Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 6
Offentligt
1430976_0001.png
5. december 2014
J.nr. 11-0296513
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 6 - Forslag til Lov om ændring af lov om indgåelse af protokoller om æn-
dring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Belgien,
Luxembourg, Singapore og Østrig. (Gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 2. december 2014.
Benny Engelbrecht
/ Ivar Nordland
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430976_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommenter den interne henvendelse af 1. december 2014, jf. L 6 – bilag
6.
Svar
Henvendelsen er en opfølgning på svaret på spørgsmål 2. Spørgeren anfører, at der er
borgere, som har disponeret i tillid til den hidtidige lovgivning, og som kommer i klemme
som følge af lovforslaget. Spørgeren foreslår, at den hidtil anvendte overgangsregel for-
bedres, blandt andet fordi den griber ind med tilbagevirkende kraft. Endelig foreslås det
på ny, at et alternativ kunne være en administrativ beføjelse til at dispensere fra kravene i
overgangsbestemmelsen.
Ved opsigelserne af overenskomsterne med Frankrig og Spanien var der bred enighed
om, at der skulle tages hensyn til personer, der allerede havde indrettet sig på grundlag af
det gældende regelsæt. Ved den konkrete afgrænsning af, hvem der skulle være omfattet
af overgangsreglen, blev kriteriet, at der ikke skulle ske ændring af den hidtidige skatte-
mæssige situation for personer, der allerede var fritaget for dansk beskatning af deres
pension. Det betyder, at overgangsreglen gælder for personer, der allerede var flyttet og
var begyndt at modtage pension, som Danmark ikke kunne beskatte.
Jeg finder denne overgangsregel rimelig. Jeg finder det også rimeligt, at ensartede situatio-
ner behandles ens. Jeg finder det derfor rimeligt, at der anvendes den samme overgangs-
regel, når Danmark får adgang til at beskatte fremtidige pensionsudbetalinger.
Overgangsreglen er derfor foreslået genanvendt i forbindelse med ændringen af dobbelt-
beskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg. Jeg ser ingen grund til at
udvide overgangsreglen til personer, der har foretaget en disposition ved at leje en lejlig-
hed i Luxembourg, men som endnu ikke var fraflyttet Danmark, og som heller ikke var
begyndt at modtage pensionsudbetalingerne ved underskrivelsen af protokollen. Dette
gælder også forslaget om at udvide reglen ved at indføre en administrativ beføjelse til at
dispensere fra kravene.
Afslutningsvist skal det gentages, at der ikke er tale om lovgivning med tilbagevirkende
kraft, når skattereglerne ændres med virkning for indkomst, som udbetales på tidspunk-
ter, der ligger efter ændringerne. Der er således tale om et tilfælde, hvor den nye regel
finder anvendelse på et bestående retsforhold (pensionsordningen), men kun for fremti-
den (fremtidige udbetalinger).
Side 2 af 2