Når jeg tager ordet her, er det, fordi det her lovforslag, som vi lige om lidt skal stemme om, jo markerer et klart brud med den politik, regeringen i hvert fald hævder den fører på planlægningsområdet og på natur- og miljøområdet.
Man lægger op til at gennemføre det, man kalder en forsøgsordning, hvor der ti steder i landet skal være mulighed for at lave det, man kalder kyst- og naturturisme.
Det skal være muligt at bygge ting, som det i dag ikke er lovligt at bygge, ude ved stranden, og det vil sige, at man lægger op til at ødelægge og forringe de herlighedsværdier, som i dag er en af de vigtigste ting for at tiltrække mennesker og give store oplevelser i de danske kystområder.
Det er dog kun i ti områder og kun som et forsøg.
Vi har så spurgt ind til, om der er nogen som helst sikkerhed for, at det ikke fører til naturødelæggelse, som ikke kan rulles tilbage, altså permanent naturødelæggelse, og det kan man selvfølgelig ikke give nogen som helst sikkerhed for.
Det er det ene element i det her lovforslag, som jeg da bare endnu en gang vil opfordre til at overveje om er klogt og fornuftigt at vedtage.
Det andet element i det er ophævelse af muligheden for i lokalplaner at planlægge for lavenergibebyggelse.
Det vil sige, at man fjerner kommunernes mulighed for at beslutte sig til at sikre, at der i det byggeri, der laves planer for, bruges mindre energi, end lovgivningen giver mulighed for.
Man kan jo undre sig over, at en regering, der ofte taler om, hvor vigtigt det er, at nogen går foran, når det handler om energipolitik og energibesparelser, nu siger til kommunerne, at de må holde op med det pjat med at gå foran; det skal ikke være lovligt.
Det må jeg indrømme at jeg absolut ingenting forstår af.
Har regeringen så ikke argumenteret for det her lovforslag?
Jo, de har argumenteret med, at de har lavet en aftale med højrefløjen.
Det er jo i sig selv et argument for mange dårligdomme – det er jeg med på.
Men man har også forsøgt sig med et sagligt argument.
Man siger, at man også godt kunne kalde det her en forenkling.
Og hvorfor er det en forenkling?
Jo, det er, fordi man har haft et konsulentfirma – et af dem, som Finansministeriet bruger alt, alt for mange penge på – til at spørge Dansk Industri og Dansk Byggeri, om de ikke kunne komme med nogle forslag til forenklinger på byggeriets område.
Og der har de nævnt det her med, at nogle virksomheder synes, det er lidt besværligt, at de kan risikere, at kommunerne har stillet nogle udvidede energikrav, når de skal til at bygge.
For så bliver det en anelse dyrere at bygge, og det er ikke altid, man er i stand til at overføre denne ekstraudgift på dem, der bagefter køber eller lejer sig ind i ejendommene.
Vi har så spurgt, hvor stor en ekstraomkostning det drejer sig om, og det ved man ingenting om, for det har man ikke undersøgt.
Vi har spurgt, om det her har betydet, at der er noget byggeri, som var planlagt, der ikke er blevet opført, og nej, det har man ingen eksempler på.
Men der er tale om en forenkling, siger man så.
Det er en lille smule ubegribeligt, hvorfor man har fundet på det her, medmindre klima-, energi- og bygningsministeren har fået til opgave at præsentere et præcist antal forenklinger på sit ministerområde, og så gjaldt det om at tage alt det, som ikke gjorde nogen skade.
Jeg siger klima-, energi- og bygningsministeren, det kan også være, det er miljøministeren – jeg kan ikke helt gennemskue, hvem af dem der manglede en enkelt forenkling for at nå op på den kvote, de havde fået udstukket af Finansministeriet.
Men det er i hvert fald den eneste fornuftige forklaring.
Man kan spørge sig selv, om der så er tale om en forenkling, og der skal man huske, at forenkling er en rigtig god ting, for da man indførte den her mulighed, var der også tale om en forenkling.
Der var nemlig tale om, at før den tid gjorde kommunerne typisk det, at de i forbindelse med salg af kommunal jord i byudviklingsområder tinglyste kravet, og det var rigtig besværligt at finde ud af, at man ud over at kigge på planlægning skulle kigge på tinglysning.
Det kan kommunerne jo starte med igen, og så kan en ny regering om nogle år endnu en gang gennemføre en forenkling, som måske genindfører den her mulighed eller laver et nyt forbud, så kommunerne heller ikke må tinglyse den slags krav.
Det er jo ikke godt at vide.
Kort og godt er det her lovforslag et lovforslag, der skader miljøet og skader kommunernes mulighed for at planlægge.
Og det står i fuldstændig modsætning til, at regeringen i går sammen med Enhedslisten og SF vedtog at øge mulighederne for at planlægge, sådan at man kan få en alsidig beboersammensætning.
Men på den måde får vi også her op til jul illustreret, at når regeringen laver aftaler med højrefløjen, går det rigtig, rigtig skidt, og de socialdemokratiske folketingsmedlemmer må gøre, hvad de kan, for ikke at sætte sig ind i, hvad for en lov de skal stemme om, hvorimod alle kan være glade, når de laver aftaler med os – undtagen dem, der har fortjent at være sure.