Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 61 Bilag 9
Offentligt
Ændringsforslag
til
Forslag til
lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister
(Reform af international rekruttering m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)]:
Af
beskæftigelsesministeren:
Til § 1
1)
Nr. 24
affattes således:
”24. I
§ 9 h, stk. 1, nr. 17,
der bliver nr. 3, ændres ”en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-10.” til: ”den
bestemmelse, der er nævnt i nr. 1,”.”
[Præcisering og rettelse]
2)
Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:
”01. I
§ 9 h, stk. 1,
indsættes som
nr. 4:
”4) på 5.450 kr. for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, § 9 j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt.,
§ 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1.””
[Præcisering]
Til § 4
3)
I
stk. 5
ændres ”§ 1, nr. 13, 30, 38 og 42” til: ”§ 1, nr. 13, 30, 37 og 42”.
[Teknisk præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med lovforslaget foreslås det, at gebyret i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse sættes op til 5.450 kr.,
således at gebyret dækker både Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
langsigtede omkostninger forbundet med sagsbehandlingen. I dag er Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings omkostninger ikke dækket af gebyret. Det nuværende gebyr for indgivelse af ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse afspejler således ikke de reelle sagsbehandlingsomkostninger ved
behandlingen af denne type sager.
Sager om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, henhører imidlertid under Justitsministeriets
ressort, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor ikke omkostninger i forbindelse med
behandlingen af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse i denne sagstype.
Med forslagene præciseres det, at den i lovforslaget foreslåede gebyrstigning ikke omfatter udlændinge med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, men alene de sagstyper som ressortmæssigt henhører
under Beskæftigelsesministeriet.
Til nr. 3
Der er tale om en teknisk præcisering.