Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
1428730_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 23 (L58), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 23:
2. december 2014
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. november 2014 fra SKS
Applikation m.fl., jf. L 58 - bilag 6.”
Endeligt svar:
J.nr. 2014-6970
SKS Application Service m.fl. har i forbindelse med anmodning om foretræde for
Beskæftigelsesudvalget sendt en række spørgsmål, som udvalget har bedt mig
kommentere.
Da spørgsmålene fra SKS Application Service er af forholdsvis teknisk karakter,
har jeg forud for mine bemærkninger til de enkelte spørgsmål i SKS’ henvendelse
valgt at gengive spørgsmålene.
SKS spørgsmål nr. 1:
”Hvad er baggrunden for, at ministeren ønsker at bryde med den aftalte fælles of-
fentlige digitaliseringsstrategi, hvor staten og kommunerne har aftalt den offentlige
IT arkitektur?”
Bemærkninger til spørgsmål 1:
Udmøntningen af forliget om beskæftigelsesreformen er i god tråd med den fælles-
offentlige digitaliseringsstrategi. Det er af hensyn til en sammenhængende og ko-
ordineret beskæftigelsesindsats vigtigt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser kan
dele de nødvendige oplysninger om planer, aktive tilbud og samtaler – og at det for
borgeren er gennemsigtigt, hvad der foregår, og hvilke oplysninger der deles mel-
lem aktørerne.
Det er et politisk ønske med reformen at skabe større sammenhæng i indsatsen på
tværs af kommuner og på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser. Det fælles
datagrundlag medvirker til at nedbryde de datamæssige siloer, der i dag eksisterer
mellem kommunerne – og mellem kommunerne og arbejdsløshedskasserne. På den
måde sikres det, at de forskellige aktører kan dele nødvendige oplysninger.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BEU spørgsmål nr. 8 (L 58).
SKS spørgsmål nr. 2 og 3:
”Hvad er baggrunden for, at ministeren i udmøntningen af lovforslaget ikke vil le-
ve op til bemærkningerne til lovforslaget, hvor der står, ”at kommunerne fortsat
skal have ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i forbindelse med beskæf-
tigelsesindsatsen i jobcentrene, …”?”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Hvad er baggrunden for, at ministeren i udmøntningen af lovforslaget ikke vil le-
ve op til bemærkningerne til lovforslaget, hvor der står, at ”Der ændres ikke her-
med ved den eksisterende arbejdsfordeling mellem kommunerne og staten om it-
understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen”?”
Bemærkninger til spørgsmål 2 og 3:
Kommunerne har i den foreslåede udmøntning fortsat ansvaret for at it-understøtte
sagsbehandlingen i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Det fælles datagrundlag er ikke et statsligt sagsbehandlingssystem, men derimod en
database, der deler informationerne mellem borgeren, jobcentret, arbejdsløsheds-
kassen og i et vist omfang kommunens ydelseskontor, og som sikrer, at data er va-
lide og konsistente på tværs.
Oplysningerne i det fælles datagrundlag er tilgængelige for kommuner og arbejds-
løshedskasser via åbne grænseflader, så den enkelte kommune og arbejdsløsheds-
kasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsystemer m.v.,
der understøtter kommunens eller arbejdsløshedskassens sagsgange.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BEU spørgsmål nr. 8 (L 58).
SKS spørgsmål nr. 4:
”Kan ministeren synliggøre og begrunde, at staten realiserer større digitaliserings-
gevinster ved at pålægge kommunerne bestemte it-løsninger i deres jobcentre end
ved at pålægge kommunerne digitale minimumsløsninger? ”
Bemærkninger til spørgsmål 4:
Baggrunden for, at staten på nogle få områder stiller obligatoriske løsninger til rå-
dighed for kommunerne i forhold til beskæftigelsesindsatsen, er, at sikre en hurtig
udbredelse og implementering. Det vurderes ikke at være muligt, hvis kommunerne
hver især skulle tilvejebringe og implementere den nødvendige it-understøttelse.
Det er min vurdering, at det på nogle områder også vil være samfundsøkonomisk
fordelagtigt, at der tilvejebringes fælles landsdækkende løsninger – frem for at hver
enkelt kommune skal gennemføre udbud og tilvejebringe forskellige it-løsninger,
der i bund og grund skal understøtte de samme forretningsmæssige behov og be-
skæftigelsespolitiske intentioner. Det gælder blandt andet i forhold til it-
understøttelsen af ledige og sygedagpengemodtageres selvbooking af samtaler i
jobcentrene og selvbetjeningsløsninger i forhold til virksomhederne og borgerne på
områder, hvor der ønskes en ensartet service.
SKS spørgsmål nr. 5 og 6:
”Hvad er baggrunden for, at ministeren ønsker at pålægge kommunerne at anvende
et bestemt system, der ikke kan anvendes på tværs af forvaltningerne og dermed af-
skære kommunerne fra at udnytte det fulde digitaliseringspotentiale, hvilket strider
mod det helt overordnede politiske mål om at reformerne skal sikre flest mulig res-
sourcer til beskæftigelsesindsatsen? ”
”Hvad er baggrunden for, at ministeren ønsker, at kommunerne skal tvinges til at
anvende et bestemt planlægningssystem, når kommunerne allerede anvender/kan få
bedre integrerede systemer, der på tværs af forvaltninger kan forhindre dobbelt-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bookinger af personer, mødelokaler og andre ressourcer og dermed påfører kom-
munerne ekstra administrative byrder?”
Bemærkninger til spørgsmål 5 og 6:
Den it-understøttelse, som Beskæftigelsesministeriet stiller til rådighed for jobcen-
trene i forbindelse med lediges m.fl. selvbooking af samtaler i jobcentrene, sikrer,
at der på tværs af kommunegrænser stilles ensartede selvbetjeningsmuligheder til
rådighed for borgerne. Løsningen sikrer endvidere, at it-understøttelsen hænger
sammen på tværs af kommunegrænser og på tværs af kommuner og arbejdsløs-
hedskasser.
Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med, at der aktuelt er etableret systemer
på markedet, der er mere effektive end den it-understøttelse, som Beskæftigelses-
ministeriet stiller til rådighed for jobcentrene, og som er obligatorisk for jobcentre-
ne at anvende. De forretningsmæssige behov i forbindelse med deling af oplysnin-
ger med borgerne og på tværs af aktører inden for beskæftigelsesindsatsen, herun-
der i forhold til selvbooking af samtaler og jobstøtteaktiviteter, er ganske anderle-
des end behovet for integration på tværs af aktører i forhold til fx booking af
sportsfaciliteter eller lokaler i regi af f.eks. en skole- og fritidsforvaltning.
Løsningen, som Beskæftigelsesministeriet stiller til rådighed, forhindrer ikke, at
kommunens forvaltninger på andre områder kan samarbejde om indsatsen – eller at
kommunen samarbejder med regionerne om indsatsen. Det gælder blandt andet i
forhold til rehabiliteringsteams, hvor der behov for samarbejde på tværs af de
nævnte aktører.
SKS spørgsmål nr. 7:
”I lyset af en række skræmmende eksempler på konsekvenserne af tvungne statsli-
ge it-løsninger (EFI, Polsag, PROASK, AMANDA og m.fl.) kan ministeren be-
grunde indførelsen af lignende løsninger, som kommunerne, jf. høringssvar fra KL,
ikke ønsker?”
Bemærkninger til spørgsmål 7:
Det fælles datagrundlag er, som bemærket i mine kommentarer til SKS spørgsmål
nr. 2 og 3, ikke et statsligt sagsbehandlingssystem, der styrer kommunernes sags-
gange.
Oplysningerne i det fælles datagrundlag er tilgængelige for kommuner og arbejds-
løshedskasser via åbne grænseflader, så den enkelte kommune og arbejdsløsheds-
kasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsystemer m.v.,
der understøtter kommunen eller arbejdsløshedskassens sagsgange. Det fælles da-
tagrundlag kan derfor ikke sammenlignes med systemer, der er nævnt i SKS’
spørgsmål.
SKS spørgsmål nr. 8:
”Hvad er baggrunden for, at ministeren vil forhindre kommunerne i at udvikle og
anskaffe alternative løsninger til en national statslig løsning og dermed realisere
større samfundsmæssige digitaliseringsgevinster?”
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til spørgsmål 8:
It-understøttelsen af den grundlæggende sagsbehandling i forbindelse med beskæf-
tigelsesindsatsen, ydelsessystemer, ESDH-systemer, økonomisystemer og en lang
række andre støttesystemer varetages af kommunerne.
Der er ganske få områder, hvor staten stiller krav om anvendelse af bestemte sy-
stemer til it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Dette gælder blandt andet i
forhold til lediges m.fl. selvbooking af møder i jobcentrene og i forhold til it-
understøttelsen af virksomhedernes ansøgning om oprettelse af ansættelse med løn-
tilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlingepladser.
Der henvises i øvrigt til mine kommentarer til SKS spørgsmål nr. 4 og mit svar på
BEU spørgsmål nr. 10 (L 58).
SKS spørgsmål nr. 9:
”Vil ministeren sikre, at bekendtgørelserne ændres, således de af STAR planlagte
tvungne softwareløsninger bliver minimumsløsninger for kommunerne, således at
kommunerne kan anvende integration med andre softwareløsninger, hvorved man
udnytter det fulde potentiale for digitaliseringsgevinster?”
Bemærkninger til spørgsmål 9:
Der er behov for en landsdækkende og effektiv it-understøttelse og implementerin-
gen af beskæftigelsesindsatsen, og det er min vurdering, at der ikke er behov for at
justere den foreslåede landsdækkende anvendelse af de it-systemer, der er nævnt i
mine bemærkninger til SKS spørgsmål nr. 8.
På baggrund af den indgåede aftale om den kommunale og regionale økonomi for
2014 er der nedsat en fællesoffentlig dialoggruppe om digitalisering på beskæfti-
gelsesområdet. KL, AK-Samvirke og repræsentanter for kommuner og arbejdsløs-
hedskasser indgår i den fællesoffentlige dialoggruppe, hvor it-understøttelsen lø-
bende drøftes.
De i lovforslagene L 58 og L 59 foreslåede bemyndigelser vil gøre det muligt at
tilpasse it-understøttelsen og den nødvendige udmøntning i bekendtgørelsesform på
baggrund af drøftelserne i den fællesoffentlige dialoggruppe.
SKS spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren sikre, at de tvungne statslige softwareløsninger ikke skaber ”søjle-
dannelser” i den kommunale administration, ved at ministeren kræver, at statens
softwareløsninger får de fornødne åbne snitflader, der kan understøtte en videre
sagsgang i kommunens egne systemer?”
Bemærkninger til spørgsmål 10:
Som nævnt i mine bemærkninger til SKS spørgsmål nr. 2, er det fælles datagrund-
lag ikke et statsligt sagsbehandlingssystem, men derimod en database, der fordeler
informationer mellem borgeren, jobcentret, arbejdsløshedskassen og i et vist om-
fang kommunens ydelseskontor, og som sikrer, at data er valide og konsistente på
tværs.
Oplysningerne i det fælles datagrundlag er tilgængelig for kommuner og arbejds-
løshedskasserne via åbne grænseflader således, at den enkelte kommune og ar-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bejdsløshedskasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsy-
stemer m.v., der understøtter kommunens eller arbejdsløshedskassens sagsgange.
Og som bemærket i mit svar på SKS spørgsmål nr. 1 medvirker det fælles data-
grundlag netop til at nedbryde de eksisterende datamæssige siloer, der i dag er mel-
lem kommunerne – og mellem kommunerne og arbejdsløshedskasserne således, at
de forskellige aktører kan dele nødvendige oplysninger i forbindelse med vareta-
gelsen af beskæftigelsesindsatsen.
SKS spørgsmål nr. 11:
”Er ministeren enig i, at beskæftigelsessystemet ved at udvikle sine egne lukkede
løsninger, gør det vanskeligt og bureaukratisk at samarbejde på tværs af andre for-
valtninger og at genbruge data?”
Bemærkninger til spørgsmål 11:
En del af den eksisterende it-understøttelse på det kommunale område er i udbud,
og der er i den forbindelse ved at blive etableret åbne snitflader på flere områder.
På den måde sikres det, at kommunens samlede it-understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen og de tilhørende støttesystemer kan stykkes sammen med systemer og
moduler fra forskellige leverandører.
Hvad angår det fælles datagrundlag og dets åbne snitflader, vil jeg henvise til be-
mærkningerne til SKS spørgsmål nr. 2 og 3.
Det fælles datagrundlag forhindrer ikke, som svaret i bemærkningerne til SKS
spørgsmål nr. 4 og 6, at kommunens forvaltninger på andre områder kan samarbej-
de om indsatsen – eller at kommunen samarbejder med regionerne om indsatsen.
SKS spørgsmål nr. 12:
”Hvis ministeren vælger at tvinge kommunerne til en bestemt løsning, vil ministe-
ren så via vurderinger og udtalelser fra uafhængige IT-eksperter få opgjort de sam-
fundsmæssige tab af digitaliseringsgevinster?”
Bemærkninger til spørgsmål 12:
På en række områder har det i flere år været muligt for kommunerne at gå i gang
med at tilvejebringe it-understøttelse i forhold til f.eks. effektivisering af indkaldel-
ser, selvbooking af møder i jobcentret og i forhold til selvbetjeningsløsninger for
virksomhedernes ansøgninger om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud som an-
sættelse med løntilskud m.v. Det er imidlertid kun i ringe omfang effektueret.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er derfor min vurdering, at den statslige it-understøttelse af de underliggende
systemer til selvbooking og virksomhedernes ansøgninger om oprettelse af virk-
somhedsrettede tilbud er en forudsætning for, at de beskæftigelsespolitiske intenti-
oner kan indfris, så borgere og virksomheder kan få en bedre service, og at der på
tværs af kommuner kan opnås en række digitaliseringsgevinster.
Med venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
6