Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 55
Offentligt
1431660_0001.png
8. december 2014
J.nr. 14-4371532
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 55 - Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige
andre love (Forlængelse af rabat på afgiften ved omlægning af eksisterende kapitalpensio-
ner og rabat på afgiften ved udbetaling fra eller omlægning af konti i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 3. december 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431660_0002.png
Spørgsmål 1
Er ministeren grundlæggende enig i, at statsfinansielle problemer ikke bør løses ved hjælp
af engangsindtægter – herunder fremrykning af udskudte skatter – men ved at tilpasse de
offentlige udgifter?
Svar
Lad mig indledningsvist minde om, at de finanspolitiske udfordringer, som Danmark fik i
kraft af EU's henstilling fra 2010, ikke mindst skal ses i sammenhæng med den lempelige
finanspolitik under konjunkturopgangen i 00’erne, som var med til at ophede dansk øko-
nomi. Jeg minder også om, at genopretningspakken fra 2010 både omfattede væsentlige
skattestigninger og tilpasninger i de offentlige udgifter.
Jeg kan derudover henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Finansministeriet:
”Danmark har ikke statsfinansielle problemer. Finanspolitikken er holdbar, og budgetlo-
ven overholdes. Danmark er ikke længere omfattet af EU's procedure om uforholdsmæs-
sigt store underskud. Danmark er et af kun 9 lande i verden, som har AAA-rating hos
samtlige kreditvurderingsbureauer.
Finanspolitikken for 2015 er planlagt inden for de finanspolitiske rammer, der blandt
andet følger af budgetloven. Med finanslovforslaget for 2015 blev råderummet udnyttet
fuldt ud med et skønnet strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2015 svarende til
grænsen i budgetloven. Fordi konjunkturerne er under normalen, og markederne i august
ventede tiltagende renter, blev det faktiske underskud skønnet til 3 pct. af BNP.
Det er udviklingen i den strukturelle saldo – som er renset for konjunktur og andre mid-
lertidige udsving – som er afgørende for, at finanspolitikken er sund.
Den faktiske saldo er derimod meget følsom over for midlertidige udsving i de offentlige
indtægter og udgifter som følge af konjunktursituationen eller udsving i indtægterne fra
pensionsafkastskatten mv. Budgetlovens grænse for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af
BNP er i henhold til EU’s regler fastsat, så det faktiske underskud med meget høj sand-
synlighed (95 pct.) holder sig under 3 pct.-grænsen under normale konjunkturudsving.
Pensionspakken skønnes isoleret set at mindske det faktiske underskud med ¾ pct. af
BNP i 2015. Det giver en sikkerhedsmargin til 3 procents grænsen. Provenuet i 2015 er af
engangskarakter. Det påvirker således ikke den strukturelle saldo og dermed heller ikke
råderummet i finanspolitikken. Provenuet går til gældsnedbringelse.”
Side 2 af 2