Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 69
Offentligt
LOVSEKRETARIATET
NOTAT
OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS § 41, STK. 2, I
FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL L 69
28. januar 2015
Ref.: 14-001045-20
1.
Folketingets Retsudvalg har ved spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov
om ændring af færdselsloven (L 69) anmodet Lovsekretariatet om at vurdere
”forholdet mellem ministerens ændringsforslag, jf. bilag 5, og det såkaldte
identitetskrav, jf. grundlovens § 41, stk. 2.”
I det følgende redegøres der indledningsvist mere generelt for identitetskravet
(pkt. 2), derefter redegøres for L 69, for forløbet frem mod fremsættelse af
ændringsforslaget og for indholdet af ændringsforslaget (pkt 3).
Lovsekretariatets konklusion, der er nærmere uddybet nedenfor i pkt. 4, er, at
det stillede ændringsforslag ikke har en sådan karakter, at en eventuel
vedtagelse heraf må anses som stridende mod kravet om tre behandlinger, jf.
grundlovens § 41, stk. 2.
2.
Det følger af grundlovens § 41, stk. 2, at et lovforslag ikke kan vedtages,
forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget.
Identitetsproblematikken drejer sig om, hvor omfattende ændringer der kan
foretages i et lovforslag under dets behandling i Folketinget, uden at den
nævnte bestemmelse i grundlovens § 41, stk. 2, kan anses for overtrådt. Man
kan sige, at grundlovens § 41, stk. 2, sætter grænser for, i hvilket omfang et
lovforslags identitet kan ændres ved ændringsforslag.
Grundlovens § 41, stk. 2, opstiller ikke klare grænser for, hvilke ændringer der
kan foretages. Besvarelsen af spørgsmålet må bero på en konkret vurdering i
det enkelte tilfælde. Ved denne vurdering må der lægges vægt på, at alle
spørgsmål, der gøres til genstand for lovgivning, sikres en grundig behandling
i Folketinget, og at offentligheden (specielt de, der berøres af lovgivningen)
bør have mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen.
Den afgørende retningslinje må på den baggrund være, at hovedsubstansen i
en af Folketinget vedtagen lov faktisk er blevet undergivet tre behandlinger.
Således må ændringsforslag i hvert fald vedrøre samme emne som
1/5