Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 62
Offentligt
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Dato: 2. december 2014
”Hvordan vil ministeren konkret sikre, at den store gruppe borgere, som ikke har
digital post, som ikke er undtaget, og som ikke af sig selv formår at blive omfat-
tet af digital post eller undtaget herfor, ikke bliver dårligere stillet end andre
borgere?”
Lov om Offentlig Digital Post administreres af Digitaliseringsstyrelsen, der derfor
også har det overordnede ansvar for implementering af loven, herunder den
obligatoriske tilslutning af borgere.
Digitaliseringsstyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:
”De borgere, som endnu ikke har været logget på deres digitale postkasse, og
som efter 1. november modtager post digitalt, orienteres i et papirbrev om, at de
har modtaget Digital Post, den første gang, de modtager Digital Post fra en of-
fentlig afsender.
Alle borgere, der logger på Digital Post, bliver bedt om at oplyse en mail-adresse
og/eller et telefonnummer. På den måde kan der sendes en advisering pr. mail
og/eller en SMS hver gang, der er ny Digital Post.
Kommunerne har gennemført og fortsætter et opsøgende arbejde for at fritage
borgere, der ikke kan forventes at sørge for det selv, herunder beboere på insti-
tutioner for kognitivt handicappede samt socialt udsatte.
Side 1 af 2