PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. november 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 23 (L58), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 23:

2. december 2014

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. november 2014 fra SKS

Applikation m.fl., jf. L 58 - bilag 6.”

Endeligt svar:

J.nr. 2014-6970

SKS Application Service m.fl. har i forbindelse med anmodning om foretræde for

Beskæftigelsesudvalget sendt en række spørgsmål, som udvalget har bedt mig

kommentere.

Da spørgsmålene fra SKS Application Service er af forholdsvis teknisk karakter,

har jeg forud for mine bemærkninger til de enkelte spørgsmål i SKS’ henvendelse

valgt at gengive spørgsmålene.

SKS spørgsmål nr. 1:

”Hvad er baggrunden for, at ministeren ønsker at bryde med den aftalte fælles of-

fentlige digitaliseringsstrategi, hvor staten og kommunerne har aftalt den offentlige

IT arkitektur?”

Bemærkninger til spørgsmål 1:

Udmøntningen af forliget om beskæftigelsesreformen er i god tråd med den fælles-

offentlige digitaliseringsstrategi. Det er af hensyn til en sammenhængende og ko-

ordineret beskæftigelsesindsats vigtigt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser kan

dele de nødvendige oplysninger om planer, aktive tilbud og samtaler – og at det for

borgeren er gennemsigtigt, hvad der foregår, og hvilke oplysninger der deles mel-

lem aktørerne.

Det er et politisk ønske med reformen at skabe større sammenhæng i indsatsen på

tværs af kommuner og på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser. Det fælles

datagrundlag medvirker til at nedbryde de datamæssige siloer, der i dag eksisterer

mellem kommunerne – og mellem kommunerne og arbejdsløshedskasserne. På den

måde sikres det, at de forskellige aktører kan dele nødvendige oplysninger.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BEU spørgsmål nr. 8 (L 58).

Vi anerkender fuldt ud, at Det Fælles Datagrundlag (DFDG) har en koordinerende

rolle og er med til at nedbryde siloer i forbindeles med deling af information. Vores

spørgsmål drejer sig ikke om DFDG, men om konkrete systemer, herunder VITAS,

Jobcenter Planner og Jobnet for jobkonsulenter, der understøtter sagsbehandlings-

opgaver og arbejdstilrettelæggelse i jobcentrene. Jfr. den fælles offentlige digitali-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

seringsstrategi er understøttelse af sagsbehandlingen i jobcentrene IKKE et statsligt

anliggende, men et kommunalt anlæggende.

SKS spørgsmål nr. 2 og 3:

”Hvad er baggrunden for, at ministeren i udmøntningen af lovforslaget ikke vil le-

ve op til bemærkningerne til lovforslaget, hvor der står, ”at kommunerne fortsat

skal have ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i forbindelse med beskæf-

tigelsesindsatsen i jobcentrene, …”?”

”Hvad er baggrunden for, at ministeren i udmøntningen af lovforslaget ikke vil le-

ve op til bemærkningerne til lovforslaget, hvor der står, at ”Der ændres ikke her-

med ved den eksisterende arbejdsfordeling mellem kommunerne og staten om it-

understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen”?”

Bemærkninger til spørgsmål 2 og 3:

Kommunerne har i den foreslåede udmøntning fortsat ansvaret for at it-understøtte

sagsbehandlingen i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Det er faktuelt forkert, fordi staten ved at tvinge kommunerne til at bruge sagsun-

derstøttende systemer som VITAS og Jobcenter Planner netop overtager ansvaret

for IT understøttelse af sagsbehandlingen. Ydermere er det problematisk, at de

tvungne systemer er lukkede systemer, der ikke kan integreres til andre forvalt-

ningsområder i kommunen og dermed udnytte det fulde digitaliseringspotentiale.

Det fælles datagrundlag er ikke et statsligt sagsbehandlingssystem, men derimod en

database, der deler informationerne mellem borgeren, jobcentret, arbejdsløsheds-

kassen og i et vist omfang kommunens ydelseskontor, og som sikrer, at data er va-

lide og konsistente på tværs.

Som skrevet i spørgsmål 1 drejer det sig stadig ikke om det fælles datagrundlag

(DFDG), men om sagsbehandlingssystemerne, herunder VITAS, Jobcenter Planner

og Jobnet for jobkonsulenter.

Oplysningerne i det fælles datagrundlag er tilgængelige for kommuner og arbejds-

løshedskasser via åbne grænseflader, så den enkelte kommune og arbejdsløsheds-

kasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsystemer m.v.,

der understøtter kommunens eller arbejdsløshedskassens sagsgange.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på BEU spørgsmål nr. 8 (L 58).

Som skrevet i spørgsmål 1 drejer det sig stadig ikke om det fælles datagrundlag

(DFDG), men om sagsbehandlingssystemerne, herunder VITAS, Jobcenter Planner

og Jobnet for jobkonsulenter.

SKS spørgsmål nr. 4:

”Kan ministeren synliggøre og begrunde, at staten realiserer større digitaliserings-

gevinster ved at pålægge kommunerne bestemte it-løsninger i deres jobcentre end

ved at pålægge kommunerne digitale minimumsløsninger? ”

Bemærkninger til spørgsmål 4:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrunden for, at staten på nogle få områder stiller obligatoriske løsninger til rå-

dighed for kommunerne i forhold til beskæftigelsesindsatsen, er, at sikre en hurtig

udbredelse og implementering. Det vurderes ikke at være muligt, hvis kommunerne

hver især skulle tilvejebringe og implementere den nødvendige it-understøttelse.

Ministerens vurdering er faktuelt forkert, hvilket Ministeren burde være informeret

om. Der findes nemlig allerede i dag løsninger i kommunerne, som dels understøt-

ter de konkrete tiltag, som dels arbejder på tværs af forvaltninger og som allerede

har været konkurrenceudsat på rammeaftale 02.19 via Statens og Kommunernes

Indkøbs Service A/S (SKI) med direkte tildeling.

Udbud er således ikke nødvendig.

Disse allerede eksisterende løsninger er enten i drift eller på vej i drift i mere end

21 kommuner, svarende til mere end en million borgere.

Det er min vurdering, at det på nogle områder også vil være samfundsøkonomisk

fordelagtigt, at der tilvejebringes fælles landsdækkende løsninger – frem for at hver

enkelt kommune skal gennemføre udbud og tilvejebringe forskellige it-løsninger,

der i bund og grund skal understøtte de samme forretningsmæssige behov og be-

skæftigelsespolitiske intentioner. Det gælder blandt andet i forhold til it-

understøttelsen af ledige og sygedagpengemodtageres selvbooking af samtaler i

jobcentrene og selvbetjeningsløsninger i forhold til virksomhederne og borgerne på

områder, hvor der ønskes en ensartet service.

Vi kan kun gentage, at udbud ikke er nødvendige, da disse allerede er konkurren-

ceudsat på SKI aftale 02.19 samt, at der findes eksisterende løsninger med større

digitaliseringsgevinst, da de arbejder på tværs af forvaltninger og dermed forhin-

drer silo-dannelse på tværs.

Derfor er det en fejlagtig vurdering, at det er en samfundsmæssig gevinst at lave

lukkede systemer, der kun kan bruges inden for beskæftigelsesindsatsen, da det

netop kun giver ensartet service i denne silo.

SKS spørgsmål nr. 5 og 6:

”Hvad er baggrunden for, at ministeren ønsker at pålægge kommunerne at anvende

et bestemt system, der ikke kan anvendes på tværs af forvaltningerne og dermed af-

skære kommunerne fra at udnytte det fulde digitaliseringspotentiale, hvilket strider

mod det helt overordnede politiske mål om at reformerne skal sikre flest mulig res-

sourcer til beskæftigelsesindsatsen? ”

”Hvad er baggrunden for, at ministeren ønsker, at kommunerne skal tvinges til at

anvende et bestemt planlægningssystem, når kommunerne allerede anvender/kan få

bedre integrerede systemer, der på tværs af forvaltninger kan forhindre dobbelt-

bookinger af personer, mødelokaler og andre ressourcer og dermed påfører kom-

munerne ekstra administrative byrder?”

Bemærkninger til spørgsmål 5 og 6:

Den it-understøttelse, som Beskæftigelsesministeriet stiller til rådighed for jobcen-

trene i forbindelse med lediges m.fl. selvbooking af samtaler i jobcentrene, sikrer,

at der på tværs af kommunegrænser stilles ensartede selvbetjeningsmuligheder til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådighed for borgerne. Løsningen sikrer endvidere, at it-understøttelsen hænger

sammen på tværs af kommunegrænser og på tværs af kommuner og arbejdsløs-

hedskasser.

Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med, at der aktuelt er etableret systemer

på markedet, der er mere effektive end den it-understøttelse, som Beskæftigelses-

ministeriet stiller til rådighed for jobcentrene, og som er obligatorisk for jobcentre-

ne at anvende.

Vi kan over for Beskæftigelsesministeriet præcisere, at der allerede findes etable-

rede løsninger, som er mere effektive end den IT-understøttelse, beskæftigelsesmi-

nisteriet planlægger at stille til rådighed for jobcentrene. Af ekstra funktionalitet

kan nævnes:



Print og håndtering af borgerkommunikation

Tovejs-kalenderkommunikation

Understøttelse af samarbejde på tværs af forvaltningsområder

De forretningsmæssige behov i forbindelse med deling af oplysninger med borger-

ne og på tværs af aktører inden for beskæftigelsesindsatsen, herunder i forhold til

selvbooking af samtaler og jobstøtteaktiviteter, er ganske anderledes end behovet

for integration på tværs af aktører i forhold til fx booking af sportsfaciliteter eller

lokaler i regi af f.eks. en skole- og fritidsforvaltning.

Nej - bookning af sportsfaciliteter eller lokaler i regi af f.eks. en skole- og fritids-

forvaltning er en anden type bookning. Spørgsmålet relaterer sig til de tilfælde,

hvor kommunernes jobcentre har behov for koordinering med andre forvaltnings-

områder.

Løsningen, som Beskæftigelsesministeriet stiller til rådighed, forhindrer ikke, at

kommunens forvaltninger på andre områder kan samarbejde om indsatsen – eller at

kommunen samarbejder med regionerne om indsatsen. Det gælder blandt andet i

forhold til rehabiliteringsteams, hvor der behov for samarbejde på tværs af de

nævnte aktører.

Spørgsmålene drejer sig konkret om de områder, hvor Beskæftigelsesministeriet

har tvungne obligatoriske løsninger og ikke de resterende områder. For at opnå den

maksimale digitaliseringsgevinst bør kommunerne kunne anvende en løsning, som

dækker alle relevante forvaltningsområder på tværs.

SKS spørgsmål nr. 7:

”I lyset af en række skræmmende eksempler på konsekvenserne af tvungne statsli-

ge it-løsninger (EFI, Polsag, PROASK, AMANDA og m.fl.) kan ministeren be-

grunde indførelsen af lignende løsninger, som kommunerne, jf. høringssvar fra KL,

ikke ønsker?”

Bemærkninger til spørgsmål 7:

Det fælles datagrundlag er, som bemærket i mine kommentarer til SKS spørgsmål

nr. 2 og 3, ikke et statsligt sagsbehandlingssystem, der styrer kommunernes sags-

gange.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningerne i det fælles datagrundlag er tilgængelige for kommuner og arbejds-

løshedskasser via åbne grænseflader, så den enkelte kommune og arbejdsløsheds-

kasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsystemer m.v.,

der understøtter kommunen eller arbejdsløshedskassens sagsgange. Det fælles da-

tagrundlag kan derfor ikke sammenlignes med systemer, der er nævnt i SKS’

spørgsmål.

Som skrevet i spørgsmål 1 drejer det sig stadig ikke om det fælles data-

grundlag (DFDG), men om sagsbehandlingssystemerne, herunder VITAS,

Jobcenter Planner og Jobnet for jobkonsulenter.

Disse statslige løsninger vil erstatte flere forskellige kommunale sagsbehandlings-

systemer, hvis de etableres som obligatoriske. Dette kan tolkes som om, at staten

igen vil overtage væsentlige dele af IT-understøttelsen af den kommunale sagsbe-

handling på tords af tidligere tiders erfaring og manglende digitaliseringsgevinster.

SKS spørgsmål nr. 8:

”Hvad er baggrunden for, at ministeren vil forhindre kommunerne i at udvikle og

anskaffe alternative løsninger til en national statslig løsning og dermed realisere

større samfundsmæssige digitaliseringsgevinster?”

Bemærkninger til spørgsmål 8:

It-understøttelsen af den grundlæggende sagsbehandling i forbindelse med beskæf-

tigelsesindsatsen, ydelsessystemer, ESDH-systemer, økonomisystemer og en lang

række andre støttesystemer varetages af kommunerne.

Der er ganske få områder, hvor staten stiller krav om anvendelse af bestemte sy-

stemer til it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Dette gælder blandt andet i

forhold til lediges m.fl. selvbooking af møder i jobcentrene og i forhold til it-

understøttelsen af virksomhedernes ansøgning om oprettelse af ansættelse med løn-

tilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlingepladser.

Der henvises i øvrigt til mine kommentarer til SKS spørgsmål nr. 4 og mit svar på

BEU spørgsmål nr. 10 (L 58).

Det er korrekt, at det antagelsesmæssigt foreløbigt er få områder, men indholds-

mæssigt er det store områder. Sammen med det faktum, at de statslige løsninger er

tvungne, betyder det, at manglende integration med andre sagsbehandlingsløsnin-

ger forhindrer det fulde digitaliseringspotentiale.



VITAS: Hele den virksomhedsrettede indsats

Jobcenter Planner: Tilrettelæggelse af arbejde i jobcentrene

Jobnet for jobkonsulenter: En genimplementering af dele af forretningslo-

gikken i de kommunale sagsbehandlingssystemer.

SKS spørgsmål nr. 9:

”Vil ministeren sikre, at bekendtgørelserne ændres, således de af STAR planlagte

tvungne softwareløsninger bliver minimumsløsninger for kommunerne, således at

kommunerne kan anvende integration med andre softwareløsninger, hvorved man

udnytter det fulde potentiale for digitaliseringsgevinster?”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til spørgsmål 9:

Der er behov for en landsdækkende og effektiv it-understøttelse og implementerin-

gen af beskæftigelsesindsatsen, og det er min vurdering, at der ikke er behov for at

justere den foreslåede landsdækkende anvendelse af de it-systemer, der er nævnt i

mine bemærkninger til SKS spørgsmål nr. 8.

På baggrund af den indgåede aftale om den kommunale og regionale økonomi for

2014 er der nedsat en fællesoffentlig dialoggruppe om digitalisering på beskæfti-

gelsesområdet. KL, AK-Samvirke og repræsentanter for kommuner og arbejdsløs-

hedskasser indgår i den fællesoffentlige dialoggruppe, hvor it-understøttelsen lø-

bende drøftes.

De i lovforslagene L 58 og L 59 foreslåede bemyndigelser vil gøre det muligt at

tilpasse it-understøttelsen og den nødvendige udmøntning i bekendtgørelsesform på

baggrund af drøftelserne i den fællesoffentlige dialoggruppe.

I stedet for at fastholde bemyndigelser og udmøntninger af obligatoriske og lukke-

de systemer kunne

de samme fordele

opnås ved at de foreslåede udmøntninger

bliver minimumsløsninger som kommunerne har pligt til at anvende, såfremt de ik-

ke selv anskaffer en løsning.

Det vil være en win/win situation, fordi staten hermed sikrer sig, at de foreslåede

løsninger bliver implementeret hurtigt og landsdækkende, samtidig med at kom-

munerne kan sikre sig det fulde digitaliseringspotentiale. Yderligere vil det stimu-

lerer et innovativt kommunalt IT-marked, som ellers risikerer at gå i stå.

SKS spørgsmål nr. 10:

”Vil ministeren sikre, at de tvungne statslige softwareløsninger ikke skaber ”søjle-

dannelser” i den kommunale administration, ved at ministeren kræver, at statens

softwareløsninger får de fornødne åbne snitflader, der kan understøtte en videre

sagsgang i kommunens egne systemer?”

Bemærkninger til spørgsmål 10:

Som nævnt i mine bemærkninger til SKS spørgsmål nr. 2, er det fælles datagrund-

lag ikke et statsligt sagsbehandlingssystem, men derimod en database, der fordeler

informationer mellem borgeren, jobcentret, arbejdsløshedskassen og i et vist om-

fang kommunens ydelseskontor, og som sikrer, at data er valide og konsistente på

tværs.

Oplysningerne i det fælles datagrundlag er tilgængelig for kommuner og arbejds-

løshedskasserne via åbne grænseflader således, at den enkelte kommune og ar-

bejdsløshedskasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsy-

stemer m.v., der understøtter kommunens eller arbejdsløshedskassens sagsgange.

Og som bemærket i mit svar på SKS spørgsmål nr. 1 medvirker det fælles data-

grundlag netop til at nedbryde de eksisterende datamæssige siloer, der i dag er mel-

lem kommunerne – og mellem kommunerne og arbejdsløshedskasserne således, at

de forskellige aktører kan dele nødvendige oplysninger i forbindelse med vareta-

gelsen af beskæftigelsesindsatsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet handler ikke om det fælles datagrundlag, men om de tidligere omtalte

systemer. Vi er dog glade for, at Ministeren med svaret vil sikre åbne snitflader ind

i det fælles datagrundlag, således at alle relevante snitflader og data kan anvendes

af kommunerne.

Det er ikke tilfældet i dag for de planlagte systemer VITAS, Jobnet for jobkonsu-

lenter og Jobcenter Planner.

SKS spørgsmål nr. 11:

”Er ministeren enig i, at beskæftigelsessystemet ved at udvikle sine egne lukkede

løsninger, gør det vanskeligt og bureaukratisk at samarbejde på tværs af andre for-

valtninger og at genbruge data?”

Bemærkninger til spørgsmål 11:

En del af den eksisterende it-understøttelse på det kommunale område er i udbud,

og der er i den forbindelse ved at blive etableret åbne snitflader på flere områder.

På den måde sikres det, at kommunens samlede it-understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen og de tilhørende støttesystemer kan stykkes sammen med systemer og

moduler fra forskellige leverandører.

Hvad angår det fælles datagrundlag og dets åbne snitflader, vil jeg henvise til be-

mærkningerne til SKS spørgsmål nr. 2 og 3.

Det fælles datagrundlag forhindrer ikke, som svaret i bemærkningerne til SKS

spørgsmål nr. 4 og 6, at kommunens forvaltninger på andre områder kan samarbej-

de om indsatsen – eller at kommunen samarbejder med regionerne om indsatsen.

Som skrevet i spørgsmål 1 drejer det sig stadig ikke om det fælles data-

grundlag (DFDG), men om sagsbehandlingssystemerne, herunder VITAS,

Jobcenter Planner og Jobnet for jobkonsulenter.

SKS spørgsmål nr. 12:

”Hvis ministeren vælger at tvinge kommunerne til en bestemt løsning, vil ministe-

ren så via vurderinger og udtalelser fra uafhængige IT-eksperter få opgjort de sam-

fundsmæssige tab af digitaliseringsgevinster?”

Bemærkninger til spørgsmål 12:

På en række områder har det i flere år været muligt for kommunerne at gå i gang

med at tilvejebringe it-understøttelse i forhold til f.eks. effektivisering af indkaldel-

ser, selvbooking af møder i jobcentret og i forhold til selvbetjeningsløsninger for

virksomhedernes ansøgninger om oprettelse af virksomhedsrettede tilbud som an-

sættelse med løntilskud m.v. Det er imidlertid kun i ringe omfang effektueret.

Vi er delvist enige i, at kommunerne har været langsomme til at få etableret løsnin-

ger. I de senere år har digitaliseringen dog været et stort fokusområde og har bety-

det, at kommunerne i samarbejde med private leverandører allerede har udviklet

løsninger, der er længere fremme end de systemer, staten nu vil tilbyde. Derfor vil

det være en samfundsmæssig gevinst, at de statslige løsninger bliver minimums-

læsninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er derfor min vurdering, at den statslige it-understøttelse af de underliggende

systemer til selvbooking og virksomhedernes ansøgninger om oprettelse af virk-

somhedsrettede tilbud er en forudsætning for, at de beskæftigelsespolitiske intenti-

oner kan indfris, så borgere og virksomheder kan få en bedre service, og at der på

tværs af kommuner kan opnås en række digitaliseringsgevinster.

Med venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen