Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
9. december 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. december 2014 stillet følgende spørgsmål
31 (L58), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (V).
J.nr. 2014-6970
Spørgsmål nr. 31:
”I forlængelse af henvendelse fra Danske Handicaporganisationer, jf. L 58 – bilag
4, bedes ministeren redegøre for, hvilke redskaber kommunerne har for at udrede
personer med skjulte kognitive handicap og i hvilket omfang ministeren mener at
kommunerne er i stand til dette.”
Endeligt svar:
Helt generelt kan jeg oplyse, at udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen for
personer med handicap er, at de modtager samme ordinære indsats som andre ledi-
ge. Såfremt en persons handicap er en barriere for at opnå beskæftigelse, er det op
til jobcenteret at supplere den ordinære beskæftigelsesindsats med aktive tilbud,
som er målrettet til den enkelte.
I den forbindelse er det kommunens opgave at sikre, at de personer, der skal have
en indsats i jobcenteret, bliver tilstrækkelig og relevant udredt, så de kan modtage
den rette indsats, som på sigt vil bringe dem tilbage arbejdsmarkedet. Kommunerne
har mulighed for at indhente helbredsoplysninger om borgeren, både i form af spe-
ciallægeattester og journaloplysninger for at oplyse en sag.
Det er endvidere op til kommunen at sikre, at medarbejderne i jobcenteret har den
relevante faglige baggrund og de fornødne redskaber til at kunne udrede den enkel-
te ledige.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen