Miljøudvalget 2014-15 (1. samling), Miljøudvalget 2014-15 (1. samling), Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 70 , L 70 A , L 70 B
Offentligt
1425361_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01905
25. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 70), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 1 (L 70)
Vil ministeren stille et ændringsforslag, som opdeler lovforslaget, sådan at
forslaget om "helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområderne på de 27
små øer" udskilles til selvstændig behandling? Hvis ministeren ikke ønsker at
stille ændringsforslaget, anmodes ministeren om at yde teknisk bistand til et
sådant forslag.
Svar
Jeg agter ikke at fremsætte et ændringsforslag, som opdeler lovforslaget som
foreslået.
Et ændringsforslag om deling af lovforslaget kunne formuleres således:
Ӯndringsforslag
til
Forslag om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og
byggeloven
(Forsøgsordning for kyst- og naturturisme, ophævelse af muligheden
for at planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner og helårsbeboelse i
sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer m.v.)
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
x) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. ”Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse
(Forsøgsordning for kyst- og naturturisme og ophævelse af muligheden for at
planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner m.v.)” omfattende § 1,
indledningen, nr. 1-6, § 2 og § 4.
B. ”Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og byggeloven
(Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer)”
omfattende § 1, indledningen, nr. 7 og § 4, stk. 1.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[Forslag om deling af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. x
Med ændringsforslaget deles lovforslaget i to. Den del af forslaget, der omhandler
ændring af planloven og byggeloven således, at der gives mulighed for
helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområderne på de 27 små øer, udskilles
dermed til selvstændig behandling.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2