Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 61
Offentligt
1432263_0001.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har i brev af 1. december 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 61), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
9. december 2014
J.nr. 2014-7670
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes oplyse, hvad status er for den tværministerielle arbejdsgruppe,
der skal komme med forslag til en vurderingsmodel af private uddannelser på pri-
vate uddannelsesinstitutioner?”
Endeligt svar:
Forslag om vurderingsmodel af private uddannelser indgår ikke i lovforslag L 61.
Det fremgår af aftalen om en reform af international rekruttering samt af initiativ
1.14 i Uddannelses- og Forskningsministeriets handlingsplan 2, at der skal nedsæt-
tes en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til en vurde-
ringsmodel af private uddannelser på private uddannelsesinstitutioner. På baggrund
af vurderingsmodellen skal arbejdsgruppen komme med forslag til kriterier for,
hvilke private uddannelser tredjelandsstuderende skal kunne få studieopholdstilla-
delse til, herunder om der fortsat skal kunne gives opholdstilladelse til studerende
ved private uddannelser. Når arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde, vil regeringen
drøfte kriterierne med aftalepartierne.
Arbejdsgruppen, der er nedsat, består af Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. Arbejds-
gruppen forventer at afslutte sit arbejde i maj 2015, og regeringen vil herefter drøf-
te kriterierne med aftalepartierne.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen