Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
1428769_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 18 (L 58), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 18:
2. december 2014
J.nr. 2014-6970
”Af Ankestyrelsens praksisundersøgelse af sanktioner mod ledighedsydelsesmod-
tagere fra 2011 fremgår det, at 90 pct. af sanktionerne var forkerte. Hvad vil mini-
steren gøre for at sikre, at kommunerne overholder deres pligt til at partshøre le-
dighedsydelsesmodtagere og at de tager højde for eventuelle handicap og andre ud-
fordringer forbundet hermed?”
Endeligt svar:
Den undersøgelse, der refereres til, er en praksisundersøgelse fra et af beskæftigel-
sesankenævnene under statsforvaltningerne og ikke en praksisundersøgelse fra An-
kestyrelsen. Der indgik 52 sager i undersøgelsen fra et enkelt beskæftigelsesanke-
nævn, så denne undersøgelse kan ikke tages som et udtryk for, at kommunerne som
et hele ikke anvender reglerne om rådighed og sanktioner i forhold til ledigheds-
ydelsesmodtagere korrekt.
Efter undersøgelsen er foretaget, er rådigheds- og sanktionsreglerne endvidere æn-
dret i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob, så reglernes opbyg-
ning følger samme opbygning som reglerne i forhold til uddannelses- og kontant-
hjælp og ressourceforløbsydelse. Det har gjort det lettere for kommunerne at an-
vende disse regler. Endvidere blev sanktionsreglerne lempet i forbindelse med re-
formen, fx således at der nu alene foretages fradrag i ledighedsydelsen for de dage,
hvor en person udebliver fra en samtale uden rimelig grund.
Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet en opdateret vejledning om ledigheds-
ydelse, og deri indgår et afsnit om de forvaltningsretlige regler, som kommunerne
skal overholde, når de træffer afgørelser. I forbindelse med offentliggørelsen af
vejledningen vil jeg sørge for, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gør
kommunerne særligt opmærksomme på vigtigheden af at overholde disse regler.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen