Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 66:

Forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love. (Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere og krav til oversættelse af eksamensbeviser m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen).

(Fremsættelse 12.11.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første er hr. Bertel Haarder, Venstre, som ordfører.

Det er vigtigt, at man, før man vælger uddannelse, er klar over, hvad man går ind til, både når det gælder uddannelsen, og når det gælder det, der følger efter. Derfor er det rigtig godt initiativ, at det som led i vækstpakken, som støttes af alle partier på nær Liberal Alliance, er blevet besluttet, at man nu i højere grad skal kunne få adgang til sammenlignelig information om kvalitet og relevans. Det vil sige, at det drejer sig om både spørgsmål om ledighed, erhvervsindkomst, beskæftigelse, timetal osv. og også om informationer om, hvorledes studerende vurderer kvaliteten, og hvordan de færdiguddannede vurderer deres uddannelses relevans i forhold til de beskæftigelsesmuligheder, de har haft efter uddannelsen.

Hvis det kan sættes i system på ug.dk, som hjemmesiden for Uddannelsesguiden hedder, og hvis det kan blive almindeligt, at man søger oplysninger der, før man springer ud i et studium, bør det kunne begrænse en hel del omvalg og en hel del frafald. Forsøget skal i hvert fald gøres, og derfor støtter vi lovforslaget.

Vi synes også, det er rimeligt, at man kan stille krav om, at ansøgere får oversat de eksamensbeviser, som de lægger til grund for deres ansøgning. Det er kun ret og rimeligt, at institutionerne kan spare penge til oversættelse. Men jeg er i den forbindelse meget glad for, at den gensidige nordiske forpligtelse bevares fuldt ud, så der altså ikke sker nogen begrænsning af nordiske studerendes muligheder for at søge optagelse i andre nordiske lande – og det gælder også islandske og finske studerende.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.

Tak for det. Regeringen foreslår en ændring af universitetsloven, som vil skabe større gennemsigtighed og mere klarhed for de studenter, der står ved indgangen til et studium og skal finde ud af, hvad de skal vælge. Det er selvfølgelig vigtigt, og derfor er det også vigtigt, at Uddannelses- og Forskningsministeriet får ret til at indhente de oplysninger om både studerende og færdiguddannede. De oplysninger skal altså bruges til at udvikle det her nye digitale værktøj, som kan lave sammenlignelige data og dermed også øge gennemsigtigheden for de kommende studerende.

Som den forrige ordfører har nævnt, ligger der også i lovforslaget nogle mindre ændringer, både i forhold til at udenlandsk personale tilknyttet universitetet i kortere tid vil være omfattet af statslig selvforsikring, samt at der åbnes op for, at man kan stille krav om oversættelse af dokumentation for udenlandske uddannelseskvalifikationer, når man søger om optagelse på en videregående uddannelse. Endelig vil vi under andenbehandlingen tilføje et ændringsforslag, som skal tilgodese og komme nogle af dem i møde, som er kommet i klemme i uddannelsessystemet med henblik på som supplering af bacheloruddannelse at søge optagelse på en kandidatuddannelse.

Men det centrale i lovforslaget er altså, at vi skaber større gennemsigtighed i forbindelse med studievalg. Nogle uddannelsesinstitutioner, kan jeg se i høringssvarene, har udtrykt bekymring for, om det nye centrale værktøj kan ligge i vejen for det arbejde, som de allerede har lavet institutionerne. Derfor vil jeg gerne fremhæve, at det i bemærkningerne er prioriteret og tydeliggjort, at værktøjet skal udvikles i tæt samarbejde med de videregående uddannelser. Selv om de studerende nu får endnu bedre muligheder for at vælge deres uddannelse på et oplyst grundlag, skal de videregående uddannelser stadig væk gøre deres for at sikre et godt match mellem uddannelse og studerende.

Vi er som socialdemokrater stolte af det frie studievalg, men der følger selvfølgelig også et ansvar med det frie valg. Nu tager vi ansvar for, at de kommende studerende har den viden, der skal til, for at de kan opveje fordele og ulemper i et studievalg. Det er vigtigt for os socialdemokrater, at de kommende studerende har de bedst mulige forudsætninger for at vælge den rigtige uddannelse, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, som ordfører.

Den primære del af dette lovforslag handler om at kunne samle data til en database, således at alle kommende studerende kan få et bedre grundlag at vælge uddannelse på. Hvor stor effekt det får, ved jeg ikke, men det skal ikke hindre, at der kan etableres de tilgængelige informationer – om uddannelse, om studerendes oplevelser af uddannelser og om beskæftigelsestal m.v. Det handler jo om, at loven giver ministeriet ret til at kræve de her oplysninger af uddannelsesstederne.

Noget af det, jeg gerne vil have set på i forbindelse med udvalgsarbejdet, er, at vi sikrer, at vi ikke får opbygget et bureaukratisk og tungt system. Jeg har brug for at blive overbevist om, at systemet ikke giver uddannelsesinstitutionerne mere arbejde. Systemet skal så vidt muligt baseres på oplysninger, som i forvejen samles, og på oplysninger, som institutionerne kan bruge til deres eget kvalitetsarbejde i forhold til institutionsakkrediteringen.

Jeg kan også konstatere, at der i de bemærkninger, der er i høringssvarene, er udtrykt bekymring om, hvordan det digitale værktøj, der skal bruges, skal udformes, og der er kritiske røster i forhold til den plan, som er beskrevet. Derfor vil jeg også gerne have klarhed over projektets faser; sikkerhed for, at planen indeholder den nødvendige dialog med uddannelsesstederne, så vi er sikre på, at valg af data – indsamling og returnering af data – foregår på en måde, som sikrer imod unødvendigt bureaukrati.

Men kan vi få sikkerhed for det, vil Dansk Folkeparti ikke stille sig hindrende i vejen for forslagets vedtagelse.

Tak til ordføreren. Så er det fru Liv Holm Andersen, Radikale Venstre, som ordfører.

Tak for det. I Radikale Venstre ønsker vi, at studerende skal vælge deres studie baseret på så meget information og så meget viden som overhovedet muligt. Derfor er vi glade for, at vi med det her lovforslag sikrer en større transparens netop i forhold til valg af kommende studie. For vi synes, det er vigtigt med viden om indhold, undervisning, fremtidsmuligheder og lignende forhold, når et ungt menneske skal vælge sin uddannelse. Derfor er vi også glade for, at det her forslag lægger op til, at de informationer, der allerede er tilgængelige, opdateres, så vi får en meget bredere viden, så vi nu også får viden om de studerendes oplevelse af kvaliteten på studierne og færdiguddannede kandidaters oplevelse af deres jobmuligheder, ligesom der også bliver bedre mulighed for så også i et større spektrum at sammenligne uddannelser.

Lovforslaget lægger således op til, at alle videregående uddannelsesinstitutioner, netop som der også er blevet redegjort for af tidligere ordførere, indsender relevante oplysninger om både deres studerende og om de færdiguddannede, så man netop kan sammensætte det her nye digitale værktøj, som kommende studerende så kan bruge til at undersøge forskellige uddannelser og også sammenligne de her respektive uddannelser. Det synes vi er rigtig godt, og det synes vi er rigtig væsentligt.

Lovforslaget har så også, som tidligere ordførere også har redegjort for, et andet element, nemlig det element, der går ud på at lade udenlandske gæsteforskere og gæste-ph.d.-studerende blive en del af den statslige selvforsikring, ligesom der så også stilles det her krav om, at dokumentation for udenlandske uddannelseskompetencer skal oversættes, når der ansøges om at blive optaget på en videregående uddannelse i Danmark. Det er jo to ting, kan man sige, der gør det at manøvrere i en international kontekst lettere for vores videregående uddannelser, så det synes vi sådan set også er godt.

Samlet set kan vi således støtte lovforslaget og er i øvrigt godt tilfredse med lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Annette Vilhelmsen, SF, som ordfører.

Når man står som ung, er der simpelt hen en jungle af uddannelsesmuligheder, som det kan være svært efter et endt grundskoleforløb eller en ungdomsuddannelse at skulle vælge blandt, altså hvilken retning man vil gå videre i. Der er rigtig mange veje at gå for de unge, så det kan faktisk meget nemt blive ganske uoverskueligt.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, anerkender netop, at det her er et meget vigtigt valg, som hver eneste unge skal tage: Hvad vil jeg egentlig nu?

Vi vil meget gerne med det her lovforslag også gøre opmærksom på, at et digitalt værktøj jo ikke kan stå alene. Så det her er et værktøj i rækken af andre initiativer, som skal medvirke til, at de unge kan blive afklarede.

Med lovforslaget er det intentionen, at de unge nemmere og mere overskueligt skal kunne undersøge og vurdere samtlige de mange uddannelser, som der bliver udbudt. Et nyt digitalt værktøj skal være med til at forenkle processen med at vurdere den uddannelse, man som ung synes kan være interessant. Så vi synes fra SF's side, at det er en rigtig god idé at udvikle sådan et værktøj, som kan vurdere uddannelserne ud fra nogle forskellige parametre.

Men vi stemmer for forslaget med en vis bekymring. Og det er den bekymring, som angår spørgsmålet: Hvad det så er, vi sammenligner uddannelserne på baggrund af; hvad er det for parametre? Hvis det udelukkende bliver økonomiske beregninger for arbejdsmarkedet, som kommer til at dominere i det digitale sammenligningssystem, så synes vi, at det er problematisk, fordi uddannelse har værdi i sig selv. Vi synes ikke, at de unge skal fravælge grene af uddannelser, fordi de frygter arbejdsløshed eller den gennemsnitlige tid for kandidatledighed. Vi ønsker i SF, at de unge vælger en uddannelse, fordi der er et godt fagligt og socialt studiemiljø; fordi det er en uddannelse, som giver dybtgående viden inden for et bestemt fagområde; og fordi uddannelser giver spændende jobmuligheder, særlig hvis også arbejdsmarkedet, både det private og det offentlige – arbejdsmarkedet, som består af ngo-organisationer – også er opmærksom på, at her kommer der dygtige, kvalificerede unge ud på et arbejdsmarked.

Parametrene, som skal sammenligne uddannelserne, skal være informative, og de skal være konstruktive, sådan at de unge kan tage stilling til uddannelserne på et ordentligt grundlag, som ikke skaber nogle forkerte opfattelser af en specifik uddannelse eller den opfattelse, at den eventuelt skulle være overflødig i Danmark, eller at overgangen og vejen fra dimittend til arbejdsmarkedet er for lang. Det er vores bekymring, og vi vil selvfølgelig følge det her godt på vej.

Lovforslaget er en del af »Vækstpakke 2014«, som vi i SF var med til at vedtage. Vi synes, det er positivt, at aftalen har fokus på vores unge generation og på det fælles ansvar for, at unge med en uddannelse står stærkere, og at uddannelse bliver løftet op til et samfundsansvar. Så vi stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Rosa Lund, Enhedslisten, som ordfører.

Tak for det. I Enhedslisten mener vi, det er vigtigt, at vi giver kommende studerende den bedste vejledning og de bedste muligheder for at træffe deres valg om, hvilken videregående uddannelse de skal gå på. Vi mener i Enhedslisten, at det her lovforslag vil bidrage til netop det. Det er samtidig også klart for os, at det her lovforslag ikke gør det alene. Det her lovforslag kan ikke gøre det ud for god vejledning, det kan ikke gøre det ud for studiepraktik på ungdomsuddannelsen, men det er trods alt et skridt på vejen.

Vi mener i Enhedslisten, det er meget relevant for kommende studerende at vide, f.eks. hvor meget undervisning de kan regne med at modtage, og hvor meget vejledning og feedback der er på den uddannelse, de nu engang har lyst til at søge ind på. Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed – det håber jeg ikke, for så har jeg i hvert fald gjort mit arbejde dårligt – at vi i Enhedslisten ikke mener, at det er relevant at søge efter, hvor der er beskæftigelse, altså at det skal være arbejdsmarkedet, der styrer, hvor der er uddannelsespladser henne, og hvad det er for nogle uddannelser, vi betragter som gode eller dårlige. Men vi kan dog godt lige acceptere, at det er med her, for vi synes, at det her lovforslag skaber en større gennemsigtighed.

Det her nye digitale værktøj og nye system må ikke betyde, at uddannelsernes forskellige måder at gøre tingene på bliver udvisket. Vi mener også, at det er vigtigt, at det udarbejdes på en måde, så der stadig er plads til institutionernes forskelligheder og forskellige måder at gøre tingene på. Vi tror på i Enhedslisten, at en måde at sikre det på er ved, at implementeringen sker i tæt dialog med institutionerne, altså med de her berørte uddannelsesinstitutioner, og vi håber meget, at det er det, ministeren vil lægge op til, når lovforslaget skal implementeres. Og jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig at høre ministerens kommentarer til de høringssvar, hvor der netop gives udtryk for, at de gerne vil inddrages i implementeringen.

Så håber vi også på i Enhedslisten, at den her nye gennemsigtighed vil betyde, at institutionerne vil nedbringe deres brug af reklamer. Det er jo desværre sådan, at mange videregående uddannelsesinstitutioner i dag bruger penge, de får til at lave uddannelse, på at reklamere for sig selv. Og forhåbentlig vil det her system betyde, at man vil holde op med det og i stedet bruge pengene på det, man får dem til, nemlig uddannelse.

Vi kan i Enhedslisten støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Leif Mikkelsen som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Det her lovforslag omhandler mere gennemsigtighed, og det er jo sådan set god liberal politik, så det vil vi gerne gratulere regeringen med at man nu kommer med. Det er ikke så tit, det sker, så vi glæder os, når det sker – det er klart.

Med det her lovforslag forpligtes de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område til at indberette personoplysninger for studerende og færdiguddannede til ministeriet til brug for udvikling af et nyt digitalt værktøj, som så skal gøre det muligt at søge information og sammenligne uddannelser. Med andre ord skulle det gerne blive sådan for et ungt menneske, der søger ind på et studie, at der på hjemmesiden for det enkelte studie helt fremme på side 1, så ingen kan være i tvivl, skal stå, hvordan fremtidsudsigterne vil være for beskæftigelse. Der er altså ikke nogen, der skal påbegynde et studie med bind for øjnene. Man kan jo allerede i dag godt finde oplysningerne, hvis man ellers leder efter dem, men de relevante nøgletal skal altså frem i lyset.

Så kan vi se, at ministeriet planlægger at udvikle et digitalt værktøj, der skal bruges til at systematisere tallene. Og her vil vi faktisk godt tillade os ret kraftigt at opfordre til at udlicitere en sådan opgave, og det er jo, fordi vi har en skræmmende historik i det offentlige om udvikling af it-systemer. Så man bør tænke sig om, hver eneste gang man sætter noget sådant i gang – sporene skræmmer. Der er i dag masser af systemer, hvor det er færdigudviklet og klart, så man behøver altså ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang. Så vi vil holde lidt øje med, at regeringen ikke falder i i forhold til den lyst til at udvikle egne værktøjer, men derimod køber på det fri liberale marked. Der er faktisk rigtig meget godt at hente.

Så med disse formanende ord vælger vi alligevel at støtte lovforslaget.

Tak til hr. Leif Mikkelsen, ordføreren for Liberal Alliance. Så er det hr. Per Stig Møller, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Da jeg var optaget af et møde i Udenrigspolitisk Nævn før, var jeg altså ikke til stede ved forhandlingen af L 65, og derfor tillader jeg mig at sige her, at vi også går ind for L 65, ligesom vi går ind for L 66 – jeg beklager, men man kan jo ikke være to steder på en gang. Og det gør vi, fordi det er vigtigt, at man som studerende kan orientere sig i den store mængde af uddannelser, som tilbydes.

Det er klart, at man skal følge sin lyst så vidt muligt, men man skal selvfølgelig også se på mulighederne i uddannelsen, for at lysten kan forblive lyst, også når man kommer ind i den professionelle tilværelse. Derfor er det godt med gennemskuelighed. Og jeg synes også, det er rimeligt, at de unge studerende inddrages i implementeringen af systemet, ligesom jeg synes, at hr. Leif Mikkelsens tanker om, hvordan det implanteres rent it-mæssigt, skal man skrive sig bag øret, for der er jo lavet mange fejl i forsøg på at opfinde noget, som man måske ikke havde behøvet at opfinde.

Lovforslagene gør det altså lettere at orientere sig i uddannelsesinstitutionerne, og de skaber bedre sammenhæng mellem uddannelserne og regelsættene. Og jeg lægger også vægt på, at det med L 66 nu bliver muligt for udenlandske ikkeansatte gæsteforskere og ikkeindskrevne gæste-ph.d.-studerende at få den statslige selvforsikring og dermed altså også få større sikkerhed i den tid, man er her.

Så jeg synes, at det er udmærkede ting, og det er jo en opfølgning på vækstpakken, som vi har været med til, og derfor er vi også med til det her, som skulle forbedre studietiden, men også tiden efter studietiden, som trods alt er den længste i et menneskes liv.

Tak til ordføreren. Så er det uddannelses- og forskningsministeren, værsgo.

Tak, og tak for bidrag og debat om det her måske mindre, men, synes jeg, vigtige forslag. Jeg synes også, at ordførerindlæggene viser, at alle faktisk er meget engagerede i, at kommende studerende vælger studie på et så oplyst grundlag som overhovedet muligt, og det er jo det, vi nu med lovforslaget vil forsøge at skabe, altså en større gennemsigtighed i den enkeltes uddannelsesvalg, sådan at sammenlignelig information om kvalitet og relevans også positivt kan være med til at understøtte de unges valg af videregående uddannelse.

For at kvalificere de her informationer ønsker vi så med lovforslaget at udbygge de statistiske oplysninger – dem, vi allerede har en del af – med de studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på deres egne uddannelser og også, og det tror jeg er rigtig vigtigt, fremadrettet de færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til den beskæftigelse, de nu er i. Lovforslaget forpligter derfor alle institutionerne for de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område til at indberette personoplysninger i form af kontaktoplysninger for studerende og færdiguddannede til ministeriet. De oplysninger skal bruges til at indsamle oplysninger til brug for udviklingen af det her nye digitale værktøj, som skal gøre det muligt at søge information om og jo også nok så vigtigt at sammenligne uddannelser på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Jeg kan lige så godt besvare spørgsmålet i mit indlæg her: Institutionerne vil selvfølgelig blive inddraget både ved tilrettelæggelsen af dataindsamlingerne og med hensyn til deres viden om og erfaring med egne dataindsamlinger, for dem har de jo en del af. Det vil også være et oplagt aktiv i planlægningen af de centrale dataindsamlinger. Ud over sådan set at blive inddraget i udviklingen af spørgeskemaet vil uddannelsesinstitutionerne også få mulighed for at tilkøbe egne spørgsmål som tillæg til de centralt definerede, sådan at de også kan bruge det. Det er jo helt praktisk at gøre det i én samlet omgang.

De vil også kunne få de bearbejdede data om egne studerende og færdiguddannede retur. Det forudsætter dog, og det er måske et svar på Dansk Folkepartis spørgsmål, en tilladelse fra Datatilsynet, som jo selvfølgelig skal sikre, at institutionerne anvender oplysningerne alene i statistisk øjemed, for det er den måde, man beskytter personlige oplysninger på.

Jeg tager det om tidligere store offentlige it-sager til efterretning. Det kan jeg også tilslutte mig. Det her er nu trods alt i sammenligning et mindre projekt. Data har vi faktisk – det handler om at indsamle dem – men selvfølgelig kan vi fra dem, der ved noget helt særligt om det, få hjælp til det der med, hvordan det nu skal være som værktøj, app, eller hvad det nu er. Der er jo desværre også mange store og gode it-projekter, der har været udliciteret og alligevel ikke gik. Men lad os ikke tage den diskussion nu.

Ud over en større gennemsigtighed skaber det her lovforslag også bedre rammer for institutionernes ageren på den internationale bane. Det er jeg rigtig godt tilfreds med. For det første foreslår vi, at udenlandske ikkeansatte gæsteforskere og ikkeindskrevne gæste-ph.d.-studerende kan omfattes af den statslige selvforsikring. Det styrker institutionerne for videregående uddannelsers mulighed for netop at kunne rekruttere dygtige gæsteforskere, sådan at forskelle i forsikringsdækning ikke bliver afgørende for rekrutteringen. Det har været et ønske, og det kan vi nu efterkomme med det her lovforslag.

For det andet foreslår vi med lovforslaget, at vi kan fastsætte regler om krav om oversættelse af dokumentation for udenlandske uddannelseskvalifikationer, primært eksamensbeviser og vedhæftede dokumenter, når der skal ske ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse, så det ikke er uddannelsesinstitutionerne, der sidder med den opgave.

Afslutningsvis vil jeg, som den socialdemokratiske ordfører også kom ind på, bare for god ordens skyld allerede nu gøre opmærksom på, at jeg i forbindelse med udvalgsbehandlingen agter at stille et ændringsforslag til det her lovforslag. Ændringen indfører en midlertidig, 2-årig overgangsordning om supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse.

Det ændringsforslag stilles, fordi ministeriet i forbindelse med den løbende opfølgning, der har været på optaget på kandidatuddannelsen, er blevet opmærksom på, at en række studerende er kommet i klemme under den nye ordning. Det skyldes, at en del studerende ikke i tide er blevet bekendt med, at suppleringen mellem bachelor- og kandidatuddannelse blev afskaffet i forbindelse med studiefremdriftsreformen og med virkning for de studerende, der søger om optagelse efter den 1. september 2014.

Derfor har jeg indgået en aftale med partierne bag universitetsloven om, at studerende, der har suppleret via enkeltfag, frem til og med den 31. august 2016 får mulighed for at anvende supplering med henblik på at opfylde adgangskravene til en kandidatuddannelse i 2015 og 2016. Desuden får studerende, som for tiden er i gang med at gennemføre et suppleringsforløb for netop at opfylde adgangskravet til en kandidatuddannelse, så også mulighed for at kunne benytte sig af overgangsordningen. Ændringsforslaget har været i høring fra den 13. til den 20. november – det gælder om at få det videre hurtigt, så de studerende ikke kommer i klemme – og høringssvarene er eller vil i al fald snarest blive sendt til udvalget.

Med denne opsamling af forskellige ting ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der er ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er så vedtaget.