PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72 Bilag 10
Offentligt

TALEPAPIR

FORETRÆDE FOR UUI VE DR. L 72/2014 DEN 2. 12.2014

2. DECEMBER 2014

J. NR. FORETRÆDE FOR UUI,

MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS

Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af vores

høringssvar, herunder har man tilføjet et lidt abstrakt afsnit om FN’s

Børnekonvention. Der er dog fortsat tre punkter, hvor vi er bekymrede

for overholdelsen af Danmarks internationale forpligtelser.

1. ADGANGEN TIL FAMILIESAMMENFØRING I DET FØRSTE ÅR

Vi har tilsluttet os regeringens vurdering af, at man som udgangspunkt

kan udskyde familiesammenføring til det første år er gået, men vi har

også udtrykt bekymring for, om undtagelserne til denne 1-års-regel er

rummeligt nok beskrevet til at sikre, at Danmark ikke krænker

menneskeretten (se høringssvar s. 13).

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere

detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Vi havde håbet, at vores bekymring ville foranledige ministeriet til at

blive mere præcist, men det er ikke sket, og så sidder jeg her i dag.

I lovforslaget beskrives kun to konkrete eksempler på, hvornår der i

praksis vil blive gjort undtagelse til 1-års-reglen:



den herboende har før udrejsen fra hjemlandet passet en

handicappet ægtefælle i hjemlandet.



den herboende har efterladt et alvorligt sygt barn i hjemlandet.

Når der kun beskrives to så klare eksempler, vil det helt klare

udgangspunktet være, at der ikke vil blive gjort andre undtagelser.

Vi er enige med Justitsministeriets grundtanke om, at hensynet til

familiemedlemmer med særlige behov for beskyttelse kan betyde, at de

ikke skal vente op til et år med at komme til Danmark. Det er med

andre ord ikke kun på grund af familielivet, man skal gøre en særlig

undtagelse, men navnlig på grund af et særligt beskyttelsesbehov hos

familiemedlemmer, man skal gøre undtagelse og sikre en hurtig

familiesammenføring.

Men hvorfor henviser Justitsministeriet til lige præcis de to eksempler?

Hvad er det særlige? Hvad nu hvis det er et handicappet barn, der er

efterladt? Hvad hvis det er en alvorligt syg ægtefælle, der dog ikke er

1/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handicappet? Og hvad hvis det alvorligt syge barn ikke er efterladt i

hjemlandet, men i et naboland? Det er en meget lidt overbevisende

beskrivelse af tilfælde med tungtvejende hensyn til særligt udsatte

personer.

Vi har i vores høringssvar henvist navnlig til opsplittede familier med

yngre børn. Et barn, der er adskilt fra en forælder, kan godt vente med

at blive sammenført, hvis det er sammen med andre

familiemedlemmer, der kan tage vare på det. Men hvad med de

situationer, hvor et yngre barn er efterladt helt alene? Den situation er

der ikke taget højde for i lovforslaget, så det må jo betyde, at

ministeriet vil lade et efterladt barn vente helt alene i verden, for det er

jo kun det alvorligt syge barn, der er nævnt som eksempel.

Ud over de tre tilfælde med særlige pasningsbehov – alvorligt syge,

handicappede og efterladte, yngre børn – har vi fra Dansk

Flygtningehjælp modtaget oplysninger om, at enlige kvinder uden børn

er i risiko for overgreb, herunder voldtægt og lignende, uden for

konfliktområdet. De må derfor lade, som om de har en ægtefælle i

nærheden. Kort sagt kan enkeltpersoner være i risiko for alvorlige

overgreb, hvis de ikke kommer hurtigt til Danmark. Det er et endnu

mere tungtvejende hensyn end til de personer med pasningsbehov, der

til dels er nævnt i lovforslaget.

Derudover er vi af Dansk Flygtningehjælp blevet gjort opmærksomme

på rapporter fra Udlændingestyrelsen om, at statsløse palæstinensere

fra Syrien, der er flygtet til Libanon – uden dog at blive udleveret til de

syriske myndighederne – bliver afvist og henvist til et ingenmandsland

mellem Libanon og Syrien. De er derfor i fare for at ende i Syrien igen

med den risiko for overgreb, det indebærer. Det samme kan jo også

gælde familiemedlemmer, der efter en konkret vurdering er i markant

risiko for overgreb ved fortsat ophold i hjemlandet.

Jeg må helt stilfærdigt gøre opmærksom på, at skaden på familielivet

kan være uoprettelig, da familiemedlemmer ved risiko for overgreb i

yderste konsekvens kan blive dræbt, mens de venter på

familiesammenføring.

Vi har i høringssvaret tilsluttet os vurderingen af, at det vil blive tillagt

betydelig vægt, at opholdstilladelsen er givet midlertidigt i et år.

Men jeg skal fremhæve, at betydelig vægt ikke betyder afgørende vægt.

I langt de flest tilfælde vil det jo være et juridisk spilfægteri, at Danmark

2/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun giver en midlertidig opholdstilladelse, fordi alle ved, at så snart det

første år er gået, kommer familien til Danmark. Spørgsmålet er så,

hvorfor man egentlig skal vente i 9, 6 eller 3 måneder med at få

familiesammenføring, hvis familiemedlemmerne er i de særlige

situationer, jeg har beskrevet.

Jeg har valgt at holde lav profil i medierne, fordi sagen er alt for alvorlig

til at slå på tromme i offentligheden, men vi kan ikke se andet end, at

de to eksempler, der er beskrevet i lovudkastet og i lovforslaget, ikke er

tilstrækkeligt rummelige til at kunne omfatte de situationer, hvor der i

praksis vil kunne opstå krænkelser af Danmarks internationale

forpligtelser.

Jeg kan ikke med sikkerhed sige, hvor stor risiko der er for, at Danmark

vil blive dømt ved Menneskerettighedsdomstolen, men der er risiko for,

at Danmark overtræder menneskerettighederne, hvis vi af helt formelle

årsager og uden nogen reel bund i de faktiske forhold udsætter

familiesammenføring med enkeltpersoner, der befinder sig i ganske

særlige situationer, for eksempel:



Alvorlig sygdom, handicap og uledsagede, yngre børn



Konkret risiko for overgreb på opholdsstedet uden for

konfliktområdet eller i konfliktområdet, herunder ved de facto

udsendelse til området.

Det er særligt slående, at Justitsministeriets eksempler på, hvor man

skal gøre undtagelse fra 1-års reglen, ikke er de mest oplagte eksempler

på, hvor menneskeretskrænkelser kan opstå.

2. AFSLAG PÅ FORLÆNGELS E OG EFTERFØLGENDE § 9 C, STK.

1-SAG

Hvis en person med midlertidig beskyttelsesstatus får afslag på

forlængelse,

vurderer man ikke eksempelvis barnets tilknytning til

Danmark. Det skal vurderes efter § 9 c, stk. 1, men det forudsætter, at

sagen startes i Udlændingestyrelsen.

Efter lovforslaget skal man tage hensyn til EMRK artikel 3, og efter den

kommenterede høringsoversigt skal man i spørgsmål om forlængelse

inddrage de internationale forpligtelser, men hvordan gør man det, når

§ 26-hensynene ikke gælder i tilfælde af ikke-forlængelse?

Situation er helt parallel til sagerne om humanitært ophold, hvor man

først fra efteråret 2013 automatisk sendte sagerne fra ministeriet og

ned i styrelsen for at vurdere dem efter § 9 c, stk. 1.

3/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den eneste forskel er, at vores sager ikke skal oversendes fra ministerie

til styrelse, men fra det ene kontor i styrelsen til det andet.

Ministeriet har ikke i høringsnotatet kommenteret vores høringssvar på

dette punkt, så jeg opfordrer udvalget til at få sikkerhed for, at

Justitsministeriet tager ansvaret for at hensynet til børns rettigheder

automatisk bliver varetaget, når det er relevant.

3. INDDRAGELSE ELLER AF SLAG PÅ FORLÆNGELSE UDEN

PRAKTISK MULIGHED FO R UDSENDELSE

Hvad gør vi i praksis med de personer, (i) der har midlertidigt ophold,

(ii) som står til at skulle udsendes, fordi forholdene er blevet

tilstrækkelig meget bedre i hjemlandet, men (ii) som det ikke er muligt

at udsende tvangsmæssigt, fordi der ikke er en udsendelsesaftale med

landet?

Hvis vi forestiller os, at situationen i Syrien om f.eks. 5 år er den, at

situationen er god nok til, at personerne kan sendes hjem, men det kan

ikke ske ved tvang, hvordan vil man så håndtere de tusindevis af

personer med familier, der har midlertidigt ophold, bor og arbejder i

Danmark, børnene går i skole osv.? Skal de flytte ud af hverdagen og

tilbage til asylcentrene, selv om vi udmærket ved, at de ikke kan

udsendes? Det samme gælder somalierne, som har fået

opholdstilladelse på grund af den generelle situation i landet.

Det forekommer os uhensigtsmæssigt, at vi om kort tid kan risikere at

stå i en situation, hvor eksempelvis opholdstilladelser inddrages for blot

at sætte de pågældende personer i asylsystemet uden mulighed for

udsendelse. Og helt lavpraktisk: Hvor skal de rent fysisk bo henne, når

deres opholdstilladelse inddrages eller ikke forlænges, selv om de ikke

kan udsendes tvangsmæssigt?

Ville det ikke være snedigere at vedtage loven med det forbehold f.eks.

udtrykt i udvalgets betænkning, at regeringen til sin tid kan forlænge en

opholdstilladelse, fordi der ikke er adgang til tvangsmæssig udsendelse,

idet regeringen så kan inddrage opholdstilladelse, når der er sikret

adgang til tvangsmæssig udsendelse?

På dette sidste punkt vil jeg på forhånd medgive, at jeg ikke tror, at

Danmark vil blive dømt ved Menneskerettighedsdomstolen for at

inddrage eller ikke forlænge opholdstilladelser, men det er immervæk

et meget væsentligt spørgsmål af betydelig indgribende karakter for de

4/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

involverede familier, hvis de skal rives ud af hverdagen og flytte til et

asylcenter for blot at vente f.eks. i årsvis, indtil en tvangsmæssig

hjemsendelse kan gennemføres.

5/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad afsnit 1: Forslag til betænkningstekst

Udvalget lægger vægt på, at der i de enkelte tilfælde skal foretages en

konkret vurdering af, om der er krav på familiesammenføring allerede

inden for det første år, idet der vil kunne være særlige situationer, hvor

hensynet til familiens enhed eller til den herboendes familiemedlem i

udlandet vejer tungere.

Dette gælder f.eks., hvis personen i Danmark før udrejsen fra

hjemlandet har passet et handicappet familiemedlem i hjemlandet, hvis

den herboende har et alvorligt sygt familiemedlem i udlandet, eller

hvor et mindreårigt barn er efterladt alene i udlandet.

Dette gælder så meget desto mere, hvis de pågældende

familiemedlemmer risikerer alvorlige overgreb under ophold i ud- eller

hjemlandet f.eks. i tilfælde af overgreb på opholdsstedet uden for

konfliktområdet, ved udsendelse til konfliktområdet eller ved fortsat

ophold i konfliktområdet.

I sådanne tilfælde kan et afslag på familiesammenføring være særligt

indgribende allerede inden for det første år.

6/6