Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 70 A Bilag 11
Offentligt
1435794_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Klima-, energi- og bygningsministerens
besvarelse af samrådsspørgsmål A om
formål med og effekt af ændring i
planloven i Folketingets Miljøudvalg den
16. december 2014
Klima- og Byggepolitisk
Kontor
12. december 2014
J nr. 2014-3135
Samrådsspørgsmål A:
Vil ministeren redegøre for formålet med at fjerne
muligheden for, at kommunerne kan stille krav om
lavenergibebyggelse i lokalplanerne, og hvad
ministeren mener konsekvenserne vil være for
klima og miljø af, at denne mulighed fjernes?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen
(EL).
/ TRLHA
Energistyrelsen
J nr. [XXX]
Ref. AGJ/NBV/BOS/HEA
Tak for det. Og tak for spørgsmålet. Det berører
jo to vigtige emner på mit ressortområde;
arbejdet for en energieffektiv bygningsmasse
og indsatsen for at forenkle reguleringen i
byggeriet. Og det er jo grundlæggende et
spænd mellem de er to ting, vi har med at gøre.
Bygninger står for ca. 40 pct. af Danmarks
samlede energiforbrug, og det er et sted, hvor
vi omkostningseffektivt kan sætte ind. Derfor
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1435794_0002.png
har regeringen stor fokus på at mindske
bygningers energiforbrug – både i nybyggeri og
i den eksisterende bygningsmasse, selvfølgelig.
Det langsigtede arbejde med opgradering af
bygningsreglementet er en løftestang for
lavenergibyggeriet, en stor én. Vi har løbende
strammet energikravene, og nye bygninger i
dag bruger meget mindre energi end for nogle
få år siden. I 2020, der vil nye bygninger bruge
75 pct. mindre energi end en ny bygning gjorde
i 2006, og det er aftalt i en energiaftale fra
2008, så på bare 14 år er kravene til nybyggeri
altså skærpet, så varmebehovet kun vil være
en fjerdedel i forhold til tidligere.
Vores energirenoveringsstrategi, regeringens
energirenoveringsstrategi for eksisterende
bygninger, som blev lanceret i maj i år, det er et
andet centralt virkemiddel til at mindske
energiforbruget i bygninger. Vi forventer, at
strategien vil føre til en 35 pct. reduktion af
varmebehovet til opvarmning og varmt vand i
de eksisterende bygninger i 2050, i forhold til i
2011. Altså, de bygninger der står der nu,
kommer til at bruge en tredjedel mindre i 2050
på grund af energirenoveringsstrategien.
Og med byggepolitisk strategi, der blev lanceret
i november i år, der tager vi nogle flere
initiativer for at fremme et byggeri, der er gearet
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1435794_0003.png
til bæredygtighed og energieffektivitet – ligesom
byggepolitisk strategi også tager en række
initiativer til forenklet regulering i byggeriet. Og
vi ved, at forskelligartede og uigennemsigtige
regler er en hindring for effektivt byggeri, og
derfor lægger jeg med byggepolitisk strategi
også op til, at vi skal forenkle regelgrundlaget.
Det skal simpelthen være enklere.
Så jeg synes, at den lovændring,
Miljøministeren fremsætter, som skal sikre, at
byggeriet fremadrettet kun bliver reguleret ét
sted – nemlig i bygningsreglementet – ligger
rigtig godt i tråd med denne indsats.
Vi får også indikationer, der siger, at der vil
være økonomiske besparelser forbundet med
denne lovændring, så jeg synes ikke, der er
tvivl om, det er det rigtige at gøre.
Når vi i 2015 strammer energikravene endnu en
tand og gør 2015-klassen obligatorisk, så er vi
tæt på at være i mål med at reducere nye
bygningers energiforbrug til det niveau, vi gerne
vil være.
Kommunernes adgang til at fastlægge særlige
krav til nye bygninger bliver derfor fremadrettet
af mindre betydning for udbredelsen af
lavenergibyggeriet i Danmark. Jeg forventer
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1435794_0004.png
også, at ændringen vil have begrænset effekt
på miljø og klima.
Det skyldes, at når 2015-klassens skærpede
energikrav bliver til nationalt minimumskrav fra
udgangen af 2015, ville kommunerne, selv uden
lovændringen, fremover kun have mulighed for
at stille lokalplanskrav om 2020-klassen men
ikke om 2015, den er der under alle
omstændigheder.
Forskellen mellem 2015 til 2020-klassen er
mest øget anvendelse af VE i bygningen i
2020-klassen. Reguleringen af VE er et emne,
der efter min opfattelse ikke egner sig til at blive
fastsat lokalt, det bør ske gennem en samlet
nationale energiplanlægning. Jeg synes at
netop det, at vi kommer op på en national 2015-
klasse, det er det, der er vigtigt for mig.
Lovændringen ændrer ikke ved den enkelte
bygherres mulighed for at vælge at bygge efter
en frivillig lavenergiklasse. Det vil sige, hvis
man som bygherre har lyst til det, så må man
gerne vælge en anden lavenergiklasse. Det
gælder for øvrigt også kommunalt byggeri. Det
vil sige, det er ikke et spørgsmål om, at
kommunen ikke selv må sige, at vi ønsker at
bygge til fx 2020 eller en strammere klasse.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1435794_0005.png
Den mulighed er der stadigvæk, og den er jo et
centralt virkemiddel for at fremme
lavenergibyggeriet. Fremover vil det bare være
bygherren selv, der af forskellige årsager
vælger, at han gerne vil betale de
meromkostninger, som følger af
lavenergiklassen. Og som tallene viser, så
bliver muligheden allerede brugt af branchen,
fordi i 2013 der var 37 pct. af det færdigmeldte
etageareal opført efter de frivillige
lavenergiklasser hhv. 2015 eller 2020.
Jeg synes det er fornuftigt, at byggeriet
fremover kan forholde sig til én, samlet
ambitiøs national standard. Det fjerner nemlig
barrierer for de virksomheder, der skal være
med til at drive den bæredygtige omstilling af
byggeriet. Dette er efterspurgt af hhv. Dansk
Industri og Dansk Byggeri.
Variation på tværs af kommunerne kan i nogle
tilfælde være problematisk for virksomheder,
som arbejder med standardiseret byggeri, og
det kan være medvirkende til at fordyre
byggeriet. Én fælles ambitiøs standard vil også
i større grad understøtte et bredere marked for
udvikling af klimavenlige løsninger indenfor
byggeriet.
Så lovforslaget er i tråd med regeringens
ambition om en effektiv og gennemskuelig
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1435794_0006.png
regulering men også med vores ambition om et
stadigt mere klimavenligt byggeri.
Så når vi ønsker at fjerne bestemmelsen i
planloven, så er det ikke et udtryk for, at
regeringens ambitioner på bygnings- og
klimaområdet er svækket. Det er klart, at der vil
være en effekt, som ikke er kvantificeret.
Givetvis ikke nogen stor effekt, fordi vi kommer
op i denne her 2015-klasse. Til gengæld er der
så, på den anden side, en forenkling. Det
rokker nu heller ikke ved de overordnede
klimamålsætninger, det vil sige vi har stadig
som mål at reducere vores samlede
udledninger med 40 pct. i 2020 ift. 1990.
Der er under det mål nogle forskydninger i
positiv og negativ retning, men det er ikke et
udtryk for, at vi giver køb på vores samlede
klimapolitik, det er ikke et udtryk for, at vi giver
køb på vores samlede bygningspolitik. Det her
er bare et
trade off
mellem et forenklingsønske
det ene sted og så formentlig en lille, men ikke
kvantificeret, mindre reduktion end man ellers
ville have set.
6