Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister. (Reform af international rekruttering m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 12.11.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre

Tak, formand. [Lydudfald] ... i foråret, forsommeren ... [Lydudfald] ... har alle partier med undtagelse af Enhedslisten indgået en bred politisk ... [Lydudfald] ... lettere adgang til højt kvalificeret arbejdskraft ... [Lydudfald] ... Aftalen skal sikre, at danske virksomheder får ... [Lydudfald] ... udenlandsk arbejdskraft, herunder højt kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for ... [Lydudfald] ... udmøntet i lovforslaget består af en lang række konkrete ... [Lydudfald] ... bedre på til den internationale konkurrence, de udsættes for ... [Lydudfald] ... og arbejdspladser, også i Danmark. Private virksomheder er ... [Lydudfald] ... betingelser for, at virksomhederne kan rekruttere den nødvendige udenlandske arbejdskraft på den mest ... [Lydudfald] ... og det er den reform, vi nu ... [Lydudfald] ... ved lov eller store dele af i hvert fald. Det skal være lettere og hurtigere at ... [Lydudfald] ... som er en del af aftalen, kommer ... [Lydudfald] ... virksomheder får mulighed for lettere og hurtigere ... [Lydudfald] ... forskere. Området ... [Lydudfald]. Med aftalen sikrer vi samtidig bedre ... [Lydudfald] ... udlændinge, som har studeret i Danmark, og som er værdifulde for væksten i det danske ... [Lydudfald] ... at uanset hvordan vi vender og drejer tallene, vil vi også ... [Lydudfald] ... særligt højtuddannet, kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, hvis vi altså skal opretholde vores nuværende velfærdssamfund, vores nuværende velstandsniveau. Det er jo en simpel demografisk øvelse at nå til det resultat. Derfor er det vigtigt at få udenlandske studerende til at søge beskæftigelse i Danmark og dermed fastholde og udbygge beskæftigelsen.

Greencardordningen bliver i lovforslaget også revideret. I Venstre ønsker vi en fuldstændig afskaffelse af greencardordningen, en ordning, som desværre står for import af lavtuddannet arbejdskraft. 43 pct. af dem, der benytter sig af ordningen, arbejder ufaglært. 28 pct. er ledige. Og 40 pct. tjener under 200.000 kr. om året. Det var slet ikke meningen, da vi indførte greencardordningen. Derfor havde vi gerne set en fuldstændig afskaffelse, men nu er ordningen med aftalen blevet kraftigt revideret, så der bliver stillet højere krav til uddannelsesniveau, og ordningen vil blive tilpasset efterspørgslen på arbejdsmarkedet, ligesom greencardhavernes familie først kommer til Danmark, når greencardhaveren har været i arbejde.

I Venstre har vi i vores politiske oplæg til ny udlændingepolitik »Danmark – for dem der kan og vil« fremlagt vores plan for ansvarlig arbejdskraftindvandring. Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for så mange som muligt af dem, som er uproblematiske at integrere, og som kan og vil komme til Danmark for at bidrage. I Venstre ønsker vi en styret indvandring. Arbejde og studie skal være den primære indgang til det danske samfund. Det er vigtigt, at indvandrere kan bidrage til samfundet, og derfor har vi i vores udlændingeudspil også lagt vægt på, at der skal være en ansvarlig arbejdskraftindvandring. Og vi har tilbagerullet en lang række af de lempelser, som regeringen har gennemført på udlændingeområdet, og som har gjort Danmark mere attraktivt at komme til som f.eks. asylansøger – ikke højt kvalificeret arbejdskraftindvandrer.

Den her aftale ligger dog helt inden for Venstres overordnede politik, og derfor er vi også glade for, at vi har indgået den sammen med regeringen. Vi agter på en række områder, hvis vi får mulighed for det efter et folketingsvalg, også at gå videre. Der vil jeg igen henvise til vores udlændingeudspil.

Hvis man kigger i høringssvarene til lovforslaget, vil man se, at der udtrykkes bekymring om fasttrackordningen og den smileyordning, som certificeringen af virksomhederne er bundet op på. Det er et par ting, som Venstre tager meget alvorligt, særlig når en stor organisation som Dansk Arbejdsgiverforening mener, at der skal findes et andet kriterie for smileyordningen. Derfor vil vi forfølge deres høringssvar – jeg tror også, at Dansk Industri har nævnt det – i udvalgsbehandlingen for at se, om vi kan finde en bedre løsning end den, der er lagt op til i lovforslaget.

I Venstre er vi som sagt meget glade for den aftale, der er indgået, som skal sikre, at Danmark får den nødvendige udenlandske arbejdskraft, og at den er til rådighed for danske virksomheder. Vi vil også godt kvittere over for regeringen for det forhandlingsforløb, der var før sommeren, hvor vi nåede til enighed, fordi alle bøjede sig mod hinanden. Jeg tror sådan set, at det er fornuftigt på det her område, at vi har noget lovgivning for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, hvor i hvert fald hovedelementerne er nogle, der er bred opbakning til i Folketinget. Så kan der selvfølgelig ske justeringer, alt efter hvem der har regeringsmagten.

Vi er også positive over for, at regeringen i lovforslaget imødegår de udfordringer, som mange virksomheder møder, når de forsøger at rekruttere højtkvalificeret arbejdskraft, og at vi dermed i fællesskab kan være med til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne og mere vækst i Danmark.

Med de bemærkninger skal jeg sige, at Venstre støtter det her lovforslag og agter at stemme for ved tredjebehandlingen. Men vi har nogle ting, vi gerne vil have afklaret i den efterfølgende udvalgsbehandling. Jeg har også lovet vores kammerater i Det Konservative Folkeparti og De Konservatives ordfører, som ikke kan være til stede her i salen i dag, at sige, at Det Konservative Folkeparti deler den linje, Venstre har, og også agter at støtte forslaget, når det kommer til tredje behandling. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Eigil Andersen.

Ja, mange tak for det. SF er med i den aftale, som vi behandler i dag, så den side af sagen er helt i orden, men som ordføreren selv er inde på, er der jo den underlige situation, at Venstre allerede fra starten har bebudet, at man vil lave de her regler om, hvis man får magt til det efter et valg. Og noget af det, som man vil gøre fra Venstres side, er jo, at man vil invitere arbejdskraft hertil, som får et job her i Danmark og tjener 215.000 kr. om året. Det betyder jo, at det er i hundrede procent konkurrence med masser af ufaglærte og faglærte job, ja, jeg vil sige, næsten alle ufaglærte jobs. Det er en ladeport for social dumping, som Venstre vil åbne. Det er vi meget imod i SF, og derfor vil jeg spørge, om ordføreren mener, at det er rimeligt at åbne den her ladeport for social dumping over for de 133.000 arbejdsløse, vi har i Danmark i dag.

Ordføreren.

Jeg kan helt afvise, at det vil føre til løndumping, for det er jo udlændinge, som kommer til at arbejde på danske overenskomstmæssige vilkår. Det kan muligvis føre til lønkonkurrence, det vil altså sige gøre det svært for fagforeninger og fagbevægelsen og arbejdstagere at få hævet den løn, man får, men helt ærligt så tror jeg, at vi bliver udsat for den største grad af lønkonkurrence fra nogle af vores europæiske nabolande.

Jeg tror, at en dansk arbejdsgiver ikke vil vælge at ansætte en amerikaner, hvis man kan få en dansker, der taler dansk. Det skal man ved de fleste job i Danmark. Og jeg vil sige, at den konkurrence er der jo som sagt i forvejen fra en lang række af de østeuropæiske lande, så jeg tror ikke, det gør den store forskel, og – og det er meget vigtigt, for det er der mange Socialdemokrater, der har misforstået, måske fordi de ikke har læst vores udlændingeudspil, »Danmark – for dem der kan og vil« – det er jo ikke sådan, at man bare åbner ladeporten. Man forestiller sig en kvotebelagt ordning, hvor man sætter en kvote på nogle tusind, som skal kunne benytte sig af det her. Så derfor tror jeg faktisk ikke, at man vil kunne se ud af statistikken, hvor stor en andel den her gruppe udgør. Derfor er det en ubegrundet frygt, SF har.

Hr. Eigil Andersen.

Det lyder meget, meget løst med den kvote, men som ordføreren selv er inde på, så er det jo sådan, at vi i forvejen, må jeg så sige, har rigelige problemer med underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, som bliver udnyttet af arbejdsgiverne. Dertil vil Venstre så føje, at der også skal inviteres en hærskare af lønmodtagere fra mange andre lande, de såkaldte tredjelande. Er det rimeligt over for 133.000 arbejdsløse i Danmark, at Venstre vil invitere sydkoreanere og argentinere hertil, for at de kan få et ufaglært eller faglært job?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke præcis, hvor meget en hærskare er, men vi forestiller os ikke, at det er mange hundrede tusinde eller mange gange ti tusind, vi snakker om nogle tusinde fra den kvotebelagte ordning. Jeg tror ikke, det vil gøre den store forskel for at være helt ærlig. Og det er jo lidt mærkeligt, at SF anerkender, at der er brug for udenlandsk arbejdskraft, men det her er altså lige balancepunktet, der er fundet. Der har vi altså i Venstre nogle bud på nogle andre ting, også fordi vi ønsker, at vores udlændingelovgivning skal hænge sammen, sådan at vi lukker for dem, der i mindre grad bidrager til det danske samfund – det er f.eks. asylansøgere – og i højere grad åbner op for udlændinge, der kan og vil Danmark. Og der er altså en hel del fra USA, Canada og også Sydkorea, som vi kan bruge på det danske arbejdsmarked, uden at det går ud over de danskere, der arbejder der.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil bede ordføreren uddybe, hvorfor ordføreren er så glad for den her aftale. Ordføreren siger, at den sådan helt overordnet ligger inden for Venstres politik. Og så vil jeg da gerne høre lidt flere eksempler, end der sikkert har været tid til i selve ordførertalen. Hvorfor er ordføreren og ordførerens parti så glad for den? Er det, fordi den sådan generelt gør det nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, uden at arbejdsgiverne på nogen måde skal dokumentere, at der reelt er behov for det?

Ordføreren.

Jamen jeg er glad for, og vi er i Venstre glade for aftalen, fordi vi – måske modsat Enhedslisten, det ved jeg ikke – anerkender, at hvis vi skal opretholde det nuværende velfærdsniveau og det nuværende velfærdssamfund, har vi brug for arbejdskraft udefra. Der er simpelt hen for få danskere, vi får for få børn, vi er for få på arbejdsmarkedet, vi er for mange uden for arbejdsmarkedet i Danmark. Enhedslisten vil jo ikke være med til at gøre noget for at flytte folk fra passiv og offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet, og så må man jo gå andre veje, og det kan jo så være at rekruttere den nødvendige udenlandske arbejdskraft.

Dermed ikke sagt, at vi ønsker, at udlændinge skal stjæle danskeres job, noget, som vi faktisk også tror kun sker i meget begrænset omfang. Men jeg tror, at der nogle gange er udlændinge, som får et job, fordi de er bedre kvalificerede end danskerne til det, og vi må jo sørge for, at vores virksomheder har den bedst kvalificerede arbejdskraft, hvis de skal skabe vækst, og hvis vi skal undgå, at de flytter til udlandet. Vi lever i en global verden, det er gået op for Venstre, men jeg er i tvivl om, om det er gået op for Enhedslisten.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Ja, jeg blev ikke forsynet med sådan særlig mange konkrete eksempler. Jeg bad jo ordføreren forholde sig til det præcise spørgsmål, altså om det er sådan, at glæden skyldes, at der nu indføres nogle nye ordninger. Man strammer lidt op på greencardordningen, men så indfører man nogle nye ordninger, der ser ud til at gøre det nemmere for virksomhederne at importere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, uden at de på nogen måde skal dokumentere, at de har et behov for det. Det eneste, de har, er et stående ønske hos alle arbejdsgivere til enhver tid om at have så meget arbejdskraft som muligt at vælge imellem. Er det derfor, Venstre er så glad for aftalen?

Så skal jeg lige spørge, om Venstre er bekendt med, at der er en meget høj arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere her i landet, og om ikke det kunne give anledning til nogle overvejelser om det fornuftige i at lave sådan en aftale som den her.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg kan nå at uddybe svaret på begge spørgsmål. Jeg kan sige, at i forbindelse med spørgsmålet om akademikere mener vi ikke det samme som Enhedslisten med hensyn til det, de lægger op til. Vi kan stå på mål for den aftale, der er her. Jeg kan også godt forstå, at Enhedslisten er imod, man har jo ikke været med til at forhandle aftalen, og så er det naturligt at være imod den i Folketingssalen. Jeg synes faktisk, at der, når man kigger aftalen igennem, er mange gode elementer. Og ja, vi har i Venstre ikke noget imod, at det er nogle ideer, der er kommet fra virksomheder, og vi stoler sådan set på, at en virksomhed ikke kun ledes af nogle onde kapitalister, men sådan set af nogle mennesker, som også har det ønske at drive virksomhed i Danmark og skabe vækst og beskæftigelse. Det er det, vi i det danske samfund skal leve af, og det bidrager den her aftale til, som er blevet til virkelighed i fællesskab.

Tak til Venstres ordfører. Fru Ane Halsboe-Jørgensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det, formand. Når virksomheder i Danmark skal klare sig igennem den internationale konkurrence, er det helt afgørende, at der er mulighed for at ansætte dygtige medarbejdere. Det er fundamentet for en sund virksomhed og derfor også af stor betydning for, at vi har vækst og velstand og råd til velfærd i det danske samfund. Derfor er det rigtig godt, at den danske arbejdsstyrke helt grundlæggende er velkvalificeret og hårdtarbejdende, og med den her regerings øvrige uddannelsesambitioner bliver særlige kompetencer og kvalifikationer kun styrket i de kommende år. Men det er en helt anden snak.

I dag behandler vi et lovforslag, der skal regulere adgangen for virksomhederne til at benytte sig af velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. For det er grundlæggende en gevinst for det danske samfund, når højtkvalificerede udlændinge kommer til Danmark og benytter deres ekspertise og arbejdskraft i danske virksomheder. Det skaber vækst, og det skaber arbejdspladser. Men samtidig skal vi også have øje for, hvordan vi gør det her, for ønsket om, at virksomhederne har en god mulighed for at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft, skal også bruges til netop det. Det har aldrig nogen sinde været meningen, at højt kvalificerede udlændinge, der kommer til Danmark, ender i et job, der slet ikke svarer til det, de kan, og slet ikke, hvis de ender i brancher, hvor der i forvejen er høj arbejdsløshed. Det har aldrig været meningen, at reglerne om international rekruttering skal føre til social dumping. Derfor er det glædeligt, at vi i dag behandler L 61, der udmønter aftalen om reformen af international rekruttering, som vi blev enige om inden sommer. Med lovforslaget mener jeg vi har fundet den rette balance, hvor vi løsner i toppen og strammer i bunden, og det er den rigtige vej at gå.

I samme ånd præciserede vi med den her aftale reglerne om forholdene for praktikanter. Det er også rigtig vigtigt, og det er noget af det, vi har arbejdet på længe. Det bliver slået fast med syvtommersøm, at udenlandske praktikanter på landbrugsområdet, veterinærområdet, skovbrugsområdet og gartneriområdet er her for at lære – punktum. Det er ikke nogen genvej til billig arbejdskraft, der fortrænger danske arbejdere, det sætter den her aftale og præcisering af reglerne også en stopper for.

Med lovforslaget får virksomhederne gode og klare muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft – eksempelvis med den nye fasttrackordning. Fasttrackordningen betyder, at virksomheder, der er certificeret, får mulighed for at ansætte højt kvalificeret arbejdskraft med kort varsel. Hvis man får brug for noget her og nu, er det fleksibelt, det er hurtigt. Det styrker virksomhederne, og det bidrager til vækst, men det er kun certificerede virksomheder, der kan benytte den her ordning, og det synes jeg er helt afgørende. For det, at vi certificerer virksomhederne, gør, at vi kan være sikre på, at der er en række ting, der bliver overholdt. F.eks. skal de have mindst 20 fuldtidsansatte, de må ikke have alvorlige udeståender med arbejdstilsynet, og som noget helt centralt skal de være omfattet af en kollektiv overenskomst, og der må ikke være arbejdskonflikt, når man ansætter udenlandsk arbejdskraft. Det betyder, at vi med det her lovforslag sætter to streger under, at rekrutteringen af international arbejdskraft flugter med danske løn- og arbejdsvilkår, og det er helt centralt for Socialdemokraterne.

Samme balance gør sig gældende i forhold til greencardordningen. Med lovforslaget bliver den nuværende greencardordning målrettet, og det er der brug for. Vi strammer simpelt hen i bunden. Det gør vi bl.a. ved at stille krav om indkomst for fortsat at kunne opholde sig i Danmark og ved at ændre i det gældende pointsystem, så det i højere grad målrettes efterspørgslen på vores arbejdsmarked. Det er med til at sikre, at eksempelvis en højt specialiseret fysiker ikke ender med at komme til Danmark i den tro, at han skal have et job, der passer til, hvad han kan, men så ender med at køre taxa. Det har vi desværre set lidt for mange eksempler på, og det gavner ingen på det danske arbejdsmarked. Dermed strammer lovforslaget greencardordningen ved at skærpe kriterierne for forlængelse og ved at udskyde retten til at medbringe familie, indtil personen har været i arbejde.

Til slut vil jeg gerne fremhæve den balance, vi skaber i forhold til virksomhederne. Med lovforslaget gør vi det nemmere for de virksomheder, der enkelt ønsker dygtige udenlandske medarbejdere og følger reglerne, men samtidig holder vi et skarpt øje med de virksomheder, der ikke følger reglerne. Vi styrker kontrollen, og vi skærper bødestraffen for de virksomheder, der ulovligt beskæftiger udlændinge, for vi vil ikke acceptere virksomheder, der er med til at undergrave danske løn- og arbejdsvilkår. Aftalen om en reform af international rekruttering, som lovforslaget udmønter, har en central og vigtig betydning for virksomhedernes fortsatte mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det sikrer vækst, og det sikrer arbejdspladser.

Samtidig vil lovforslaget betyde, at vi styrker kampen imod social dumping. Det bygger oven på en række andre aftaler, bl.a. den nyeste finanslov, som vi i regeringen har lavet med SF og Enhedslisten. Det er en samlet indsats, hvor vi med den ene hånd sikrer, at vi får bedre mulighed for at få kvalificeret arbejdskraft, som vi har brug for, og med den anden hånd styrker, at dem, der kommer hertil, rent faktisk også ender der, hvor de er kvalificeret til at være, og ikke på bunden af vores arbejdsmarked i meget hård konkurrence med danske arbejdsløse.

Det er socialdemokratisk hjerteblod, at arbejde i Danmark udføres på løn- og arbejdsvilkår, der svarer til, hvad vi er vant til i Danmark – ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og sådan skal det fortsætte med at være, og det understøtter det her lovforslag, og derfor kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg anerkender, at der er nogle udmærkede ting i det her lovforslag. Der er også nogle grimme ting, det vender jeg tilbage til senere. Jeg skal bare lige høre ordføreren: Ordføreren er vel bekendt med, at der blandt nyuddannede akademikere her i landet er en meget høj arbejdsløshed. Den ligger et sted mellem en fjerdedel og en tredjedel af dem, som er arbejdsløse, også et års tid efter at de er nyuddannede. Det er i hvert fald nogle kendsgerninger, vi har på det her område, og så vil jeg bare spørge ordføreren: Er det så særlig fornuftigt i sådan en situation at lave nogle yderligere lempelser for virksomhedernes muligheder for at importere højtuddannet arbejdskraft, når vi har så mange arbejdsløse akademikere?

Ordføreren.

Vi deler fuldstændig bekymringen over, at der er rigtig mange af vores unge, særlig nyuddannede akademikere, dimittender, der ikke kan få et arbejde. Det er et problem i Danmark, og det er et problem i hele Europa, og jeg mener, at det er et problem, vi taler for lidt om. Men det er ikke nødvendigvis det samme, som at den unge, der kæmper for at få plads på arbejdsmarkedet, passer lige præcis ind i, hvad nogle af vores store internationale virksomheder har brug for her og nu.

Derfor er det jo også rigtig vigtigt, at vi for det første diskuterer, om vi uddanner vores unge i den rigtige retning, eller uddanner vi dem til arbejdsløshed, for det andet at vi laver videnpilotordninger osv., som kan være en kile ind på arbejdsmarkedet for de unge, så de kan få fodfæste, og for det tredje at vi stadig væk imødekommer, at der er nogle virksomheder, der har brug for en særlig professor fra Seoul eller en helt særlig medarbejder fra Sydamerika. Der kan være mange behov, som ikke nødvendigvis lige passer med den nyuddannede fra Aalborg Universitet.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg er helt enig i, at det ikke er sådan, at alle de her mange nyuddannede akademikere, der ikke kan finde et job, bare lige passer ind. Det er der nok nogle af dem der gør, og der er mange af dem, der ikke gør. Det burde man så løse med langt mere målrettet satsning på efteruddannelse frem for at importere arbejdskraft udefra. Det er den ene ting.

Det andet forhold er jo, om ordføreren kan bekræfte, at det her lovforslag er skruet sådan sammen, at der ikke er noget krav til virksomheder eller for den sags skyld universiteter, der i højere grad vil have udenlandske studerende ind, om, at de skal dokumentere, at der rent faktisk er behov for det.

Ordføreren.

Jeg deler ikke helt opfattelsen af, at det, vores unge arbejdsløse dimittender har brug for, er mere uddannelse. Mange af dem har gået i skole uafbrudt i 20 år. Rigtig mange af dem har brug for at få foden indenfor, få noget jord op under neglene, få plads på det danske arbejdsmarked. Det er også derfor, at de ting, vi f.eks. har forsøgt med videnpilotordning osv., er skridt i den rigtige retning, for det er ikke mere skolegang, mange af dem her har brug for.

Det er jo samtidig også derfor, at vi prøver at være lidt forudseende ved at diskutere dimensionering ved at spørge, om man uddanner til det rigtige.

Om den anden del vil jeg sige, at det er rigtigt, at man kan hente udenlandsk arbejdskraft hertil, hvis man selv synes, man har behov, og hvis man ikke kan finde den på det danske arbejdsmarked.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Martin Henriksen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Jeg kan allerede starte med at røbe, at Dansk Folkeparti selvfølgelig stemmer for lovforslaget, for vi har jo indgået en aftale på det her område. Det her lovforslag udmønter jo dele af den aftale, som er indgået. En del af aftalen og formålet med lovforslaget er jo, at det skal være hurtigere for virksomheder at rekruttere højtuddannet international arbejdskraft. I den her aftale, i det her lovforslag, er der også tale om en målretning, så nogle af dem, der kommer ind i dag, som ikke er højtuddannede, får lidt sværere ved det, så den målretning synes jeg egentlig er ganske fornuftig, og det er der også flere gode argumenter for.

Med lovforslaget foreslår man også, at rekrutteringen af højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft bl.a. bliver styrket ved, at der kommer en såkaldt fasttrackordning, som betyder, at nogle virksomheder, som lever op til nogle bestemte kriterier, kan blive godkendt af myndighederne, så de kan få nogle medarbejdere ind på de eksisterende ordninger lidt hurtigere end alle andre, og dermed kan medarbejderne så hurtigere gå i gang med at arbejde. Vi har fra Dansk Folkepartis side lagt vægt på i forbindelse med forhandlingerne, at kontrollen af det her område er i orden, at man er sikker på, at det, som folk giver sig ud for at være, også er det, som de rent faktisk er, og at man er god til at kontrollere dokumenterne osv.

Så kommer der også nogle mere fleksible regler for forskere. Vi har ladet os fortælle i Dansk Folkeparti af kloge mennesker, at de dygtigste forskere i verden ikke arbejder fuld tid et enkelt sted på et enkelt universitet. Nogle af dem, ikke alle sammen, arbejder på flere forskellige universiteter i flere forskellige lande, og derfor var der behov for, hvis Danmark vil tiltrække nogle af de her dygtige forskere og også fastholde nogle af dem, at de skal have mulighed for at arbejde lidt kortere tid på et dansk universitet, samtidig med at de arbejder på et eller flere universiteter i udlandet. Det kommer også med det her lovforslag, og det er sådan set ganske udmærket.

Så er der også et forslag om at begrænse internationale studerendes adgang til dagpenge. Det er noget, som vi er glade for i Dansk Folkeparti og også har arbejdet for. Vi synes ikke, der er nogen grund til, uanset om man har en fin uddannelse eller ej, at man så forholdsvis hurtigt kan få adgang til i det her tilfælde danske dagpenge, selv om man har brugt noget tid på tage en uddannelse i Danmark. Hvis man har taget en uddannelse i Danmark og Danmark har brug for den arbejdskraft, man kan tilbyde, skal man ud at arbejde i stedet for at være på dagpenge. Så den del er sådan set ganske glimrende.

Så indeholder lovforslaget og aftalen også forslag om at styrke og effektivisere kontrolindsatsen på en række områder. Der øremærkes bl.a. flere ressourcer til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan deltage med politiet i kontroller, så indsatsen kan øges i nogle af de tværgående indsatser, som det så fint hedder, der er på myndighedsområdet, herunder også være med til at bekæmpe social dumping.

Så kommer der også øget kontrol på bl.a. landbrugsområdet for at sikre, at betingelserne for opholdstilladelse bliver overholdt og de bliver efterlevet.

Så bliver der også mere fokus på og afsat flere ressourcer til, at man kan blive bedre til at kontrollere, at dokumenterne er i orden, for vi har desværre set eksempler på, at der kommer nogle, som siger, at de er højtuddannede udlændinge, og når man så tjekker deres dokumenter, viser det sig, at de måske ikke var så højtuddannede alligevel. Der bliver også snydt på det her område, og derfor er det vigtigt, at kontrollen på det her område er i orden. Den bliver opjusteret med det her initiativ, og det synes vi også er ganske fornuftigt.

Noget af det, der har været afgørende for, at Dansk Folkeparti er med i den her aftale – det er der ingen grund til at lægge skjul på – er, at man strammer op på greencardordningen. Vi så helst i Dansk Folkeparti, at greencardordningen helt blev afskaffet, men der kommer nogle opstramninger i det her lovforslag. Der forventes et fald i antallet, der kommer ind på greencardordningen. Det vil sige, at der vil komme nogle færre højtuddannede udlændinge til Danmark, men det gør heller ikke noget, for hvis der kommer for mange i dag, så skal der sådan set komme færre fremadrettet, og vi har jo set nogle eksempler på, selv om Dansk Industri og andre påstår, at de mangler en masse højtuddannede udlændinge, at der er en masse af dem, som allerede er i Danmark; de er f.eks. kommet herop på greencardordningen, og dem ansætter man ikke. Og når man ikke ansætter dem, må det jo være, fordi man ikke har brug for dem. Så derfor synes vi, at det er rigtig godt, at der kommer en opstramning af den ordning, men som sagt ville det bedste sådan set være helt at afskaffe den. Og så må den arbejdskraft, der er brug for, og som man ikke kan finde andre steder i Danmark eller EU, komme herop på andre ordninger efter vores opfattelse.

Vi synes også, at det er godt, at som noget nyt bliver der stillet krav om til dem, der så kommer ind på en lidt strengere greencardordning, at hvis de vil have familien herop, skal de have et arbejde. Det burde egentlig sige sig selv, men nu gennemfører man i hvert fald, at hvis du ønsker at hente din familie herop, skal du også have at arbejde, og det øger jo også muligheden for, at du er i stand til at forsørge din familie. Så der er nogle udmærkede ting i det her lovforslag. Så er der også nogle ting i lovforslaget og i aftalen, som vi ikke bryder os specielt meget om, men sådan er det jo, når man indgår kompromiser. Hvad angår greencardordningen, så vi helst, at den blev afskaffet, men vi er altså kommet et stykke ad vejen, og derfor støtter vi selvfølgelig samlet set lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ordføreren. Nu har vi hørt to ordførere fra to magtfulde partier, Venstre og Dansk Folkeparti – bare rolig, der er altid noget galt, når man roser Dansk Folkeparti; det kommer lige om lidt, måske. Men de er jo sådan set magtfulde partier – heldigvis ikke så magtfulde, som de gerne vil være, ikke i øjeblikket i hvert fald – og de har begge to sagt, at de gerne vil have afskaffet greencardordningen. Hvis man dykker ned i de inderste indvolde hos fru Ane Halsboe-Jørgensen, som holdt orførertale lige før, så tror jeg egentlig, man vil se, at hun har den samme holdning. Så er det bare, man undrer sig over, hvorfor den greencardordning ikke er blevet afskaffet med det forlig, man har lavet.

Martin Henriksen.

Det er et udmærket spørgsmål, og jeg tror, svaret må være, at når Dansk Folkeparti inde ved forhandlingsbordet pressede på for at afskaffe greencardordningen, så var kampen lidt mere ensom der, end den er i medierne og i offentligheden.

Hr. Finn Sørensen.

Skal det forstås på den måde, at Dansk Folkeparti ikke følte, at de fik hjælp fra Venstre ved forhandlingsbordet? For jeg synes da, at Venstres ordfører var meget, meget klar i spyttet her for ikke så længe siden: Man ville gerne af med den der greencardordning. Og vi har da ved andre reformer set de to partier rotte sig sammen, f.eks. ved reformen af kontanthjælp og andre set gennem Enhedslistens briller kedelige reformer, der er lavet. Der har de to partier sat nogle uhyggelige fingeraftryk, og så kunne de måske i det her tilfælde have sat et godt fingeraftryk, nemlig ved at få afskaffet den ordning. Så hvad er der sket? Har I ikke fået den støtte fra Venstre, som man her fra talerstolen kunne få indtryk af der burde være?

Ordføreren.

Jeg har ikke noget imod at kritisere Venstre, når jeg synes, Venstre skal kritiseres. Men det synes jeg faktisk ikke de skal i den her sag. Tværtimod synes jeg, at hr. Finn Sørensen skal kigge på den regering, som han støtter.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Jeg er her i dag i stedet for vores arbejdsmarkedsordfører, hr. Nadeem Farooq, og det er jeg rigtig glad for, for i dag er jo en rigtig god dag, fordi vi behandler et lovforslag, der forbedrer mulighederne for international rekruttering. Det er en reform, som et bredt flertal blev enige om i foråret, som nu bliver omsat til lov. I en lille åben økonomi som vores er det vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at komme ud på de fjerne internationale markeder, og netop derfor er det så vigtigt, at vi er åbne for impulser udefra, og at mange flere virksomheder, end tilfældet er i dag, tænker internationalt.

Velkvalificerede medarbejdere fra andre lande og andre kulturer bibringer os ikke alene deres faglighed, men også en indsigt i andre måder at se verden på og andre måder at løse opgaver på, og de giver dermed inspiration til danske kollegaer, både når det gælder arbejdsmetoder og markedsføring af produkterne på eksportmarkederne. Ved at gøre det lettere for virksomhederne at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og lettere at fastholde den styrker vi virksomhederne i den internationale konkurrence og styrker dermed mulighederne for flere arbejdspladser i Danmark.

Der er brug for en reform, for flere af de eksisterende ordninger fungerer simpelt hen ikke godt nok. Det gælder f.eks. greencardordningen. Meningen er jo ikke, at højt kvalificerede udlændinge skal komme til Danmark for at arbejde som ufaglærte. Det er hverken optimalt for dem selv eller for de danske virksomheder. Der bliver strammet op på dokumentation, og kravene om forlængelse bliver skærpet. Har man familien med, skal man også både først have arbejde og også bevisligt kunne forsørge familien. Det er alt sammen for at understøtte virksomhedernes behov for højt kvalificeret arbejdskraft.

Også forskerordningen bliver forbedret markant, så vi undgår firkantede regler om krav om fuldtidsbeskæftigelse. Der bliver større fleksibilitet for ændring i stillingsbeskrivelser og for ph.d.-studerende og ph.d. ansatte i det hele taget. Særligt interessant synes jeg det er, at internationale studerende efter endt kandidat- eller ph.d.-grad kan søge om et etableringskort og således i 2 år få mulighed for at arbejde, starte virksomhed eller arbejde på deltid uden at skulle søge om en ny opholdstilladelse, selvfølgelig forudsat at de er selvforsørgende. Det er en ny og spændende ordning, som samtidig også er en appel til danske arbejdsgivere om at tage chancen og prøve at ansætte udenlandske dimittender.

Hensigten med fasttrackordningen er at give virksomheder og offentlige institutioner mulighed for at blive certificeret til at kunne ansætte international arbejdskraft uden at vente på en lang sagsbehandling af arbejds- og opholdstilladelse. Det har længe været efterspurgt, og det skal selvfølgelig virke, så alle mener, at det er efter hensigten. Tiltrækning af udenlandsk iværksættere er en ny forsøgsordning, som jeg har store forventninger til, og selv om det er en ordning, der er begrænset til at omfatte 50 personer om året, så tror jeg, det bliver spændende at se, hvad internationale iværksættere kan bibringe Danmark.

Forslaget har altså en god balance mellem at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og samtidig sørge for, at det sker på danske løn- og arbejdsforhold, og at vi undgår social dumping. Der kommer mere kontrol og strammere regler i nogle sammenhænge, men også lettelser, som gør det nemmere for virksomhederne at få fat i de højt kvalificerede medarbejdere, som er så vigtige for den internationale konkurrenceevne.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

Kampen mod social dumping er utrolig vigtig for SF. Det er uacceptabelt, at danske job bliver undermineret ved en grov underbetaling fra arbejdsgivernes side, og vi ved, at der snydes med betaling af skat og moms. Det er jo i virkeligheden også en underminering af de heldigvis mange danske firmaer, der gerne vil følge reglerne.

SF har derfor arbejdet for, at greencardordningen skulle afskaffes, og apropos den debat, der var her i salen for lidt siden, kan jeg sige, at det har vi sagt særdeles tydeligt i forhandlingerne, sådan at ingen har kunnet misforstå det.

Det er en uholdbar situation, at pakistanske og indiske akademikere lokkes hertil og tror, at det som udlænding er meget nemt at få et akademisk arbejde. Det er det som bekendt ikke, og det ender som oftest med menneskelige tragedier. Disse højtuddannede mennesker kommer slet ikke til at bruge deres uddannelse, men kører taxa, gør rent eller ekspederer i en kiosk, og gør det ofte til en grov underbetaling fra arbejdsgivers side, fordi disse mennesker er i en utrolig klemme. De kæmper for at overleve, og derfor kan arbejdsgiverne udnytte dem. Sagen er jo også den, at vi i forvejen har mange tusinde arbejdsløse, ja, titusinder af arbejdsløse i Danmark, som er ufaglærte, og som sagtens kan tage arbejde som taxachauffør, som rengøringsassistent eller ekspedient i en kiosk. Nogle af de her ulykkelige akademikere fra Asien, som bliver lokket hertil, ender i virkeligheden også med at have sort arbejde eller at komme ud i kriminalitet for at overleve.

Alt i alt er greencardordningen en rigtig dårlig ordning i en arbejdsløshedstid, fordi de mennesker, der kommer fra tredjelande, kommer hertil uden i forvejen at have fået job her i landet.

Det lykkedes os desværre ikke i forhandlingerne at få ordningen afskaffet, men vi kom et godt stykke ad vejen, og det forventes, at antallet af greencardtilladelser vil dale til omkring det halve af det hidtige antal, og det er et godt skridt på vejen. Der bliver lagt en lang række begrænsninger ind. F.eks. målrettes greencardordningen områder, hvor der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark, perioden med greencard skæres ned fra 3 år til 2 år, og man kan kun få en forlængelse, hvis man tjener mindst 315.000 kr. i det andet år. Det vil også medvirke til at formindske antallet.

En anden ordning, som har været groft misbrugt, er landmændenes praktikantordning, hvorunder især ukrainere har arbejdet for landmænd i Danmark til en underbetaling på omkring 10.000 kr. pr. måned før skat – hvis der bliver betalt skat – og det har SF også krævet et indgreb mod. Selv om man kalder det en uddannelsesordning, er der mange eksempler på, at de ukrainere, der er kommer hertil, ofte har afsluttet deres uddannelse for mange år siden, og den uddannelse, som de har taget, har i mange tilfælde intet som helst haft med landbrug at gøre. Ja, man må jo knibe sig i armen og sige: Det er mageløst, at det kan foregå i det danske samfund. Men de danske landmænd har haft en stor interesse i at skaffe sig en billig arbejdskraft til en grov underbetaling, og det er de så sluppet godt af sted med, desværre.

Fremover bliver der strammet op, sådan at der kun bliver givet opholds- og arbejdstilladelse, hvis der er tale om et led i en uddannelse, og kontrollen af det vil blive forstærket. Praktikantperioden bliver sat ned fra 1½ år til kun 1 år, og aldersgrænsen sænkes fra 35 år til 30 år. Alt i alt er det begrænsninger, som bl.a. fagforbundet 3F vurderer peger i den rigtige retning, og i SF ser vi på det på samme måde.

Så vender jeg tilbage til en anden afdeling af den her omfattende lovgivning, vi behandler i dag.

SF mener, at det er udmærket og vil gavne danske firmaer og skabelsen af job, at virksomheder som f.eks. ISS og Vestas fremover hurtigere kan få deres nøglemedarbejdere og højtuddannede specialister fra deres udenlandske afdelinger til Danmark for at arbejde i en periode. Efter nærmere regler kan virksomhederne blive certificeret, så de undgår den normalt 30 dage lange sagsbehandlingstid og kan få medarbejderen hertil fra dag et, den såkaldte fasttrackordning. Her er der tale om personer, der har fået et job her, inden de rejser ind i Danmark, og indtægtskravet er på mindst 375.000 kr. årligt.

Med det her lovforslag sker der også ændring i reglerne for beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft, sådan at kontrollen med den bliver gjort mere effektiv. Bl.a. forøges registersammenkøringen for udenlandske arbejdstagere, ved at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får nogle forøgede rettigheder. Det er også godt, at det bliver slået fast, at der ikke kan udstedes arbejds- og opholdstilladelse til konfliktramte stillinger, og det gælder både hovedkonflikter og overenskomstmæssige sympatikonflikter.

Vi synes også, det er udmærket, at der bliver lavet en bedre ordning for, at forskere og studerende kan komme hertil; vi tror, at det på længere sigt vil gavne det danske samfunds kreativitet og hele udvikling, at der bliver forøgede muligheder på det område.

Så alt i alt kan SF støtte det her lovforslag.

Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ordføreren. Nu kan vi høre ordføreren fra et tredje magtfuldt parti sige, at man gerne ville have afskaffet greencardordningen. Kan ordføreren forklare mig, hvad der er sket ved det der forhandlingsbord? Hvem er det, der har blokeret for at afskaffe den ordning?

Det andet spørgsmål er: Synes ordføreren, det er fint at have nogle ordninger for import af udenlandsk arbejdskraft – højtuddannede eller lavere uddannede, men nu er det de højtuddannede, vi taler om – hvor arbejdsgiverne ikke skal dokumentere, at der rent faktisk er et behov?

Det tredje spørgsmål er: Synes ordføreren, det er en god idé, at man afskaffer retten til dimittenddagpenge for de udenlandske studerende?

Ordføreren.

Det er meget omfattende at skulle svare på. Det er 1½ minut, jeg har, ikke? ( Formanden : 1 minut). 1 minut!

Altså, vedrørende greencardordningen vil jeg sige det på den måde, at nu var forhandlingerne jo lukkede, men efter min opfattelse er der partier til stede, som kunne have fremført deres ønske om at lukke ordningen tydeligere. Men som jeg nævnte i mit indlæg, har SF fremlagt det her krav særdeles tydeligt og, vil jeg sige, umisforståeligt.

Med hensyn til behov for arbejdskraft – altså at der f.eks. er store koncerner, der kan få højtspecialiserede medarbejdere hertil, uden at de skal dokumentere, at der er behov for det – tror jeg, at vi lever i en så globaliseret verden, at det også er hensigtsmæssigt for firmaer i Danmark, som har udenlandske afdelinger, at der er medarbejdere derfra, som kan komme hertil og arbejde, ligesom der er danske medarbejdere, der kan komme ud i de udenlandske afdelinger. Jeg har f.eks. en nabo, som i en periode har arbejdet i Indien for den multinationale koncern, som han er ansat i. Og jeg tror, det gavner de danske firmaer.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg anerkender, at det var tre spørgsmål, og ordføreren nåede at svare på de to første. Jeg er ikke helt tilfreds med svarene, men lad det nu ligge, for min tid er heller ikke så lang.

Så jeg vil gerne have ordføreren til at forholde sig til spørgsmålet om dimittenddagpenge til de udenlandske studerende, altså om ordføreren synes, det er en god idé, at man jo fratager dem retten til det, hvis de vil fortsætte på en af de nye ordninger, der åbnes mulighed for her.

Ordføreren.

Altså, nu vil jeg være ærlig og sige, at det er så omfattende et lovkompleks, at det ikke er alle faktorerne i det, som jeg lige har hundrede procent styr på i det her øjeblik. Men jeg vil sige, at vi generelt har en problematik, som går ud på, at vi skal være noget opmærksomme på, hvor mange udenlandske lønmodtagere der får adgang til det danske dagpengesystem. Altså, det er jo noget, som også Enhedslisten er opmærksom på.

Jeg vil også gerne understrege – apropos vores diskussion før – at når vi siger ja til, at virksomhederne kan få visse former for arbejdskraft hertil på en nem måde, så gælder det netop højtspecialiseret, højtlønnet arbejdskraft, hvorimod vi er totalt imod det, som Venstre og Konservative foreslår nu fremover: at man også skal kunne få ufaglært og faglært arbejdskraft hertil fra tredjelande.

Hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren for ordførertalen. Jeg synes, at man fik svunget sig lige rigelig højt op i forhold til udenlandsk arbejdskraft fra Ukraine, som bl.a. bidrager til landbruget. Der vil jeg bare spørge hr. Eigil Andersen, om hr. Eigil Andersen kan bekræfte, at med den ordning, der er og kommer til at være, vil det være sådan, at man skal være ansat på sædvanlige ansættelsesvilkår efter danske forhold, også for den gruppe, så der er ikke tale om en fuldstændig langt ude løndumping eller andet. Det er det ene spørgsmål.

Det andet er, om SF's ordfører ved, hvad cirkalønnen er for sådan en fodermester? For man får jo det indtryk, at de går for lud og koldt vand. Altså, hvad tjener sådan en fodermester på fodermesterordningen i gennemsnit? Jeg forventer ikke noget klart kroner og øre-mæssigt rigtigt tal, men sådan et slag på tasken, måske.

Ordføreren.

Det sidste vil jeg afholde mig fra, for det kan kun gå galt. Så det vil jeg ikke gøre, men jeg vil sige, at der er stribevis af eksempler, hvor der er praktikanter efter den her ordning, som er kommet hertil, og som har fået lønninger på 10.000 kr. pr. måned, og det kan jeg med sikkerhed sige ikke er rimeligt. Jeg er så enig med Venstre i, at det, der sker i den her aftale nu, er, at der bliver strammet op, og der bliver en forøget kontrol af, at forholdene er i orden, og praktikantperioden bliver også sat ned. Det betyder også, at hvis der skulle smutte en udnyttelse igennem – hvilket jeg ikke håber – så bliver det også en kortere tid. Så på den måde er der jo sket fremskridt i det, kan man i hvert fald sige.

Jeg mener, at det er usmageligt, at der er danske landmænd, som spekulerer i den her arbejdskraft, og jeg mener også, at hvis man har et arbejdskraftbehov, kan det så rigeligt dækkes af de østeuropæiske EU-lande, hvor der jo er fri bevægelighed for arbejdskraften. Det giver os en række problemer, men her kunne man da så i det mindste fra landmændenes side bruge nogle lønmodtagere fra de østeuropæiske EU-lande i stedet for at søge ud i tredjelande, altså uden for EU, som Ukraine jo er.

Hr. Karsten Lauritzen.

Jeg tror bare, at man bliver nødt til at erkende, at man ikke bare lige kan fjerne sådan en ordning med et fingerknips. Man smadrer jo dansk landbrugsproduktion, hvis man hiver 600 mand ud, som gør nytte i produktionen. Sandheden er, når man spørger alle, også folk i fagbevægelsen, at så er der ikke danskere, der er klar til at overtage nogle af de her job. Jeg kan fortælle hr. Eigil Andersen, at en fodermester i gennemsnit får 27.000–28.000 kr., og problemet er, at der ikke er danskere, der vil have de her jobs. Gør det ikke indtryk på hr. Eigil Andersen, at der reelt ikke – og det er der også folk i fagbevægelsen der indrømmer – er danskere, der er interesseret i at tage de her job, så derfor er vi nødt til at bruge arbejdskraft udefra. Hvorfor erkender SF ikke det?

Ordføreren.

Hvis der skulle være et sådant problem med, at folk uddannelsesmæssigt og interessemæssigt ikke synes, at det er det mest oplagte sted, de kan arbejde – det er jo ikke et 8-16 job f.eks., det må man jo erkende – så vil jeg som sagt anbefale, at de danske landmænd bruger arbejdskraft fra de østeuropæiske lande. Jeg synes, at Venstres fremfærd med også at ville satse på at invitere arbejdskraft hertil fra Ukraine og Argentina og Sydkorea er en helt gal vej at gå.

Tak til SF's ordfører. Hr. Finn Sørensen som Enhedslistens ordfører.

Tak. Der er nogle gode ting i det her lovforslag, som isoleret set kan begrænse misbruget af højtuddannet arbejdskraft fra tredjelande. Det gælder f.eks. opstramningen af greencardordningen. Jeg skal lige tilføje, at Enhedslisten som et ikke på nogen måde magtfuldt parti også gerne vil være med til at afskaffe den ordning, så der tegner sig da et flertal, hvis alle står ved det, de har sagt. Der er afskaffelse af koncernordningen, og der er stramninger over for anvendelsen af praktikanter.

Det er også positivt, at der ikke kan gives arbejds- og opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse i en virksomhed, der er ramt af en overenskomstmæssig konflikt. Disse forbedringer skal selvfølgelig anerkendes. Men samtidig indføres der nye lempelser, der trækker den anden vej, nemlig fasttrackordningen og etableringskortet. Problemet er, at der ikke stilles nogle betingelser i forhold til arbejdets omfang eller art. Begge ordninger vil derfor, trods de begrænsninger, der er lagt ind i dem, være nye smuthuller for, at højtuddannet arbejdskraft kommer her til landet, men havner i jobs, der ikke svarer til deres uddannelsesniveau. Der er jo også tale om, som den radikale ordfører gjorde opmærksom på, lempelser i forhold til kravet om, at der skal være tale om fuldtidsbeskæftigelse.

Tager vi opstramningerne i greencardordningen, så er de heller ikke tilstrækkeligt til at sikre mod misbrug. Der er stadig mulighed for, at de højtuddannede udlændinge kan arbejde i op til 2 år som ufaglærte. Beløbsgrænsen er, som påpeget af LO, alt for lavt sat, nemlig 315.000 kr. alt inklusive. Det er heller ikke tilfredsstillende, at man som betingelse for at kunne fortsætte i ordningen blot skal kunne dokumentere en indkomst på 50.000 kr. i det første år efter udstedelsen af greencard. Men det helt grundlæggende problem ved alle disse ordninger er, at der ikke stilles nogle krav til dokumentation fra arbejdsgivernes side om, at der reelt er behov for at importere arbejdskraften. Og så vil jeg sige, at det da er underordnet, om vi i det her tilfælde taler om højtuddannet arbejdskraft eller lavtuddannet arbejdskraft. Social dumping er vel, uanset i hvilket luftlag det foregår rent lønmæssigt, noget, vi skal modarbejde.

Så er det fuldstændig uacceptabelt, at lovforslaget lægger op til, at man vil fratage nyuddannede retten til dagpenge på dimittendsats som betingelse for at give dem greencard eller etableringskort. For det første er det et klart brud med det princip, som bør gælde for alle udenlandske arbejderes adgang til det danske arbejdsmarked, højtuddannede eller lavtuddannede, nemlig princippet om, at de skal være velkomne, men det skal ske på lige vilkår. Samme pligter, samme rettigheder. Men her vil man altså stille udenlandske medlemmer af en a-kasse ringere end danske.

For det andet er formålet med denne ændring meget foruroligende. Der lægges jo ikke skjul på, at grunden til, at de ikke må få dimittenddagpenge, er, at de skal se at få sig et job – det skal de vel, uanset om de får dagpenge eller ej, det er jo hele dagpengesystemet, så hvad er det for et argument? – og den anden grund er, at vi skal mindske trækket på de danske velfærdsydelser. Men da der jo ikke stilles krav til jobbets art, er sådan en foranstaltning, man foreslår her, jo en klar opfordring til at tage et hvilket som helst job og deltage i konkurrencen om job, som slet ikke svarer til ens uddannelsesniveau.

For det tredje: Hvis man med den begrundelse kan fjerne ret til dimittenddagpenge for udlændinge, så kan man jo også gøre det i forhold til alle andre dimittender. Måske er det her i virkeligheden en prøveballon, der sendes op for at se, hvor meget modstand, fagbevægelsen og partierne i Folketinget gør mod denne klare forringelse. Denne stramning ville i sig selv være tilstrækkelig for Enhedslisten til ikke at kunne stemme for lovforslaget, men herudover må man jo sige, at der mangler nogle helt grundlæggende forudsætninger for, at vi kan stemme for et sådant lovforslag.

Hvis man vil indføre forskellige lempelser for yderligere import af arbejdskraft og studerende, så kræver det jo noget dokumentation, nemlig dokumentation for, at der rent faktisk er behov for en sådan import, og det krav mangler fuldstændig i det her lovforslag. Der er kun en måde at sikre, at import af arbejdskraft ikke fører til social dumping, og det er tre betingelser: Der skal foreligge et skriftligt tilbud om en ansættelseskontrakt, hvor det klart fremgår, at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det følger lovforslaget et stykke af vejen på papiret, men det skal være sådan, at en sådan ansættelseskontrakt er godkendt af den relevante fagforening, som har forhandlingsretten for det pågældende område, og så skal der foreligge en skriftlig accept fra de lokale arbejdsmarkedsparter, som bekræfter, at der rent faktisk er behov for at importere den pågældende arbejdskraft. Med sådan nogle enkle og ubureaukratiske foranstaltninger vil vi kunne importere arbejdskraft, uden at det medfører social dumping, men det mangler fuldstændig i lovforslaget.

Der er et par korte bemærkninger, først fru Lone Loklindt.

Jeg må bare sige, at jeg undrer mig lidt over Enhedslistens krav til, at det skal dokumenteres, hvordan der er brug for arbejdskraft udefra. Kan ordføreren komme lidt nærmere ind på, hvordan en virksomhed f.eks. skulle kunne dokumentere, at man har brug for en indisk it-ingeniør eller andre? Altså, hvordan skal man dokumentere, at man har fundet lige præcis den rigtige medarbejder i Indien? Hvordan skal man dokumentere, at man har det behov?

Ordføreren.

Jamen det skal man jo dokumentere, ud fra hvad ledigheden er og hvad der er af udbud af arbejdskraft i forvejen på det område. Og der vil jeg gerne minde om, at den grundlæggende forudsætning, den grundlæggende idé i udlændingeloven faktisk er det, jeg står og siger. Desværre er det ikke formuleret så skarpt i forhold til arbejdsmarkedets parters indflydelse, men der er jo, inden for andre områder og som grundregel i udlændingeloven, tale om, at arbejdsmarkedets parter har en høringsret, netop for at sikre, at der ikke er tale om ledighed på det område, hvor man vil importere arbejdskraft. Så det er såmænd ikke så indviklet, der skal man bare spørge dem, der har forstand på det, nemlig arbejdsmarkedets parter.

Fru Lone Loklindt.

I forhold til det, ordføreren sagde om hensynet til udenlandske dimittenders nu manglende mulighed for at kunne få dagpenge, vil jeg spørge, om det ikke er en mærkelig logik, at virksomheder skulle kunne dokumentere, at de har brug for at ansætte udenlandske dimittender, snarere end at man skal kunne få dagpenge. Kan ordføreren forklare, hvorfor man synes, dimittender skulle have dagpenge, men at man samtidig vil kræve, at arbejdsgiver skal kunne forklare, hvorfor de har brug for udenlandsk arbejdskraft?

Ordføreren.

Det er jo to forskellige situationer. Den ene handler om, hvad betingelserne skal være, for at man kan importere arbejdskraft, og der har vi bare den grundholdning, at hvis der er ledighed inden for det pågældende område, er der ingen grund til at importere arbejdskraft. Så enkelt er det. Og derfor skal arbejdsgiverne dokumentere, at der rent faktisk er et behov, og man skal spørge arbejdsmarkedets parter, om de er enige i det – egentlig den grundlæggende tanke, der ligger i udlændingeloven, det er bare den, der skal skærpes og gøres fuldstændig klar.

Det andet handler jo om, at disse mennesker er kommet til landet, og at man som betingelse for, at de kan være på en af de ordninger, man nu foreslår her, altså greencard- og etableringskortet, siger, at de ikke ret til at få dimittenddagpenge. Det vil sige, at nogle medlemmer af en a-kasse har ringere rettigheder end andre medlemmer af den samme a-kasse. Det strider fuldstændig mod Enhedslistens holdninger om, at udenlandske arbejdere, der er kommet her til landet, skal have de samme pligter og derfor også have de samme rettigheder som herboende.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen, om han er enig i, at der med det her lovforslag er mindre social dumping på det faglærte og ufaglærte område i Danmark gennem de ændringer, der sker med greencardordningen og praktikantordningen, bl.a. for landmændene.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, kan man tage de ændringer, der laves og betragte dem isoleret og sige: Ja, der er isoleret set tale om nogle forbedringer og nogle opstramninger. Som ordføreren selv gav udtryk for, er det eneste effektive lige i forhold til greencardordningen jo at afskaffe den fuldstændig, og der kan jeg ikke rigtig forstå, at det, med alle de partier, der har givet udtryk for, at det ville de gerne, så ikke er blevet til noget. Det kan vi så ikke få et indkig i, det er så, hvad der er foregået ved forhandlingsbordet, men man kan jo begynde at lægge mærke til, hvem der så ikke har givet udtryk for, at det var vigtigt for dem at få afskaffet greencardordningen.

Men som jeg sagde: Ja, der er isoleret set opstramninger og forbedringer af de forskellige ordninger. Vi synes ikke, at de forbedringer er tilstrækkelige til, at man kan se vælgerne og de pågældende faggrupper i øjnene og sige, at nu har man forhindret social dumping; der skal man gøre de foranstaltninger, som Enhedslisten har foreslået, samtidig med at man indfører to andre ordninger, som jo ikke forhindrer, at der er nøjagtig det samme problem, som vi har med greencardordningen, nemlig at der kommer højtuddannet arbejdskraft hertil, som så i virkeligheden havner i jobs, hvor uddannelsesniveauet – og misforstå mig nu ikke, for der ligger ikke noget hierarkisk i det – ligger langt under det, som den importerede arbejdskraft har.

Hr. Eigil Andersen.

Altså, hvis vi nu er enige om, at problemet med social dumping i Danmark i dag er størst inden for det faglærte og det ufaglærte område inden for LO-området, og vi så tænker på, at antallet af dem, der kommer hertil, på grund af de begrænsninger, der er lagt ind i greencardordningen, vil blive halveret, så må vi vel konstatere, at der er tale om forbedringer på det her område, og det er grunden til, at SF har sagt ja til det. Når det gælder de ordninger, som ordføreren nævner, som åbner op for det, mener jeg ikke, det er rigtigt, men det kan vi vende tilbage til ved en senere lejlighed, for min taletid er udløbet.

Ordføreren.

Tak. Jamen ligesom ordføreren betragter vi jo lovforslaget i sin helhed, og det må man jo gøre. Altså, man må jo se på: Hvad er den samlede virkning af det her lovforslag med de ordninger, der strammes op, og de yderligere muligheder, der åbnes op for? Og der kan vi ikke se, at der er nogen garanti imod, at disse ordninger vil få nøjagtig de samme konsekvenser som de ordninger, der findes i forvejen, plus at der jo også er det forhold, som jeg også har påpeget, og som ordføreren ikke rigtig fik forholdt sig til, nemlig at der sker en klar og uacceptabel opstramning i forhold til udenlandske a-kassemedlemmers rettigheder.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det kan være, jeg skal overveje at vente, indtil hr. Finn Sørensen har fået sat sig ned, med at sige, at der faktisk er nogle, der er glade for, at greencardordningen bevares. Det er bare sådan, at man ikke forlader salen med det indtryk, at ingen sagde det.

Lovforslaget her udmønter dele af aftalen om en reform af international rekruttering, som blev indgået tidligere på året. Liberal Alliance er ikke i tvivl om, at kvalificeret arbejdskraft fra udlandet udgør en vigtig kilde til fremtidens vækst og velstand. Når virksomheder nemt kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, øges virksomhedernes produktivitet, og det er til gavn for de danske virksomheder, de danske lønmodtagere og det danske velfærdssamfund.

Lovforslaget er med til at sikre, at Danmark i højere grad er i stand til at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Overordnet set indeholder forslaget mange positive elementer, idet man skaber klare forbedringer og forenklinger af eksisterende lovgivning. Dermed er lovforslaget med til at sikre, at Danmark har fornuftige rammevilkår, som bidrager til, at danske virksomheder kan tiltrække dygtige medarbejdere fra udlandet uden at blive mødt med alt for meget bureaukrati.

Helt konkret er lovforslagets nye fasttrackordning, de administrative lettelser og bevarelsen af greencardordningen – der var det igen – gode tiltag, som forbedrer forholdene for danske virksomheder og udenlandske arbejdstagere, og som lever op til principperne bag aftalen om en reform af international rekruttering.

Skulle Liberal Alliance helt selv have bestemt, ville det selvfølgelig have været lidt anderledes, fordi vores udgangspunkt er, at enhver, der har en arbejdskontrakt med en dansk virksomhed, skal have mulighed for at arbejde i Danmark, selvfølgelig medmindre vedkommende begår kriminalitet eller andet – så må vedkommende rejse hjem igen. Men vi synes sådan set, at virksomhederne skulle have langt større adgang til udenlandsk arbejdskraft, end man har i dag, og end man har efter den her aftale. Men vi er glade for aftalen, og vi er glade for, at man med udgangspunkt i den nuværende lovgivning bevarer en greencardordning.

Hr. Eigil Andersen har en kort bemærkning.

Ja, det var de sidste bemærkninger, som fik mig til at ville stille et spørgsmål. For nu er situationen så den, at partiet Venstre vil sige ja tak til arbejdskraft fra som tidligere nævnt Argentina og Sydkorea, hvis de får et job til 215.000 kr. om året. De Konservative vil stille krav om en indtægt på 315.000 kr. om året, og det er så alle lande, de har med. Skal det forstås sådan, for så vidt angår Liberal Alliance, at Liberal Alliance vil sige, at hver person fra hele verden, som kommer til Danmark og får et job, skal have lov til at have det, uden nogen form for indtægtskrav, altså 0 kr. i indtægtskrav?

Ordføreren.

Måske har ordføreren forstået vores holdning, måske ikke helt, så jeg prøver lige at klargøre den lidt. Det er ikke sådan, at det gælder enhver, der kommer til Danmark. Hele pointen er, at du skal have kontrakten, før du kommer til Danmark. Det er et ret afgørende krav. Derudover skal det være et arbejde, som selvfølgelig er på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Det vil sige, at hvis der er en overenskomst, er du umiddelbart godkendt, og ellers har du mulighed for at blive godkendt hos udlændingemyndighederne til en fasttrackordning så at sige alle a la det, der er her.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg tror, at vi her står over for et meget stort emne i den kommende valgkamp, og jeg tror simpelt hen ikke, at danskerne vil være med til det her. For man kan sagtens forestille sig, at Dansk Arbejdsgiverforening eller Dansk Industri får kontakt med nogle rekrutteringsfirmaer forskellige steder i verden, og så kan der sagtens blive etableret ordninger, hvor man så kan få en ansættelseskontrakt. Der kan jeg så forstå at Liberal Alliance altså simpelt hen ikke vil stille noget indtægtskrav overhovedet. Man skal bare have et job, når man ankommer til landet. Jeg synes, det er usmageligt, og det er til stor skade for 133.000 arbejdsløse i Danmark.

Ordføreren.

Altså, jeg synes, det er spørgsmålet, der er usmageligt, for det viser jo endnu en gang den totale mangel på fantasi, som der er i SF i forhold til at finde løsninger. Man har et partiprogram, som beskæftiger sig med verden i det 20. århundrede og ikke det 21. århundrede. Vi taler om, om danske virksomheder kan få kvalificeret arbejdskraft. Vi taler om, at der kan skabes vækst og endnu flere arbejdspladser til gavn for det danske folk. Spørgsmålet er, om man vil sidde med sine gammeldags holdninger til skade for danske lønmodtagere, til skade for det danske velfærdssamfund, eller om man vil være med til at sikre, at vi kan få den velstand, der kan sørge for, at vi også i fremtiden kan have ordentlige sygehuse, ordentlige uddannelser. Det er det, der ligger os på sinde i Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Jamen jeg står jo endnu engang i den situation, at jeg i realiteten både kan takke min forgænger i embedet og ordførerne for, at der er lavet et forlig, som nu udmøntes i et lovforslag, som har et bredt flertal i Folketinget bag sig. Jeg skal ikke forlænge debatten her ved at komme med de intentioner, der ligger til grund for lovforslaget. Det synes jeg sådan set ordførerne har gjort ganske udmærket.

Jeg vil egentlig nøjes med at sige, at jeg synes, vi nu med lovforslaget sikrer, at den rette person til det rette job nu kan findes, at virksomhederne kan blive ved med at vækste og ikke bliver forhindret af mangel på kvalificeret arbejdskraft, og at det sker under de forhold, som vi ønsker i Danmark, nemlig på de løn- og ansættelsesvilkår, vi har.

Jeg synes, det er et glimrende lovforslag, som hegner nogle gode, vigtige principper ind. Det giver mulighed for, at virksomhederne stadig væk kan vækste og skabe nye job i Danmark.

Så jeg vil bare sige til Folketinget, at jeg synes, vi har haft en god principiel debat her, og jeg vil medvirke til, at lovbehandlingen kommer til at gå som glat og smertefrit igennem udvalget som overhovedet muligt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak for det. Som jeg også sagde i Danske Folkepartis ordførertale, er der gode og mindre gode ting i det her lovforslag.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren, hvorfor regeringen har stået så fast på at fastholde greencardordningen. Der kommer nogle opstramninger af greencardordningen, og det er vi glade for i Dansk Folkeparti. Stramninger, som er nødvendige stramninger, hilser vi selvfølgelig velkommen.

Men dybest set er der jo altså tale om en ordning, som henter udenlandsk arbejdskraft, og det er godt nok højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, men arbejdskraft, som vi har set en lang række eksempler på at virksomhederne ikke ansætter, til trods for at de sådan set siger, de mangler den.

Hvad er egentlig hovedårsagen til, at regeringen ikke vil gå hele vejen og afskaffe en ordning, som flere repræsentanter for regeringen faktisk har kritiseret ret heftigt?

Beskæftigelsesministeren.

Det er selvfølgelig et lidt spøjst spørgsmål at få, al den stund at jeg har på fornemmelsen, at hr. Martin Henriksen har været med i alle de forhandlinger, der har været, og som er endt i det her forlig, som jeg forstod at også hr. Martin Henriksen var enig i og ville stemme for.

Så jeg kan bare sige for mit eget vedkommende, at jeg – som jo så er kommet ind og har læst lovforslaget, hvor aftaleteksten stort set var på plads – er optaget af, at vi sikrer, at danske arbejdspladser har mulighed for hele tiden at skabe yderligere dynamik i deres virksomheder og dermed også skabe mulighed for endnu flere arbejdspladser. Der er ikke for mig nogen tvivl om, at der kan være eksempler på, at de har brug for en specialiseret arbejdskraft, og det kan man så få via greencardordningen – og den har vi så, som hr. Martin Henriksen jo også selv gav udtryk for, hegnet ind.

Hr. Martin Henriksen.

Det er rigtigt, at det gør vi her, og det er et skridt i den rigtige retning. Der er også andre ting, som er udmærkede, f.eks. mere fleksible regler for forskere osv.; det har vi bestemt ikke noget imod i Dansk Folkeparti, det kan der være gode argumenter for.

Men jeg bliver bare nødt til at forstå: Hvad er egentlig regeringens argument for, at man har stået fast på at bevare greencardordningen? For hvorfor skal vi egentlig have en ordning, som tiltrækker udlændinge til Danmark – uanset om de er højtuddannede eller ej – som vi bevisligt ved ikke går ind og varetager de jobfunktioner, som det rent faktisk er meningen med ordningen at de skal gå ind og varetage? Hvad er egentlig baggrunden for, at man har stået så fast på at bevare den? Vi er taknemlige for, at man har strammet op, men hvorfor skal vi egentlig have den?

Jeg må jo bare et eller andet sted blive nødt til at gentage det samme svar på det samme spørgsmål. Altså, vi har nu, også i samarbejde med hr. Martin Henriksen, sikret, at det forhold, at man kommer hertil på greencardordningen, bliver mere målrettet, altså at man kommer til at bruge sine kvalifikationer. Og så tror jeg på, at det også – som man vil se, hvis man kigger teksterne igennem her – er med til at sikre, at danske virksomheder, som har brug for noget specialuddannet arbejdskraft, hvad enten den kommer fra Indien, Pakistan, eller hvor den nu måtte komme fra, kan få det, så der ikke bliver en situation, hvor virksomhederne ikke kan fortsætte med at udvikle og vækste, fordi man mangler kvalificeret arbejdskraft. For jeg synes, der er fundet – og det vil jeg sådan set gerne takke forligspartierne og ordførerne for – en fornuftig balance her, som jeg fuldt ud tilslutter mig.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)