Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
1428734_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 11 (L58), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
2. december 2014
J.nr. 2014-6970
Spørgsmål nr. 11:
”Er det ministerens vurdering, at det vil være muligt, at statens obligatoriske sy-
stemløsning, jf. lovforslaget, som minimum skal have en åben snitflade til andre re-
laterede softwareløsninger og dermed give kommunerne mulighed for at udnytte
digitaliseringspotentialet fuldt ud i jobcentrene?”
Endeligt svar:
For at understøtte det fælles kontaktforløb, hvor jobcentre og a-kasser skal arbejde
sammen om at hjælpe den ledige tilbage i arbejde, og for dermed at skabe en sam-
menhængende og koordineret indsats for borgerne på tværs af myndigheder og på
tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser, er det nødvendigt, at der i samarbejde
med arbejdsløshedskasserne og kommunerne udvikles fælles værktøjer med inte-
grationer mellem jobcentrenes fagsystemer og arbejdsløshedskassernes fagsyste-
mer via det fælles datagrundlag.
Målet er, at ledige på Jobnet kan få ét samlet overblik over indsatsen både i jobcen-
tret og i arbejdsløshedskassen.
Det fælles datagrundlag er ikke et statsligt sagsbehandlingssystem, men derimod en
database, der fordeler informationerne mellem borgeren, jobcentret, arbejdsløs-
hedskassen og i et vist omfang kommunens ydelseskontor, og som sikrer, at data er
valide og konsistente på tværs af aktørerne.
Oplysningerne i det fælles datagrundlag er tilgængelige for jobcentrene og arbejds-
løshedskasserne via åbne grænseflader således, at den enkelte kommune og ar-
bejdsløshedskasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsy-
stemer m.v.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen