Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 Bilag 7, L 58 A Bilag 7, L 58 B Bilag 7
Offentligt
1428278_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalgs behandling af L58
Uddybning af:
1. Ønsket om at fastholde den nuværende mulighed for Merituddannelse i jobrotation
FOA støtter, at der gennem jobrotation, ikke bør kunne gennemføres ordinære
elev/lærlingeforløb. Idet jobrotationsordningen er et redskab til at sikre opkvalificering eller
efteruddannelse til personer, der allerede er ansat i virksomheden eller på arbejdspladsen.
Siden 1.7.2013 har det, jf. den gældende forsøgsbekendtgørelsen, ikke været muligt at
uddanne sig til faglært via jobrotation -
dog med den vigtige undtagelse, at man i dag
kan kombinere et GVU-forløb med jobrotationsordningen.
GVU-forløbet er en særlig uddannelsesramme for en erhvervsuddannelse, der målrettet
ansatte med en lang relevant erhvervserfaring bag sig. GVU er et rent skolebaseret forløb af
kortere varighed, det vil sige uden praktikansættelse. Via denne særlige type merituddannelse
kan man som voksen blive faglært uden at stå i lære, altså uden uddannelseskontrakt. GVU-
forløbet er således et opkvalificeringsforløb på en erhvervsskole uden elev- eller
lærlingekontrakt, der er forbeholdt ufaglærte ansatte. Det giver derfor god mening, at GVU-
forløbet i dag kan indgå i en rotation.
De nye jobrotationsregler giver fortsat mulighed for, at en GVU efter 1. januar 2015 kan
kombineres med et jobrotationsforløb.
Fra 1. juli 2015 sker der imidlertid en ren teknisk omlægning af GVU`en.
Uddannelsen
skifter navn til Erhvervsuddannelse for voksne (EUV), og
som noget nyt forudsætter den
en uddannelseskontrakt med arbejdsgiveren. Indholdsmæssigt sker der imidlertid
ingen ændringer.
Uddannelsen vil fortsat være et opkvalificeringsforløb, der er forbeholdt
erfarne ansatte i virksomheden, ligesom den fortsat vil være af kortere varighed (altid under
12 måneder) og rent skolebaseret, altså uden praktik.
Men på grund af den formelle ændring med krav om en uddannelseskontrakt, falder den ind
under ”elev/lærlinge”-begrebet,
selv om den på grund af sin målgruppe, længde og
tilrettelæggelse uden praktik, intet har med en traditionel elev- eller
lærlingeuddannelse at gøre.
Fx vil den nye EVU ikke kunne tages med løntilskud fra
voksenlærlingeordningen, idet uddannelsen som nævnt er uden praktik.
FOA foreslår derfor, akkurat som i dag, at fremtidens GVU skal kunne indgå i en
jobrotation, hvis arbejdsgiveren udbetaler overenskomstmæssig voksenløn og
undlader at hente lønrefusion via AUB.
FOAs uddybning af forslag vedr. fortsat jobrotation, fremsendt til udvalgsmødet 26.11.2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1428278_0002.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalgs behandling af L58
Uddybning af:
2. Dispensationsmulighed for kravet om 6 måneders ledighed for jobrotationsvikaren
Ønsket om at målrette redskabet til langtidsledige er begrundelsen for lovforslagets nye krav
om 6 måneders forudgående ledighed, før end man kan ansættes som jobrotationsvikar.
I FOA vil vi advare imod at fjerne den fleksibilitet det i dag er, at den ledige allerede efter 3
måneders ledighed kan blive ansat som jobrotationsvikar. En fleksibilitet som endda vil kunne
sinke den lediges ordinære ansættelse – i forhold til lovforslagets udskydende effekt – når
vikaren først kan ansættes efter 6 måneders ledighed.
Dels skal der henvises til den fremsendte rapport fra KORA, hvori det dokumenteres, at
beskæftigelseseffekten er højere ved jobrotation, jo lavere tid vikaren har gået ledig inden
forløbet.
Dels kan et konkret eksempel vise problemet ved den manglende fleksibilitet:
Eksempel:
Bianca 45 år, nyuddannet Sosu-hjælper. Har inden uddannelsen haft lange perioder, som
timelønnet afløser, med supplerende dagpenge. Søger under og efter uddannelsen, de ledige
jobs der er. Er usikker på sig selv og sin nyerhvervede viden, bliver derfor fravalgt.
Efter 3 måneder som ledig, tilbydes Bianca at komme med i rotationsforløb indenfor
ældreområdet. Projektet er et samarbejde mellem arbejdsgiver, jobcenteret og FOA, derfor
mulighed for at aftale med arbejdsgiver, om at prøve vikarer, som de ved, kræver en ekstra
indsats før de er oppe i fuld styrke.
Der er 4 ugers praktik og 12 måneders rotationsvikariat. Efter 9 måneder tilbydes Bianca et
fast job, på arbejdspladsen. Bianca er nu fastansat, og arbejdsgiver fik ny vikar, de sidste 3
måneder.
FOA foreslår, mulighed for dispensation for kravet om forudgående 6 måneders ledighed, når
det af jobcentret og a-kassen ved den første fælles samtale vurderes hensigtsmæssig men en
tidlig indsats.
Selve dispensationen gives af jobcentret, og sker ved at jobcentret godkender ”Min
plan”, hvoraf det må fremgå at dispensationen skal kunne gives, såfremt det
vurderes hensigtsmæssig med en tidlig indsats f.eks. gennem et jobrotationsforløb.
FOAs uddybning af forslag vedr. fortsat jobrotation, fremsendt til udvalgsmødet 26.11.2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1428278_0003.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalgs behandling af L58
Uddybning af:
3. Dispensationsmulighed for nyt krav om maksimum 6 måneders jobrotationsydelse
Lovforslaget fastlægger at en jobrotationsvikar, makismalt kan ansættes i 6 måneder, i
modsætning til den nuværende ramme på 12 måneder. For de jobrotationsforløb hvor der vil
tale om længere uddannelse – så vil denne ændring betyde, at flere skal ansættes som vikar i
samme stilling.
FOA har påpeget at dette vil bremse og besværliggøre den fremtidige brug af ordningen, når
arbejdsgiveren skal anvende flere forskellige vikarer i samme stilling. Derudover forsvinder
også den erfaringsmæssige gode adgang til at sikre den ledige den nødvendige erfaring i et år,
for efterfølgende selv at kunne påbegynde en meritvoksenuddannelse.
Erfaringsmæssigt er mange uddannelsesforløb af mere end 26 ugers varighed, hvorfor det som
nu indføres af hensyn til ”ikke at fastholde den ledige i støttet beskæftigelse” og at ”flere
ledige vil kunne få mulighed for et jobrotationsvikariat” – reelt vil betyde at færre ledige vil
komme i arbejde eller uddannelse. Her er f.eks. et eksempel
Eksempel:
Peter 52 år, ny ledig efter mange år på slagteri, ingen udsigt til job der. Prøver
ældreområdet i 4 ugers virksomhedspraktik, det kunne han da godt tænke sig, men
der er ingen mulighed for job uden uddannelse, og kan ikke komme ind på
uddannelsen uden praktisk erfaring.!
Peter tilbydes, at komme med i et jobrotationsforløb, 6 ugers kursus på SOSU skolen
med grundlæggende viden om rengøring og arbejdet med ældre, efterfølgende 12
måneders ansættelse, som rotationsvikar.
Peter søger i ansættelsesperioden, om optagelse på Sosu-hjælper uddannelsen, er nu
optaget som voksenelev og dermed ude af dagpengesystemet.
Peter har andre kollegaer, som fik samme tilbud, men som ikke kunne se sig selv der,
de er stadig ledige.
Peter nåede at være uden arbejde i 2 uger.
FOA foreslår derfor, at
der kan dispenseres for kravet om maksimum 6 måneders
ansættelse som jobrotationsvikar,
såfremt den uddannelse der indgår i projektet har
længere varighed, dog maksimum 12 måneder som i dag.
Dispensationen gives af
jobcentret, samtidig med godkendelsen af jobrotationsprojekter, med en uddannelse
af mere end 26 ugers varighed
– dog vil dispensationen kun kunne gives i maksimum 1 år.
FOAs uddybning af forslag vedr. fortsat jobrotation, fremsendt til udvalgsmødet 26.11.2014