Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 58), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette
Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål nr. 3:
2. december 2014
J.nr. 2014-6970
”Er det korrekt forstået, at det med beskæftigelsesreformen vil koste kommunerne
mere at sende borgerne i jobrotation end at fastholde dem på dagpenge?
Endeligt svar:
Med beskæftigelsesreformen vil vi, blandt andet set i lyset af den stigende aktivitet
på jobrotationsordningerne og de deraf stigende udgifter til jobrotation, målrette
jobrotationsordningerne til de ledige, der har størst behov for et jobrotationsforløb,
og herunder blandt andet sænke statsrefusionen fra de nuværende 100 procent til 60
procent.
Tabellen nedenfor viser de kommunale nettoudgifter (det vil sige udgifterne fra-
trukket direkte refusion) til jobrotation efter nedsættelsen af statsrefusionen, samt
kommunernes nettoudgifter til dagpenge, hvis de ledige ikke er i et aktivt tilbud.
Det fremgår af tabellen, at kommunerne vil have færre udgifter ved at sende borge-
re i jobrotationsforløb frem for at fastholde dem på passiv forsørgelse i form af
dagpenge.
Tabel 1 Kommunale nettoudgifter til jobrotation og dagpenge pr. helårsperson (2015-PL)
Ydelse
Jobrotation med 60 pct. Refusion
Dagpenge med 30 pct. refusion (passive dagpenge)
Note: Der er taget udgangspunkt i højeste dagpengesats.
Kr.
137.612
150.514
Jeg vil samtidig understrege, at kommunerne med beskæftigelsesreformen under ét
bliver fuldt kompenseret for deres udgifter til jobrotation. Kommunerne kompense-
res for deres nettoudgifter til jobrotation via budgetgarantien, der udmøntes som en
del af bloktilskuddet. Dermed vil kommunerne samlet set også fremover blive fuldt
ud kompenseret for udgifterne til jobrotation. Finansieringsmodellen kommer der-
ved til at ligne andre ordninger på beskæftigelsesområdet, hvor finansieringen ud-
møntes via en kombination af direkte refusion og budgetgaranti/bloktilskud.
Endelig vil jeg påpege, at det på langt sigt altid vil være klogest for kommunen set
ud fra et økonomisk perspektiv at sende borgerne i jobrotation, hvis jobrotation er
dét, der har den bedste beskæftigelseseffekt for borgeren. Hvis andre aktiverings-
tilbud har en bedre effekt, vil det være mere økonomisk fordelagtigt for kommunen