Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 62:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 12.11.2014).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, der får ordet, er fru Karen Ellemann fra Venstre.

Tak for det. Regeringen har i sit moderniseringsprogram en ambition om, at man vil effektivisere den offentlige sektor for 12 mia. kr. frem mod år 2020. Og det synes vi sådan set lyder ganske fornuftigt. Så kan man sige, når nu den netop vedtagne finanslovsaftale faktisk øger det offentlige forbrug med 1 pct., at det da er glædeligt, at vi alt andet lige så står her med et lovforslag, som rent faktisk på sigt reducerer de offentlige udgifter. I det her tilfælde er det småpenge – vi taler om 4 mio. kr. årligt på sigt, men lidt har også ret. Med det her forslag til eIndkomstmodellen er det nemlig hensigten at effektivisere og forenkle kommunernes administration af en række ydelser. Dertil kommer, at borgerne får øgede muligheder for digital selvbetjening, ligesom indtægtsreguleringen af fripladstilskud bliver gjort mere korrekt.

Så alt i alt er det tiltag, som Venstre kan støtte.

For Venstre er det selvfølgelig også afgørende, at ambitionen om øgede muligheder for digital selvbetjening ikke samtidig betyder, at de borgere, som ikke evner eller måske ikke ønsker at anvende digital selvbetjening, bliver presset til digital selvbetjening. Og jeg vil sige, at det er Venstres umiddelbare vurdering, at der i lovforslaget er taget højde for det spørgsmål, fordi der nemlig nævnes dispensationsmuligheder for borgere, som ikke forventes at kunne anvende digital selvbetjening, ligesom der også er mulighed for at undtage bestemte grupper for digital post.

Så samlet set er Venstre positivt stemt over for lovforslaget og generelt positivt stemt over for ambitionen om en mere effektiv offentlig sektor og kan således støtte det her lovforslag.

Tak til fru Karen Ellemann. Jeg giver ordet til den næste ordfører, fru Annette Lind fra Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg skal gøre det lige så kort som den tidligere ordfører. Lovforslaget i dag handler nemlig om at gøre hverdagen lidt lettere, og når forældre skal søge om fripladstilskud, er det jo slet ikke så dumt. Det er jo snarere sund fornuft, at vi laver reglerne om, så der ikke længere skal være de samme administrative udfordringer forbundet med at søge friplads, fordi man så ikke skal have det her bøvl med at finde og medsende dokumentation for ens indkomst, når det i de fleste tilfælde handler om oplysninger, som allerede er tilgængelige i SKATs registre. På den måde kan vi også i større grad undgå forkerte skøn som udgangspunkt for størstedelen af tildelingerne af fripladstilskud.

Samtidig giver forslaget mulighed for mere automatisering, digitalisering på myndighedssiden, hvilket også er fornuftigt og kan frigive hænder til andre opgaver. Og selv om det lidt mere handler om den administrative del af fripladstilskuddet i dag, vil jeg også gerne lige nævne, hvor vigtigt det er, at vi har et fripladstilskud, som sikrer mange børn en bedre start på livet, fordi det så ikke er økonomien for forældrene, det handler om, og som afgør, om børn og unge kan komme i dagtilbud, fritidshjem, klubtilbud eller SFO. Det giver altså lidt mere lige muligheder. Og som tidligere folkeskolelærer har jeg set stor succes med fripladsordningen i praksis.

Vi Socialdemokrater synes, det er fornuftigt at modernisere reglerne, sådan som vi nu har sagt, og vi støtter derfor også lovforslaget. Og jeg skal sige fra ministerens parti, Det Radikale Venstre, at de også støtter lovforslaget.

Vi siger tak til fru Annette Lind og går videre til Dansk Folkepartis ordfører, som er hr. Alex Ahrendtsen.

Det her lovforslag ligger i forlængelse af et forslag, vi vedtog i foråret, om at digitalisere indtægtsreguleringen af social pension og boligstøtte, og i lighed hermed er dette lovforslag en del af det store digitaleringsregime, som vi er underlagt i disse år.

Lovforslaget er en del af udmøntningen af eindkomstprojektet under overskriften effektiv sagsbehandling og kontrol i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, og det er en hensigt med loven at effektivisere og forenkle administrationen, at forbedre mulighederne for digital selvbetjening og at muliggøre en mere præcis og korrekt udbetaling af de økonomiske fripladstilskud til dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v.

Dette overordnede sigte er vi i Dansk Folkeparti fuldstændig enige i, nemlig at få justeret reglerne, så der kommer en mere enkel og præcis administration og så fripladstilskuddet er baseret på de faktiske tal, og som udgangspunkt kan baseres på oplysninger, som er i systemet i forvejen, så man skal oplyses så lidt som muligt. Og det er jo glimrende.

Det er en del af systemet, at kommunikationen så vidt muligt foregår digitalt, både ansøgningen og høringen i forhold, når støtten ændres. For langt de fleste vil det ikke være noget problem. For langt de fleste vil det såmænd være en forenkling, men så er der en gruppe, som ikke er i stand til at kommunikere digitalt, eller som ikke magter det.

Der er heldigvis en mulighed for at opnå fritagelse for at være digital, hvis man er i stand til at søge om det, og hvis man altså får det gjort, men hvad med den gruppe, som ikke gør det? Og det er den tredjedel, som i dag hverken er digital eller har fritagelse. Derfor vil Dansk Folkeparti gerne i forbindelse med udvalgsarbejdet have set på, hvordan det sikres, at denne store gruppe, som hverken er med på digitaliseringen eller er undtaget, ikke tabes.

Ministeren har i forbindelse med et tidligere lovforslag før sommerferien gjort klart, hvilket ansvar kommunerne har for at hjælpe dem, som ikke kan. Det var en klar udmelding, som det nu naturligvis er op til kommunerne at leve op til.

Men vi er jo allerede efter den 1. november, hvor det blev pligtigt for alle at have en digital postkasse, alternativt at søge om fritagelse. Men hvad med den tredjedel, som er hverken-eller? Hvordan sikrer vi, at de ikke tabes?

I dag er der naturligvis en gruppe, som aldrig reagerer på de breve, de får, men der er dog en mulighed for, at nogle kunne få øje på, at der lå et brev – det kan være pårørende, sundhedsplejersker eller socialpædagoger, som kommer i hjemmet. Den mulighed er jo væk, når postkassen er digital. Vi bliver jo ganske enkelt nødt til at sikre, at det præciseres, hvordan kommunen er forpligtet til at hjælpe de borgere, som af den ene eller den anden grund ikke kan finde ud af det. Og ja, vi har sagt det før, det her med at være digital forsvinder ikke, når de gamle ikke er her mere. En meget stor del af dem, som ikke er med i dag, er de unge. Nogle skal finde ud af det og komme med, men der vil være en gruppe tilbage. Hvordan hjælper vi dem?

Så hvis vi kan få en god dialog med ministeren, så vi kan være sikre på, at ingen tabes, vil Dansk Folkeparti gerne støtte lovforslaget, men vi ser selvfølgelig frem til udvalgsarbejdet og får også sendt de nødvendige spørgsmål ind til ministeren. Hvis han allerede i dag kan svare, ville det jo være fornemt.

Jeg siger tak til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti og giver ordet til den næste ordfører, og det er hr. Eigil Andersen fra SF.

Mit partis ordfører, fru Trine Mach, kan desværre ikke være til stede, og derfor har jeg lovet at holde hendes tale.

SF bakker op om forslaget om at ændre dagtilbudsloven og de andre berørte love, så eIndkomstmodellen for økonomisk fripladsordning kan lette administrationen for både forældre og kommuner. Jeg er ligesom hele SF stor tilhænger af, at systemer skal være til for brugerne og indrettes på brugernes præmisser. Tunge og besværlige systemer skal ud, og lette og enkle systemer skal ind. Og her ser eIndkomstmodellen ud til at lette den økonomiske administration, der er forbundet med den indkomstregulerede fripladsordning.

Det er afgørende for SF, at de borgere, der skal bruge systemet, faktisk også selv kan gennemskue det og få glæde af at bruge det. Jeg er derfor særlig glad for, at ministeren påtænker at udarbejde en informationsindsats, som kan koordineres med et lignende initiativ for eIndkomstmodellen for boligstøtte og pension. Det bør være et opmærksomhedspunkt under udvalgsbehandlingen.

Modernisering og digitalisering skal implementeres klogt, for hvis det sker for hurtigt eller for topstyret, risikerer vi, at brugerne ikke kommer med. Folk må ikke føle sig kørt over. Men digitalisering er selvfølgelig vejen frem, og vi skal fortsætte med at udvikle gode løsninger. Et af mine ønsker til den fremtidige digitalisering er, at det bliver lettere, måske endda fuldt automatiseret, for forældre, der er berettiget til en friplads, at søge om og få fripladsen.

Vi ser frem til den videre lovbehandling, og det skal jeg altså hilse at sige fra mit partis ordfører.

Jeg skal sige tak til hr. Eigil Andersen og give ordet til den næste ordfører, og det er hr. Finn Sørensen fra Enhedslisten.

Tak for ordet. Det er jo et rent teknisk lovforslag, men det er i det store hele fornuftig teknik, fordi det betyder en langt hurtigere og mere præcis regulering af økonomisk fripladstilskud og også enklere regler for tilbagebetaling og efterbetaling af tilskud samt boligstøtte, så borgerne får det, de har ret til, hverken mere eller mindre. Herudover er der jo nogle administrative gevinster, og det er jo heller ikke at foragte. I tilgift får vi en lille, men klar forbedring, som især kommer mennesker med små indtægter til gode, nemlig at borgeren fremover kan få efterbetalt økonomisk fripladstilskud, hvis man har fået for lidt, hvilket der ikke har været lovhjemmel til indtil nu.

Enhedslisten er jo ikke tilhængere af regeringens digitaliseringsstrategi, da den grundlæggende bygger på tvang, hvor der så er lavet nogle undtagelsesbestemmelser, som det imidlertid overlades fuldstændig til kommunerne at forvalte. Og hvis det er en flink kommune, om man så må sige, ja, så går det vel lige akkurat, for så vil man jo se skånsomt på de mennesker, der henvender sig om at blive fritaget. Men ligesom andre har udtrykt det, har vi også store betænkeligheder ved hele den her strategi. Vi er bange for, at rigtig mange mennesker – vi taler om et sekscifret antal, altså flere hundrede tusinde mennesker – bliver hægtet af. Der synes vi der havde været meget mere fornuftigt at bygge det her på frivillighedens basis. Så ville det nok løse sig over tid uden de problemer, som kan opstå for en lang række borgere med den her tvangsmæssige tilgang.

Men nu er digitaliseringsstrategien vedtaget – den er der desværre et solidt flertal for i Folketinget – og så kigger vi selvfølgelig på de småforbedringer, der kan komme ud af det på de enkelte punkter, sådan som det er tilfældet her. Så det er alt i alt et fornuftigt lovforslag.

Vi vil da så håbe, at resten af regeringens moderniseringsprogram med henblik på at skaffe gevinsten på de 12 mia. kr. holder sig på samme fornuftige niveau som det her, sådan at vi ikke skal opleve flere tilfælde af grove indgreb i de offentligt ansattes overenskomster i stil med det, der ramte lærerne i foråret 2013. Det har vi så lige vores tvivl om, altså om det nu også er noget, vi kommer til at slippe for at se fremover, da man jo udtrykkeligt i moderniseringsstrategien og som et led i at hente de 12 mia. kr. i effektiviseringsgevinster taler om de offentligt ansattes arbejdstider. Det er nok ikke med henblik på, at de skal have kortere arbejdstid med fuld lønkompensation og mere indflydelse på deres egen arbejdstid.

Vi vil selvfølgelig holde skarpt øje med, hvordan det kommer til at gå. Der er jo et stykke vej til de 12 mia. kr., og vi mangler endnu at få løftet sløret for, hvordan regeringen vil finde dem. Men som sagt: Det her lille skridt er fornuftigt, så det støtter Enhedslisten.

Ja, jeg siger tak til hr. Finn Sørensen. Og vi går videre til den næste ordfører, som er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance.

Tak. Vi behandler nu L 62, som er et teknisk lovforslag, og jeg vil ikke gentage mange af de fornuftige bemærkninger, som mine kolleger er kommet med. Når der kommer lovforslag, hvor man forenkler og afbureaukratiserer, og det ikke bare er overskrifter, men rent faktisk også er forenkling og afbureaukratisering – det er nemlig ikke altid, at det, der står i overskriften, også er det, der står i loven, men det er min vurdering, at det er det, vi har med at gøre i dag – er det godt. Det kunne vi selvfølgelig godt tænke os at se noget mere af i Liberal Alliance. Det er jo sådan, at når man vedtager en masse love, og det gør vi her i Folketinget, bør man også rydde op efter sig. Så mere af det!

Jeg ville også ønske, at man ville give bolden op til de offentligt ansatte, så de kunne komme med forslag til oprydning. Hvor er det, at vi som politikere skal rydde op efter os? Hvor er det, vi skal forenkle, sådan at vi hele tiden gør tilværelsen lettere for alle de mennesker, der går på arbejde hver eneste dag, og som ikke har brug for, at tingene hober sig op, sådan som de ofte gør, når vi lovgiver for meget herinde på Christiansborg? Tak.

Tak til fru Merete Riisager. Så er det næste ordfører, og det er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Daniel Rugholm.

Tak for det. Efter en kort og naturligvis helt uretfærdig pause er det en stor ære at være tilbage på Folketingets talerstol.

Jeg kan godt afsløre allerede fra starten, at Det Konservative Folkeparti også støtter lovforslaget. Regeringens ønske om i det her tilfælde at effektivisere og forenkle er helt i tråd med vores holdning. Det er nødvendigt, at både kommunerne, regionerne og staten udnytter alle de muligheder, der er for at effektivisere deres administration såvel som forenkle borgernes adgang til det offentlige i hverdagen – særlig ved digital selvbetjening. Det er også en forbedret service over for borgerne, at ændringer i indtægter hurtigst muligt påvirker deres egenbetaling og samtidig mindsker risikoen for fejltildelinger. Og alt det her er tilfældet i forslaget.

En enkelt ting: I forbindelse med høringsperioden har særlig KL og KMD rettet opmærksomheden mod usikkerheder om økonomiske og administrative byrder ved ændringerne. Jeg har læst ministeriets svar, men jeg tror, det er vigtigt, at vi i behandlingen har fokus på de her opmærksomhedspunkter, så forslaget også i praksis opfylder de mange gode formål om effektivisering og forenkling og hverken bliver en administrativ eller en økonomisk byrde for kommunerne eller giver ekstra bøvl for borgerne. Så vi støtter forslaget.

Tak til hr. Daniel Rugholm. Så kan jeg give ordet til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Tak for det. Jeg vil gerne sige tak for alle bemærkningerne. Jeg er også rigtig, rigtig glad for at kunne konstatere, at der er så bred opbakning til forslaget. Som flere har været inde på, er forslaget et led i udmøntningen af regeringens moderniseringsdagsorden, 2020-planen, og er samtidig et væsentligt element i indsatsen for at sikre korrekte udbetalinger af sociale ydelser.

Konkret indgår lovforslaget som en del af bølge 2 i eIndkomst-projektet under overskriften effektiv sagsbehandling og kontrol i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. I bølge 1 er der vedtaget lignende eIndkomst-modeller for bl.a. boligstøtte og pension, som nogle også var inde på.

Hovedformålet med dette lovforslag er at understøtte en fremadrettet effektivisering og forenkling af kommunernes administration og en forbedring af borgernes mulighed for digital selvbetjening samt noget, som også er rigtig, rigtig vigtigt, nemlig en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud i dagtilbud, fritidshjem, klubtilbud m.m. Dermed sikres det, at borgerne får præcis det tilskud, som de er berettiget til – hverken mere eller mindre.

Så vil jeg afslutningsvis gerne takke Folketinget for en velvillig behandling af dette lovforslag, og jeg ser også frem til et positivt udvalgsarbejde og vil selvfølgelig, som vi plejer at gøre, stå til rådighed, hvis der skulle være uddybende spørgsmål i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod det, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.