PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 57 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Enhed:

Sygehuspolitik

Sagsbeh.: SUMBWI

Sags nr.: 1403189

Dok. Nr.: 1567412

Dato:

03. november 2014

L 57 – Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af sund-

hedsloven - hjælperordninger til personer med respirationsin-

sufficiens

1. Høring over lovforslaget

Et udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Hjælperordninger til per-

soner med kronisk respirationsinsufficiens) har været sendt i høring i perioden 27.

august 2014 til 25. september 2014 hos følgende organisationer og myndigheder

m.v.:

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Branchefor-

eningen for Private Hospitaler og Klinikker (BPK), Bruger – Hjælper Formidlingen,

Center for Hjerneskade, Center for Sundhed og Træning i Middelfart, Center for

Sundhed og Træning i Skælskør, Center for Sundhed og Træning i Aarhus, DA,

Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Selskab for Al-

men Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter,

Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den uvildige

konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd,

Det Farmaceutiske Fakultet, Diabetesforeningen, Epilepsihospitalet Filadelfia, Er-

hvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, FOA, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Foreningen af socialchefer i Danmark, Færøernes Landsstyre,

Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hjælpemid-

delinstituttet (Socialstyrelsen), Hospice Forum Danmark, Høreforeningen, Institut

for Menneskerettigheder, Justitsministeriet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpel-

se, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsfor-

eningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, LOBPA - Landsorganisatio-

nen Borgerstyret Personlig Assistance, Lægeforeningen, Ministeriet for Børn, Lige-

stilling, Integration og Sociale Forhold, Muskelsvindfonden, Olivia Danmark, Orga-

nisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Pati-

entforeningernes Samvirke, Patientforsikringen, Patientombuddet, Praktiserende

Lægers Organisation, PTU's RehabiliteringsCenter, RCT Jylland, Regionernes

Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nord-

jylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, RehabiliteringsCenter for Muskel-

svind, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsman-

den på Grønland, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen,

Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Sjældne Diagnoser, Social-

pædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialtilsynet i Region Hovedsta-

den (Frederiksberg Kommune), Socialtilsynet i Region Midtjylland (Silkeborg), So-

cialtilsynet i Region Nordjylland (Hjørring Kommune), Socialtilsynet i Region Sjæl-

land (Holbæk Kommune), Socialtilsynet i Region Syddanmark (Faaborg-Midtfyn

Kommune), Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Udviklingshæmmedes Landsfor-

bund, Vejlefjord, Yngre Læger, ÆldreForum, Ældresagen, Økonomi- og Inden-

rigsministeriet og 3F.

Herudover har udkastet til lovforslag været tilgængeligt på høringsportalen.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget indholdsmæssige hørings-

svar fra:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker (BPK), Bruger- Hjælper For-

midlingen, Dansk Erhverv, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Handicap Forbund, Danske

Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, FOA, KL, Landsorganisationen

Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA), Olivia Danmark.

Herudover har ministeren for sundhed og forebyggelse modtaget et brev vedr.

lovforslaget fra Carsten Rasmussen, som indgår i høringssvarene.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal gøre opmærksom på, at forslag til

korrekturrettelser i lovforslaget ikke gennemgås i notatet.

1. Lovændringer som følge af høringssvar

Høringssvarene har givet anledning til følgende ændring af lovforslaget, jf. afsnit

3.2. i dette notat:

I afsnit 2.1.1. i bemærkningerne til lovforslaget udgår sætningen ”Tilsvarende kan

de ansvarlige læger på respirationscentret vurdere, at en borger eller nærtstående

ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, ikke kan varetage arbejdsgiveransvaret for så

vidt angår respirationshjælperne.”

Hertil kommer sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer.

2. Generelle bemærkninger

Det bemærkes indledningsvis, at lovforslaget med enkelte undtagelser svarer til

lovforslag nr. 164, som blev fremsat den 26. marts 2014 og taget tilbage den 26.

maj 2014. Se nærmere herom i høringsbrevet af 27. august 2014.

Lovforslaget og høringssvarene omhandler følgende lovbestemmelser:

Sundhedsloven:

§ 79, stk. 1 (regionsrådets pligt til at yde sygehusbehandling).

Lov om social service (serviceloven):

§ 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste)

§ 44 og § 84, stk. 1, (afløsning/aflastning til børn og voksne)

§ 83 (personlig og praktisk hjælp - hjemmehjælp)

§ 85 (socialpædagogisk bistand)

§ 95 (kontant tilskud til ansættelse af hjælpere)

§ 96 (borgerstyret personlig assistance)

§ 97 (ledsagelse)

§ 118 (pasning af nærtstående)

Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker (BPK), Bruger-

Hjælperformidlingen, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer

(DH), KL, Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA), Mu-

skelsvindfonden og Olivia Danmark oplyser, at de generelt er positivt indstillet over

for udkastet til lovforslag, idet de dog finder behov for justeringer, som beskrevet i

afsnit 3 nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

3. Særlige bemærkninger i forhold til de foreslåede lovændringer

3.1. Behandlingsansvar

Olivia Danmark foreslår, at en borger, som er arbejdsleder for sine respirations-

hjælpere, skal være ansvarlig for den daglige respirationsbehandling. Alternativt

bør der ifølge Olivia Danmark fastlægges rammer og målsætninger for, at regio-

nerne løbende monitorerer behandlingen.

Kommentar

Respirationsbehandling er i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan højt spe-

cialiseret sygehusbehandling. Det er derfor de ansvarlige læger på respirations-

centrene, som har det lægelige ansvar for respirationsbehandlingen, også når den

finder sted i borgerens eget hjem, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Det er såle-

des også de ansvarlige læger på respirationscentrene, som har ansvaret for at

tilrettelægge den løbende kvalitetssikring af respirationsbehandling i hjemmet.

3.2. Valg af arbejdsgiver

Danske Regioner har anført, at det er et lægeligt ansvar at udvælge hjælpere og

derigennem sikre, at hjælperne har de rette kvalifikationer og føre tilsyn hermed,

mens det ikke er regionernes ansvar at sikre, at en borger henholdsvis nærtståen-

de kan varetage arbejdsgiveransvaret. Danske Regioner har supplerende telefo-

nisk oplyst, at i tilfælde hvor, respirationscentret ud fra et sundhedsfagligt perspek-

tiv vurderer, at en borger har vanskeligt ved at varetagegiverfunktionen, vil respira-

tionscentret have en dialog med kommunen herom. Det skal understreges, at det i

alle tilfælde et regionalt ansvar at yde en forsvarlig behandling.

Danske Regioner har endvidere anført, at den ansvarlige læge på respirationscen-

tret ikke ”udvælger”, men ”godkender” de hjælpere, som en borger/arbejdsgiver

ønsker, skal varetage respirationsbehandlingen. Danske Regioner har dog i en

senere henvendelse til ministeriet på baggrund af fornyet kontakt

med respirationscentrene oplyst, at ”udvælge” er den mest præcise beskrivelse af

respirationscentrets opgave i denne sammenhæng, men understreger samtidig at

udvælgelsen sker i samarbejde med den enkelte borger, som modtager respirati-

onsbehandling og arbejdsgiveren, såfremt borgeren ikke er arbejdsgiver, samt med

kommunen.

Kommentar

I afsnit 2.1.1. i bemærkningerne til lovforslaget udgår sætningen ”Tilsvarende kan

de ansvarlige læger på respirationscentret vurdere, at en borger eller nærtstående

ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, ikke kan varetage arbejdsgiveransvaret for så

vidt angår respirationshjælperne.”

KL anfører, at det er uklart, hvordan en region og kommune skal forholde sig, så-

fremt en borger, som modtager hjælp efterservicelovens § 83, vælger en anden

end kommunen som leverandør af hjemmehjælpen, og hjælperne fra den valgte

leverandør ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke kan varetage respirationsbe-

handlingen.

Dansk Erhverv mener, det bør præciseres i lovforslaget, at sundhedsfaglige hen-

syn vejer mere end borgerens ret til at vælge arbejdsgiver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Kommentar

Såfremt en borger ønsker, at hjælp efter serviceloven skal leveres af hjælpere fra

en forening eller privat virksomhed, som ud fra en lægefaglig vurdering ikke kan

varetage respirationsbehandlingen, vil borgeren skulle vælge hjælpere til respirati-

onsbehandling fra en anden forening eller privat virksomhed. Det fremgår således

af lovforslagets afsnit 2.1.1., at de ansvarlige læger på respirationscentret kan vur-

dere, at en person ikke er egnet til at varetage respirationsbehandlingen. En læge-

faglig vurdering af, at en person ikke kan varetage en sundhedsfaglig opgave, vil i

alle tilfælde indebære, at en anden person skal varetage den konkrete opgave.

Olivia Danmark mener, det er uklart, om en borger, som ikke ønsker hjælp efter §§

95 eller 96 i serviceloven, kan få hjælp til at varetage arbejdslederopgaven for

hjælpere til respirationsbehandling.

Kommentar

I tilfælde hvor en borger, som modtager respirationsbehandling, ikke ønsker hjælp

efter §§ 95 eller 96 i serviceloven, vil regionsrådet fortsat have ansvaret for at vare-

tage hjælpen til respirationsbehandlingen, herunder ansvaret for at arbejdsleder-

funktionen varetages. Det følger således af sundhedslovens § 79, stk. 1, at regi-

onsrådet i alle tilfælde har et ansvar for at tilbyde respirationsbehandling til borge-

re, der har behov herfor. Hjælpen til respirationsbehandling til borgere, som ikke

modtager hjælp efter §§ 95 eller 96 i serviceloven, vil derfor blive varetaget på

anden måde. Regionsrådet kan fx indgå aftale med en forening eller privat virk-

somhed eller selv ansætte hjælperteams til at varetage respirationsbehandling i

hjemmet.

Carsten Rasmussen, som modtager respirationsbehandling i eget hjem, foreslår, at

lovforslaget ændres mhp., at personer, som modtager hjælp efter servicelovens §

83 (hjemmehjælp) også får en lovfæstet ret til at vælge, at den forening eller priva-

te virksomhed, som er arbejdsgiver for hjælpen efter serviceloven også skal være

arbejdsgiver for den hjælper, som skal varetage respirationsbehandling.

Kommentar

Med lovforslaget foreslås det, at borgere, som både får hjælp til respirationsbe-

handling og hjælp efter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, får en lovfæstet

ret til at vælge samme arbejdsgiver for hjælperne. Baggrunden er, at netop hjælp

efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i serviceloven indebærer, at borgeren i udstrakt

grad har ret til at vælge arbejdsgiver for hjælperne. Andre bestemmelser i service-

loven som fx § 83 indebærer kun mere begrænsede muligheder for at vælge ar-

bejdsgiver. Det foreslås imidlertid med § 88 b i lovforslaget, at der skal skabes en

hjemmel til, at regionsråd og kommunalbestyrelser kan aftale, at hjælpere til per-

soner med hjælp efter §§ 42, 44, 83, 84, stk. 1, §§ 85, 97 eller 118 i serviceloven

også kan varetage respirationsbehandlingen i hjemmet, såfremt regionsrådet og

kommunalbestyrelserne vurderer, at dette vil være hensigtsmæssigt.

Bruger- Hjælper Formidlingen mener, det er uklart, om en borger, som modtager

hjælp til respirationsbehandling fra en forening eller privat virksomhed, som har

indgået aftale med en region, fortsat med vedtagelsen af de foreslåede lovændrin-

ger vil kunne vælge samme forening eller private virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Kommentar

Det følger af den foreslåede § 88 a, stk. 1, at en person, som både modtager respi-

rationsbehandling i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og er bevilget hjælp

i henhold til servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, får ret til at vælge, at ar-

bejdsgiveransvaret for de hjælpere, som udfører respirationsbehandlingen i hjem-

met, skal varetages af samme forening eller private virksomhed, som borgeren har

valgt som ansvarlig for vedkommendes hjælpere efter serviceloven (dvs. samme

arbejdsgiver for alle hjælpere). Dette indebærer, at borgeren vil kunne vælge, at

arbejdsgiveransvaret for respirationshjælperne fortsat skal varetages af den for-

ening eller private virksomhed, som regionsrådet har indgået aftale med, såfremt

borgeren har valgt, at denne forening eller private virksomhed også skal varetage

hjælperen efter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2 eller § 96.

3.3. Aftaler om hjælperordninger - §§ 42, 44, 83, 84, 85, 118 i serviceloven

Danske Regioner foreslår, at §§ 42 og 118 udgår af lovforslagets § 88 b, hvorefter

der etableres hjemmel til, at regionsrådet kan aftale med kommunalbestyrelserne i

regionen, at personer, som yder hjælp i medfør af §§ 42, 83, 83, 97 eller 118 i ser-

viceloven, også yder respirationsbehandling. For så vidt angår § 42 i serviceloven

anfører Danske Regioner, at regionerne for nuværende ikke har erfaring med, at

personkredsen af forældre, som modtager kompensation for tabt arbejdsfortjene-

ste, som en del af dette løser respiratoriske overvågningsopgaver. Ligeledes er det

ifølge Danske Regioner ikke praksis, at personer, som modtager hjælp efter § 118 i

serviceloven, også modtager respirationsbehandling af samme hjælpere, idet §

118 i serviceloven omhandler midlertidig støtte og derfor principielt er mindre rele-

vant i forhold til hjælp til respirationsbehandling, som typisk etableres permanent.

Kommentar

Det bemærkes, at den foreslåede § 88 b alene er en hjemmel til, at regionsråd og

kommunalbestyrelser kan indgå aftaler vedr. fælles hjælperordninger. Bestemmel-

sen giver således regionsråd og kommunalbestyrelser mulighed for at indgå aftaler

om fælles hjælperordninger for personer, som udover hjælp til respirationsbehand-

ling også modtager hjælp efter §§ 42, 44, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 97 eller 118

i ser-

viceloven,

såfremt regionsrådet og kommunalbestyrelserne vurderer, at dette vil

være hensigtsmæssigt og praktisk muligt. Det skal således understreges, at § 88 b

alene giver regionsråd og kommunalbestyrelser en mulighed for – men ikke pligt til

- at indgå aftaler om fælles hjælperordninger for personer med hjælp efter §§ 42,

44, 84, 97 eller 118 i serviceloven.

3.4. Koordinering af respirationsbehandling og hjælp efter fx § 83 i servicelo-

ven

Bruger- Hjælper Formidlinger mener, det er uklart, hvordan respirationsbehandling

koordineres med hjælp efter andre bestemmelser i serviceloven om hjælperordnin-

ger end §§ 95 og 96, herunder særligt § 83.

Bruger- Hjælper Formidlingen spørger endvidere, om foreninger og virksomheder,

der tilbyder hjælperordninger, også skal tilbyde hjælp til respirationsbehandling.

Kommentar

Danske Regioner har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 11 til det tidlige-

re fremsatte lovforslag L 164 oplyst fsva. hjælp efter § 83 i serviceloven, at regio-

ner og kommuner typisk indgår aftaler vedrørende de enkelte patienter, der har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

udmålt pleje efter § 83. Det faste hjælperteam, som også er de hjælpere, der er

ansvarlig for den respiratoriske overvågning, vil altid være uddannet efter respirati-

onscentrenes forskrifter for respirationsovervågning og -behandling i hjemmet, og

det faste hjælperteam vil udføre plejeopgaver i det omfang disse opgaver er for-

enelige med behandlingsopgaven. Som nævnt ovenfor giver den foreslåede § 88 b

regionsråd og kommunalbestyrelser mulighed for at indgå aftaler om fælles hjæl-

perordninger for personer, som udover hjælp til respirationsbehandling også mod-

tager hjælp efter §§ 42, 44, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 97 eller 118, såfremt det vurde-

res hensigtsmæssigt, herunder praktisk muligt.

Fsva. foreninger og private virksomheders levering af hjælpere til respirationsbe-

handling fremgår det af afsnit 2.1.2. i lovforslagets bemærkninger, at en forening

eller privat virksomhed ikke kan pålægges at oplære deres hjælpere til at varetage

respirationsbehandling.

3.5. Fordeling af udgifter til hjælperordninger samt evaluering af reglerne

KL anfører, at kommuner og regioner bør indgå frivillige aftaler om fordeling af

udgifterne, da en centralt fastsat fordelingsnøgle ikke vil kunne tage højde for alle

lokale forhold, og KL gør opmærksom på, at en centralt fastsat fordelingsnøgle vil

kunne medføre en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur, hvor en region hhv.

kommune vil have et incitament til ikke at aftale en lokal fordeling af udgifterne,

såfremt den centralt fastsatte fordelingsnøgle stiller den pågældende part bedre

end den fordeling, der vil kunne opnås ved lokale forhandlinger.

Danske Regioner forventer, at en centralt fastsat fordelingsnøgle til fordeling af

udgifter mellem regionsråd og kommunerne i regionen, vil forenkle samarbejdet

med kommunerne i regionen.

Kommentar

Med lovforslagets § 240 a, stk. 2, foreslås det, at ministeren for sundhed og fore-

byggelse efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og so-

ciale forhold fastsætter nærmere regler om fordelingen af udgifter for personer,

som modtager respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95

eller 96. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at denne bemyndigelse bl.a.

vil blive anvendt til at fastsætte regler for fordelingen af udgifter til respirationshjæl-

pere til personer, der både har respirationshjælpere og hjælp efter servicelovens

§§ 83, 85, 95 eller 96, hvis samarbejdsaftalen mellem regionsrådet og kommunal-

bestyrelserne i regionen, jf. den foreslåede § 205 d, stk. 1, ikke omfatter sådanne

principper. Ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestil-

ling, integration og sociale forhold vil til det formål efter forhandling med Danske

Regioner og KL fastsætte en fordelingsnøgle, som regionsrådet og kommunalbe-

styrelserne i regionen i så fald skal benytte til beregning af, hvilken andel af udgif-

terne til fælles hjælperordninger, som skal afholdes af henholdsvis regionsrådet og

kommunalbestyrelserne.

Ministeriet kan oplyse, at baggrunden forslaget om fastsættelsen af en central for-

delingsnøgle er et forslag fra arbejdsgruppen om fælles hjælperordninger, hvori

bl.a. KL og Danske Regioner deltog og den efterfølgende politiske aftale, som også

er nævnt i lovforslaget. Formålet med forslaget er at forenkle samarbejdet mellem

regioner og kommuner om fordeling af udgifterne til fælles hjælperordninger, jf.

også bemærkningen i høringssvaret fra Danske Regioner herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en central fordelingsnøgle vil blive

fastsat af ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestil-

ling, integration og sociale forhold efter forhandling med Danske Regioner og KL.

Det bemærkes, at KL i sit høringssvar har tilføjet, at KL er positiv overfor at indgå i

forhandlingerne om en central fordelingsnøgle.

3.6. Takster

BPK, Dansk Erhverv, DH og Danske Regioner peger på, at de finder det beklage-

ligt, at der ikke fastsættes et takstsystem til brug for udmåling af tilskud til hjælp

efter servicelovens §§ 95 og 96, jf. det tidligere fremsatte lovforslag nr. 147 på

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område, og at

udkastet til lovforslag vedr. borgere med kronisk respirationsinsufficiens dermed

heller ikke indeholder forslag om anvendelsen af et sådan takstsystem i forbindelse

med fordelingen af udgifter til fælles hjælperordninger.

Dansk Handicap Forbund, DH, FOA og LOBPA anfører endvidere, at de mener,

det er vigtigt, at arbejdsgiverne for de fælles hjælperordninger kan tiltræde en

overenskomst.

Kommentar

I det udkast til lovforslag, som har været i høring, fremgik det af bemærkningerne,

at bemyndigelsen i den foreslåede § 240 a bl.a. skal anvendes til at fastsætte, at

beregningen af den samlede udgift, som skal fordeles for så vidt angår hjælp til

borgere, der modtager hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens

§§ 95 eller 96, skal beregnes på baggrund af et takstsystem, såfremt der fastsæt-

tes et sådant til brug for udmåling af tilskud til hjælp efter disse bestemmelser på

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område.

Dette afsnit er i det foreliggende udkast til lovforslag udgået af bemærkningerne.

Baggrunden er, at der endnu ikke foreligger en model for et kommende takstsy-

stem, og det er således ikke muligt at skønne de økonomiske konsekvenser af at

benytte et sådan takstsystem. Det vurderes derfor, at der ikke bør fremsættes et

lovforslag, som indeholder en forpligtelse til at anvende et givent takstsystem, når

de økonomiske konsekvenser heraf ikke er kendt, og finansieringen dermed endnu

ikke kan fastlægges.

3.7. Vikardækning

Olivia Danmark og Bruger – Hjælper Formidlingen foreslår, at ansvaret for vikar-

dækning præciseres fsva. borgere, som modtager hjælp efter §§ 95 eller 96 i ser-

viceloven, herunder især, hvordan vikardækning finansieres.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en borger, som modtager hjælp

efter servicelovens §§ 95 eller 96, vil have til opgave at sikre vikardækning, idet

borgeren i disse tilfælde er arbejdsleder for hjælperordningen. Såfremt en forening

eller privat virksomhed er arbejdsgiver, vil det kunne indgå i aftalen mellem borge-

ren og foreningen/virksomheden, at denne også yder hjælp i forbindelse med be-

hov for vikardækning. Det skal understreges, at det i lighed med gældende ret vil

være kommunen og regionen, der har ansvaret for at sikre, at borgeren får den

nødvendige hjælp og behandling efter hhv. serviceloven og sundhedsloven, her-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

under også ved behov for vikardækning af hjælperordninger. Dette ændres der

ikke på med forslaget.

Finansiering af vikardækning, herunder evt. udgifter til uddannelse af vikarkorps,

indgår i den samlede finansiering af udgifterne til respirationsbehandling og hjælp

efter serviceloven. Lovforslaget ændrer ikke herpå. Det vil således i alle tilfælde

være regionerne, som finansierer udgifterne til respirationsbehandling, og kommu-

nerne som finansierer hjælp efter serviceloven, herunder udgifter til vikardækning.

En region og kommunerne i regionen skal i medfør af lovforslaget indgå aftaler om

tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger. Sådanne aftaler kan bl.a. omfatte for-

deling af udgifter til fælles hjælperordninger, herunder udgifter til vikardækning.

3.8. Hjælpernes uddannelsesmæssige kompetencer

FOA anfører, at det bør sikres, at der kan ansættes personale med de nødvendige

uddannelsesmæssige kompetencer til at varetage respiratorbehandling.

Dansk Sygeplejeråd mener, at der bør fastsættes ensartede nationale uddannel-

sesmæssige krav til hjælperne, som sikrer et ensartet højt niveau på tværs af regi-

oner og kommuner.

Muskelsvindfonden mener, at der er behov for at øge vikarers kompetencer til at

varetage respirationsbehandling, idet vikarer ifølge Muskelsvindfondens vurdering

ofte er uden de fornødne forudsætninger for at betjene respirationsudstyr.

Kommentar

Ministeriet kan oplyse, at en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i 2012 har

udarbejdet rapporten ”Kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulæ-

re lidelser, thoraxdeformiteter m.v.”, hvori det bl.a. anbefales at respirationscentre-

ne fortsætter og styrker det igangværende samarbejde om at udvikle kvalitetsmål

og standarder for bl.a. uddannelsen af hjælpere. Danske Regioner har oplyst, at

respirationscenter Vest og Respirationscenter Øst som opfølgning herpå har udar-

bejdet fælles kvalitetsstandarder for hjælperuddannelsen. Disse standarder vil blive

evalueret primo 2015.

Ministeriet vil drøfte den anførte problemstilling vedr. vikarers kompetencer og et

evt. behov for initiativer i den forbindelse med Danske Regioner og Sundhedssty-

relsen.

3.9. Tilsyn mv. med foreninger og private virksomheder

LOBPA mener, at tilsynet med respirationshjælpernes varetagelse af behandlingen

bør ligge under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

BPK - Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker foreslår, at den virksom-

hed, der skal varetage arbejdsgiveransvaret for respirationshjælpere, har en virk-

somhedsansvarlig læge, der skal sikre lægefaglig oplæring og sparring.

Bruger – Hjælper Formidlingen, Dansk Handicap Forbund og DH beklager, at der

ikke indføres en godkendelsesordning for foreninger og private virksomheder, som

varetager arbejdsgiveransvar for fælles hjælperordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

Kommentar

Det er de behandlingsansvarlige læger på respirationscentrene, som har ansvaret

for oplæring af respirationshjælperne, den daglige behandling og tilsynet med

hjælpernes varetagelse af respirationsbehandlingen. Sundhedsstyrelsen har som

den sundhedsfaglige myndighed under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

ansvaret for det overordnede tilsyn med behandlingen i sygehusvæsenet.

Såfremt der på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds

område stilles forslag om bestemmelser om en godkendelsesordning, vil der lige-

ledes kunne stilles forslag om, at en sådan godkendelsesordning også skal omfatte

borgere, som vælger at lade den samme forening eller private virksomhed, der er

arbejdsgiver for hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96, være arbejdsgiver for

respirationshjælperne.

3.10. Arbejdsmiljø

Dansk Erhverv og KL anbefaler, at der i arbejdet med lovforslaget tages stilling til,

hvordan man sikrer, hvem der har ansvaret for hjælpernes arbejdsmiljø, når en

kommunalbestyrelse og et regionsråd har etableret en fælles ordning for en borger.

Kommentar

Reglerne om arbejdsmiljø hører under Arbejdstilsynet. Efter arbejdsmiljøloven har

arbejdsgiveren pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt. Denne pligt gælder også, når arbejdet udføres i private

hjem af hjælpere til borgere i respirationsbehandling.

Hvis det i konkrete tilfælde giver anledning til tvivl, hvordan et arbejdsmiljøproblem

skal løses, er det en af de opgaver, som kommunen og regionen skal tage hånd

om.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at have særlige regler om arbejdsmiljø i sund-

hedslovgivningen.

Men samspillet mellem reglerne i arbejdsmiljølovgivningen og reglerne om hjæl-

perordninger, herunder en tydeliggørelse af ansvaret, vil blive taget op i forbindelse

med den vejledning, som skal udarbejdes for fælles hjælperordninger.

3.11. Hjælpere i forbindelse rejser

FOA og Muskelsvindfonden mener, at reglerne vedr. muligheden for ekstra hjælpe-

re under rejser til udlandet og dækning af merudgifter forbundet med rejser er ukla-

re og utilfredsstillende.

Kommentar

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold vil, som det fremgår af lovforslaget, udsende en vejled-

ning om de nye regler vedr. fælles hjælperordninger. I denne vejledning vil der

også indgå et afsnit om hjælp i udlandet. Forud for udsendelsen vil et udkast til den

nye vejledning blive sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

3.12. Hjælpere i forbindelse sygehusindlæggelse

Muskelsvindfonden mener, at der bør være sikkerhed for, at en borger fortsat kan

modtage praktisk hjælp og hjælp til respirationsbehandling fra borgerens sædvan-

lige hjælpere, som er særligt uddannet til at varetage respirationsbehandling.

Kommentar

Af den gældende vejledning om koordinering af hjælp til respirationsbehandling og

borgerstyret personlig assistance fremgår vedr. indlæggelse på sygehus:

”Personale, som er nødvendigt i forbindelse med gennemførelsen af behandling på

et sygehus, skal stilles gratis til rådighed af sygehuset. Det er sygehuset, der har

ansvaret for at vurdere, hvilket personale der er behov for i den enkelte borgers

tilfælde og sørge for, at dette personale stilles til rådighed.

Evt. fastholdelse af hjælperteamet i forbindelse med indlæggelse af borgeren kan

indgå i aftalen mellem kommune og region i dialog med borgeren.

Når en respiratorbruger indlægges, er det almindelig praksis, at hjælpen til respira-

tionsbehandling følger med, særligt ved ikke planlagte eller korterevarende ind-

læggelser. Kommunen kan vælge at fastholde ansættelsen af borgerens hjælpere.

Det sker af hensyn til både borgeren, hjælperne og i mange tilfælde også myndig-

hederne. Dermed undgår borgeren at skulle nyansætte hjælpere ved udskrivelse

fra sygehus, og borgeren har dermed bedre mulighed for at fastholde et stabilt

hjælperteam. Desuden vil udskrivelsen ikke blive forsinket af, at der skal nyansæt-

tes og uddannes hjælpere. I praksis yder hjælperteamet også støtte til borgeren

under sygehusindlæggelse, udover den hjælp sygehuset yder.”

Det kan være i både regionens og kommunens interesse at fastholde hjælpertea-

met i indlæggelsesperioder. Dermed sikres det, at respirationspatienter også efter

udskrivelse modtager en stabil og kontinuerlig ydelse af både region og kommune.

3.13. Tidspunkt for ikrafttrædelse og virkning

LOBPA angiver at være uforstående overfor, at det foreslås, at patienters ret til at

vælge arbejdsgiver, jf. den foreslåede § 88a, først skal have virkning fra den 1. juli

2015.

Kommentar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget er baggrunden for, at § 88 a

skal have virkning fra den 1. juli 2015, at regionsrådene dermed har tid til at foreta-

ge eventuelle nødvendige ændringer i den eksisterende tilrettelæggelse af hjælper-

ordninger til respirationsbehandling, før borgernes ret til at vælge arbejdsgiver for

disse hjælperordninger får virkning.

4. Økonomi

Danske Regioner mener, at forslaget om at indføre en hjemmel til, at regionsråd og

kommunalbestyrelser kan indgå aftaler om fæller hjælperordninger for personer

med hjælp efter servicelovens § 42 og § 118, vil medføre merudgifter.

KL forbeholder sig ret til at fremsætte krav om DUT-kompensation i tilfælde af at

reglerne om fordeling af udgifter til hjælperordninger mellem regioner og kommu-

ner fører til en ændret fordeling af disse udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

Kommentarer

Ministeriet skal understrege, at der alene indføres en hjemmel til, at en region og

kommune kan indgå aftale om fælles hjælperordninger for borgere med hjælp efter

§§ 42 eller 118 i serviceloven, såfremt regionen og kommunen vurderer det hen-

sigtsmæssigt, og den foreslåede bestemmelse vil således ikke i sig selv medføre

merudgifter.

KL’s krav om evt. omfordeling af bloktilskuddet afhængigt af den konkrete forde-

lingsnøgle vil medføre en omfordeling af udgifterne til hhv. regionerne og kommu-

nerne, men vil ikke have konsekvenser for det samlede udgiftsniveau.