Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72 Bilag 15
Offentligt
Lukket ekspert møde i UUI den 9. december 2014 vedr L 72 om midlertidig
beskyttelsesstatus mm.
Jeg vil gerne indledningsvis takke for invitationen til at komme her i dag og få mulighed for
at uddybe nogle af de punkter, som vi har anført i vores høringssvar til lovforslaget om
midlertidig opholdstilladelse mm. Jeg vil naturligvis også forsøge at svare fyldestgørende
på eventulle spørgsmål fra udvalget.
Jeg vil gerne fokusere på tre områder, som også fremgår af vores høringssvar – de
ændrede ophørsgrunde efter § 19, familiesammenføring og den foreslåede procedure i
henhold til § 29 b.
Ophørsgrundene som formuleret i udl. § 19, stk. 1, nr. 1, 2. pkt:
Justitsministeriet ønsker at ændre den nuværende fortolkning af ophørsgrundene, således
at de ophørsgrunde, som Flygtningenævnet nu anvender, fremover kun skal gælde for
flygtninge med konventionsstatus. D.v.s. at ændringerne i hjemlandet skal være
fundamentale, stabile og varige, således som det fremgår af Flygtningekonventionens art
1C. For personer med opholdstilladelse efter udl § 7, stk. 2 og stk. 3, vil der kunne ske
inddragelse, allerede hvis de generelle forhold i hjemlandet relativt set er blevet bedre,
men altså stadig er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, når blot
ændringerne ikke er af helt midlertidig karakter. D.v.s. at forholdene i hjemlandet gerne
må være skrøbelige og uforudsigelige og at ændringerne, som er indtrådt, efter man
første gange vurderede, at der var behov for beskyttelse, godt må være af midlertidig
karakter på tidpunktet for den nye vurdering.
Der er flere grunde til, at vi er kritiske over for disse nye kriterier. For det første kan man
forestille sig, at kriterierne er opfyldte i en meget kort periode og at de flygtninge, som
måtte være udsendt til hjemlandet derfor atter vil befinde sig i en situation, hvor de bliver
nødt til at flygte pga risikoen for forfølgelse og overgreb. Denne situation er på ingen
måde usædvanlig, når vi ser på, hvordan konflikter udvikler sig mange steder i verden. Et
eksempel er Somalia, hvor situationen i f.eks. Mogadishu kan ændre sig radikalt fra den
ene uge til den næste. En anden følge af de nye kriterier for ophør kan være, at
myndighederne inddrager opholdstilladelsen uden at være i stand til at hjemsende de
pågældende, fordi situationen i hjemlandet stadig er så skrøbelig, at hjemlandet ikke er
klar til at modtage store grupper af flygtninge fra Danmark. Sådanne lande vil i første
omgang typisk have store grupper af internt fordrevne, som de skal finde varige løsninger
til, før de har overskud til at modtage flygtninge fra andre lande.
De foreslåede kriterier vil endvidere skabe stor usikkerhed blandt de flygtninge, som er
vurderet til at have krav på beskyttelse og er langt mere usikre end de kriterier som både
UNHCR anbefaler og som EU's Kvalifikationsdirektiv fastlægger.
(I henhold til
Kvalifikationsdirektivets art 16, stk. 2 og stk. 3 skal ændringerne i forholdene være
væsentlige og ikke blot midlertidige og den enkelte flygtning skal kunne påberåbe sig
tvingende grunde angående tidligere alvorlig overlast til ikke at ville søge beskyttelse i
hjemlandet. )