Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
1428718_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. november 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L58), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 10:
2. december 2014
”Er det ministerens vurdering, at det vil være muligt, jf. lovforslaget, at forpligte
kommunerne til at etablere en digital "fast-track-løsning", der som minimum sikrer
samme funktionalitet som den løsning staten tilbyder, men hvor det er frivilligt om
kommunerne vælger den statslige løsning?”
Endeligt svar:
J.nr. 2014-0027133
Som opfølgning på kontanthjælpsreformen er Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering ved at udvikle en digital selvbetjeningsløsning til brug for virksomhe-
dernes ansøgning om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud i form af ansættelse
med løntilskud og virksomhedspraktik. Løsningen vil også indeholde et sagsbe-
handlermodul til brug for kommunernes behandling af ansøgningerne.
Løsningen vil som opfølgning på forliget om beskæftigelsesreformen blive udvidet
med mulighed for ansøgning om oprettelse af voksenlærlingepladser. Denne ud-
møntning kan ske administrativt inden for gældende bemyndigelser i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Det vil blive obligatorisk for jobcentrene at modtage ansøgninger om oprettelse af
virksomhedsrettede tilbud via løsningen, der forventes at blive en administrativ let-
telse for kommunerne.
Det skyldes, at det i forhold til virksomhederne vil være mest hensigtsmæssigt, at
der er én landsdækkende løsning rettet mod virksomhedernes selvbetjening, således
at f.eks. virksomheder med afdelinger i flere kommuner eller med borgere ansat
med tilskud fra forskellige kommuner, ikke skal indrette sig på kommuners forskel-
ligartede løsninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er hensigten, at der skal udvikles tekniske snitflader til denne løsning. Her kan
kommunerne hver især selv vælge, om de vil bruge den sagsbehandlervendte bru-
gergrænseflade til behandlingen af ansøgninger om oprettelse af virksomhedsrette-
de tilbud, som staten stiller til rådighed, eller om de vil betale deres respektive le-
verandører for at udvikle sagsbehandlervendte brugergrænseflader – evt. med inte-
gration til jobcentrets fagsystemer.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2