Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 67 Bilag 7
Offentligt
NOTAT
4. februar 2015
15/00841-1
Beskrivelse af ændringsforslag til L 67: Forslag til lov om ændring af
lov om en rejsegarantifond (dækning af tab ved køb af flyrejser i til-
fælde af rejseudbyderens konkurs m.v.)
Regeringen fremsatte i november 2014 et lovforslag om udvidelse af den
eksisterende konkursordning på flyområdet under Rejsegarantifonden.
Ved 1. behandlingen tegnede der sig ikke umiddelbart et flertal bag lov-
forslaget. I forlængelse af 1. behandlingen opfordrede erhvervs- og
vækstministeren derfor Rejsegarantifondens bestyrelse til at udarbejde et
forslag til en løsningsmodel for konkursdækning af flyrejsende, som hele
bestyrelsen står bag. Som følge heraf har Rejsegarantifondens bestyrelse
fremlagt en model for konkursdækning af flyrejsende, der nu er omsat til
et ændringsforslag.
Nærværende notat beskriver henholdsvis den gældende retstilstand vedr.
konkursdækning af flyrejsende jf. rejsegarantifondsloven, det fremsatte
lovforslag til ændring af rejsegarantifondsloven af 12. november 2014,
samt ændringsforslaget, som er sendt i høring den 4. februar 2015.
Gældende ret
Pakkerejsedirektivet fastsætter ikke regler for sikring af tilbagebetaling og
hjemtransport, når forbrugere alene køber flyrejser. I 2010 valgte man
dog i Danmark selv at etablere en ordning herfor. Ordningen indebærer, at
flyselskaber og rejseudbydere, der er etableret i Danmark, skal tilbyde
forbrugere mulighed for at tilkøbe konkursdækning ved køb af flyrejser i
udlandet. Vælger forbrugerne at tilkøbe konkursdækningen, er de sikret
hjemtransport samt tilbagebetaling af forudbetalte rejser.
Den nuværende lovgivning omfatter flyselskaber etableret i Danmark. I
en dom afsagt af Østre Landsret i juli 2012 er etableringsbegrebet blevet
fortolket, således at ordningen alene omfatter flyselskaber med fysiske
salgskontorer i Danmark, hvortil kunderne har adgang. Den fortolkning
har medført, at adskillige flyselskaber med et stort antal afrejsende fra
danske lufthavne ikke anses for omfattet af loven. Dette afskærer mange
danske kunder muligheden for at tilkøbe konkursdækning, og forbruger-
beskyttelsen har således ikke det niveau, som det var tiltænkt, da ordnin-
gen trådte i kraft i 2010. Endvidere har det vist sig i praksis, at der er me-