Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 36 (L58), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil An-
dersen (SF).
Spørgsmål nr. 36:
9. december 2014
”Hvad mener ministeren om et forslag, hvor den arbejdsløse bliver spurgt, om den
pågældende selv vil booke sine samtaler i a-kassen eller om vedkommende vil fo-
retrække at blive indkaldt af jobcentret til samtaler?”
Endeligt svar:
For mig er det en central del af reformen, at dagpengemodtagere får medindflydel-
se på tilrettelæggelsen af og indholdet i kontaktforløbet. Selvbooking af samtaler i
såvel arbejdsløshedskasse som jobcenter er helt centralt for at nå dette mål.
Jeg er derfor ikke enig i, at det skal være op til de ledige at kunne til- og fravælge
selvbooking af samtaler i arbejdsløshedskassen, men det er selvfølgelig vigtigt, at
den ledige får hjælp til at bruge selvbookingsystemet.
Som det fremgår af L 58, skal jobcenteret og arbejdsløshedskassen inden for ram-
merne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp til dagpengemodtagere,
der kan have svært ved at finde ud af selvbookingsystemet. På den måde sikrer vi,
at de ikke bliver afmeldt som ledige, fordi de ikke får booket samtalerne på grund
af manglende it-kundskaber.
Der vil også være ledige, som ikke kan benytte selvbooking, og dem skal vi selv-
følgelig tage hensyn til. Dagpengemodtagere, der ikke har de nødvendige forud-
sætninger for at selvbooke samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og
dermed i stedet blive indkaldt til samtaler. Det vil f.eks. kunne være personer, der
har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige barrierer, som gør det
uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen at selvbooke samtaler. Det kan
også være relevant i tilfælde, hvor der skal træffes særlige foranstaltninger i for-
bindelse med samtalen, f.eks. at der skal være en tolk tilstede.