PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 66 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 66

Folketinget 2014-15

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 2. december 2014

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love

(Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere og krav til oversættelse af eksamensbeviser m.v.)

[af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen)]

1. Ændringsforslag

Uddannelses- og forskningsministeren har stillet 4 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2014 og var

til 1. behandling den 25. november 2014. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og

Forskningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren

sendte den 5. september 2014 dette udkast til udvalget, jf.

folketingsåret 2013-14, FIV alm. del – bilag 247. Den 12.

november 2014 sendte uddannelses- og forskningsministe-

ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Efter fremsættelsen har uddannelses- og forskningsmini-

steren den 13. november 2014 sendt et udkast til 5 æn-

dringsforslag til udvalget, jf. bilag 2. Den 26. november

2014 sendte uddannelses- og forskningsministeren hørings-

svarene og ændringsforslagene (med en sproglig rettelse)

samt et notat herom til udvalget, jf. bilag 5.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til uddannelses- og

forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret.

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stil-

lede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

uddannelses- og forskningsministeren,

tiltrådt af

udval-

get:

Til nr. 1

Undertitlen affattes således:

»(Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af

gæsteforskere, krav til oversættelse af eksamensbeviser og

midlertidig overgangsordning om supplering mellem bache-

loruddannelse og kandidatuddannelse)«.

[Præcisering af lovforslagets undertitel som følge af æn-

dringsforslag nr. 2 og 3]

Til § 1

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 5

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Universitetet kan tillige udbyde enkeltfag fra en

bacheloruddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav

på kandidatuddannelse.««

[Ændring af regler om udbud af enkeltfag]

Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

AX016649

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»02.

§ 26, stk. 1,

indsættes efter »§ 19, stk. 1,«: »jf. dog §

26 a,«.

03.

Efter § 26 indsættes:

»§ 26 a.

Ministeren refunderer deltagerbetalingen for stu-

derende, der efter afsluttet bacheloruddannelse indskrives på

eller er indskrevet på enkeltfag efter § 5, stk. 3. Det er en

forudsætning for refusionen, at den studerende over for uni-

versitetet skriftligt kan dokumentere, at adgangskrav til en

kandidatuddannelse er opfyldt efter gennemført og bestået

enkeltfag.

Stk. 2.

Universitetet tilbagebetaler den deltagerbetaling,

der er betalt for deltagelse i enkeltfag i perioden fra den 1.

september 2014 til den 31. januar 2015, til studerende, som

opfylder betingelserne i stk. 1.««

[Refusion af deltagerbetaling ved udbud af enkeltfag som

følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 8

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 01, 02 og 03, har virkning fra den

1. september 2014.

Stk. 3.

Lovens § 1, nr. 01, 02 og 03, har gyldighed til og

med den 31. august 2016.«

[Gyldighedsperiode på 2 år for supplering mellem bache-

loruddannelse og kandidatuddannelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget præciserer lovforslagets undertitel

som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3.

Til nr. 2

Uddannelses- og Forskningsministeriet er blevet op-

mærksomt på, at en del studerende ikke i tide er blevet be-

kendt med, at reglerne om supplering mellem bachelor- og

kandidatuddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav

til kandidatuddannelse blev afskaffet med virkning for de

studerende, der bliver optaget på en kandidatuddannelse ef-

ter den 1. september 2014, jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013 om

ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiud-

dannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om ma-

ritime uddannelser og lov om statens voksenuddannelses-

støtte (SVU). Lovens baggrund er aftale af 18. april 2013

mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale

Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti. Det var en del af den politiske

aftale, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil følge

området tæt, jf. initiativ 12b. Supplering efter optagelse på

kandidatuddannelse.

Med ændringsforslaget kan bachelorer, der har suppleret

eller er i gang med at supplere deres bacheloruddannelse el-

ler professionsbacheloruddannelse i form af enkeltfag fra

eksisterende bacheloruddannelser med henblik på at opfylde

adgangskrav til en kandidatuddannelse, benytte gennemført

og bestået supplering i forbindelse med ansøgning om opta-

gelse til en kandidatuddannelse i årene 2015 og 2016. Kan-

didatuddannelser har normalt optagelse en gang om året

med studiestart den 1. september. Enkelte kandidatuddan-

nelser har dog optagelse to gange om året med studiestart

henholdsvis den 1. februar og den 1. september.

Ændringsforslaget sikrer, at det enkelte universitet får

mulighed for at fastsætte adgangskravene til kandidatuddan-

nelser, så bachelorer, der har suppleret deres bacheloruddan-

nelse eller professionsbacheloruddannelse i form af enkelt-

fag frem til og med den 31. august 2016, senest kan benytte

deres supplering i forbindelse med ansøgning om optagelse

til en kandidatuddannelse med studiestart den 1. september

2016. Tilsvarende vil gælde for personer med anden rele-

vant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Da gennemført og bestået enkeltfag med henblik på supple-

ring til en given kandidatuddannelse ved et universitet nor-

malt ikke giver den studerende en ret til optagelse på denne

kandidatuddannelse, er det væsentligt, at universitetet vejle-

der de studerende herom, inden de påbegynder supplerin-

gen.

Ministeren vil med hjemmel i universitetslovens § 8, stk.

1, 1. pkt., desuden foretage de nødvendige justeringer på be-

kendtgørelsesniveau, så det tydeliggøres, at supplering via

enkeltfag inden optagelsen på kandidatuddannelse kan indgå

i adgangsgrundlaget frem til og med den 31. august 2016.

Samtidig får universiteterne dermed også en længere tidsho-

risont til dels at udarbejde nye adgangs- og optagelsesregler

til deres kandidatuddannelser, dels at informere og vejlede

de studerende i rimelig tid.

Universiteterne skal i den 2-årige overgangsperiode sikre,

at arbejdet med udvikling af nye kandidatuddannelser samt

justering i de eksisterende kandidatuddannelser fortsættes,

således at flere bachelorer og professionsbachelorer frem-

over kan optages på en kandidatuddannelse uden krav om

faglig supplering inden optagelsen. Endvidere skal universi-

teterne fortsat sikre, at bachelorstuderende får flere valgmu-

ligheder, sådan at bacheloruddannelsen giver direkte adgang

til flere kandidatuddannelser også på andre universiteter.

Tilsvarende skal professionshøjskolerne og erhvervsakade-

mierne i dialog med universiteterne fortsat sikre, at profes-

sionsbachelorstuderende får mulighed for at vælge relevante

fag, sådan at uddannelsen giver bedre mulighed for optagel-

se på en kandidatuddannelse uden behov for supplering, dog

under hensyntagen til, at professionsbacheloruddannelserne

skal udgøre selvstændigt afrundede uddannelsesforløb.

Det er forventningen, at universiteterne i arbejdet med

nye adgangs- og optagelsesregler til deres kandidatuddan-

nelser i overgangsperioden også vil inddrage og anvende

den nye mulighed for supplering med op til 15 ECTS-point

efter optagelsen på kandidatuddannelsen. Derfor fastholdes

denne bestemmelse med universitetslovens § 5 a uændret.

Med kravet om tilmelding til fag og prøver hvert studieår på

60 ECTS-point kan det for nogle studerende være vanskeligt

at skulle gennemføre ekstra 15 ECTS-point på kun et seme-

ster. Derfor er det samtidig hensigten, at ministeren med

hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., vil foretage

justeringer i eksamensbekendtgørelsens regler, hvorefter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

universiteterne får mulighed for at fastsætte, at denne sup-

plering også kan tilrettelægges over to semestre og hermed

først være bestået efter udgangen af første studieår efter stu-

diestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

Til nr. 3

Det bemærkes, at supplering via enkeltfag med henblik

på at opfylde adgangskrav til kandidatuddannelse i over-

gangsperioden – ud over refusionen af deltagerbetalingen –

fortsat vil være finansieret ved deltidstaxameteret.

Med ændringsforslaget opretholdes, at indskrivning på

enkeltfag følger reglerne i bekendtgørelse om deltidsuddan-

nelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).

Med ændringsforslaget foreslås, at den hidtidige over-

gangsordning, hvorefter staten refunderede deltagerbetalin-

gen for studerende, der har afsluttet en bacheloruddannelse,

herunder en professionsbacheloruddannelse, og som supple-

rer deres bacheloruddannelse via enkeltfag for at opfylde ad-

gangskrav til kandidatuddannelse, videreføres i overgangs-

perioden. Det indebærer, at universitetet ikke må opkræve

deltagerbetaling af den studerende, og at den studerende, der

har været indskrevet på et enkeltfag efter afsluttet bache-

loruddannelse fra den 1. september 2014 med det formål at

opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse, har ret til at

få den erlagte deltagerbetaling tilbagebetalt.

Enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser anvendes

som efter- og videreuddannelse, men vil i den 2-årige over-

gangsperiode også fortsat kunne anvendes som supplering

med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddan-

nelse. For at den studerende kan deltage i enkeltfag uden

deltagerbetaling vil det derfor være et krav, at den studeren-

de over for universitetet skriftligt kan dokumentere, at ved-

kommende ved at tage dette eller disse enkeltfag opfylder

adgangskravet til en given kandidatuddannelse ved universi-

tetet eller et andet universitet. Universitetet skal ikke kon-

trollere, om den studerende efterfølgende ansøger om at bli-

ve optaget eller bliver optaget på den pågældende kandida-

tuddannelse.

Deltagerbetaling på enkeltfag er forudbetalt til universite-

tet inden studiestart. Universitetet bliver på grund af den

midlertidige overgangsordning forpligtet til at refundere del-

tagerbetalingen til alle de studerende, der har betalt for del-

tagelse i supplering via enkeltfag fra den 1. september 2014

og frem til den 31. januar 2015. Universitetet får herefter re-

funderet deltagerbetalingen af ministeriet.

Ændringsforslaget forventes at betyde merudgifter for

staten på i alt 8,5 mio. kr. i 2014, 16,9 mio. kr. i 2015 og 8,5

mio. kr. i 2016 som følge af refusion af deltagerbetaling ve-

drørende studerende, der i overgangsperioden er indskrevet

på et enkeltfag fra en bacheloruddannelse med henblik på at

opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse og de afledte

taxameterudgifter. Skønnet tager udgangspunkt i udgifterne

i den hidtidige 2�½-årige periode (eksklusive udgifter til sær-

ligt tilrettelagte forløb, der ikke videreføres som supple-

ringsmulighed).

Merudgiften i 2014-2016 foreslås finansieret inden for de

nuværende økonomiske rammer på finanslovens § 19. Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet. Merudgiften er i 2014

blevet finansieret ved forbrug af videreførelser på finanslo-

vens § 19.25.05. Fællesbevillinger, som vil blive modsvaret

af et tilsvarende mindre forbrug på bevillinger med videre-

førelsesadgang på finanslovens § 19. Uddannelses- og

Forskningsministeriet. I 2015 og 2016 finansieres merudgif-

terne ved omprioritering af bevillinger på finanslovens § 19.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, dog kan der ikke

bruges eventuelle uforbrugte midler fra de taxameterstyrede

konti. Midler overføres til § 19.25.05.77. Afskaffelse af del-

tagerbetaling til suppleringskurser, hvorfra de udmøntes til

universiteterne på baggrund af den faktiske aktivitet og del-

tagerbetaling.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget vil den midlertidige overgangs-

ordning om mulighed for supplering mellem bacheloruddan-

nelse og kandidatuddannelse have virkning i en 2-årig perio-

de fra den 1. september 2014 til og med den 31. august

2016.

Det indebærer, at ansøgere med en bacheloruddannelse,

professionsbacheloruddannelse eller anden relevant dansk

eller udenlandsk uddannelse på samme niveau fra den 1.

september 2016 skal opfylde de adgangskrav, som universi-

tetet har fastsat til en kandidatuddannelse, via deres bache-

lor- eller professionsbacheloruddannelse, undtagelsesvis

supplere med op til 15 ECTS-point efter optagelsen på kan-

didatuddannelsen. Der henvises til bemærkningerne til æn-

dringsforslag nr. 2.

Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S)

fmd.

Simon Kollerup (S) Yildiz Akdogan (S)

Trine Bramsen (S) Lotte Rod (RV) Liv Holm Andersen (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Bertel Haarder (V) Kristian Jensen (V)

Karen Ellemann (V)

nfmd.

Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) Mads Rørvig (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Alex Ahrendtsen (DF)

Christian Langballe (DF) Merete Riisager (LA) Villum Christensen (LA) Per Stig Møller (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 66

Bilagsnr. Titel

Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og

forskningsministeren

Høringsbrev og høringsliste, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udkast for tidsplan til udvalgsbehandling af lovforslag

Udkast til betænkning

Høringsnotat- og svar og justeret ændringsforslag, fra uddannelses- og

forskningsministeren

Tidsplan til udvalgsbehandling af lovforslag

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 66

Spm.nr.

Titel

Spm. om sikring af, at systemet for indhentning af oplysninger ikke

bliver et bureaukratisk og tungt system, til uddannelses- og forsk-

ningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at systemet så vidt muligt ba-

seres på oplysninger, som i forvejen samles, til uddannelses- og forsk-

ningsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det digitale værktøj, der skal

bruges, udformes og planlægges i den nødvendige dialog med uddan-

nelsesstederne, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-

rens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene stillet af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og uddannelses- og forskningsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1:

Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke i forbindelse med systemet for indhentning af oplysninger bli-

ver opbygget et bureaukratisk og tungt system, som giver uddannelsesinstitutionerne mere arbejde?

Svar:

I forbindelse med regeringens gennemsigtighedsinitiativ vil Uddannelses- og Forskningsministeriet ind-

samle studerendes vurderinger af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurde-

ringer af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse. For at sikre sammenlignelige data er

det besluttet, at data indsamles centralt.

Uddannelsesinstitutionerne skal i forbindelse med dataindsamlingen levere kontaktoplysninger vedrø-

rende studerende og dimittender til ministeriet. Kontaktoplysningerne er basisoplysninger som navn,

CPR-nummer, adresse og evt. e-mail og telefonnummer. Ministeriet forventer, at disse oplysninger allere-

de er tilgængelige i uddannelsesinstitutionernes studieadministrative systemer, og at der derfor ikke vil

være et stort arbejde forbundet med at levere disse oplysninger. Det skal således bemærkes, at uddannel-

sesinstitutioner alene forpligtes til at udlevere de kontaktoplysninger, som institutionen i forvejen er i be-

siddelse af.

Spørgsmål nr. 2:

Hvordan vil ministeren sikre, at systemet så vidt muligt baseres på oplysninger, som i forvejen samles,

og på oplysninger, som institutionerne kan bruge til deres eget kvalitetsarbejde i forhold til institutionsak-

krediteringen?

Svar

Gennemsigtighedsinitiativet udvikles i to faser med dels registerbaserede data og spørgeskemabaserede

data. Uddannelses- og Forskningsministeriet har været i tæt dialog med repræsentanter for uddannelsesin-

stitutionerne i forbindelse med udarbejdelsen af det digitale værktøj, der skal præsentere data. Denne dia-

log fortsættes og intensiveres i forbindelse med den konkrete udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelsen.

Dialogen vil tage udgangspunkt i de erfaringer, som institutionerne allerede har med spørgeskemaun-

dersøgelser blandt deres studerende og dimittender f.eks. i forhold til institutionsakkreditering. Spørge-

skemaet udvikles i tæt samarbejde med repræsentanter fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Det

er forventningen, at en tæt dialog med institutionerne kan danne grundlag for et fælles spørgeskema, som

rummer mange af de samme elementer, som går på tværs af institutionernes egne undersøgelser. Det er

hensigten, at institutionerne skal kunne supplere spørgeskemaet med egne spørgsmål, og at institutionerne

derfor kan beslutte at lade egne undersøgelser erstatte af den centralt indsamlede spørgeskemaundersøgel-

se.

Spørgsmål nr. 3:

Hvordan vil ministeren sikre, at det digitale værktøj, der skal bruges, udformes og planlægges i den

nødvendige dialog med uddannelsesstederne, så der er sikkerhed for, at valg af data, indsamlinger og re-

turnering af data foregår på en måde, som sikrer imod unødvendigt bureaukrati?

Svar:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dialogen med de videregående uddannelsesinstitutioner vedrørende spørgeskemaet i gennemsigtigheds-

initiativet skal omhandle den konkrete udformning af spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen. Mini-

steriet vil efterfølgende stå for den konkrete indsamling, bearbejdning af data, implementering i gennem-

sigtighedsværktøjet samt returnering af data til institutionerne.

Institutionernes mulighed for at få de indsamlede data på egne studerende og færdiguddannede retur

forudsætter dog tilladelse fra Datatilsynet.