
Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om parterne i
konflikten anvender metoder eller taktikker for krigsførelse, som øger
risikoen for civile tab eller er direkte rettet mod civile, om anvendelsen af
sådanne metoder eller taktikker er udbredt blandt parterne i konflikten, om
kampene er geografisk afgrænset eller udbredte, og antallet af dræbte
civile, sårede og fordrevne som følge af kampene.
Justitsministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke ændrer ved, at det
afgørende kriterium for at opnå beskyttelse efter den foreslåede § 7, stk. 3,
er, om udsendelse vil være i strid med EMRK’s artikel 3.
Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Da de foreslåede ændringer bl.a. indebærer, at visse udlændinge, som i
dag omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, fremover får begrænset
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420805_0006.png
adgang til familiesammenføring, er lovændring nødvendig. Ved at
fastsætte i udlændingeloven, hvilke udlændinge, som gives midlertidig
beskyttelsesstatus, sikres det endvidere, at statusvalget kan påklages til
Flygtningenævnet.
Adgang til at nægte forlænget beskyttelse
Opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 gives i dag efter § 24,
stk. 1, i udlændingebekendtgørelsen tidsbegrænset med mulighed for varigt
ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En tidsbegrænset
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold kan efter
udlændingelovens § 11, stk. 2, efter ansøgning forlænges, medmindre der
er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens
§ 19. Ved afgørelser om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse
meddelt
med
mulighed
for
varigt
ophold
vurderer
udlændingemyndighederne således også de hensyn, der er opregnet i
udlændingelovens § 26, stk. 1. I tilfælde, hvor udlændingen er meddelt
tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, skal
der imidlertid foretages en fornyet prøvelse af opholdsgrundlaget, hver
gang der søges om forlængelse af opholdstilladelsen. Hensynene i
udlændingelovens § 26, stk. 1, finder således ikke anvendelse ved
afgørelsen om forlængelse af midlertidige tilladelser.
Lovforslaget indebærer, at opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 3, skal meddeles tidsbegrænset og med henblik på
midlertidigt ophold. På den måde vil de danske asylregler i højere grad
tage højde for det beskyttelsesbehov, som sådanne asylansøgere har, og
som sådan afspejle beskyttelsens midlertidige karakter. En midlertidig
opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 7, stk. 3, vil ikke skulle forlænges, hvis de forhold, der
førte til tildeling af beskyttelsen, ikke længere kan begrunde beskyttelse.
Der skal med andre ord foretages en fornyet asylvurdering, i hvilken
forbindelse der skal tages stilling til, om der på baggrund af de aktuelle
oplysninger om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er grundlag for at
yde beskyttelse. Hensynene nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1, vil ikke
finde anvendelse ved afgørelsen om forlængelse. Spørgsmålet om
forlængelse af opholdstilladelsen vil dog som hidtil skulle afgøres under
inddragelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder relevant
praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes, at det i forbindelse med forlængelse af midlertidige
opholdstilladelser efter de foreslåede regler forudsættes anvendt en
procedure, hvorefter Udlændingestyrelsen ved opholdstilladelsens udløb
af egen drift (ex officio) meddeler forlængelse, hvis grundlaget fortsat er
til stede. Det vil således ikke være nødvendigt, at udlændingen selv
indgiver ansøgning om ny midlertidig opholdstilladelse.
Der henvises til pkt. 2.3.1 og 2.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
3. Uledsagede udlændinge under 18 år
Red Barnet
finder – på linje med
Børnerådet
– at børnefamilier på
baggrund af FN’s Børnekomités anbefaling til Danmark fra 2011 ikke bør
være omfattet af de foreslåede regler. Endvidere bør børn ikke sendes
tilbage til hjemlande, hvor situationen er alvorlig, skrøbelig og
uforudsigelig, da det vil være i strid med børns ret til udvikling, jf.
børnekonventionens artikel 6, stk. 2. Uledsagede mindreårige bør
endvidere ikke være omfattet af den foreslåede § 7, stk. 3. En midlertidig
opholdstilladelse kan således være yderst skadelig for uledsagede børns
trivsel og udvikling. Det fremgår endvidere ikke, hvad der skal ske med
mindreårige børn, hvor situationen ændrer sig til det bedre i hjemlandet,
men hvor disse udlændinge i praksis ikke udsendes, før de fylder 18 år.
Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 1, at der kan gives
opholdstilladelse til en uledsaget asylansøger under 18 år, hvis der som
følge af udlændingens personlige forhold er særlige grunde til at antage,
at udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling, og hvis der er
grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller
uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil
blive stillet i en reel nødsituation. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges
ud over udlændingens fyldte 18. år.
Når et uledsaget mindreårigt barn søger asyl i Danmark, skal
Udlændingestyrelsen ud fra barnets alder sammenholdt med den
pågældendes udvikling og modenhed vurdere, og om der med rimelighed
vil kunne gennemføres en sædvanlig asylretlig vurdering af sagen eller ej.
Det følger af praksis, at uledsagede mindreårige under 12 år, visse børn
mellem 12 og 15 år og enkelte mellem 15 og 18 år meddeles
opholdstilladelse efter bestemmelsen uden forinden at have gennemgået
asylsagsbehandling. Ansøgeren vurderes moden, hvis det efter en konkret
vurdering må antages, at ansøgeren er så moden, at det må anses for
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ubetænkeligt at lade den pågældende gennemgå en asylretlig procedure og
vurdering.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2, at der kan
gives opholdstilladelse til en uledsaget udlænding under 18 år, der har
fået endeligt afslag på asyl, hvis der er grund til at antage, at udlændingen
på grund af manglende familiemæssigt netværk eller manglende mulighed
for ophold på et modtage- og omsorgscenter vil blive stillet i en reel
nødsituation ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens
fyldte 18. år.
Lovforslaget ændrer ikke på ovenstående praksis. Den beskyttelse af
mindreårige børn, som er indeholdt i § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, vil således
også omfatte eventuelt uledsagede mindreårige, der omfattes af de
foreslåede regler om midlertidig beskyttelsesstatus. Uledsagede
mindreårige, som bliver omfattet af de nye regler, vil ikke kunne udsendes,
hvis den midlertidige opholdstilladelse efter den foreslåede § 7, stk. 3, ikke
forlænges eller inddrages, i det omfang den mindreårige på grund af
manglende familiemæssigt netværk eller manglende mulighed for ophold
på et modtage- og omsorgscenter vil blive stillet i en reel nødsituation ved
en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.
Det bemærkes herudover, at de foreslåede regler om, at der ikke skal
kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 til en
ægtefælle eller samlever eller til børn af en udlænding, som er meddelt
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, og som
ikke har fået denne opholdstilladelse forlænget, som udgangspunkt ikke vil
have betydning for uledsagede mindreårige.
4. Inddragelse af opholdstilladelse
Røde Kors
finder det bekymrende, at Flygtningenævnet ved vurderingen
af afgørelser om forlængelse eller inddragelse af beskyttelsesstatus og
midlertidig beskyttelsesstatus alene skal vurdere, om udsendelse ”med
sikkerhed” er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette vil
kunne medføre udsendelse af sårbare og ofte traumatiserede flygtninge til
lande, hvor sikkerhedssituationen er meget skrøbelig. Bekymringen gælder
særligt for børn på flugt.
Advokatrådet
peger på, at en tidsbegrænset opholdstilladelse efter
gældende regler og i overensstemmelse med Flygtningekonventionens
artikel 1 C om ophør af flygtningestatus kan inddrages, når der er tale om
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Det er tvivlsomt,
om den foreslåede ændring af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er
forenelig hermed. Under alle omstændigheder følger det af
udlændingelovens § 26, stk. 1, og af praksis vedrørende EMRK’s artikel 8,
at tilknytningen til det danske samfund og varigheden af opholdet skal
tillægges betydning ved en afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse.
Dansk Flygtningehjælp
beklager, at der med forslaget brydes med en
praksis, hvorefter Flygtningenævnet med god grund har administreret
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med
flygtningekonventionens artikel 1 C, uanset om inddragelsen har vedrørt
flygtninge med konventions- eller beskyttelsesstatus. Der må være tale om
en grundlæggende praksisændring og ikke blot en præcisering, hvorfor
denne ikke bør få betydning for flygtninge, der har indgivet ansøgning om
asyl før lovforslagets fremsættelse. Betingelserne for forlængelse af
opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 2, eller den foreslåede § 7, stk. 3,
bør – under henvisning til anbefalinger fra UNHCR og indholdet af EU’s
kvalifikationsdirektiv samt Danmarks forpligtelser i medfør af FN’s
børnekonvention – genovervejes, så de omhandlede flygtninges behov for
stabilitet og en varig løsning imødekommes.
Institut for Menneskerettigheder
finder det er uklart, om selv kortvarige
forbedringer af situationen i hjemlandet vil kunne medføre afslag på
forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelsen, ligesom der kan rejses
tvivl om, hvorvidt der i sådanne tilfælde vil være mulighed for udsendelse
af de pågældende udlændinge. Ved behandling af sager om forlængelse af
midlertidig opholdstilladelse bør der tillige tages stilling til, om ændrede
forhold kan begrunde opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, eller stk. 2.
Endvidere bør regeringen være særlig opmærksom på, at Danmarks
menneskeretlige forpligtelser inddrages i afgørelsesgrundlaget, uanset om
afgørelsen vedrører forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse,
ligesom lovforslaget bør præciseres, så inddragelsen af hensynet til børns
rettigheder tydeliggøres ved behandlingen af sager om forlængelse og
inddragelse af midlertidig opholdstilladelse. Herudover bør det afklares,
om der i tilfælde, hvor mindreårige gives afslag på forlængelse eller får
inddraget en midlertidig opholdstilladelse, skal ske automatisk
oversendelse til Udlændingestyrelsen med henblik på, at sagen behandles
efter § 9 c, stk. 1.
Institut for Menneskerettigheder har desuden anbefalet, at kriterierne for,
hvornår forholdene i hjemlandet må anses for tilstrækkeligt forbedret,
tydeliggøres. I forhold til ændrede forhold i hjemlandet uden mulighed for
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udsendelse bør der alene gives afslag på forlængelse af midlertidig
beskyttelsesstatus eller ske inddragelse af opholdstilladelse i tilfælde, hvor
det må anses for muligt rent faktisk at udsende de pågældende inden for en
rimelig tidsfrist. Det bør ligeledes præciseres, hvordan sager om fornyet
beskyttelsesbehov ved efterfølgende forværringer af situationen i
hjemlandet skal behandles.
OASIS, RCT-Jylland
og
DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur
finder
ikke, at kriterierne for inddragelse af den midlertidige opholdstilladelse i
den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., er i fuld overensstemmelse med
forbuddet mod refoulement i EMRK’s artikel 3.
Refugees Welcome
finder det uklart, hvordan man når frem til de 5 års
ophold, som kræves for at søge permanent ophold, når der lægges op til at
give ophold i først 1 år og derefter i 2 år. Endvidere gives der mulighed for
inddragelse af opholdstilladelsen på et hvilket som helst tidspunkt. Det er i
den forbindelse besynderligt, at tilknytningshensyn efter udlændingelovens
§ 26 ikke skal gælde for dem, der får ophold efter den foreslåede § 7,
stk. 3, og det er urimeligt at inddrage en opholdstilladelse, medmindre der
er tale om "fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet".
Retspolitisk Forening
er kritisk over for reglerne om inddragelse af
opholdstilladelser.
Forslaget om at indføre en midlertidig beskyttelsesstatus, jf. den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, følges af et forslag
om, at det af ordlyden af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, fremgår, at
der ved en afgørelse om inddragelse efter bestemmelsen skal tages hensyn
til grundlaget for opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er
meddelt efter § 7, stk. 1, 2 eller 3. Sigtet hermed er at tydeliggøre, at der er
væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt
afhængigt af, om der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med
beskyttelsesstatus eller udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus.
Der henvises til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, er omfattet af
flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, skal for
disse flygtninges vedkommende – også fremover – administreres i
overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om
ophør af flygtningestatus. Det indebærer, at inddragelse af en
opholdstilladelse alene kan ske, hvis der er sket fundamentale, stabile og
varige ændringer i hjemlandet.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udlændinge med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og
midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede bestemmelse i § 7,
stk. 3, er derimod ikke omfattet af flygtningekonventionen, og der skal
således ikke som betingelse for inddragelse stilles krav om, at der er sket
fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Dette er også
forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010 (jf. pkt. 7.3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 188, 2009/2010), uanset at
Flygtningenævnet i visse tilfælde synes at have anlagt en anden praksis.
For sådanne udlændinges vedkommende skal der foretages en vurdering
af, om der på inddragelsestidspunktet aktuelt fortsat er et krav på
beskyttelse i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder
om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid med
EMRK’s artikel 3.
I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen
opstår som følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan
der efter omstændighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at
forholdene
trods forbedringerne
fortsat er alvorlige og må betegnes
som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at
ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter. Der
henvises til pkt. 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Uanset grundlaget for opholdstilladelsen finder udlændingelovens § 26,
stk. 1, anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse.
Der foreslås herudover ingen ændring af reglerne om meddelelse af
tidsubegrænset opholdtilladelse. Flygtninge, der meddeles tidsbegrænset
opholdstilladelse efter den foreslåede § 7, stk. 3, vil – hvis
beskyttelsesbehovet viser sig at være langvarigt – derfor efter 5 eller 8 år
kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3-16.
Da lovforslagets bemærkninger om inddragelse af opholdstilladelser
meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, alene er udtryk for en
præcisering af gældende ret jf. ovenfor, finder betragtningerne herom
også anvendelse i forhold til sager, hvori der tidligere er meddelt
opholdstilladelse efter disse regler. Det gælder uanset, at
Flygtningenævnet i visse tilfælde tidligere synes at have anlagt en anden
praksis.
Der henvises til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Familiesammenføring
Røde Kors
finder, at tungtvejende humanitære hensyn taler for, at familier
skal have mulighed for at blive genforenet i sikkerhed uden unødvendige
forsinkelser. Den foreslåede adgang til at imødekomme ansøgninger om
familiesammenføringer inden for det første år, hvor et afslag vil være
særligt indgribende, er derfor positiv, men ikke tilstrækkelig, idet man i
denne sammenhæng i ganske særlig grad bør have børnenes tarv for øje.
Børnerådet
finder, at forslaget om at udskyde retten til
familiesammenføring i 1 år ikke er i overensstemmelse med FN’s
Børnekonventions artikel 3 og artikel 10 og potentielt artikel 6. Der
efterspørges endvidere, om en stillingtagen til, om der altid vil skulle gives
tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis ansøger er et barn.
Udlændingenævnet
finder det hensigtsmæssigt, hvis det i
bemærkningerne vedrørende familiesammenføring nærmere beskrives,
hvornår der – under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser –
kan være grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ikke kan
meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle, samlever, børn eller anden
nærtstående familie til en udlænding, som er meddelt opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3.
Red Barnet
har bl.a. anført, at lovforslaget ikke er i overensstemmelse
med børnekonventionen, og at der er lagt op til en alt for snæver
anvendelse af udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Forslaget bør derfor ikke
gennemføres. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, bør
Udlændingestyrelsen, allerede når forældre eller uledsagede børn får
ophold efter den foreslåede § 7, stk. 3, aktivt informere om, at de kan søge
sammenføring med deres familie efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med
henblik på varetagelsen af børnenes tarv. Der bør endvidere i vurderingen
efter § 9 c, stk. 1, indgå en egentlig vurdering af hensynet til barnets tarv,
der inkluderer alle relevante elementer i vurderingen af hensynet til barnets
tarv og en helhedsvurdering af det enkelte barns situation.
Når forslaget i givet fald tages op til revision i folketingsåret 2017/18, bør
der sættes særligt fokus på, hvordan og i hvilket omfang § 9 c, stk. 1, har
fundet anvendelse i forhold til familiesammenføringssager.
Retspolitisk Forening
finder, at der bør henvises til børnekonventionen i
lovforslaget, og finder det – på linje med
Amnesty International
tvivlsomt, om begrænsningen i adgangen til familiesammenføring er i
overensstemmelse med EMRK artikel 8.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Refugees Welcome
og
Ægteskab Uden Grænser
finder, at
begrænsningen i adgangen til familiesammenføring er i strid med EMRK
artikel 8.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at det bør uddybes, i hvilke
situationer der vil kunne ske familiesammenføring inden for det første år
på baggrund af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og at ansøgerne vejledes
om adgangen til at søge familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1.
Dansk Flygtningehjælp
har bl.a. anført, at begrænsningen i adgangen til
familiesammenføring er helt urimelig, og at det på grund af Danmarks
internationale forpligtelser kan være nødvendigt enten at lempe de
foreslåede regler, eller at der ved administrationen af udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, tages højde for flygtninges særlige situation og behov for
familiesammenføring. Et afslag på familiesammenføring inden for det
første år bør endvidere vurderes til at være særligt indgribende for
uledsagede mindreårige, flygtninge, der ønsker familiesammenføring med
mindreårige børn, sårbare slægtninge, eller slægtninge, der opholder sig i
et land, hvor de er i fare for alvorlige overgreb.
OASIS, RCT-Jylland
og
DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur
finder, at begrænsningen af adgangen til familiesammenføring vanskeligt
kan forenes med Danmarks forpligtelser efter EMRK, hvorfor den
foreslåede begrænsning ikke bør gennemføres.
Rådet for Etniske Minoriteter
finder begrænsningen i adgangen til
familiesammenføring uhensigtsmæssig, og at begrænsningen er
demotiverende for integrationsprocessen.
For så vidt angår baggrunden for forslaget kan der mere generelt henvises
til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 1.
Lovforslaget er i øvrigt efter Justitsministeriets opfattelse i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder
børnekonventionen. Det fremgår således af forslaget, at hvis ganske
særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, skal der
gives tilladelse til familiesammenføring, også før den herboendes
midlertidige 1-årige opholdstilladelse måtte være blevet forlænget. Der vil
i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er
krav på familiesammenføring, idet der vil kunne være særlige situationer,
hvor hensynet til familiens enhed vejer tungere. Dette gælder f.eks., hvis
personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt
syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et afslag
på familiesammenføring være særligt indgribende allerede inden for det
første år.
Vedrørende familiesammenføring med børn bemærkes, at den foreslåede
ordning
forudsættes
administreret
i
overensstemmelse
med
børnekonventionen. Med henblik på yderligere at klargøre dette, har
Justitsministeriet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget indsat en
beskrivelse af de bestemmelser i børnekonventionen, som kan være særlig
relevante. For så vidt angår udlændinge, som er under 18 år, fremgår det
direkte af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at hensynet til barnets tarv skal
inddrages, men det betragtes ikke i sig selv som et særligt forhold, at
ansøgeren er under 18 år, idet det bemærkes, at den nævnte begrænsning
ikke vedrører børn mellem 15 og 18 år, som allerede i dag alene kan
familiesammenføres efter § 9 c, stk. 1 (om ganske særlige grunde).
Det er endvidere forudsat, at udlændingemyndighederne i forbindelse med
afgørelser efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efterlever disse
internationale forpligtelser. Det ligger heri, at udlændingemyndighederne
skal foretage de relevante undersøgelser og vurderinger med henblik på at
sikre overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,
herunder børnekonventionen.
Det henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.4.2.1
og pkt. 5.1.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, pkt. 2.3.2, at
udlændingemyndighederne, i forbindelse med meddelelse af 1-årig
opholdstilladelse efter de foreslåede regler skal vejlede om reglerne om
familiesammenføring, herunder om mulighederne for familiesammenføring
inden den 1-årige opholdstilladelse eventuelt forlænges. Det er præciseret
i de almindelige bemærkninger til forslaget, pkt. 2.3.2., at
udlændingemyndighederne i alle tilfælde, hvor der meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7,
stk. 3, vil skulle vejlede om mulighederne for familiesammenføring,
herunder mulighederne for familiesammenføring efter udlændingelovens §
9 c, stk. 1, inden den 1-årige opholdstilladelse måtte være blevet
forlænget. Det sikres således, at den pågældende udlænding er
opmærksom på muligheden for at få familiesammenføring, før den 1-årige
midlertidige opholdstilladelse måtte være blevet forlænget. Vejledning vil
så vidt muligt ske på et sprog, som udlændingen forstår.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at udlændingemyndighederne af
egen drift som udgangspunkt skal behandle en ansøgning om
familiesammenføring, der er indgivet, før en herboendes opholdstilladelse
eventuelt måtte være blevet forlænget efter 1 år, som en ansøgning efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Det er præciseret i de almindelige
bemærkninger til forslaget, pkt. 2.4.2.1, at udlændingemyndighederne i
alle tilfælde, hvor en udlænding søger om familiesammenføring, vil
vurdere, om Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at der gives
tilladelse.
Det henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.3.2,
og pkt. 2.4.2.1.
Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være en naturlig del af den
foreslåede revision af loven i folketingsåret 2017/2018 at vurdere, hvordan
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, er blevet anvendt. Justitsministeriet vil i
givet fald anmode udlændingemyndighederne om at sikre, at der til brug
for den nævnte revision foreligger relevante oplysninger herom.
6. Sagsbehandlingsregler
Advokatrådet
savner dokumentation for størrelsen af ressourceforbruget i
første asyllandssager i forhold til øvrige sager, herunder hvor stor
besparelsen anslås at blive i forbindelse med sager, hvor der under alle
omstændigheder skal tages stilling til, om tredjelandet kan anses for at
være et sikkert første asylland. Hertil kommer, at det i hvert fald i forhold
til visse lande kan være vanskeligt at adskille asylmotivet fra første
asyllandsvurderingen, jf. f.eks. praksis med hensyn til Libanon og Irak.
Advokatrådet har vedrørende den foreslåede § 29 b anført, at der også
fremover vil kunne opstå sager, hvor der kan være behov for mundtlig
behandling og advokatbeskikkelse.
Advokatrådet har endvidere udtrykt betænkelighed ved forslaget om
skriftlig behandling i Flygtningenævnet af klager over afslag på
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2, hvis
Udlændingestyrelsen har meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, med midlertidig
beskyttelsesstatus. På grund af den vanskelige afgrænsning mellem den
hidtidige beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 2, og den foreslåede nye
midlertidige beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3, og de foreslåede regler om
familiesammenføring, må det forventes, at der indgives flere klager end i
dag. Henset til den afgørende betydning for udlændingen er det
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
betænkeligt, at klagerne som udgangspunkt skal behandles på skriftligt
grundlag og uden adgang til advokatbeskikkelse.
Amnesty International
har anført, at klager over statusvalg bør behandles
i Flygtningenævnet som afslag på asyl med almindelig procedure, hvis
forslagets begrænsninger i adgangen til familiesammenføring fastholdes.
Dette skyldes, at den juridiske vurdering ved meddelelse af midlertidig
beskyttelsesstatus er mere omfattende end blot en kvalitativ vurdering af,
hvilke forfølgelsesgrunde der er tale om. Endvidere har
Udlændingestyrelsen i disse tilfælde også taget stilling til, om ansøgeren er
personligt forfulgt, om der forelå den fornødne intensitet i forfølgelsen mv.
Amnesty International forudsætter i forhold til den foreslåede § 29 b, at
henvisning til behandling ved fuldt nævn og mundtlig behandling især skal
ske i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt det andet EU-land yder
asylansøgere og anerkendte flygtninge den behandling og de rettigheder,
som de har krav på i henhold til EU-retten og de internationale
konventioner.
Dansk Flygtningehjælp
anfører, at de betingelser, der gælder for
meddelelse af afslag på beskyttelse i Danmark med henvisning til første
asyllandsreglen, ifølge UNHCR er bredere, end hvad der følger af
forslaget. For så vidt angår den foreslåede § 29 b kan asylansøgere, der har
fået asyl i et andet EU-land, ikke anses for rejst til Danmark med henblik
på at opnå et midlertidigt processuelt ophold. Forholdene i Italien og
Bulgarien er ganske problematiske, og den foreslåede afvisningsprocedure
er på den baggrund uegnet til at sikre korrekte og troværdige afgørelser.
Der er tværtimod behov for en grundig prøvelse af spørgsmål om første
asylland, herunder i tilfælde hvor det første asylland er et andet EU-land.
En reel klageadgang forudsætter bl.a., at ansøgeren har den nødvendige
juridiske bistand, at eventuelle frister er realistiske, og at klagen har
opsættende virkning.
Dansk Flygtningehjælp finder endvidere, at der bør være klageadgang til
Justitsministeriet eller en anden relevant instans i sager om afgørelse af
opholdstilladelsen varighed. Endvidere er det ifølge flygtningehjælpen
yderst vigtigt, at ansøgeren vejledes grundigt om muligheden for at klage
over statusvalg. Sager om statusændring bør behandles på mundtligt møde
i Flygtningenævnet, og der bør beskikke en advokat for ansøgeren.
Institut for Menneskerettigheder
har bl.a. anført, at regeringen
vedrørende statusvalg og klageadgang bør være særligt opmærksom på at
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sikre asylansøgere, der får opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, tilstrækkelig
klagevejledning på et sprog, som den enkelte ansøger forstår.
Refugees Welcome
er enig i, at den nuværende procedure, hvor man først
fastlægger asylbehovet og derefter tager stilling til første asylland, er alt
for ressourcekrævende og i øvrigt forvirrende for flygtningene selv. Den
foreslåede omvendte rækkefølge med klageadgang inspireret af Dublin-
sagerne forekommer således fornuftig, men med det forbehold, at
afgørelserne bør have opsættende virkning. Praksis i sager om første
asylland er for tiden meget restriktiv og tvivlsom, når man henviser
konventionsflygtninge til at bo i lande, som ikke er i stand til eller ikke
ønsker at sikre disses rettigheder, herunder adgang til bolig, arbejde,
sundhed og uddannelse på lige fod med landets borgere.
Retspolitisk Forening
er kritisk over for en indskrænkning af
klagemuligheden over Udlændingestyrelsens afgørelser af varigheden af
en meddelt opholdstilladelse og de foreslåede regler om behandling af
sager, der rejser spørgsmål om nægtelse af opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, og om afvisning af asylansøgninger fra
udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse i et andet EU-land.
Røde Kors
har vedrørende de foreslåede ændringer af den gældende § 7,
stk. 3, og den foreslåede § 29 b, anført, at Røde Kors har kendskab til
sager, hvor flygtninge venter i meget lang tid på, at det første asylland vil
modtage dem. Med de foreslåede ændringer risikerer asylansøgere på
samme måde i meget lang tid at skulle afvente udsendelse til første
asylland, uden at deres sag er blevet realitetsbehandlet. Der bør derfor
fastsættes en tidsmæssig grænse for, hvor længe en asylansøger skal
afvente en materiel vurdering af sin asylansøgning.
For så vidt angår behandlingen af sager, der rejser spørgsmål om
nægtelse af opholdstilladelse efter den gældende § 7, stk. 3, i
udlændingeloven (der i lidt ændret form videreføres som § 7, stk. 4), vil det
fortsat være muligt at foretage en vurdering af asylmotivet, hvor dette
undtagelsesvist er af betydning for, om et land kan betragtes som et første
asylland. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det potentielle første asylland
efter de for udlændingemyndighederne foreliggende baggrundsoplysninger
udsætter personer med et bestemt asylmotiv for refoulement.
Der henvises til pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
For så vidt sager om afvisning af asylansøgninger fra udlændinge, der
allerede har opnået beskyttelse i et andet EU-land, kan der henvises til pkt.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det er forventningen,
at afgørelse i klagesagerne kan træffes hurtigt, hvorved det sikres, at
asylansøgere, hvis sag ikke skal behandles i Danmark, kan udsendes af
landet snarest muligt. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på,
at opsættende virkning i disse sager vil være uhensigtsmæssig ud fra
ressourcemæssige betragtninger, herunder indkvarteringsomkostningerne
og modtagelseskapaciteten i asylsystemet, og at der er tale om
udlændinge, der er vurderet til allerede at have opnået beskyttelse i et
andet EU-land. Lovforslaget tager i den forbindelse sigte på at sikre, at
udlændinge, der ikke har behov for beskyttelse i netop Danmark, ikke
søger asyl i Danmark alene med henblik på at opnå et midlertidigt
processuelt ophold.
Det forudsættes med lovforslaget, at Rigspolitiet orienterer
udlændingemyndighederne i verserende sager om datoen for
udlændingens udsendelse, og at Flygtningenævnet bestræber sig på at
træffe afgørelse, inden udlændingen skal udsendes. Flygtningenævnet eller
den, som nævnet bemyndiger dertil, kan efter en konkret vurdering
beslutte, at gennemførelsen af en udsendelse skal udsættes under
klagesagens behandling (opsættende virkning). Nævnet vil i den
forbindelse bl.a. kunne lægge vægt på, om der efter en umiddelbar
vurdering er udsigt til, at udlændingen kan få medhold i sin klage, eller
der er tale om en sag, der rejser spørgsmål af væsentlig principiel
betydning. Nævnet vil endvidere kunne lægge vægt på, om der er grund til
at tro, at udsendelsen vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, eller om det er nødvendigt for oplysningen af sagen, at
udlændingen afgiver mundtlig forklaring for nævnet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 og 11
(forslag til ændring af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, § 53, stk. 8, § 53 a,
stk. 1 og 2, § 55, stk. 5, og § 56, stk. 3).
Der beskikkes som udgangspunkt ikke en advokat for udlændingen under
Flygtningenævnets behandling af klagesagen, jf. den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 55, stk. 5. I stedet yder Dansk Flygtningehjælp
retshjælp, hvis udlændingen ønsker at klage over en afvisning af en
asylansøgning og i den forbindelse ønsker retshjælp. Udlændingen kan
fortsat selv vælge at lade sig repræsentere af andre, herunder af en
advokat, men vil i givet fald selv skulle dække omkostningerne hertil. I
sager, der henvises til behandling i fuldt nævn, vil Flygtningenævnet kunne
beskikke en advokat for udlændingen.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Justitsministeriet finder den overordnede kompetencefordeling på
asylområdet, hvorefter Justitsministeriet ikke som udgangspunkt træffer
afgørelse i konkrete asylsager, hensigtsmæssig. Afgørelser om
opholdstilladelsers varighed beror bl.a. på et skøn over den fremtidige
udvikling i asylansøgerens hjemland, og ministeriet har yderst begrænsede
muligheder for at foretage en materiel prøvelse af dette skøn. Det foreslås
derfor, at klager over Udlændingestyrelsens afgørelse om varigheden af en
opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8
fremover ikke skal kunne påklages til Justitsministeriet.
En opholdstilladelses varighed har ikke i asylretlig forstand nogen
betydning for en udlændings materielle beskyttelse, og når tilladelsen
udløber, vil Udlændingestyrelsen uanset varigheden af tilladelsen skulle
tage stilling til, om der fortsat er grundlag for asyl. Opholdstilladelsens
gyldighedsperiode har heller ingen betydning for udlændingens
rettigheder og pligter, og en tidsbegrænset opholdstilladelse vil uanset
varigheden altid kunne inddrages, når forholdene, der har begrundet
opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke
længere risikerer forfølgelse.
Uanset dette finder Justitsministeriet – bl.a. på baggrund af
høringssvarene – at disse afgørelser fortsat bør kunne påklages og prøves
inden for asylsystemet. Henset til Flygtningenævnets organisation,
sammensætning og nuværende opgaveportefølje er Justitsministeriet af
den opfattelse, at nævnet mest hensigtsmæssigt kan varetage opgaven som
rekursmyndighed.
Der henvises til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår skriftlig behandling af klager over meddelelse af
midlertidig opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3,
bemærkes det, at der som hidtil vil være adgang for Flygtningenævnet til
at beslutte, at klagen skal behandles mundtligt. Nævnet har i den
forbindelse oplyst, at det under hensyn til sagernes karakter må forventes,
at en forholdsvis stor andel af klagerne vil blive visiteret til mundtlig
behandling.
Vedrørende behandlingen af klager over afvisning i medfør af den
foreslåede § 29 b, bemærkes det, at den foreslåede ordning svarer til den
ordning, som allerede gælder i sager vedrørende overførsler efter Dublin-
reglerne. Flygtningenævnets afgørelse træffes således som hovedregel på
skriftligt grundlag af formanden eller en næstformand alene. I helt særlige
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilfælde kan sagerne henvises til skriftlig behandling i nævnet og helt
undtagelsesvis til mundtlig behandling.
Der henvises til pkt. 3.3.2. og 3.3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Rigspolitiet
har foreslået, at det i bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse om afvisning i udlændingelovens § 29 b præciseres, at
afgørelsen om afvisning skal indeholde en udrejsefrist. Det bør tillige
præciseres, at der i afgørelsen skal tages stilling til, hvorvidt udlændingen
kan udsendes tvangsmæssigt, hvis udlændingen ikke frivilligt udrejser,
samt at det i afgørelsen bør anføres, hvilket land udsendelse i givet fald
kan ske til.
Der lægges ikke med lovforslaget op til ændringer af de gældende regler
om udrejsefrist, tvangsmæssig udsendelse eller anførelse af, hvilket land
udsendelse skal ske til, jf. udlændingelovens kapitel 6. Dette er præciseret i
lovforslagets bemærkninger.
7. Øvrige bemærkninger
Flygtningenævnet
bemærker, at forslaget ikke indeholder en beskrivelse
af de økonomiske og administrative konsekvenser. Forslagene må
imidlertid forventes at indebære en yderligere administrativ byrde for
nævnet og for nævnets sekretariat. Byrdens størrelse vil navnlig afhænge
af antallet af klager over meddelelse af midlertidig beskyttelse og afslag på
forlængelse eller inddragelse. Den effektiviseringsgevinst, der er forudsat i
forbindelse med forslaget til den nye første asyllandsprocedure, vil som
udgangspunkt ikke vedrøre Flygtningenævnet, idet nævnet allerede i dag
lægger Udlændingestyrelsens materielle asylvurdering vedrørende § 7,
stk. 1 eller 2, uprøvet til grund, hvis Udlændingestyrelsen har fundet, at
ansøger opfylder betingelserne i § 7, stk. 1 eller 2.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at lovforslaget må forventes
at lægge et øget pres på sagsbehandlingen, idet opholdstilladelser skal
vurderes oftere, ligesom der kan forventes et øget antal klagesager til
Flygtningenævnet vedrørende statusvalg. Instituttet frygter, at det øgede
sagsbehandlingspres vil påvirke hele asylsystemet med forlænget
sagsbehandlingstid mv. til følge for alle grupper af asylansøgere.
Institut for Menneskerettigheder har vedrørende den foreslåede lovrevision
i folketingsåret 2017-2018 anført, at der forud for lovrevisionen bør
foretages en vurdering af forudsætningen om, at personer, der tildeles
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
midlertidig beskyttelsesstatus, reelt har et mere midlertidigt
beskyttelsesbehov, herunder en undersøgelse af, hvor stor en andel der har
fået forlænget den midlertidige opholdstilladelse en eller flere gange.
Retspolitisk Forening
har anført, at Folketinget bør være opmærksom på,
at udkastet til lovforslag ikke indeholder en vurdering af de økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige.
Amnesty International
finder det tvivlsomt, om forslaget med
midlertidige opholdstilladelser vil medføre en ressourcemæssig lettelse.
Røde Kors
påpeger vigtigheden af, at kommunerne fortsat opretholder
deres forpligtelser overfor gruppen af flygtninge med midlertidig
beskyttelsesstatus uden at reducere indsatsen på grund af det midlertidige
aspekt.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser vil afhænge af,
hvor mange asylansøgere der fremover vil komme til Danmark og blive
omfattet af bestemmelserne om midlertidig beskyttelse. Det skal i
forlængelse heraf bemærkes, at der både historisk og i indeværende år har
vist sig at være meget store udsving på kort sigt i antallet af asylansøgere,
herunder også i sammensætningen af asylansøgere. Det er baggrunden
for, at de økonomiske rammer på finansloven på udlændingeområdet alene
fastlægges konkret for et år ad gangen. De aktivitetsmæssige konsekvenser
af lovforslaget indgår i den samlede vurdering af antallet af asylansøgere
på ændringsforslaget i 2015.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser i 2014.
De økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer i 2015 på
Udlændingestyrelsens område er indarbejdet på ændringsforslaget til
finansloven for 2015.
I Flygtningenævnet og Flygtningenævnets sekretariat forventes der
primært behandlet flere sager som følge af forslaget om indførelse af en
midlertidig beskyttelsesstatus, jf. § 1, nr. 1, om midlertidig beskyttelse
(udlændingelovens § 7, stk. 3), hvor Flygtningenævnet og
Flygtningenævnets sekretariat forestår behandlingen af klager over
meddelelse af midlertidig beskyttelse. De økonomiske konsekvenser i
Flygtningenævnet og Flygtningenævnets sekretariat i 2015 afhænger i høj
grad af, hvorvidt sagen skal behandles i skriftlig eller mundtlig procedure.
Skønnet for de økonomiske konsekvenser af klagesagsbehandlingen er på
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nuværende tidspunkt behæftet med betydelig usikkerhed. Eventuelle
merudgifter ud over de afsatte bevillinger på finansloven for 2015 som
følge af øget klagesagsbehandling vil blive håndteret, når de kan
konstateres.
De økonomiske konsekvenser i 2016 og frem på Udlændingestyrelsens
område og i Flygtningenævnet fastlægges, jf. sædvanlig praksis, i
forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til finansloven for 2016. I den
forbindelse vil der blandt andet på baggrund af den realiserede udvikling i
antallet af asylansøgere og antallet af asylansøgere, der omfattes af
bestemmelserne om en midlertidig beskyttelsesstatus, jf. § 1, nr. 1, om
midlertidig beskyttelse (udlændingelovens § 7, stk. 3) i første del af 2015
blive fastlagt et skøn for de samlede udgifter på udlændingeområdet.
Der henvises til pkt. 6 og 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
III. Lovforslaget
Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det
lovudkast, der blev sendt i høring den 24. oktober 2014:
Det foreslås, at Udlændingestyrelsens afgørelser truffet i medfør af
udlændingelovens § 12 om varigheden af en tidsbegrænset
opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og §
8 kan påklages til Flygtningenævnet. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 12. Der foreslås i den forbindelse i lovforslagets § 1, 10-11, 13
og 15-16, regler om Flygtningenævnets behandling af klagesagerne,
herunder at der fastsættes en klagefrist på 4 uger.
Det er præciseret i pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at udlændingemyndighederne i alle tilfælde, hvor der
meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 7, stk. 3, vil skulle vejlede om mulighederne for
familiesammenføring,
herunder
mulighederne
for
familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, inden den
1-årige opholdstilladelse måtte være blevet forlænget.
Det er præciseret i de almindelige bemærkninger til forslaget, pkt.
2.4.2.1, at udlændingemyndighederne i alle tilfælde, hvor en
udlænding søger om familiesammenføring, vil vurdere, om Danmarks
internationale forpligtelser tilsiger, at der gives tilladelse.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er henvist til børnekonventionen i pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Endvidere er der indsat en beskrivelse af
de bestemmelser i børnekonventionen, som kan være særligt relevante,
i pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det er præciseret i pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, at lovforslaget ikke indebærer ændringer af de
gældende regler om udrejsefrist, tvangsmæssig udsendelse eller
anførelse af, hvilket land udsendelse skal ske til, jf. udlændingelovens
kapitel 6.
Det er præciseret i pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger, at
udlændinge, som meddeles midlertidig beskyttelsesstatus efter den
foreslåede ordning, er omfattet af integrationsloven og
repatrieringsloven. Der henvises til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Der er herudover foretaget visse redaktionelle ændringer.
23