Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Ændret aldersgrænse for forkortet gyldighedsperiode for kørekort m.v.).

Af justitsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 13.11.2014).

Den første ordfører i talerrækken er hr. Karsten Nonbo for Venstre, værsgo.

Tak for det, formand. Det lovforslag, vi skal behandle her som det sidste i dag, gælder en forhøjelse af grænsen for den obligatoriske fornyelse af kørekort til personer mellem 70 og 75 år. Det er kørekort til personbil, motorcykel og knallert, altså det, man kalder kategori B. Vi beslutter nu at forhøje aldersgrænsen for obligatorisk fornyelse til 75 år. Det er ganske udmærket, for vi kan heldigvis bryste os af, at de, der nærmer sig den alder, til forskel fra 40-50 år siden eller mere, da man ikke havde bil, er mere adrætte og i gåseøjne yngre, og derfor mener Venstre ikke, at der er nogen problemer i, at aldersgrænsen forhøjes til 75 år.

I mine øjne er det egentlig heller ikke de ældre, som er den stor fare i trafikken i en bil, fordi de kender deres begrænsninger. Man kan måske ikke altid sige om de unge, at de kender deres begrænsning.

Et par andre ting, der er med i lovforslaget, er, at man rent teknisk ændrer ordet kontralapparat til takograf i køre-hvile-tids-bestemmelserne. Samtidig giver man fabrikanterne af disse apparater lov til at få autorisation til at kunne installere dem, reparere dem og udskifte dem. Det er småting, men det er værd at tage med, når vi har fat i loven.

Mens jeg husker det, skal også hilse fra Det Konservative Folkeparti, hr. Tom Behnke, der ligesom Venstre støtter det her lovforslag.

Så kan vi jo sige, at det i hvert fald er godt, at det bliver bedre for de ældre her. Det var måske bedre, hvis det også blev godt. Det skal forstås sådan, at vi har lidt svært ved at se, hvorfor man skal vente helt frem til den 1. juni næste år med lige netop den del af lovforslaget. Om stort set alle de øvrige punkter i det her lovforslag står der, at de kan blive vedtaget, lige så snart de har været i Lovtidende. Det kan de jo komme, hvis vi er hurtige. Så kan de måske komme det før jul, hvis den her lov bliver vedtaget før jul. Jeg tror ikke, der er mange partier, der er imod den, men der kan jeg selvfølgelig tage fejl. Så hvis det stod til Venstre, måtte det godt gå lidt hurtigere. Vi kan jo sige, at her til foråret har vi 70-årsdagen for friheden i form af afslutningen på anden verdenskrig. Vi kunne også give frihed til de 70-årige ved at indføre den før maj måned og helst hen omkring juletid. Det synes jeg er noget vi skal arbejde på. Er der nogen egentlig grund til, at den skal vente så længe?

Så kunne det måske også være smart, når vi gør det, at følge lidt intensivt op på statistikken og spørge: Hvad betyder det her? Vi kunne måske lægge en evaluering ind og spørge, om det betyder en forbedring eller forringelse af færdselssikkerheden. Man kunne lægge en evaluering ind i den her del efter 5 år.

Så vil jeg være helt sikker på, at vi, når vi vedtager det her, har samme nedtrapningsmodel, således at grænsen for dem, der i dag tager kørekort og skal medbringe lægeattest som 70-årige, nu bliver forhøjet til 75 år, og at man først som 85-årig og ikke som i dag 80-årig skal aflægge lægeattest en gang årligt. Så vi vil gerne rykke det hele 5 år. Det skal vi lige være sikre på i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Ellers er der tilslutning fra Venstre og også fra Det Konservative Folkeparti til dette lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Trine Bramsen.

Tak for det. Danske ældre lever længere og er langt mere friske end tidligere. Alligevel er grænsen for, hvornår man skal forny kørekort, ikke ændret siden 1966. Det er ikke rimeligt, at danske ældre betragtes som risikobilister allerede som 70-årige, ligesom det ikke er fair, at ældre allerede fra de 70 år skal betale for et lægetjek, selv om de ikke er til fare for trafikken.

For godt et år siden fik vi Socialdemokrater justitsministeren og sundhedsministeren til at undersøge de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af at ændre aldersgrænsen. Sammen med Rigspolitiet har fagpersoner vurderet, at det er forsvarligt at hæve aldersgrænsen for kørekortfornyelse, og det er baggrunden for, at vi hæver den fra de nuværende 70 år til 75 år. Det er også på den baggrund, at vi behandler lovforslaget her i dag.

Vi Socialdemokrater vægter trafiksikkerhed højt, og derfor mener vi, det er rimeligt, at der fortsat er et fagligt lægetjek af vores ældre, men at lægetjekket, som forslaget beskriver, foretages senere. Der har fra flere sider været ønske om helt at afskaffe lægetjek ved kørekortfornyelsen for ældre medborgere. Beslutningen om at fastholde lægetjekket er politisk. Med lovforslaget gør vi lovgivningen mere fair. Jeg vil ikke afvise, at der på et senere tidspunkt kan komme yderligere ændringer, hvis vi får udvidet erfaringsgrundlaget; hvis vi får nogle bedre metoder til at måle, om der sker en udvikling på området; men først og fremmest synes jeg, at vi her i dag skal glæde os på vegne af de rigtig mange danske ældre, der får skubbet fornyelsen af deres kørekort i 5 år. Det glæder vi Socialdemokrater os over.

Vi er åbne over for Venstres forslag, i forhold til at se på om det kan træde i kraft tidligere, hvis det kan lade sig gøre i forhold til de praktiske omstændigheder. Det skal jo implementeres i kommunerne osv. Men lad os se på, om det ikke kan gøres hurtigere.

Ud over forslaget om kørekortfornyelse indeholder lovforslaget her også en række øvrige ændringer bl.a. forhold omkring generhvervelsen af førerretten, hvor der ikke mindst foreslås en justering af færdselslovens regler om konfiskation af køretøj ved spiritus- eller narkokørsel. Det er også noget, vi mener er rigtig vigtigt.

Samlet set skal jeg på den baggrund meddele, at vi Socialdemokrater kan bakke op om forslaget her, og at vi glæder os på vegne af de danske ældre.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Henning Hyllested.

Hvad er det for en lægefaglig vurdering, som fru Trine Bramsen finder i rapporten og i bemærkningerne til lovforslaget, som tilsiger, at man skal hæve aldersgrænsen til 75 år?

Ordføreren.

Jamen det, man jo har bedt Sundhedsstyrelsen om at foretage en vurdering af i samarbejde med Justitsminsteriet og Rigspolitiet, er, om det har en trafiksikkerhedsmæssig konsekvens, at man bliver ældre. Og der har man altså fundet meget klart, at det ikke er alderen, der gør, at man er en mere usikker bilist på vejene.

Hr. Henning Hyllested.

Jo, men i rapporten bliver der jo netop gjort opmærksom på, at der med hensyn til længere levealder og forbedret helbred er meget, meget stor forskel på befolkningsgrupperne – det er jo noget af det, man gør opmærksom på i rapporten – og at der, hvis man hæver aldersgrænsen til 75 år, i hvert fald er en gruppe af mennesker, nemlig dem mellem 70 og 75 år, som man eventuelt ikke opfanger. Det bliver der jo gjort meget tydeligt opmærksom på i rapporten.

Ordføreren.

Men den faglige vurdering er også – det fremgår sådan set meget klart – at det ikke er alderen i sig selv, der gør, at man bliver en dårligere bilist på vejene. Det kan være andre forhold, og det er sådan set også derfor, at vi Socialdemokrater mener, at der fortsat skal være et lægetjek, men at det skal være senere. Det er ikke alderen i sig selv, der gør, at man bliver en dårligere bilist.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo.

Jeg skal da ikke undlade at takke og kvittere for imødekommenheden fra Socialdemokratiet, for her må vi sige, at det jo ikke er noget, man skal gøre, det er sådan set noget, man skal undlade at gøre, og det burde jo være nemmere end at gøre noget. Derfor er jeg glad for, at Socialdemokratiet vil kigge positivt på, at vi får sat det her i gang så hurtigt som muligt. Så jeg synes, at jeg også bare lige ville takke pænt og kvittere og sige god weekend.

Tak for det. Så er der ikke flere bemærkninger til ... ( Trine Bramsen (S): Må jeg kommentere?). Ja, undskyld! Naturligvis.

Jamen også god weekend til Venstres ordfører. Jeg synes sådan set, det er rimeligt, at det her træder i kraft så hurtigt, det er muligt. Selvfølgelig skal vi skele til, hvad der praktisk kan lade sig gøre, i forhold til at der er systemer, der kan understøtte det, men jo hurtigere vi får en afklaring på det her, jo hurtigere gavner det de danske ældre, og det kan vi alle sammen være tilfredse med.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti som ordfører.

Jeg vil da ligesom Socialdemokratiets ordfører, fru Trine Bramsen, glæde mig. Jeg vil især glæde mig over, at fru Trine Bramsen nu også har set lyset og synes, at det her er en god idé. Vi har jo tidligere haft en del diskussioner om det. Det her har været et ønske fra Dansk Folkeparti i flere år, nemlig at få skubbet den her alder, så man først ved de 75 år skal have fornyet sit kørekort. Vi lever lidt længere. Vi bliver heldigvis sundere og sundere, nogle af os, og det gør så også, at det her synes at være lægefagligt forsvarligt.

Så vi kipper med flaget, men ligesom hr. Karsten Nonbo vil jeg spørge: Kan vi dog ikke få det her til at træde i kraft noget før? Det synes jeg ville være rigtig godt. Det er der mange mennesker der ville få glæde og gavn af. Ligesom hr. Karsten Nonbo er også jeg lidt uklar med hensyn til, hvad der så sker efter de 75 år. Det vil vi gerne have præciseret, når vi når videre til udvalgsarbejdet, for det er jeg lidt usikker på.

Til de andre elementer: Der er jo bl.a. et element her om, at hvis man er kørt galt på sin motorcykel og ikke mere er i stand til at køre motorcykel, så kan man altså generhverve sit kørekort til bil. Det giver jo ganske sund fornuft, for ud over den tragedie, at det kan være at komme slemt til skade på en motorcykel, ville man så også udelukke vedkommende fra at kunne køre bil fremadrettet. Så det er en ganske udmærket ændring, der ligger der. Det er det også i forhold til kontrolapparatforordningen, nemlig at man nu kigger på at kunne udvide kredsen fra værksteder og installatører til at omfatte motorkøretøjsfabrikanter i forhold til installation og godkendelse.

Så er der sådan set lovforslagets fjerde del. Jeg er jo ikke jurist. Jeg er med på, at det er godt, at vi får skabt bedre sammenhæng, som der står, mellem de forskellige bestemmelser i færdselsloven i forhold til den her obligatoriske konfiskation af motordrevne køretøjer, som Dansk Folkeparti i øvrigt har været en meget varm fortaler for, men der vil jeg da opfordre ministeren til at sørge for, at udvalget måske fik en pixiudgave, sådan at vi almindelige mennesker, som ikke har en juridisk eksamen i bagagen, også kan forstå tingene, for det er jo trods alt også de færreste af Danmarks befolkning, som er jurister, og de skal jo forstå det her. Så meget gerne lige en pixiversion, der meget klart tilkendegiver, hvornår det er, man konfiskerer køretøjet, så vil jeg i hvert fald blive glad, for så kan jeg jo også med god samvittighed stemme ja til forslaget i den sidste ende, når jeg har forstået det. Så det vil jeg opfordre til.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Jeg vil såmænd bare høre om noget. Ordføreren var jo meget begejstret for lovforslaget. Er ordføreren overhovedet ikke opmærksom på nogen af de alarmklokker, som trods alt lyder i bemærkningerne til rapporten? Jeg tænker på, at man klart gør opmærksom på, at det her jo begrænser mulighederne for at skride ind over for folk, der har et kritisabelt medicinforbrug i forhold til det at køre bil, eller som lider af sygdomme, som egentlig gør, at de ikke burde køre bil, eller hele den der selvselektion, kalder man det gudhjælpemig i rapporten, som betyder, at folk, når de kommer frem til det 70. år faktisk selv vælger at stoppe, fordi de egentlig ikke mener, at de så er i stand til det. Det bliver i hvert fald udskudt med 5 år. Er man slet ikke opmærksom på det fra ordførerens side?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg ikke er bekymret over det. Jeg mener, at det er færdselslovens § 54, der siger, at man altid skal kunne føre køretøj på betryggende vis. Det vil sige, at hvis man er stærkt medicineret af en eller anden årsag – det kan være i en periode af sit liv, eller det kan være på grund af en sygdom, man har fået i sin alderdom – er det jo stadig væk en vurdering, om man skal føre køretøj. Det er jo så lige meget, om man er 70 år eller 75 år eller 35 år.

Jeg er mere bekymret over de folk, der måske tager et kørekort som 18-årige, og så får de ikke brug for det, før de er 42 år, og så skal de pludselig ud og køre bil på vejene. Så vi kan sagtens bygge nogle scenarier op, hvor vi ser problemer i det. Men det her vil hjælpe en masse ældre mennesker, fordi man ikke, synes jeg, unødigt ulejliger raske unge ældre på 70 år med at skulle op og betale for en lægeattest. Vi skubber det til de 75 år. Det synes jeg der er rigtig god fornuft i.

Hr. Henning Hyllested.

Det er meget godt at henvise til færdselslovens generelle bestemmelser, men det eneste – i gåseøjne – man gør nu her, er jo i virkeligheden at flytte grænsen fra 70 år til 75 år. Man opererer jo stadig væk med en fast aldersgrænse, så man har vel stadig væk den samme problematik. Man har nu bare pludselig en aldersgruppe – ændringen er på 5 år – hvor de enten ikke har mulighed for, som jeg sagde før, ligesom selv at vurdere ved de 70 år, at nej, det her går vist ikke længere, eller at man nu skal vente 5 år med at skride ind, hvis der er et farligt medicinforbrug i forhold til at køre i bil, eller sygdom.

Ordføreren.

Jeg mener jo altså, at både læger, men selvfølgelig også vi selv har et ansvar for, hvornår vi skal køre bil, og hvornår vi ikke skal. Men der er jo altså også mennesker, der som 55-årige får udstedt et kørselsforbud på baggrund af en eller anden sygdomstilstand. Vi har haft en masse episoder, hvor man bl.a. med EU-forordningen i hånden fik gjort en masse lastbilchauffører arbejdsløse lige pludselig på grund af nogle ændrede EU-regler. Men sådan kan der jo komme ting op. Men isoleret set anser vi ikke det, at man rykker det fra 70 år til 75 år, som et problem.

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er hr. Helge Vagn Jacobsen som ordfører for Radikale Venstre.

Vi danskere lever længere, og vi er ved godt helbred en større del af vores liv. Derfor synes Radikale Venstre, det giver rigtig god mening at kigge på spørgsmål, der relaterer sig til alder. Vi har jo f.eks. lavet reformer omkring pensionalder, efterløn osv., og vi synes derfor, det giver god mening også at kigge på, hvornår de obligatoriske lægetjek for bilister skal begynde.

De nuværende regler stammer faktisk helt tilbage fra 1950'erne og 1960'erne, og siden da er der heldigvis sket meget med de danske 70-årige. Derfor har vi haft nogle fagfolk fra Sundhedsstyrelsen til at se reglerne efter i sømmene, og vi mener faktisk, at det er fuldt forsvarligt at forhøje aldersgrænsen for obligatorisk lægetjek til 75 år. Frem til de 80 vil det faktisk kun være obligatorisk med et helbredstjek hvert andet år.

Det glæder os meget, at vi på den her måde også kan gøre livet lidt lettere for de ældre bilister, uden at det efter vores vurdering og også efter den faglige vurdering går ud over trafiksikkerheden.

Vi mener egentlig også, at det forhåbentlig ikke er sidste gang, vi skal behandle et forslag som det her, for forhåbentlig vil vi i fremtiden kunne konstatere, at de ældre lever længere og har et bedre helbred. Og skulle emnet komme op igen, vil vi Radikale også være interesseret i at se på, om den her aldersgrænse skal flyttes yderligere.

Forslaget indeholder en hel række andre små ændringsforslag, som flere har gjort rede for. Dem vil jeg ikke komme nærmere ind på, men bare slutte af med at sige, at jeg synes, vi særlig skal hæfte os ved de bestemmelser, der gør, at mennesker som f.eks. på grund af et handicap ikke kan køre motorcykel længere, nu får lettere ved at tage et kørekort til f.eks. almindelig bil.

Endelig vil jeg også lige respondere på det, som fru Trine Bramsen nævnte, nemlig muligheden for en tidligere igangsættelse af de her regler. Det er vi selvfølgelig også positivt stemt over for fra Radikale Venstres side.

Så samlet set støtter vi op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra Henning Hyllested. Værsgo.

Men igen, vi lever længere og har et bedre helbred. Ja, der er nogle, der lever længere, og der er nogle, der har et bedre helbred, og der har været en positiv udvikling i levealderen. Men der er også nogle, der ikke er fulgt med her. Det er alle dem med den dårligste uddannelse og de dårligste lønninger og det hårdeste arbejde. Hvad er der i vejen for, at man fastholder en grænse på 70 år? Det betyder jo i virkeligheden bare, at dem med de høje lønninger og det gode arbejde, det ikke så hårde arbejde, kommer til at betale for en lægeattest i forbindelse med et helbredstjek ved 70-årsalderen, men det sikrer jo samtidig, at dem, som ikke er fulgt med, fanger man jo så ved 70-årsalderen, om jeg så må sige. Nu skal vi vente til 75 år. Det betyder altså, at man får en gruppe fra 70 til 75 år, som man så at sige ikke har kontrol med.

Ordføreren.

Nu har vi jo heldigvis et godt sundhedsvæsen i Danmark, og jeg har sådan set fuld tillid til, at den enkelte, når man kan have et særligt medicinforbrug, der kunne gøre, at det var et problem stadig at køre bil, har en løbende konsultation ved sin læge og dem, som hjælper vedkommende. Det gør mig egentlig rimeligt tryg ved det. Det problem, som blev rejst her, er jo i og for sig, også som den forrige taler sagde, et problem, man kan have, om man er 55 eller 60 år, så jeg har sådan set fuld tillid til, at man har en dialog løbende med sin læge, hvis man har nogle særlige helbredsproblemer, og der drøfter, om der kunne være behov for et helbredstjek.

Hr. Henning Hyllested.

Men hvis man så har et godt sundhedsvæsen, så tilsiger det jo i virkeligheden, hvis man bruger det som argument, at vi slet ikke behøver nogen aldersgrænse. Er det det, vi kan forvente at De Radikale inden længe går ind for, nemlig at nu skal der slet ikke være nogen aldersgrænse, alt er frit, fordi vi har et godt sundhedsvæsen, der tilsyneladende fanger det op? Men vi har indtil nu i hvert fald, i rigtig, rigtig mange år haft en aldersgrænse på 70 år, og det har vi jo anset for at være fornuftigt, ikke mindst i lyset af færdselssikkerheden. Så jeg er da lidt utryg ved den udmelding.

Ordføreren.

Vi synes fra Det Radikale Venstre, at man har fundet en rigtig god balance her med de 75 år i lyset af de sundhedsfaglige vurderinger, der har været, og også i lyset af den generelle levealderstigning, der er i Danmark, og forbedring af helbredet. Så vi synes, at det er fint, at der i det her lovforslag lægges op til en grænse på de 75 år.

Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører i rækken, og det er hr. Karl H. Bornhøft fra SF.

Tak. Jeg skal starte med at understrege, at jeg taler på vegne af vores ordfører, Anne Baastrup. Lovforslaget her indeholder jo en stribe nødvendige ændringer af færdselsloven, som mange af de øvrige ordførere nøje har beskrevet.

Jeg vil derfor koncentrere mig om den ændrede aldersgrænse, der konkret betyder, at tidspunktet for, hvornår en ældre skal igennem en obligatorisk lægeundersøgelse, ændres fra 70 år til 75 år. Jeg vil slå fast, at SF støtter lovforslaget, ingen tvivl om det. Det er et fremskridt for de mange ældre, som faktisk står temmelig uforstående over for det her krav, for vi skal jo også være opmærksomme på, at kravet om den obligatoriske lægeundersøgelse og den deraf følgende betaling af den ældre kan føles urimelig.

Danske Seniorer har jo i deres høringssvar meget klart afvist det obligatoriske lægetjek, og i SF er vi optagede af, hvordan man kan imødekomme elementer af deres kritik af aldersgrænsen. Vi vil derfor i udvalgsbehandlingen spørge ind til, hvordan det kan lade sig gøre, og om der er andre elementer, der er bedre at bruge med den udvikling, vi ser i folkesundheden, end f.eks. alder. Det kunne være en undersøgelse værd.

Så kan jeg til den diskussion, der har været om, hvorvidt det her kunne træde i kraft tidligere, med det samme sige, at skulle det kunne lade sig gøre, vil vi komme i nærheden af det, man normalt ikke taler om i Nordatlanten, nemlig begejstring. Så ville det være flot. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi ved tredjebehandlingen stemmer for lovforslaget, for det er under alle omstændigheder en forbedring, som ingen burde risikere ikke at få.

Tak til ordføreren. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg synes, der er et relevant spørgsmål, der presser sig på her: Hvad er der egentlig af nyt under solen? Det er faktisk kun 9 måneder siden, vi sidst behandlede spørgsmålet om aldersgrænsen for helbredsundersøgelser i forbindelse med fornyelse af kørekortet, nemlig grænsen på 70 år. Jo, der er kommet en rapport på baggrund af det udvalgsarbejde, som blev igangsat ved behandlingen af beslutningsforslaget fra højrefløjen i februar måned. Rapporten tages nu til indtægt for dette lovforslag om at forhøje aldersgrænsen for helbredstjek. Men kan man nu også det? Arbejdsgruppen, som har været nedsat, konkluderer ganske vist sammenfattende – og jeg citerer –:

»Det kan konkluderes, at der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for den reelle effekt af den obligatoriske lægeundersøgelse, når kørekortindehaveren fylder 70 år.«

Så henvises der i øvrigt, som jeg også har været inde på i nogle af mine spørgsmål, til den forøgede restlevetid og indikationer på, at en række sygdomme af betydning for færdselssikkerheden indtræder senere i livet. Men man gør jo altså også i rapporten opmærksom på, at fremskridtene på dette område dog er væsentlig forskellige i forskellige samfundsgrupper, hvorfor befolkningen i den sammenhæng ikke kan ses under et. Endvidere kan mental eller fysisk svækkelse øge risikoen for trafikulykker, og risikoen for sådanne svækkelser stiger alt andet lige, jo ældre man bliver.

Samtidig fastholder man en fast aldersgrænse, fordi man jo erkender at – og jeg citerer igen:

»Ved at fastsætte en sådan fast aldersgrænse sikrer man, at kørekort kun fornyes til personer, som fortsat har den fornødne åndelige og legemlige førlighed, og at de personer, som ikke selv vil eller er i stand til at indse, at de er til fare for sig selv eller andre, ophører med at køre bil.«

Når det her sammenholdes med, at forbedringerne med hensyn til levetid og helbred er væsentlig forskellige i de forskellige samfundsgrupper – og der er tale om nogle meget store grupper, som simpelt hen ikke er fulgt med – så er vi efter vores mening der, hvor man gambler med færdselssikkerheden.

Man kan så samtidig sammenholde det her med arbejdsgruppens rapport, som siger – og jeg citerer en gang til:

»Hvis aldersgrænsen for, hvornår der skal ske obligatorisk lægekontrol i forbindelse med fornyelse af kørekort, (afskaffes eller) hæves fra de nuværende 70 år, begrænser man imidlertid muligheden for at gribe ind over for de bilister, som er ramt af sygdomme eller har et medicinforbrug, som er til væsentlig fare for færdselssikkerheden.«

Man vil altså begrænse muligheden for at gribe ind. Og arbejdsgruppen anfører endvidere:

»Kravet om lægeundersøgelse kan endvidere medføre en vis form for selvselektion,« – jeg synes, det er et mærkeligt udtryk, men det har man altså kaldt det – »da ældre personer, som ellers ville have fortsat med at køre bil, i forbindelse med lægeundersøgelsen frivilligt vælger ikke at ansøge om fornyelse af kørekortet, idet de er bevidste om, at de muligvis ikke ville kunne få kørekortet fornyet, og i øvrigt generelt får en konkret anledning til at overveje, om de fysisk fortsat er i stand til at køre bil.«

Jeg fortsætter med at citere fra rapporten:

»Hvis den faste aldersgrænse for lægelig screening i forbindelse med kørekortfornyelse hæves, vil det medføre, at det naturlige tidspunkt for den enkeltes selvselektion udskydes til et senere tidspunkt, ligesom det som udgangspunkt vil betyde, at de bilister, som ikke længere opfylder de helbredsmæssige krav til at føre motorkøretøj, som man i dag ”opfanger”, når de fylder 70 år, kan bevare førerretten i længere tid med den risiko for en forringet færdselssikkerhed, som det indebærer, til følge.«

Så synes jeg faktisk, det er sagt. Alarmklokkerne burde ringe. Der henvises flere steder i rapporten til færdselssikkerheden, og at det, vi er i gang med, er problematisk i forhold til færdselssikkerheden.

Rapporten kan ikke tages til indtægt for, at aldersgrænsen for helbredstjek burde øges, og det står faktisk i rapporten. For der står, at arbejdsgruppen anfører, »at der ikke ses at være et snævert nærmere lægeligt videnskabeligt belæg for at pege på en bestemt ny aldersgrænse«. Og så kan man jo også videre læse direkte i rapporten, at en beslutning om at hæve aldersgrænsen må bero på bredere, herunder i høj grad politiske overvejelser. Det er altså rent ud sagt mavefornemmelse hos os politikere.

Her spiller det nok en rolle, at vel samtlige ældreorganisationer har lobbyet vældig meget igennem rigtig lang tid for at få fjernet aldersgrænsen eller i det mindste sat den op. Aldersdiskrimination er det ligefrem blevet kaldt, og man kan næsten få det indtryk af debatten, at der er tale om at fratage dem på +70 deres kørekort. Det er der som bekendt ikke. Der er blot tale om et helbredstjek, der sikrer, at folk på 70 år og derover er fysisk og mentalt egnede til at føre bil. Stod det til Enhedslisten, skulle alle med kørekort jævnligt have tjekket helbredet. Svækkelse og medicinforbrug, der ikke er foreneligt med bilkørsel, kan opstå på alle tidspunkter i livet, og man kunne passende få taget et helbredstjek, når man nu hvert 15. år skal have fornyet sit kørekort.

Nogle af de henvendelser, der er kommet igennem tiden i sagen, peger på, at det beløb, der skal betales for en lægeattest, er et problem. Det svinger åbenbart meget. Jeg har hørt om beløb på mellem 250 og 800 kr., men det er efter Enhedslistens opfattelse et selvstændigt problem, som man måske kunne løse, ved at der blev fastsat en fast standardtakst for lægeattester til brug for kørekortfornyelse. Det nævnes faktisk i rapporten fra arbejdsgruppen, men det har ikke vundet fremme i lovforslaget.

Så jeg skal bare lige sluttelig sige, at vi stemmer imod lovforslaget, fordi vi er bekymrede for færdselssikkerheden og ærgrer os over, at vores forslag fra sidst om et jævnligt helbredstjek, nemlig ved hver kørekortfornyelse, ikke er medtaget i arbejdsgruppens arbejde.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det fru Mette Bock fra Liberal Alliance som ordfører.

Da min svigerfar, der i øvrigt var læge, blev enkemand som 73-årig, gik der kun et par år, så giftede han sig igen med en lidt yngre kvinde, som kørte så udmærket bil, og derfor valgte han at aflevere sit kørekort helt frivilligt, da han blev 75 år. Så skete der det uheldige, at kone nr. 2 døde, da min svigerfar blev 83 år, hvorefter min svigerfar besluttede sig for at generhverve kørekortet, gik op til fuld køreprøve og fik sit kørekort igen, så han de kommende 10 år også kunne føre sit køretøj.

Min svigerfar var som sagt læge, og han var af den opfattelse, som jeg kan høre Enhedslistens ordfører faktisk deler, nemlig at det her med, hvor gammel man er, jo er en ting, altså hvad der står på fødselsattesten, men det er noget ganske andet, hvordan man har det som menneske. Og nogle burde faktisk holde op med at køre bil, når de bliver 60 år, mens andre kan fortsætte, til de bliver 100 år. Derfor var min svigerfar også af den opfattelse, at de væsentligste beslutningstagere, når det kom til kørekort, faktisk er den nærmeste familie. Dernæst er det selvfølgelig den praktiserende læge, når man alligevel kommer til læge, men det er ikke noget, der kan sættes på standard. Vi ved dog, at helbredet blandt ældre generelt er blevet bedre. Dermed ikke sagt, at alle har det bedre, men langt de fleste har det bedre, de er friskere i længere tid, og det kan vi glæde os over alle sammen.

Liberal Alliance har tidligere været medforslagsstiller på et beslutningsforslag, som ligner det her, og vi er positive over for det, vi ser det meget gerne gennemført, og vi støtter også Venstres og Socialdemokraternes kommentarer om at få det gennemført så hurtigt som muligt. Det er sund fornuft, det er rimeligt, de her regler er ikke blevet ændret siden midten af 1960'erne, og der er sket rigtig meget siden da.

Så vil jeg i øvrigt bare komme med en opfordring til, at ikke alt reguleres med lov, for vi har også familiemæssigt et ansvar for vores nærmeste og bør råbe vagt i gevær, hvis vi synes, det måske nu var på tide, at det kørekort blev afleveret, uanset om at det er et familiemedlem, der er 60 år, 85 år eller 100 år.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Ja, fru Mette Bock slipper ikke så let. Fru Mette Bock anfører, at det jo er meget individuelt. Og der er også – som Mette Bock anfører – nogle i 60-årsalderen, som i virkeligheden ikke længere burde køre bil, og så er der nogle, der kan blive 100 år, uden at det er noget problem.

Jeg kan næsten drage den konklusion, at Liberal Alliance så er enige med Enhedslisten i, at der i virkeligheden hen over livet løbende burde være helbredstjek, og det kunne man jo passende få foretaget, når man alligevel skal have fornyet sit kørekort hvert 15. år.

Er det rigtigt forstået, at jeg kan forvente, at Liberal Alliance faktisk vil støtte Enhedslisten i, at der skal være et løbende helbredstjek, så vi får styr på, om nogle – i en hvilken som helst alder – får problemer med at være mentalt og fysisk i stand til at køre bil?

Ordføreren.

Jamen jeg takker meget for spørgsmålet. Men hvis hr. Henning Hyllested tænker sig om, ved han nok, at vi er lodret uenige med hr. Hyllested i den betragtning. Hr. Hyllested mener nemlig tilsyneladende, at staten ved bedst i alle situationer, og at vi alle skal gennemkontrolleres fra fødsel til død.

I Liberal Alliance mener vi stik modsat, at det enkelte menneske er rigtig godt og velegnet til at tage vare på sit eget liv. Vi skal tilbyde helbredsundersøgelse og helbredstjek, men i bund og grund kan vi ikke – i gåseøjne – fange de mennesker, som bør fanges, uanset hvor mange helbredstjek man lægger ind. For en svækkelse af de funktioner, der er afgørende for at kunne køre bil, kan forsvinde fra den ene dag til den anden. Og daglige tjek går jeg ud fra at selv hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten ikke går ind for.

Hr. Henning Hyllested.

Arh, jeg slog jo bare til lyd for hvert 15. år. Der er pokker til forskel på det og så daglig. Men det er lidt af en underkendelse af den, hvad skal man sige, primære lægefunktion, vi har med vores egne læger. Det kan være fint nok, at familien måske kan/burde/ville tage hånd om det, men det er måske også meget smart, at man simpelt hen hvert 15. år skulle være tvunget til at besøge sin egen læge, som dog trods alt kan komme – formentlig da – med en lægefaglig vurdering af, om vedkommende er i stand til fortsat at føre bil på baggrund af fysiske skavanker, mentale skavanker, medicinforbrug, hvad ved jeg.

Ordføreren.

Altså hvert 15. år! Enhver, der tænker sig om, vil vide, at hvis du kun bliver tjekket hvert 15. år, hvis det er et tjek, du mener der skal til, for at vi kan øge færdselssikkerheden, fanger det jo hverken det ene eller det andet.

Jeg vil også sige, at vi i Liberal Alliance, i modsætning til hvad hr. Henning Hyllested måske tror, har meget, meget stor tillid til de praktiserende læger. Vi mener faktisk, de praktiserende læger er rigtig gode til, når de får deres patienter på besøg, at vurdere og gribe ind og til, selv om anledningen måske er en helt anden, også at rejse spørgsmålet om det her med et kørekort. Men de kommer aldrig til at kunne fange alt, og det gør et tvungent tjek hvert 15. år altså heller ikke, vil jeg sige til hr. Henning Hyllested.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren. Værsgo.

Tak for det, tak for debatten. Lad mig tage nogle af de spørgsmål, der har været rejst, for jeg synes sådan set, at der er masser af ordførere, der allerede har gengivet indholdet af lovforslaget ganske godt.

Først til spørgsmålet fra alle jer, der bakker op om forslaget, om vi kan lade det træde i kraft tidligere: Det vil jeg gerne undersøge. Der er et eller andet hensyn at tage til dem, der udsteder kørekortene. De skal selvfølgelig lige kunne følge med i de ændrede regler. Men det synes jeg bare at vi skal få undersøgt, for det gode er – ud over hr. Henning Hyllesteds kommentarer – at vi, så vidt jeg har kunne lytte mig til det, er enige om, at ældre i Danmark kan mere, end de kunne tidligere. Husk på, at de regler, der gælder i dag, har været gældende siden 1966, og der er altså sket meget med danskernes helbred, med danskernes syn, med danskernes evne til at køre bil, når de når en vis alder, i perioden fra 1966 frem til i dag. Det er jo også det, vi reagerer på.

70 år er en tidlig aldersgrænse, når man kender 70-årige og ved, hvor meget også vores +70-årige kan. Så vil nogle sikkert tænke: Hvorfor så have en grænse, der hedder 75 år? Det er jo, fordi vi skal sætte grænsen et eller andet sted. Som flere af jer også har været inde på, så kommer der nogle skavanker med alderen. Det er bare vores overbevisning, at vi godt kan flytte grænsen.

Det er jo ikke mindst – og det er også svaret til hr. Henning Hyllested – fordi der, som det jo er ordføreren bekendt, har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter både fra Sundhedsstyrelsen, Justitsministeriet og Rigspolitiet, som netop fik i opdrag at kigge nærmere på reglerne. Det, den arbejdsgruppe kom frem til, er, at ældre bilister ikke er mere farlige i trafikken, men at deres ulykkesbillede adskiller sig fra andre aldersgruppers. Det hænger sammen med, at vores ældre bilister typisk kører mere forsigtigt. De tager ikke unødvendige risici i trafikken. Og med til diskussionen – det er også til Enhedslisten – hører jo, at der er nogle, der slet ikke skulle haft et kørekort, skulle jeg til at sige, for vi har jo bilister, der, lige så snart de har det mellem hænderne, forulykker, og som kører på en måde, som på ingen måde hverken er tilladelig eller anbefalelsesværdig.

Man kan sige, at lovgivningen først og fremmest skal tage højde for alle dem, der godt kan finde ud af at færdes i trafikken, og sætte begrænsninger for dem, der ikke kan. Og der vil altid være nogen, der bryder vores færdselslovgivning, desværre. Jeg har bare svært ved at se også med den viden, vi har i dag, at det primært er aldersbetinget. Når det så er sagt, skal vi sætte grænsen et sted. Nu foreslår vi altså at hæve den fra 70 år til 75 år, og jeg synes sådan set, at det er naturligt, at Folketinget følger det her område, i takt med at vores gennemsnitslevealder stiger og vi kan mere og mere.

Der blev konkret spurgt til, hvordan reglerne kommer til at se ud. Tanken er jo at sige, at en ansøger inden de 75 år vil få udstedt et kørekort med gyldighed op til, at vedkommende er 75 år; er ansøgeren mellem 74 år og 80 år vil den pågældende kunne få udstedt et kørekort med 2 års varighed, herefter vil kørekort ligesom i dag skulle udstedes med 1 års varighed. Det tror jeg også er svaret på et af de andre spørgsmål, der blev stillet.

Så blev der også konkret spurgt om, hvorfor vi lægger op til at ændre reglerne for det her med at kunne konfiskere køretøjer. Det er simpelt hen, hvis jeg ellers forstår det ret – jeg er jo stadig lidt ny på færdselsområdet, også i forhold til nogle af ordførerne her – fordi der mangler en bestemmelse. Hvis den person, der overtræder loven, gør det ad flere omgange, er det set i forhold til, hvis man så at sige kun begår en lovovertrædelse, for svært at konfiskere det. Så der er altså tale om, at vi teknisk retter op på et teknisk problem i lovgivningen. Men der blev spurgt om en pixiudgave, og det kan vi i hvert fald sagtens få skrevet i et svar til Folketinget.

Ellers vil jeg sige, at med den måde, som vores samfund udvikler sig på, er jeg ikke selv bekymret ved udsigten til, at de +70-årige skal køre bil. Man har og vil altid have et ansvar for selv at mærke efter – man kan jo altså også blive syg, inden man bliver 70 år eller 75 år – hvad man kan, og hvad man ikke kan. Og jeg tror – nu skal vi jo ikke basere lovgivning på at tro – at mange af vores ældre medborgere er ret optagede af, hvad de kan, og hvad de ikke kan.

Jeg kan måske lige give et eksempel til Dansk Folkeparti på det her med, hvornår det er, vi kan konfiskere, og på baggrund af hvad. Jeg har nemlig bedt om et konkret eksempel. Det her er altså et tænkt eksempel:

En person er dømt for to tilfælde af spirituskørsel, i hvert tilfælde med en promille på under 1,2. Hvis hvert af de to forhold blev pådømt enkeltvis, ville det medføre en betinget frakendelse. Men da forholdene bliver pådømt samtidig, medfører det en ubetinget frakendelse af førerretten. Hvis personen inden for 5 år gør sig skyldig i et nyt forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten, vil der ikke kunne ske en obligatorisk konfiskation, som reglerne er i dag. Der ville derimod efter de gældende regler skulle ske obligatorisk konfiskation, hvis personen i stedet var dømt for et forhold af spirituskørsel, der kun havde medført en betinget frakendelse, og personen herefter inden for 3 år havde begået et nyt forhold af spirituskørsel.

Så der er simpelt hen tale om, at reglerne ikke taler godt nok sammen. Der er ikke på den måde tale om en materiel udvidelse, men alene, at det siger sig selv, at hvis der er en, der går en dumhed to gange, så skal det jo ikke medføre mindre straf eller sanktion. Så der er tale om en teknisk måde at rette op på det problem på.

Jeg tror, jeg fik svaret på de fleste af spørgsmålene, men jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed.

Tak til ministeren. Der er to korte bemærkninger, først fra hr. Henning Hyllested.

Jeg vil bare høre, om ministeren er opmærksom på – jeg citerede det sådan set også i min ordførertale – afsnit 3.3.6 i bemærkningerne, hvor der står:

»Arbejdsgruppen anfører, at der ikke ses at være et snævert, nærmere lægeligt videnskabeligt belæg for at pege på en bestemt ny aldersgrænse.«

Videre står der, at man så selvfølgelig drager den konklusion, at en beslutning om at hæve aldersgrænsen må bero på bredere, herunder i høj grad politiske, overvejelser, selvfølgelig med afsæt i det, som er anført i rapporten, og at der også foreligger en udtalelse fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, som siger, at den ordning, der er nu, faktisk fungerer efter hensigten.

Ministeren.

Den første del af det er rigtig nok, og det står vi jo også ved. Man kan sige, at vi ikke har et papir, som Folketinget så at sige kan læne sig op ad, og hvor vi kan sige, at heri står svaret. Så jeg synes, at det, der er det afgørende i den her sag, er, at når vi kan se, hvordan samfundet udvikler sig, og hvordan vores 70-årige udvikler sig – det er selvfølgelig set med generelle briller, for der vil altid være undtagelser, der bekræfter reglen – og når vi kan se, at der ikke er noget, der direkte taler imod, ja, så er det vores vurdering, at vi kan gøre det her forsvarligt.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jo rigtigt nok, og det er vel egentlig også det, der i virkeligheden er problemet. Og det er derfor, arbejdsgruppen ender med at konkludere, at det må bero på nogle politiske overvejelser. For der er på den ene side og på den anden side. Jeg kan i rapporten – og jeg har citeret nogle af afsnittene – finde ting frem, som med lige så stor ret og autoritet siger, at det i hvert fald ikke tilsiger, at aldersgrænsen skal hæves. Så det er jo en, hvad skal man sige, politisk overvejelse. Det er på den ene side og på den anden side.

Jeg tænker bare, at vi har haft rigtig god succes med at nedbringe antallet af ulykker, både med døde og med svært tilskadekomne osv. Det har vi jo af en eller anden årsag – og det er der rigtig mange årsager til. Det her er formentlig en af dem. Hvorfor begynde at røre ved noget, der faktisk fungerer, som Havarikommissionen siger?

Ministeren.

Det er jo rigtigt, at der er ting, der går i den helt rigtige retning, hvad angår færdselssikkerhed og antallet af ulykker. Men det her regelsæt har været gældende siden 1966, så det er nok ikke det, der har gjort, at tingene har bevæget sig i en mere positiv retning igennem de senere år. Det tror jeg handler om noget helt andet, nemlig en større bevidsthed om det. Og mon ikke også kvaliteten af bilerne spiller en rolle?

Men jeg vedkender mig gerne, at her træffer vi et politisk valg. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke uden at have noget at læne os op ad. Men vi gør det også, fordi vi kan se, at vores 70-årige generelt er i en helt anden forfatning, heldigvis, end de var på det tidspunkt, som det gældende regelsæt er fra, nemlig 1966.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Karsten Nonbo.

Jeg vil også, som jeg gjorde over for fru Trine Bramsen, kvittere for justitsministerens velvilje, for som jeg ser det, bliver det jo nemmere. Vi skal ikke indføre noget, vi undlader noget. Og det betyder rent faktisk, at dem, der alligevel skal have fornyet kørekortet, skal have gjort det, men nu behøver de bare ikke komme med en lægeattest. Det vil sige, at det administrative arbejde, som foregår i øjeblikket, flytter man. Jeg tror nok, det bliver flyttet til nogle færre centre, og i den anledning har man fået en lille pukkel igen. Den pukkel kan man jo meget nemt få afviklet nu. Det vil sige, at jo hurtigere vi får indført det her, jo hurtigere kan man få fornyet sit kørekort i den her overgangsperiode. Så også en positiv kvittering til justitsministeren.

Ministeren.

Jamen lad os se, om vi kan få datoen flyttet frem. Jeg vender tilbage til udvalget.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.