Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 68 Bilag 1
Offentligt
1421297_0001.png
NOTAT
Til:
Fra:
Emne:
Transportministeriet
By & Havn
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om projektering af
en Nordhavnstunnel og lov om ændring af lov om en City-
ring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet
I/S (Afgrening fra Cityringen til Sydhavnen og reduktion af
statens ejerandel af Udviklingsselskabet By & Havn I/S)
22. oktober 2014
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om projektering af en Nordhavnstun-
nel og lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og
Udviklingsselskabet I/S (Afgrening fra Cityringen til Sydhavnen og reduktion
af statens ejerandel af Udviklingsselskabet By & Havn I/S)
By & Havn har ved høringsbrev af 25. september 2014 modtaget forslag til Lov om
projektering af en Nordhavnstunnel og lov om ændring af lov om en Cityring og lov
om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet I/S (Afgrening fra Cityringen til Syd-
havnen og reduktion af statens ejerandel af Udviklingsselskabet By & Havn I/S).
By & Havns bemærkninger er koncentreret til lovens bestemmelser vedrørende
Nordhavnstunnelen, metro til Sydhavnen, udbygningsmuligheder samt diverse.
Nordhavnstunnelen
By & Havn finder, at det er vigtigt, at det i loven præciseres, at formålet med Nord-
havnstunnelen er at sikre, at de planlagte byudviklings- og havneaktiviteter i Nord-
havn kan finde sted på en hensigtsmæssig måde, og at Nordhavnstunnelen er en
forlængelse af den nuværende Nordhavnsvej fra Lyngbyvejen.
Dette indebærer, at såfremt der er en merpris som følge af, at tunnelen skal betje-
ne andre formål end ovenfor nævnt, skal disse omkostninger ikke dækkes af By &
Havn.
Desuden bør det forudsættes, at vejprofilet skal være det samme som på Nord-
havnsvej, og at eventuelle merudgifter til ændringer af dette, f.eks. anlæg også af
en cykelsti, ej heller skal dækkes af By & Havn.
By & Havn finder det væsentligt, at det af bemærkningerne til loven fremgår, at der
skal indgås en trepartsaftale mellem Københavns Kommune, Vejdirektoratet og By
& Havn vedrørende den videre projektering, herunder valg af linjeføring og økono-
mistyring.
By & Havn finder det afgørende, at der etableres en hensigtsmæssig incitaments-
struktur for etablering af Nordhavnstunnelen, idet bygherre, bestiller og betaler ikke
er den samme. Det kunne for eksempel gøres ved at give eksempelvis Vejdirekto-
ratet mulighed for i et vist omfang og på et forretningsmæssigt grundlag at kunne
påtage sig økonomiske risici.
Af lovforslagets § 2 fremgår, at ”Københavns Kommune og By & Havn afholder ef-
ter aftale med transportministeren alle udgifter…”. Det fremgår hverken af lovens
ordlyd eller bemærkninger, hvor meget Københavns Kommune skal bære og hvor
meget By & Havn skal bære. Det er afgørende, at der skabes denne klarhed, og By
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
& Havn har forstået det således, at selskabets samlede omkostninger til Nord-
havnstunnelen er begrænset til maksimalt 2,1 mia. kr.
Sydhavnsmetro
Med hensyn til Sydhavnsmetro er betaler og bygherre ikke sammenfaldende. Som
det fremgår af Principaftalen, skal der indbygges mulighed for incitamentsaftaler.
Hvis mulighed for incitamentsaftaler skal holdes åben, er det centralt, at Metrosel-
skabet på et forretningsmæssigt grundlag kan påtage sig en økonomisk risiko.
Af lovforslagets § 5k, stk. 3 fremgår, at ”Udforudsete udgifter, som er nødvendige
af hensyn til gennemførelse af den restende del af afgreningen fra Cityringen til
Sydhavnen, betales af Metroselskabet..””, at ”..Den nødvendige finansiering tilveje-
bringes af Udviklingsselskabet By & Havn I/S..”, samt at ”..Københavns Kommune
bærer… hele risikoen for eventuelle budgetafvigelser…”. Bestemmelsen overlader
et meget stort rum til fortolkning. For det første er ordet ”finansiering” vel nærmere
en omkostning, der skal bæres af By & Havn. Desuden er det uklart, hvad der er
By & Havns risiko og hvad der er Københavns Kommunes risiko.
By & Havn har forstået det således, at By & Havns økonomiske risiko vedrørende
Sydhavnsmetroen ud over de 1,7 mia. kr. er begrænset til maksimalt korrektionsre-
serven på 30 pct. af anlægssummen, svarende til godt 1,9 mia. kr. Hvis dette er til-
fældet, eller hvis anden model besluttes, er det vigtigt, at det præciseres i be-
mærkningerne til loven. I øvrigt forekommer tabel på side 10 i lovforslaget uklar,
idet indskudsbehovet ved indregning af 30 procent reserver ikke stiger svarende til
stigningen i anlægssummen.
Af lovforslagets § 5n fremgår, at der vil være omkostninger til tilpasning af vandfor-
syningsnettet, tilslutningsbidrag mv. Det bør præciseres, hvorvidt disse omkostnin-
ger ligger ud over korrektionsreserven på 30 pct., og såfremt det er tilfældet, skal
det afklares, hvem der betaler disse omkostninger (Metroselskabet, Københavns
Kommune eller By & Havn).
Udbygningsmuligheder Nordhavn
Det er væsentligt, at det af lovforslaget fremgår, at Københavns Kommune forplig-
tes til at planlægge yderligere 2 mio. etagementer nybyggeri i Nordhavn (ud over
den allerede indgåede forpligtelse på 800.000 etagemeter). Desuden er det væ-
sentligt, at det af lovforslaget fremgår, hvorledes man fra statslig side giver Køben-
havns Kommune rammerne for at leve op til denne forpligtelse.
Diverse
Af lovforslaget fremgår det, at By & Havn skal stille arealer frit til rådighed for såvel
anlæg af Sydhavnsmetro som Nordhavnstunnel.
I forbindelse med incitamentsaftalerne skal det sikres, at der sker en fornuftig af-
vejning mellem på den ene side anlægsøkonomien for de berørte anlæg og på den
anden side hensynet til byudviklingen i de berørte områder. I den forbindelse vil
Nordhavnstunnelen kunne få konsekvenser for eksisterende lejere og brugere i
Nordhavn, hvorfor der skal afsættes et beløb til ekspropriation af disse rettigheder.
Af lovforslaget fremgår det på side 16, at nutidsværdien af By & Havn er opgjort til
5,9 mia. kr. Det bør her præciseres, at opgørelsen er opgjort, før By & Havns bi-
drag til Sydhavnsmetro er indregnet. Desuden skal der gøres opmærksom på, at
forudsætningerne i Deloitterapporten vedrørende omkostninger til metro i Nord-
havn og forudsætningerne i Principaftalen ikke er fuldt overensstemmende. Såle-
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
des opereres der i Principaftalen med, at der i By & Havns regnskab skal afsættes
1,5 mia. kr., mens der i Deloitterapporten kun opereres med 1 mia. kr. Lægges
Principaftalen til grund, bliver nutidsværdien af selskabet derfor ikke 5,9 mia. kr.,
men 5,7 mia. kr.
Af lovforslagets § 15 samt af Principaftalen fremgår det, at det er lagt til grund, at
alle transaktioner finder sted medio 2014. Det fremgår derimod ikke af loven, hvilke
konsekvenser dette har. Med hensyn til beløbenes størrelse, herunder indskud af
de 1,7 mia. kr., er det vigtigt at det præciseres, om det er 2014-priser, om der skal
ske en indeksregulering eller en forrentning af indskuddene frem til endelig beta-
ling, og i givet fald hvilket indeks og hvilken rente, der skal anvendes.
Side 3